K VALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2012 Et billede af kvaliteten i Hjørring kommunes dagtilbud
kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE: INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 FORMÅL SIDE 3-4 FAGLIGE RESULTATER: 1. DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER SIDE 5-6 2. SPROGINDSATS OG SPROGVURDERING SIDE 7-8 3. BROBYGNING OG OVERGANGE SIDE 9-10 4. SKOLEUDSÆTTERE SIDE 10 RESURCER: 1. KAPACITET SIDE 11 2. DAGTILBUDSTYPER SIDE 12 3. DAGTILBUDSSTRUKTUR SIDE 12 4. ØKONOMI SIDE 13 5. PERSONALERESURSER OG ÅBNINGSTID SIDE 14 6. SÆRLIGE INDSATSER OG SPECIALTILBUD SIDE 14 7. TAKSTER SIDE 15 MEDARBEJDERE: 1. UDDANNELSESNIVEAU SIDE 16-17 2. SYGEFRAVÆR SIDE 17 LEDELSE: 1. UDDANNELSESNIVEAU SIDE 18 LOKALE INDSATSER: 1. INKLUSION SIDE 19 2. DE FYSISKE RAMMER SIDE 20 2
FORMÅL: Denne rapport er første generation af Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet i Hjørring Kommune. Ifølge Dagtilbudsloven er det et krav, at Kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for dagtilbud, fører tilsyn med området, og på den måde sikrer sig, at de rammer og krav der er stillet til området, bliver udfyldt og levet op til. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere gennem tilsynsbesøg, ledersamtaler og dialog. Kvalitetsrapport og Tilsyn skal ses i en sammenhæng og er ud over at være kontrolelementer ligeledes redskaber til understøttelse af fortsat pædagogisk udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Den henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse og skal fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. I kvalitetsrapporten oplyses data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. TEMAERNE I KVALITETSRAPPORTEN ER: FAGLIGE RESULTATER RESURSER MEDARBEJDERE LEDELSE LOKALE INDSATSER 3
De faglige resultater bygger på en opsamling og statusbeskrivelse af de mangfoldige tiltag, der er sat i værk i Hjørring kommunes dagtilbud for at leve op til de krav, der er i Dagtilbudsloven samt de krav, der ligger i de kommunalt besluttede budgetmål. De øvrige oplysninger er genereret af forvaltningen via diverse administrative systemer. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser, der er en forudsætning for dette arbejde. INDHOLDSFORTEGNELSE 4
FAGLIGE RESULTATER: 1. DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. SPROGINDSATS OG SPROGVURDERING 3. BROBYGNING OG OVERGANGE 4. SKOLEUDSÆTTERE Herunder sættes fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. I denne første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status. Frem til de næste generationer af kvalitetsrapporten vil der blive tale om at udvikle redskaber og metoder, således at det bliver muligt at følge progressionen hen mod at opfylde de ønskede tilstande på området. De faglige resultater er indsamlet i skemaform 1 fra de enkelte afdelinger i områdeinstitutionerne samt dagplejen. Herefter er der foretaget en sammenskrivning af forvaltningen. Det er altså ikke muligt at læse oplysninger fra de enkelte afdelinger i kvalitetsrapporten, men til gengæld gives et samlet billede af kvaliteten og mangfoldigheden på dagtilbudsområdet i Hjørring Kommune. 1. DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER: Der er i Hjørring kommune - i et samarbejde med det centrale og det decentrale niveau udarbejdet en skabelon for, hvad den pædagogiske læreplan skal indeholde, herunder de seks lovbestemte temaer: Personlige kompetencer, Sociale kompetencer, Sprog, Kultur, Natur, Krop og bevægelse og Børn med særlige behov. I denne skabelon for den pædagogiske læreplan er der udarbejdet fælles ønskede tilstande for hver af læreplanens seks temaer. Børnemiljøet er indarbejdet i de ønskede tilstande. De enkelte institutioner har på baggrund af de ønskede tilstande opstillet handlingsrettede mål for det pædagogiske arbejde samt beskrevet, hvorledes der dokumenteres og evalueres. Det fremgår af det indsamlede materiale, at dagtilbuddene generelt er fortrolige med at udarbejde de handlingsrettede mål. Der lægges et stort arbejde i opgaveløsningen, og institutionerne betragter for størstedelens vedkommende den pædagogiske læreplan som et konkret værktøj i den pædagogiske praksis. Metoder til evaluering Der anvendes mange forskellige evalueringsredskaber i de forskellige enheder: børnesamtaler, iagttagelser og fortælling, forældresamtaler, sociogrammer, relations- og positionsskemaer, børns historier og tegninger, motorisk screening, læringshistorier, SMTTE-modellen, delphi-metoden, fotos, video (ICDP), tegn på læring (EVA materiale), delphi-metoden, børneinterview, TRAS og LP-modellen er nogle af dem. 1 Skema er vedlagt som bilag. 5
Resultater af evaluering Der er stor spredning i, hvordan opsamling og anvendelse af evalueringsresultater foregår. Det angives at evalueringen anvendes til justeringer af praksis, til at sætte nye udviklingsmål, til at afklare behov for særlig indsats, til at reflektere over, hvad næste skridt skal være, til at foretage ændringer i de fysiske rammer og til at vurdere målopfyldelse. Hvilke udfordringer er der? Evalueringsarbejdet volder dog fortsat en del vanskeligheder nogle steder. Og der skelnes ikke alle steder tydeligt mellem pædagogiske handleplaner, dokumentation og evaluering. Der er derfor brug for opmærksomhed og støtte i forhold til at styrke evalueringen. 6
2. SPROGINDSATS OG SPROGVURDERING I det følgende beskrives kommunens mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Hvem sprogvurderes? - Børn, hvor der ud fra et fagligt skøn, formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. - Alle tosprogede børn. - Alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Vurderingsmateriale Børnene sprogvurderes i institutionen, og de børn, der ikke er indmeldt i dagtilbud, sprogvurderes i hjemmet. I Hjørring Kommune benyttes det standardiserende sprogvurderingsmateriale til 3-årige børn, udviklet af Ministeriet for Familie og forbrugeranliggender. Til tosprogede børn benyttes Undervisningsministeriets materiale, som hedder Vis hvad du kan. Sådan foregår sprogvurderingen En pædagog, som barnet kender godt, informerer forældrene om, at deres barn skal sprogvurderes. Hvis barnet ikke går i institution, modtager forældrene et brev fra Hjørring Kommune, der informerer om sprogvurdering og sprogstimulering. Forældrene får et skema, hvor de selv udfører første del af sprogvurderingen i hjemmet med barnet (gælder ikke tosprogede børn). Forældrene afleverer skemaet til pædagogen, der overfører besvarelserne til et registreringsskema for det enkelte barn (gælder ikke tosprogede børn). Pædagogen udfører nu den pædagogiske del af sprogvurderingen. Der er ikke regler om, hvor sprogvurderingen skal udføres men afhængig af, om barnet går i dagtilbud eller ej, kan det f.eks. være i dagtilbuddet eller i hjemmet. Hjørring kommunes tosprogspædagoger foretager sprogvurderinger af tosprogede børn. Forældrene præsenteres for det samlede resultat af vurderingen. Hvis barnet vurderes at have behov for opfølgende sprogstimulering, aftaler pædagog og forældre det videre sprogstimulerende forløb Sprogstimulering Lederen i det enkelte dagtilbud er ansvarlig for, at der iværksættes sprogstimulering i forhold til de enkelte børn med udgangspunkt i sprogvurderingen. Sprogstimuleringen er integreret i et målrettet pædagogisk arbejde, der tager udgangspunkt i børnegruppen og i det enkeltes barns forudsætninger og behov. Aktiviteterne skal ikke være løsrevne og isolerede fra hverdagen og skal ikke være undervisningsprægede. Barnets virksomhed er leg, og den læring, der foregår, skal derfor være legepræget og give mening for barnet. Sprogstimuleringen varetages af medarbejdere, der er kvalificeret til opgaven. Det er en vigtig opgave for dagtilbuddene at sørge for, at der er sprogligt fokus på alle børn på en sådan måde, at alle børn får de bedste forudsætninger for udvikling af sproglige færdigheder og kompetencer. 7
Der skal sættes særligt fokus på vejledning og inddragelse af forældre i forhold til deres barns sprogudvikling, når barnet via en sprogvurdering viser et behov for fokuseret indsats eller særlig indsats. Ved behov for særlig indsats skal PPR inddrages. Forældrene skal orienteres om, hvordan dagtilbuddet tilrettelægger det sprogstimulerende arbejde. Tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud Tosprogede børn defineres som børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk. 15 timers tilbud Tosprogede børn mellem 3 og 6 år, der ikke er optaget i dagtilbud og på baggrund af sprogvurdering skønnes at have brug for sprogunderstøttende aktiviteter, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. 30 timers tilbud Hvis én eller begge forældre ikke er i fast beskæftigelse, skal barnet have et gratis tilbud 30 timer om ugen i børnehave, hvis barnet på baggrund af sprogvurdering skønnes at have brug for sprogunderstøttende aktiviteter. Sprogtilbuddene for de tosprogede børn, der ikke er optaget i børnehave, oprettes efter behov og primært i de institutioner, hvor tosprogspædagogerne er tilknyttet. Tosprogspædagogerne får vejledning og faglig sparring af tosprogskonsulent. Sprogvurderinger I 2011 blev ca. 200 børn sprogvurderet. (enkelte institutioner kunne ikke oplyse det nøjagtige antal) Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede tosprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig * alle 3-åroge tosprogede børn gik i dagtilbud og blev sprogvurderet der Børn Procent/andel af kommunens 3-årige 121 16.22 % 48 6,44 % 31 4,14 % 1 0,14 % 0 0 % 0 0 % 0* 0 8
3. BROBYGNING OG OVERGANGE: Fra Vuggestue/Dagpleje til Børnehave: Hvordan arbejdes med overgange: Der er meget forskel på, hvordan der arbejdes med overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehaven. Fra næsten ingen brobygning og til et veltilrettelagt og omfattende brobygningsforløb. I næsten alle enheder besøger børnene børnehaven inden start både med forældre og med dagplejen/vuggestuen. Flere steder sendes velkomstbrev til hjemmet og til dagplejeren/vuggestuen med invitation til besøg i børnehaven. En del steder holder dagplejen legestue i børnehaven og flere steder arbejdes der med fælles projekter med de største dagplejebørn og de mindste børnehavebørn. I enheder med både børnehave og vuggestue er overgangen mere glidende og børnene er kendt med både lokaler, pædagoger og børn inden børnehavestart. Nogle steder afholdes overleveringssamtaler vedr. børn med særlige vanskeligheder. Evaluering og resultater: Mange steder vurderes indsatser/forløb løbende af pædagoger og dagplejere, og der foretages herudfra mindre justeringer. Der foretages generelt ikke systematiske evalueringer af brobygning. Der er ikke opstillet fælles pædagogiske mål, der muliggør en samlet evaluering. Der er flere, der udtrykker ønske om at styrke samarbejdet om brobygning og børnenes overgang fra et tilbud til et andet. Hvilke udfordringer er der: Flere nævner manglende samarbejde med privat dagpleje som en udfordring. Fra Børnehave til skole Hvordan arbejdes med overgange: Der arbejdes alle steder på at lave en god overgang fra børnene fra børnehave til skole. Der er stor forskel på omfanget og karakteren af samarbejde. Næsten alle enheder besøger skole eller SFO med børnene inden skolestart. Der er en klar tendens til, at der, på skoler med tidlig SFO start, især samarbejdes med denne om overgang fra børnehave til SFO. Mange steder er der fælles brobygningsprojekter/forløb, hvor alle områdeinstitutionens enheder og skolen deltager. I flere områder er der et udbygget samarbejde mellem børnehaver og skole, hvor personale bytter plads eller hvor børnehavens personale følger børnene i de første 9
måneder i skolen. Flere steder afholdes møder mellem børnehave og skole, hvor alle børn beskrives og overleveres. Andre steder afholdes samtaler vedr. børn med særlige vanskeligheder. Til disse møder deltager forældre og PPR i de fleste tilfælde. Evaluering og resultater: De fleste steder vurderes indsatserne løbende af de involverede pædagoger og børnehaveklasseledere. Herudfra foretages justeringer i projekterne. Der foretages generelt ikke systematiske evalueringer af brobygning. Der er ikke opstillet fælles pædagogiske mål, der muliggør en samlet evaluering. Hvilke udfordringer er der: Det kan være en udfordring, hvis der leveres børn til flere forskellige skoler, at etablere samarbejde og lave brobygning med alle. Der er nogle, der ønsker en større forpligtelse for aktører til at indgå i samarbejdet. 4. SKOLEUDSÆTTERE: Skoleudsættelser Antal Procent 2012 Drenge 37 9,31 % af antal 6-årige drenge Piger 10 2,66 % af antal 6-årige piger I alt 47 6,25 % af antal 6-årige 10
RESURSER I det følgende afsnit beskrives de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra 2012. 1. KAPACITET 2. DAGTILBUDSTYPER 3. DAGTILBUDSSTRUKTUR 4. ØKONOMI 5. PERSONALERESURSER OG ÅBNINGSTID 6. SÆRLIGE INDSATSER OG SPECIALTILBUD 7. TAKSTER 1. KAPACITET 2012 Antal indskrevne 2 helårsbørn 3 4 (Regnskabstal) Dækningsgrad 5 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) Antal børn i aldersgruppen 0-2 årige i dagpleje 786 40 % 871 1.954 0-2 årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst 145 12 % 143 1.954 2050 97 % 1952 2.174 2 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 3 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.09 31.12.09, som ¾ helårsbarn) 4 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 5 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 11
2. DAGTILBUDSTYPER 6 Antal dagplejere Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner 249 2 24 7 0 1 0 Private 71 0 5 3 institutioner Puljeordninger 0 0 1 3. DAGTILBUDSSTRUKTUR De kommunale dagtilbud i Hjørring Kommune er organiseret i områdeinstitutioner. Hver områdeinstitution består af tre til fem enheder. Dagplejen ses i organisationen som én områdeinstitution, med en opgave der går på tværs i hele kommunen. Daginstitutionsområderne følger i øvrigt skoledistrikterne. 6 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 12
4. ØKONOMI Samlede udgift til søskendetilskud 5.982.534 kr. Hjørring kommune giver ikke tilskud til pasning af egne børn. Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgift er 7 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje 93.285.287 kr. 4.287.648 kr. 786 Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede inst. 8.475.324 kr. 456.412 kr. 74 120.637.961 kr. 5.883.663 kr. 1619 46.280.597 kr. 2.023.966 kr. 484 Privat dagpleje Ingen privat dagpleje Ingen privat dagpleje Ingen privat dagpleje Private institutioner Se under puljeordninger 7.185.444 kr. 158 Privat pasning/fritvalgordning 15.398.440 kr. 267 Puljeordninger 982.461 kr. 719.664 kr.** 27 Pasning af egne børn 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. ** dækker også udgiften til økonomisk og/eller pædagogisk friplads i privatinstitutioner 7 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 13
5. PERSONALERESURSER OG ÅBNINGSTID Antal helårsbørn 8 Gennemsnitlig fuld opgjort i åbningstid pr. uge 11 fuldtidspladser 9 pr. pædagogisk medarbejder 10 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Vuggestue 4,113 49,5 2 Børnehave 7,813 49,5 2 Integrerede Samme tal som herover 49,5 2 daginstitutioner Kommunal dagpleje 4 48 2 6. SÆRLIGE INDSATSER OG SPECIALTILBUD Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Børn med støtte i alment dagtilbud (under 52 dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 23 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under 10 folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 4 32) 8 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra 01.04.09 31.12.09, som ¾ helårsbarn) 9 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 10 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 11 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 14
7. TAKSTER Fuldtidstakst 12 for indeværende år Dagpleje Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 13 opgjort i procent af beregningsgrundlaget 14 27.357 kr. 25 % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 27.511 kr. 25 % 0-2 årige i vuggestue med frokost 31.526 kr. 25 % 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden 27.511 kr. 25 % frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med 31.526 kr. 25 % frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 17.776 kr. 25 % 3-5 årige i børnehave med frokost 21.791 kr. 25 % 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 17.776 kr. 25 % 21.791 kr. 25 % 12 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 13 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra 2011 25% + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 14 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap. 12.1.3.3.1 15
MEDARBEJDERE Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Uddannelses niveau blandt dagplejere Pædagoguddannelse 23 9 % PAU/PGU 31 12 % Uden pædagogisk uddannelse 204 79 % I alt 258 100 % Uddannelses niveau blandt dagplejere 250 200 Antal fultidsstillinger 150 100 50 0 Pædagoguddannelse PAU/PGU Uden pædagogisk uddannelse Uddannelses kategori Dato for opgørelse: 1. november 2012 Uddannelses niveau blandt daginstitutionernes personale Pædagoguddannelse 252 78 % PAU/PGU 7 2 % Uden pædagogisk uddannelse 65 20 % I alt 324 100 % Uddannelses niveau blandt daginstitutions personale 300 250 Antal fultidsstillinger 200 150 100 50 0 Pædagoguddannelse PAU/PGU Uden pædagogisk uddannelse Uddanelses kategori Dato for opgørelse: 1. november 2012 16
Pædagogisk personale med diplomuddannelse* Pædagogisk personale med hel diplomuddannelse 9 4 % Pædagogisk personale der har 1. eller flere diplommoduler 39 15 % Pædagogisk personale der er i gang med en diplommodul 13 5 % Pædagogisk personale uden diplomuddannelse 191 76 % I alt 252 100 % *her er kun optalt diplomudd. og diplommoduler. Der findes på området mange former for kurser og kompetenceudviklingsforløb, som ikke er medregnet her. Pædagogisk personale med diplomuddannelse 250 200 Antal pædagoger 150 100 50 0 Pædagogisk personale med hel diplomuddannelse Pædagogisk personale der har 1. eller flere diplommoduler Pædagogisk personale der er i gang med en diplommodul Pædagogisk personale uden diplomuddannelse Kategori Sygefravær i procent 16 Sygefravær Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 15 Det pædagogiske personale 9,99 5,12 % 15 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 16 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 17
LEDELSE Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Uddannelses niveau blandt faglige ledere* Ledere med diplomuddannelse 14 44 % Ledere der er i gang med en diplomuddannelse 7 22 % Ledere uden diplomuddannelse 11 34 % I alt 32 100 % *her er kun medregnet diplomuddannelsen. Der findes andre lederuddannelser på forskellige faglige niveauer. Disse er ikke medregnet og opgjort her. Uddannelses niveau blandt faglige ledere 16 14 12 Antal Ledere 10 8 6 4 2 0 Ledere med diplomuddannelse Ledere der er i gang med en diplomuddannelse Ledere uden diplomuddannelse Kategori Dato for opgørelse: 1. november 2012 18
LOKALE INDSATSER 1. INKLUSION 2. DE FYSISKE RAMMER Her beskrives sammenfattende, hvordan der i dagtilbud har været arbejdet med Hjørring Kommunes budgetmål og fokusområder. Inklusion har været beskrevet som fælles fokusområde på hele børne- og familieområdet siden 2011 og de fysiske rammer har været beskrevet i budgettet som fokusområde på dagtilbudsområdet i 2010-12. 1. INKLUSION Hvordan er der arbejdet med indsatsområdet? Alle enheder i områderne har udarbejdet strategier for, hvordan de vil arbejde med inklusion. En del pædagoger har været på uddannelse i bl.a. ICDP og der har været afholdt kursusforløb på tværs af enheder og områder omhandlende forskellige metoder til vidensudvikling og refleksion. FRI-modellen, læringshistorier, iagttagelse og fortælling nævnes blandt andre som gode redskaber. Der har været afholdt temadage og i medarbejdernetværkene er der blevet vidensdelt og reflekteret for at udvikle en mere inkluderende praksis. En del institutioner arbejder ud fra Mary fondens materiale omkring mobning og i flere områder arbejdes med at udvikle en samværspolitik /mobbepolitik for både børn og voksne. Der er igangsat et stort kompetenceudviklingsprojekt hvor 36 pædagoger i 2012 og 2013 uddannes i social inklusion, neuropædagogik og neuropsykologi samt i vejledning. Resultater Institutionerne vurderer, at alle de forskellige tiltag har betydet et skridt hen imod en inkluderende praksis. Der iagttages at øget fokus på udvikling af gode relationer barn-barn, barn-voksen og voksen-voksen har styrket den inkluderende praksis. Det opleves, at fokus er mere i retning af barnets ressourcer i stedet for fejl og mangler. Der er ingen fælles evalueringsredskaber, der kvantitativt kan samle resultaterne. Hvilke udfordringer er der? Det nævnes, at der er brug for konkrete og handlingsorientere evaluerings metoder, der sikrer at evaluering kan anvendes i praksis og evt. medfører ny eller ændret praksis. 19
2. DE FYSISKE RAMMER Hvordan er der arbejdet med indsatsområdet? Alle enheder i områderne har udarbejdet en strategi for ar arbejde med de fysiske rammer herunder etablering og kvalificering af læringsmiljøer. I nogle enheder har man haft oplæg fra forskellige eksperter på området, ligesom flere har haft eksperthjælp til selve indretningen. Langt de fleste har taget udgangspunkt i de pædagogiske læreplaners seks temaer i indretning af huset. Børneperspektivet har flere steder været anvendt systematisk som et udgangspunkt for løbende forandring af læringsmiljøerne. I de fleste områder har institutionerne besøgt hinandens enheder og delt viden og inspiration. Ønskede tilstande for de fysiske rammer bruges i flere områder, som inspirationsmateriale. I flere enheder er der blevet foretaget om- eller til tilbygninger. Andre er i gang med byggeprocesser. I disse tilfælde tages udgangspunkt i Ønskede tilstande for de fysiske rammer, således at der sikres bedst mulig sammenhæng mellem pædagogik og bygning. Resultater Der indrettes i høj grad efter børnenes alder i grupperum. Der indrettes i nogle enheder med udgangspunkt i børnenes aktuelle interesser, og optagethed. Nogle steder er der stor forskel på de forskellige rums funktion. Legepladsen tænkes i de fleste enheder som læringsmiljø. Der er fleksibilitet i indretningen. Den tilpasses løbende, således at mange forskellige læringsmiljøer opstår over tid. Der er generelt opmærksomhed på vedligeholdelse af læringsmiljøer (oprydning, sortering, rengøring, kassering af itu legetøj osv.) Mange er opmærksomme på dokumentation, fotos osv. som en del af læringsmiljøet. Der er med forskellige virkemidler etableret ganglinjer ud langs væggene, således at midten af rum afskærmes til legemiljø. Enkelte har etableret mobile værksteder, f.eks. naturværksted. Opmærksomhed på udefinerede rum, som børnene selv kan indrette. Der er ingen fælles evalueringsredskaber, der kvantitativt kan samle resultaterne. Hvilke udfordringer er der? Flere peger på de bygningsmæssige rammer som en udfordring. Det nævnes, at der er brug for konkrete og handlingsorientere evaluerings metoder, der sikrer at evaluering kan anvendes i praksis og evt. medfører ny eller ændret praksis. 20
21
BILAG 1 Indsamling af faglige resultater m.m. fra de enkelte afdelinger De pædagogiske læreplaner herunder Hvilke evalueringsmetoder der benyttes? Evalueringens resultat? Hvilke udfordringer er der? Børnemiljøvurdering Personlige kompetencer. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier. Natur og naturfænomener. Krop og bevægelse. Børn med særlige behov. Børnemiljøvurdering 22
Sprogvurdering og sprogstimulering Hvilke evalueringsmetoder der benyttes? Antal børn sprogvurderet i 2011: Resultater og beskrivelse af iværksatte foranstaltninger: (3 års screening) Overgange i børns liv Hvordan arbejdes med overgange Evaluering og resultater Hvilke udfordringer er der? Fra Vuggestue/Dagpleje til Børnehave Fra Børnehave til skole og SFO 23
Kommunale indsatsområder Budgetmål Hvordan er der arbejdet med indsatsområdet? Resultater Hvilke udfordringer er der? Det fysiske læringsmiljø de fysiske rammer Inklusion Det pædagogisk personales uddannelsesniveau/kompetenceudvikling Personale med en pædagoguddannelse Lønnede pædagogstuderende Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse Pædagoger med relevant diplomuddannelse (skriv fuld diplom eller Eks. 1 pædagog, 30 timer, 2 moduler Antal fuldtidsstillinger (forventet gennemsnitstal 2012) 24
antal gennemførte moduler) 1 pædagog, 37 timer, fuld diplom Pædagoger der er i gang med relevant diplomuddannelse Lederens uddannelsesniveau Fuld diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Har ikke diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Sæt kryds 25