Indholdsfortegnelse. Bilag 1. Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet / KL...32

Transkript

1 Dagtilbuddenes kvalitetsaftale 2010

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning...4 Baggrund og metode...4 Anbefalinger... 5 Faktuelle oplysninger om dagtilbudsområdet...6 Faglige resultater... 7 Børnemiljøvurderinger...8 De pædagogiske læreplaner Sprogindsats og sprogvurderinger af 3-årige børn Overgang til børnehave, skole- og fritidstilbud Ressourcer Medarbejdere...24 Sygefravær...24 Ledelse...25 Lokale indsatser...25 Masterplan...26 Børn i udsatte positioner...26 Evalueringskultur Bestyrelsesarbejde Projektarbejde centralt/lokalt...28 Kompetenceudvikling...29 IT...29 Dialogafsnit...30 Signaler til BUU...30 Pointer fra Forældrebestyrelser...30 Pointer fra Lokale MED...30 Afslutning og perspektivering Bilag 1. Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet / KL...32

3 Juni 2010 Forord I Dagtilbudslovens 5 er det kommunale tilsyn med dagtilbud formuleret således: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. I Assens Kommune er der udviklet en model: Kvalitets- og Udviklingstilsyn på Dagtilbudsområdet. Modellen er udviklet i et samarbejde mellem dagtilbud og administration og er efterfølgende politisk behandlet og godkendt i Dette er 2. udgave af Kvalitetsaftalen på dagtilbudsområdet. Kvalitets- og Udviklingstilsynet indeholder såvel et kontrol- som et udviklingsperspektiv og er et nyttigt dialogredskab mellem de decentrale enheder, det politiske niveau og administrationen. Oplysningerne i Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale er indsamlet og sammenskrevet fra de kvalitetsaftaler, som dagtilbuddene hver især har udarbejdet. Indholdsmæssigt omfatter denne udgave en strukturering /skabelon fra et KL pilotprojekt, som Assens Kommune har deltaget i, og er samtidig en videreudvikling af den kommunalt besluttede model. Kvalitetsaftalerne kan suppleres med yderligere oplysninger om det enkelte dagtilbud på dagtilbuddenes hjemmesider, hvor man også finder de enkeltes dagtilbuds Kvalitetsaftaler. Læs mere på Rigtig god læselyst! Esben Krægpøth Dagtilbud & Skolechef 2

4 Indledning Kvalitetsaftalen udgør sammen med et dialogmøde grundbestanddelen i det kommunale kvalitets- og udviklingstilsyn med dagtilbud i Assens Kommune. Tilsynsmodellen er politisk godkendt i 2008 og gennemført første gang i praksis i Assens Kommune har i 2009 /2010 deltaget i et KL pilotprojekt sammen med 11 andre kommuner med det formål, at udarbejde en fælles skabelon for en Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten er tænkt som et redskab, der kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet altså en opgave som ligger helt i tråd med det arbejde, der er påbegyndt her i Assens Kommune i Når vi alligevel har valgt at deltage i pilotprojektet var det med det formål at kvalificere arbejdet via videndeling og inspiration fra samarbejdet med de øvrige kommuner og KL via projektet. Helt konkret har pilotprojektet resulteret i en anden opbygning af Kvalitetsaftalen, som det vil fremgå. Indholdsmæssigt er der stadig fokus på ministerielle, kommunale og lokale krav og udfordringer. På grund af Assens Kommunes Strateginotat og de heraf afledte opgaver er tilsynet i 2010 ændret til kun at indeholde den skriftlige del i de kommunale og selvejende dagtilbud. Samtlige dagtilbud har fået en skriftlig tilbagemelding på deres Kvalitetsaftale. De private dagtilbud har fået gennemført tilsynet som besluttet med såvel Kvalitetsaftale som dialogmøde. Baggrund og metode Byrådet i Assens Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel kommunale, selvejende som private dagtilbud i kommunen, herunder dagpleje og specialgrupper. Assens Kommune har besluttet, at tilsynet indeholder to perspektiver: 1. Et kvalitetstilsyn af det pædagogiske arbejde 2. Et udviklingsperspektiv på det pædagogiske arbejde I Assens Kommune vil tilsynet derfor hedde Kvalitets- og udviklingstilsyn jf. målstyrings- og kvalitetsaftalen. Tilsynet skal sikre, at forældre og børn får den service, som Byrådet i Assens Kommune har besluttet, at borgerne skal have, og at de lovgivningsmæssige rammer overholdes. Kvalitets og udviklingstilsynet skal undersøge dagtilbuddets kvalitet i forhold til de tre niveauer: de ministerielle krav de kommunale krav de lokale mål Intentionen er, at etablere kvalitets- og udviklingstilsyn, så det opleves sammenhængende i forhold til de mange og forskelligartede opgaver, det indebærer at drive og udvikle et dagtilbud. Samtidig er det en mulighed for at præsentere - og argumentere for de pædagogiske og ledelsesmæssige valg, der er truffet lokalt. Endeligt er det intentionen, at 3

5 kvalitets - og udviklingstilsynet vil skabe mening for såvel dagtilbud, administration som for det politiske niveau. Der føres jf. lovgivningen tilsyn med: o Det pædagogiske indhold og kvalitet o Økonomi o Hygiejne og sikkerhedsmæssige forhold Analysemetodemæssigt er samtlige kvalitetsaftaler gennemlæst og efterfølgende læst på tværs afsnit for afsnit, og disse oplysninger danner grundlaget for beskrivelsen af tendenser, informationer og udfordringer, der præsenteres i Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale. Derudover er de skriftlige tilbagemeldinger til dagtilbuddene inddraget i denne Kvalitetsaftale. Kvalitetsaftalen en bygget op i over følgende temaer i nævnte rækkefølge: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Anbefalinger Assens Kommune ønsker fortsat pædagogisk kvalitet og udvikling på 0-6-årsområdet. Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale viser i al sin tydelighed et område i stor udvikling - præget af pædagogisk faglighed og engagement. Det skal der værnes om og udvikles på. Strukturprojektet Afvikling, forandring og fornyelse vil sætte markante spor i den kommende tid på området. Derfor vil det være administrationens anbefaling, at fokus sættes på implementering af ny struktur, for så igen at udvikle på det pædagogiske indhold. Denne opgave er påbegyndt via projekt: I Assens kommune lykkedes alle børn. Projektet er endnu under udvikling og vil først endeligt kunne formuleres, når den nye struktur er kendt. Det vil indeholde elementer i forhold til udvikling af ledelse og ledelsesopgaver og også elementer i forhold til udvikling af den faglige kvalitet via innovation og nytænkning. Derudover vil der være udviklingsopgaver rettet mod Netværk for ledere Pædagogisk videndeling Dokumentation og evaluering skal forsat udvikles Ny kommunikations- og informationsstruktur mellem administration og decentrale ledere 4

6 M.M. Der er kommet nye ministerielle krav om oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud, ændringer i dagtilbudsloven pr , udvikling af tilsynsmodellen og Frokost i dagtilbud opgaver, der ligeledes skal løses. Der afholdes som aftalt introduktionskurser til nye forældrebestyrelser i efteråret Faktuelle oplysninger om dagtilbudsområde Antal indbyggere Antal 0-2 årige 1371 (født ) Antal 3-6 årige 2037 (født ) Antal Kvalitetsaftaler udfyldt af de decentrale enheder, der indgår, som grundlag for denne besvarelse Kvalitetsrapporten er udarbejdet af 28 dagtilbud herunder 2 dagplejeområder Gitte Kai Nielsen Administrativ pædagogisk konsulent 5

7 Faglige resultater Afsnittet beskriver resultaterne af indsatsen i forhold til de mål dagtilbuddene er forpligtiget til jf. Dagtilbudslovens formålsparagraf: Dagtilbudsloven Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. B ørn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 6

8 Børnemiljøvurdering 1 Dagtilbud skal udarbejde skriftlige børnemiljøvurderinger, som kortlægger dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingerne skal revideres minimum hvert 3. år. Der er pr kommet en lovændring til Dagtilbudsloven, som kobler børnemiljøvurderingsarbejdet med læreplansarbejdet. Det vil der følges op på kommende kvalitetsaftale. Samtlige dagtilbud i Assens Kommune har gennemført en Børnemiljøvurdring. Årstal for seneste børnemiljøvurdering registreret pr. dagtilbud: 2007: 3 dagtilbud 2008: 9 dagtilbud 2009: 14 dagtilbud 2010: 2 dagtilbud Generel tilbagemelding Fokus fra administrationens side har været, hvorvidt arbejdet med at gennemføre børnemiljøvurderinger har givet mening i forhold til udviklingen af den pædagogiske praksis i de enkelte dagtilbud og om, hvorvidt det er lykkedes reelt at inddrage børnenes perspektiver. Alle dagtilbud har gennemført Børnemiljøvurderinger som loven foreskriver. En optælling fra de decentrale Kvalitetsaftaler viser at 22 dagtilbud tydeligvis er lykkedes med både at inddrage børnenes perspektiver og anvende resultaterne af børnemiljøundersøgelserne til udvikling af pædagogisk praksis. Af de sidste 6 dagtilbud udgør dagplejen 2, og her er det af gode grunde vanskeligere direkte at inddrage børnenes udsagn alene på grund af deres alder. De sidste 4 dagtilbud får ikke beskrevet i Kvalitetsaftalen, hvorvidt de lykkedes. Generelt er der fagligt tilfredshed med at gennemføre børnemiljøvurderinger nogle bemærker, at det direkte giver anledning til helt nye perspektiver på miljøet, og at børnenes udsagn konstruktivt forstyrrer de voksnes forestillinger. Der er flere dagtilbud, som formår at skabe en sammenhæng mellem dette krav og arbejdet med de pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne. Dagtilbud i Assens har metodefrihed til arbejdet med børnemiljøvurderinger. Der er dog primært brugt DCUM s 2 materiale. Deres materiale ligger tilgængeligt på Internettet og er målrettet dagtilbudsområdet. 1 Dagtilbudsloven 12 og Dansk center for undervisningsmiljø 7

9 Fysisk miljø Resultat Ved en tværgående sammenlæsning af de 28 kvalitetsaftaler har der overvejende været fokus på: Udemiljøet / legepladsen Toiletforhold Brand hvad gør vi/børnene i tilfælde af brand Garderobefaciliteterne Legemiljøer indendørs Psykisk miljø Resultat Der har overvejende været fokus på børnenes oplevelser af: Venskaber, drilleri, mobning, konflikter og om de voksne opleves at skælde ud. Et enkelt dagtilbud har på baggrund af særlige omstændigheder i institutionen og arbejdet med børnemiljøvurderinger udviklet en sorgpolitik. Æstetisk miljø Resultat Fokus har generelt været på børnenes oplevelse af dagtilbuddets indretning og udsmykning. Børnene glæder sig over at se deres egen kunst hængt op i dagtilbuddet. Flere dagtilbud beskriver, at de har opdaget en divergens imellem de voksnes oplevelse af børnenes medindragelse og børnenes egen oplevelse. (Uddybes i efterfølgende afsnit) Udvikling - Børnemiljøvurderinger Børnemiljøvurderingernes resultater giver tydeligvis mening lokalt og udstikker udviklingsområder i de enkelte dagtilbud. En udfordring her er for nogle, at få handleplanen implementeret i praksis. Det politiske niveau følger udviklingen via det årlige tilsyn/ Kvalitetsaftalen og administrationen supplerer med dialog og feed back på kvalitetsaftalerne. Opsamlingen fra kvalitetsaftalerne ift. udviklingsmål i Assens Kommune er: Konflikter vil altid opstå, hvor der er mennesker - de kan og skal ikke undgås, men de 8

10 skal håndteres konstruktivt. Konflikter kan være kilde til udvikling og læring for såvel børn som voksne. Børns oplevelse af medinddragelse kunne også være et spændende tema at udvikle på jf. dagtilbudslovens 7 stk. 4: Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Et tema kunne omhandle, hvordan pædagoger på etisk vis kan tilstræbe at tage børnenes perspektiver og sammenholde det med forældrenes perspektiver og det pædagogfaglige - primært i forhold til de 0-2 årige børn. Citat fra en Kvalitetsaftale: Ofte tror vi noget andet og ser noget andet end det børnene ser! Dagplejeområdet er på vej med at vurdere børnemiljøet i de enkelte dagplejehjem, og deres erfaring er, at det er et godt redskab til at få dialog om indretning m.m. i de enkelte dagplejehjem også i forbindelse med nyansættelser. Ligeledes har arbejdet givet anledning til refleksioner og drøftelser om, hvad den enkelte forstår ved forskellige begreber en god anledning til at diskuterer pædagogik. De pædagogiske læreplaner Generelt I Assens Kommune har de decentrale enheder metodefrihed til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. I denne fælles Kvalitetsaftale tilstræbes det, at beskrive nogle tendenser, udfordringer og dilemmaer i arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er centralt i det pædagogiske arbejde i dagtilbud i forhold til at skabe udviklings- og læringsmiljøer for børn. Årstal for seneste evaluering: 2009 /2010 9

11 Beskrivelse af evalueringsværktøj: Materiale fra EVA 3 (Tegn på læring) Praksis / læringshistorier Billeddokumentation Selvudviklet evalueringsmateriale Smitte modellen Generelt benyttes materiale fra EVA ofte koblet med andre evaluerings- og dokumentationsmetoder. Materialet Tegn på læring er tilgængeligt på Internettet og tilbage i 2008 blev der afholdt en fælles tema dag om deres metoder med ledere og souschefer i Assens Kommune. Alsidig personlig udvikling Evaluerings resultat Resultaterne er et fokus på at styrke børnenes selvværd, at anerkende og udvise respekt for deres personlighed og opbygge tillid mellem relationer er centralt i dette læreplanstema. Ligeledes er det et fagligt fokus på det enkelte barns udviklingsniveau ift. selvstændighed, fantasi, kreativitet, øget selvhjulpethed m. centralt her. En del dagtilbud har fokus på og gode erfaringer med at understøtte børns robusthed i forhold til overgangen fra dagpleje til børnehave eller videre til skole. Nogle beskriver konflikter under dette tema. Hovedparten arbejder med konflikt som tema under de sociale kompetencer. Et tydeligt eksempel på hvordan de pædagogiske læreplaner er flettet ind i hinanden. Citat fra et Dagtilbud: Temaet er i spil konstant uanset tid, sted og aktivitet og er grundstenen i menneskelig udvikling. 3 Danmarks Evalueringsinstitut 10

12 Sociale kompetencer Evaluerings resultat Børns udvikling af sociale kompetencer sker i samvær med andre både børn og voksne og i legerelationer. Et fokus er børns evne til at indgå i fællesskaber, og hvordan man pædagogisk kan understøtte det enkelte barns udvikling her. Nogle dagtilbud arbejder målrettet med sociogrammer eller lign., en dokumentation der nogle gange forstyrrer det, man går og tror man ved! Et andet tema er konflikthåndtering børn imellem og herunder de voksnes forventninger til børns evne til at håndtere konflikter. Der har via et udviklingsprojekt været arbejdet med inklusion og børns leg. Læringen var bl.a. at leg er en færdighed, der skal læres, og nogle gange kræver det voksen inddragelse. Ligeledes er leg ikke altid ubetinget gode lege der findes onde lege blandt børn, hvor der også er behov for voksenhjælp. Børnenes legeunivers er et værdifuldt rum til udvikling af mange forskellige kompetencer og færdigheder indimellem med hjælp fra voksne, så det ikke kun er fri leg eller voksen styrede aktiviteter / lege men også lege med voksendeltagelse på børnenes præmisser. Sproglig udvikling Evaluerings resultat Ved gennemlæsning af alle kvalitetsaftalerne fremgår det tydeligt, at børns sprog stimuleres konstant i dagtilbud i alle sammenhænge. Via de pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne er der i langt højere grad kommet en mere målrettet og faglig velbegrundet tilgang til dette arbejde. Der er kommet større opmærksomhed på, at sprog er andet end tale. En del dagtilbud supplerer sprogarbejdet systematisk med TRAS 4. Krop og bevægelse Evaluerings resultat Børn har mulighed for dagligt at udfordre deres kroppe, og det er en pædagogisk opgave at sikre spændende og udfordrende læringsmiljøer for børnene hvilket der er meget opmærksomhed på. Børn i Assens observeres som 4-årige af en fysio - eller ergoterapeut. Denne vurdering indgår i det motoriske arbejde efterfølgende i forhold til det enkelte barn og gruppen. 4 Tidlig registrering af sprog. 11

13 Generelt er der stor opmærksomhed på krop og bevægelse i arbejdet med børn. Jo mere børnene har styr på deres krop - jo nemmere er det at lære andre færdigheder siden hen. Der er del dagtilbud, der har uddannet pædagoger i den 1.årige motorikuddannelse. De fleste dagtilbud i Assens Kommune har store legearealer tilknyttet, mange bor tæt ved skov eller andre naturområder, som benyttes flittigt på forskellig vis, hvilket bl.a. fremgår i såvel dokumentationen og evaluering. Kulturelle udtryksformer og værdier Evaluerings resultat Fokus har generelt været at arbejde pædagogisk med danske traditioner, årets gang og musik og teater på forskellig vis. Nogle benytter plejehjem, kirken, gårdmanden i arbejdet. Nogle laver kunstudstillinger med børns kunst. Der er stor kreativitet og variation i dagtilbuddenes beskrivelse af, hvordan dette tema indgår i den pædagogiske praksis. Naturen og naturfænomener Evaluerings resultat Fokus er på at udvikle børns lyst, respekt og interesse for at være i naturen og opleve den. Ord som miljøbevidsthed, affaldssortering m.m. drøftes i børnehøjde. Temaet har sat fokus på udviklingen og udnyttelse af uderum i dagtilbud, f.eks. bålmad, faste ude aktiviteter. 17 dagtilbud har deltaget i et kursusforløb om Science i sandkassen som bl.a. har givet inspiration til at skabe udviklingsmiljøer, der pirrer børnenes nysgerrighed. De fleste dagtilbud i Assens Kommune har store legearealer tilknyttet, mange bor tæt ved skov eller andre naturområder, som benyttes og inddrages på kreativ vis. 12

14 Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Et dagtilbud skriver: Pludselig blev det klart for hele personalet, at vi har dokumenteret vores aktiviteter i stedet for børnenes læring - det er god læring og erkendelse for pågældende dagtilbud, og en sætning vi også har mødt og udfordret i andre dagtilbud. Det er fortsat en udfordring at få dokumentationen og evalueringen gjort meningsfuld og afgrænset i forhold til udvikling af den pædagogiske praksis. Sidste års tilsynsmøder indeholdt en drøftelse af, hvornår man informerer, og hvornår man dokumenterer? Det er blevet tydeligere generelt i dagtilbuddene et dagtilbud formulerer sig således i år: Der er to dokumentationsformer: 1. Dokumentation, beskrivelse af praksisrummet målgruppe: børn og forældre 2. Pædagogisk dokumentation, en beskrivelse og refleksion af det didaktiske rum målgruppe: det pædagogiske personale. I Assens Kommune er forventningerne til dagtilbuddene, at arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal give mening og kvalitet i forhold til at udvikle den pædagogiske praksis med den aktuelle børnegruppe for øje. Samtidig er der den lovbestemte dokumentation det der skal offentliggøres på hjemmeside, som ligeledes skal efterleves. Det er stadig en udfordring i nogle dagtilbud at få skabt en sammenhæng mellem de pædagogiske læreplanstemaer i børnenes hverdag. Nogle arbejder med alle temaerne i hver aktivitet andre arbejder med ét tema ad gangen fordelt på forskellig vis. De seks læreplanstemaer er ikke tænkt som adskilte fag, som vi kender fra skoleverden, men mere som en sikring af, at børn i dagtilbud får tilbudt lærings- og udviklingsmiljøer på i hvert fald disse områder via den pædagogik og praksis dagtilbud tilbyder børnene. Et andet dagtilbud skriver: Vi har formået at gøre læreplanerne brugbare i forhold til vores daglige praksis. Vi har i al enkelthed arbejdet med at synliggøre fagligheden i det pædagogiske arbejde, vi går og gør i hverdagen. En række dagtilbud beskriver en sammenhæng mellem læreplanstemaet børns sproglige kompetencer og sprogvurderingsarbejdet. Det giver god mening, at der skabes en faglig sammenhæng mellem disse to opgaver. Dagtilbud ønsker kompetenceudvikling på følgende områder ift. kvalificering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner: 13

15 Sproglig vejledning på diplomniveau Børns motoriske udvikling årskursus Dokumentation, analyse og evaluering Generelt er der stor tilfredshed og stort udbytte i dagtilbuddene i arbejdet med de pædagogiske læreplaner blandt personalet og vi overbevist om, at dette kommer børnene til gode. Den bevidste og didaktiske tilgang til at planlægge og gennemføre forskellige aktiviteter for og med børnene øger fagligheden og personalets trivsel og dermed børnenes udviklingsmuligheder. Det reelle billede er, at dagtilbuddene er forskellige steder i dette arbejde og udfordret på forskellige områder. Vi har som resultat af sidste års kvalitetsaftale planlagt at lave en fælles markedsdag for dagtilbud, med henblik på at videndele, inspirere og udvikle sammen. Vi håber, den kan gennemføres i efteråret 2010, men strukturprojektets konsekvenser kan betyde, at det udskydes endnu engang. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 5 Citat fra dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. 4, stk. 2, i denne lov og 4 og 4 a i lov om folkeskolen. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale Ministeriets Sprogvurderingsmateriale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderin gerne? I Assens kommune er det en decentral opgave at tilrettelægge og gennemføre sprogvurderingsarbejdet af de tre årige børn i de enkelte dagtilbud. 5 Dagtilbudsloven 11 14

16 Børnene vurderes inden de fylder 3,3 år. De fleste dagtilbud har lavet planer og aftaler m.m. således, at arbejdet foregår helt systematisk. Efter sprogvurderingerne af de enkelte børn afholdes en forældresamtale, hvor bl.a. resultatet af barnets sprogvurdering gennemgås. Samtalen er ligeledes en dialog om hvordan barnet er faldet til i børnehaven, justeringer af forventninger m.m. Hvem udfører sprogvurderin gerne? Hvordan tilbydes forældre sprogvurdering af deres barn? I dagtilbuddene løses opgaven forskelligt: Pædagoger med sprogligvejleder uddannelse / Diplom i sproglig vejledning Pædagoger med særlig interesse for børns sproglige udvikling Primær pædagog Sprogpædagoger jf. 4 a ved tosprogede børn / medarbejdere fra Kommunens Sprogcentre Forældre involveres via samarbejdet i de enkelte dagtilbud. Forældre informeres ved børnenes start i dagtilbuddet om den kommende sprogvurdering og efter ca. 3 måneder gennemføres den. Herefter indkaldes forældrene til et møde, hvor resultatet af sprogvurderingen indgår og drøftes. Beskrivelse af den sprogunder støttende indsats. Generel indsats: barnet indgår i det sprogarbejde, der konstant foregår i et dagtilbud jf. læreplanstemaet børns sproglige kompetencer Fokuseret indsats: øget opmærksomhed på det enkelte barns sproglige udvikling evt. i gruppeaktiviteter, særligt tilrettelagte lege/træningsopgaver. Der kan evt. udarbejdes en TRAS 6 Særlig indsats: Inddragelse af PPR tale/hørepædagoger Der er krav om, at der skal medsendes en TRAS ved henvendelse til PPR. 6 Tidlig registrering af sprog. / metode 15

17 Sprogvurdering Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af Generel indsats % sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Fokuseret indsats Særlig indsats % 4,9 % Sprogvurderede tosprogede 3- årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats 1 0,1 % Fokuseret indsats Særlig fokuseret 4 0,8 % indsats Sprogvurdering Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Børn, der på baggrund af forældrenes ønske, ikke er blevet sprogvurderet 31 6 % Antal 3-årige i alt (den samlede årgang) 515 (antal børn født i 2006 i Assens Kommune) Opsamling Sprogvurderingsarbejdet giver anledning til forskellige tilbagemeldinger fra dagtilbuddene. Nogle mener, det kvalificerer sprogarbejdet med børnene, at man hurtigere opdager sproglige vanskeligheder hos et barn, og at vurderingerne giver anledning til overraskelser i den umiddelbare faglige vurdering m.m. Andre mener, det er spild af tid, og at pædagoger fagligt kan vurdere børnenes sproglige uvikling og sætte ind eller hente bistand, når det er nødvendigt, og at arbejdet i øvrigt er indeholdt i læreplanstemaet. Ligeledes er der delte erfaringer ift. forældresamarbejdet. En del vurderer, at materialet danner et godt grundlag for at tale med forældre om barnets sproglige udvikling. 7 Uklar dataindsamling da nogle dagtilbud vurderer den almene praksis som generel indsats- andre at generel indsat indeholder mere. 16

18 Sprogstimulering af tosprogede børn jf. folkeskolelovens 4a Børn Procent/andel af kommunens 3-årige I dagtilbud 23 4,5 % Ikke i dagtilbud 0 Beskrivelse af kommunens organisering af 4 a arbejdet: Der er oprettet to sprogcentre i Assens Kommune. Der foretages en sprogscreening ved treårs alderen og igen i femårs alderen af en talepædagog eller en medarbejder fra sprogcenteret med særlige faglige forudsætninger. Der anvendes det af Undervisningsministeriet udsendte sprogscreeningsmateriale. Yderligere information i Håndbogen om organisering af og retningslinjer for undervisning af dansk som andet sprog i Assens Kommune på: Overgang til børnehave, skole og fritidstilbud 8 Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Assens Kommune har udarbejdet en model for, hvordan der arbejdes konkret og pædagogisk med børns overgange. Modellen er udarbejdet i en tværgående arbejdsgruppe mellem dagplejen, daginstitutioner og skoler /SFO er. Modellen skal evalueres i Yderligere oplysninger på: Der stor opmærksomhed på børns overgange generelt. Der udviklet fælles aftale grundlag for praksis for børnenes overgange, og de enkelte områder er lidt forskellige steder i processen. Modellerne og metoderne er forskellige og tilpasset lokalområdernes behov. Forældre indgår som væsentlige aktører i alle aftalerne. 8 Dagtilbudsloven 7 stk

19 Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2009 / 2010 Skoleudsættels Antal 2008/09 9 Antal 2009/10 Procent 2009/10 er Drenge ,6 % Piger ,4 % I alt % Antallet af skoleudsættelser svarer til 9.9 % af de samlede antal skolestartere for 2009/2010 Børnehaveklassen er fra og med skoleåret obligatorisk for de danske skolebørn gennem en udvidelse af undervisningspligten fra 9 til 10 år. Det betyder, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Forældrene skal som hidtil vurdere i samarbejde med børnehavens pædagogiske personale, hvorvidt barnet er skolemodent. Hvis barnet ikke er skoleparat, er der fortsat mulighed for at udskyde skolestarten et år. Hvis forældrene ønsker at udskyde skolestarten, skal distriktsskolen kontaktes. Barnet skal dog påbegynde skolegang i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Byrådet (beføjelse uddelegeret til skolelederen på distriktsskolen) kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke (jf. 54) godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet fortsætter/optages i en børnehave. Der bør i forbindelse med udsat skolestart foreligge en faglig vurdering af barnet eventuelt suppleret med udtalelser fra PPR og en handleplan med mål for barnets fortsatte udvikling i daginstitutionen. Resurser Dette afsnit omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår Oplysninger fra Kvalitetsaftalen

20 Kapacitet Antal indskrevne 10 helårsbørn11 12 (Regnskabstal) Dækningsgrad 13 (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje % årige i 18 2,4 % 33 daginstitution til vuggestuetakst 3-6 årige daginstitution til børnehavetakst ,8 % 1576 Antal pladser (Budgettal) Dagtilbuds typer 14 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Kommunale Ca dagtilbud Selvejende 5 1 dagtilbud Private institutioner Puljeordninger USFO 3 24 A 1 Antal integrerede dagtilbud 0-6 år 10 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 11 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 12 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 13 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 14 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 19

21 Økonomi opgjort på årsbasis Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Bruttodrifts udgifter 15 I mio. kr. Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn 33 Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje Private institutioner Privat pasning/fritvalgordning Puljeordninger Pasning af egne børn Samtlige bruttodriftsudgifter inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 20

22 Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Assens kommune havde i 2009: 2 dagplejeområder. 3 vuggestuer 1 privat, 1 selvejende integreret, 1 kommunal integreret 28 daginstitutioner 3 USFO (udvidede SFO`er med 3-6 årige børn) som er omfattet af folkeskoleloven. Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 16 opgjort i fuldtidspladser 17 pr. pædagogisk medarbejder 18 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 19 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Vuggestue 51 timer 0 dage Børnehave 51 timer 20 dage Integrerede 51 timer 20 dage daginstitutioner Kommunal dagpleje 48 timer 1 ½ dag (jul, nytår og grundlovsdag) 16 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 17 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 18 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 19 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 21

23 Særlige indsatser og specialtilbud Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) 41 Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) 10 Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) aktuelle tale/høre sager i PPR årige årige Fuldtidstakst 20 for Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 21 opgjort i indeværende år procent af beregningsgrundlaget 22 Dagpleje 2.368,00 i 11 måneder 25 % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3.376,00 i 11 måneder 25 % 1.669,00 i 11 måneder 25 % 20 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 21 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 % og med frokost max. 30 % 22 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

24 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse ,5 64,59 % 3,90 1,61 % 83,71 33,80 % 100 % Personale med relevant diplomuddannelse % Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Ca. 5 3 % Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 24 Sygefravær i procent ,1 6,9 % ,3 6,9 % Kilde: Assens Kommunes fraværsstatistik 23 Elever tæller som ikke uddannet personale. 24 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 25 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søndage, ferie og søgnehelligdage. 23

25 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse april 2010 Ledelsens uddannelsesniveau 26 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Antal ledere 4 18,9 % ,81 % Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud Lokale indsatser Kvalitetsaftalen har indtil nu omhandlet og beskrevet kravene fra Dagtilbudsloven og givet oplysninger om ressourcer til gennemførelse af arbejdet. I det følgende omhandler Kvalitetsaftalen de kommunalt besluttede indsatsområder. 26 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 24

26 Tema Masterplan Status og udviklingsmål Information om temaet Formålet med Masterplanen for Børn og Kultur er at udarbejde en samlet plan for udvikling af dagtilbud, skoler og sports- og fritidsfaciliteter i Assens Kommune for de kommende 15 år. Status Masterplansarbejdet blev standset pga. af strukturprojektet Afvikling, udvikling og fornyelse og de mange besparelser Assens Kommune skal finde. Det betyder konkret, at Dagtilbud & Skole har fået til opgave at finde besparelser primært via strukturen. Der er udarbejdet forskellige modeller, som er præsenteret for Byråd, ledergruppen og som ligger tilgængelige på Aksen. Der forventes en politisk afklaring senest til budgetseminar i oktober 2010 Dagtilbudsledere og administrationen har igennem flere år arbejdet hen imod en ny struktur i forhold til at tilpasse organiseringen til de nye krav, der stilles til det pædagogiske arbejde. Generelt ser man frem til, at der træffes en politisk afgørelse og dermed, at der kommer en afklaring, samtidig med at det giver anledning til stor usikkerhed individuelt i forhold til ens fremtidige ansættelse set i et lederperspektiv. Børn i udsatte positioner/ inklusion Information om temaet Uddannelsesniveauet i Assens kommune er lavere end i andre sammenlignelige kommuner. Der er flere unge mødre end i andre kommuner m.m. Derfor er det vigtigt, at 0-6 års området arbejder systematisk og målrettet med inklusion, læring og udvikling hos alle børn. På Vej- Videre og Lige Livschancer var begge projekter med fokus på netop inklusion. Status Inklusion er et af nøglebegreberne i forhold til det pædagogiske arbejde. Børn er unikke og derfor har de forskellige behov på forskellige tidspunkter. Det betyder konkret, at dagtilbud løbende skal skabe differentierede læringsmiljøer tilpasset børnegruppens behov. Et andet omdrejningspunkt er forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde for at skabe en positiv udvikling for barnet / børnegruppen og ikke mindst for at understøtte og kvalificere den pædagogiske indsats. 11 daginstitutioner har deltaget i ICDP kurser (Internationalt Childrens Development Program) og kvalificeret sig i ressource og relationsarbejde. 25

27 Enkelte steder benyttes supervision af ekstern konsulent med det formål at skabe rum for udvikling af samarbejde og pædagogisk praksis. Der er ønsker om at udvikle et nyt projekt på tværs af enhederne med henblik på udvikling og videndeling. Generelt er temaet beskrevet i afsnittet om pædagogiske læreplaner, og dermed er signalet, at børn i udsatte positioner ses som en del af helheden / børnegruppen med de individuelle særlige udfordringer, der måtte være. Evalueringskultur Information om temaet Ledergruppen får oplæg om anerkendende og værdisættende evaluering primo Evaluering i forbindelse med områdeledelse i Assens vil blive inddraget i forhold til kommende organisationsændringer. Videndeling i forhold til erfaringer med dokumentation og evaluering af læreplansarbejdet m.m. tilrettelægges som markedsdag eller lign. ultimo Status Oplæg om evaluering og markedsdag med videndeling er endnu ikke gennemført. Det skal vurderes nøje, hvornår det vil give mening set i lyset af strukturprojekt og implementering af dette. Erfaringer fra pilotprojektet med områdeledelse i Assens By høster vi undervejs, og det inddrages i det videre forløb. Tilbagemeldingerne vidner om, at evalueringsarbejdet fortsat er under udvikling i de decentrale enheder, og at der er et ønske om videndeling på dette område. Ligeledes skal det overvejes om arbejdet med kvalitetsaftaler, herunder den fælles, betyder, at evalueringsarbejdet skal ensrettes, eller om vi skal fastholde den decentrale metodefrihed. Samarbejdet med KL peger i retning af en ensretning men det bør drøftes nøje med ledergruppen, hvorvidt en overordnet evaluering model reelt kan give mening lokalt. Bestyrelsesarbejde Information om temaet Der skal tilbydes introduktion til nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i forhold til forventninger og krav til forældrebestyrelsesarbejdet med start efterår 2010 efter valgene. Ansvarlig: Dagtilbud & Skole. 26

28 Status Der er stor opbakning til, at der afholdes et fælles introduktionskursus for nye bestyrelsesmedlemmer. Det vil administrationen arrangere fremover. Her i 2010 vil tilrettelæggelsen af et sådan arrangement afhænge af kommende strukturændringer tidspunktet tilpasses. Projektarbejde Centralt /lokalt Orientering om igangværende lokale projekter: Dagplejeområdet har netop afsluttet projekt Trekløver, som har involveret samtlige 240 medarbejdere på området. Kommende tiltag er grundkurser for dagplejere, 1. hjælps kurser og mere lokale tiltag. Derudover arbejdes der på opdatering af hjemmesiden i forhold til den nye organisering pr Pilotprojekt i Assens By, hvor tre dagtilbud er fusioneret processen følges og evalueres i samarbejde med administrationen. Gustavsminde har et udviklings projekt i samarbejde med PIO, Pædagogseminariet i Odense, med formål at inddrage praksis i undervisningen. Udvikling af en handicapvenlig legeplads ved Møllebakken, specialgruppe. CD musik projekt i 1000 Ben. M.fl. Inspiration til nye fælles udviklingsprojekter fra dagtilbud: Sundhed for børn starter med forældrene med børns kost og motoriske udvikling i fokus Implemtering af ny struktur Fælles formuleret læreplan / børnemiljø Arbejdet med parathed til skolestart Støttepædagoger inkluderet i dagtilbud/ fælles praksis Den røde tråd i børns læring Læringsmiljøer hvordan? Børns Læringsstile Voksenrollen ICDP (Ressource - og relations pædagogisk metode) Dagplejen ind i daginstitutioner / brug af faciliteter Rullende skolestart 27

29 Status Efter projekt På vej Videre fra 2009 er der ikke sat nye projekter i gang fælles på dagtilbudsområdet. Fokus har været og er på Masterplan, nu strukturprojektet og implementering heraf. En række dagtilbud giver i deres kvalitetsaftaler udtryk for, at de ønsker, at der igangsættes fælles udviklingsprojekt, det giver fælles fokus og videndeling og dermed udvikling. Kompetenceudvikling Information til temaet Der er gennemført en afdækning af områdets kvalifikationer og kompetencer til understøttelse af tilrettelæggelse af en uddannelsesstrategi materialet er anvendeligt både decentralt i forhold til den enkelte institution og centralt. Status Der er et ønske om at lave fælles kompetenceudviklingskurser på området i forhold til videndeling, økonomi og et målrettet udbud. Ligeledes ønsker man at afholde fælles temadage med videndeling, sparring m.m. også med henblik på at anvende den viden, der allerede er til stede i organisationen. En del dagtilbud har deltaget i kursusforløbet Science i sandkassen. En del dagtilbud har deltaget i ICDP kursusforløb. En del har været på hygiejnekurser med henblik på indførelse af Frokost i Dagtilbud. IT Information til temaet Der er en ad hoc arbejdsgruppe i gang med at undersøge området for egnede IT systemer, til understøttelse af organisering, journalisering og information internt og ift. forældregrupper. Status Arbejdsgruppen har undersøgt dele af markedet, det er tydeligvis et område i udvikling. Der er udbydere, der målretter IT - programmer til øget service for forældre og andre, hvor formålet er pædagogisk - og ledelsesudvikling, effektivisering og information til forældre og samarbejdspartnere. Arbejdet et sat på pause på grund af de kommende strukturforandringer. Tilbagemeldingerne fra dagtilbuddene er meget forskellige nogle synes det er høje tid at få mere IT ind både i det pædagogiske arbejde og i det organisatoriske andre er mere forbeholdne og ønsker meget simple og tilgængelige systemer. Kritik af de kommunale hjemmesider i forhold til tidsforbrug for at bl.a. lægge billeder ind. 28

30 Dialogafsnit Signaler til Børne og Undervisningsudvalget / Byråd Se bilag 2 Her er tilbagemeldingerne samlet uredigeret til behandling i BUU. Pointer fra de enkelte forældrebestyrelser Ønske om mere inddragelse i forandrings- og beslutningsprocesser At opgaver til bestyrelserne er reelle og meningsfulde Masterplansforløbet har været meget langstrakt Hvordan kan kvaliteten sikres med løbende besparelser? Flere børn pr. voksen må medføre prioritering af opgaver Stor tilfredshed med at frokostordningerne bliver valgfri Ønske om fortsat kvalitetsudvikling på dagplejeområdet Ønske om hurtigere hjælp fra PPR- området hurtig hjælp er dobbelt hjælp Afklaring tidsperspektiv ift. pavilloner Utilfredshed ift. 3 ugers sommerferielukning og kort åbningstid Mange tilbagemeldinger fra forældrebestyrelserne er en anerkendelse af det arbejde, der ydes i pågældende dagtilbud. Det vidner om engagement og respekt i dagtilbud. Det er læsning, som vi håber, også når ud til medarbejdere. Pointer fra de Lokale MED Almindelige børn er der flest af - de må ikke stå i skyggen af fokus på børn i udsatte positioner Bekymring ift. inddragelse af medarbejdere på alle niveauer set i forhold til tryghed, positiv tilgang til arbejdet og fastholdelse af arbejdsglæden Fokus på langtidsfrisk frem for sygdom ift. at minimere sygefravær Godt med kommunalt tilrettelagte kurser det øger fællesskabsfølelsen Ønske om 0-6 års institutioner Ønske om afklaring af ledelsesstruktur at vide besked er nemmere at håndtere end uvished. Tilfredshed med at dagtilbud via Kvalitetsaftalen får mulighed for at synliggøre arbejdet i dagtilbud. Svært at se sammenhængen mellem trivselsmålinger og nedskæringer! 29

31 Afslutning og perspektivering Formen for tilsynet i Assens Kommune, hvor der arbejdes med både skriftlighed og dialog i et udviklingsperspektiv vurderes at have været berigende, lærerigt og meningsfuldt for såvel de decentrale enheder (jf. evalueringen) som for administrationen. Desværre har det ikke som tidligere nævnt været muligt at gennemføre tilsynsmøderne i Så tilsynet bygger alene på skriftlighed og den løbende kontakt, der i øvrigt er mellem administration og dagtilbud. At udelade mødet og dermed dialogen har konsekvenser for tilsynet, hvor den direkte udvikling via dialog forsvinder. Således bliver det mere en status eller kontrol. Assens Kommune var påbegyndt en Masterplan på hele dagtilbuds-, skole- og fritidsområdet, som skulle definere og beskrive kvalitet og udvikling på alle områder over en årrække. Dette arbejde har ændret karakter p.g.a. kommunale besparelser, nu som Strukturprojektet, således at der er krav om at finde besparelser ved at se på strukturen på de omtalte områder. Her er fokus lige nu og i den kommende tid. Der er udarbejdet forskellige scenarier, som endnu ikke er politisk færdigbehandlet, så vi ved endnu ikke, hvordan strukturen kommer til at se ud fremadrettet. Strukturprojektet og scenarierne bygger på en faglig tilgang koblet med et økonomisk rationale, hvor målet er fortsat at sikre kvalitet og faglig udvikling på dagtilbudsområdet. Indsatserne det kommende år vil derfor primært være at understøtte forandringsprocessen og opbygningen af de nye organisationer, så der igen kan sættes fokus på det pædagogiske indhold. Det sker bl.a. via det fælles udviklingsprojektet: I Assens Kommune lykkes alle børn. Forandringer decentralt kalder også på forandringer centralt, så det betyder at tilsynsmodellen, mødestruktur m.m. skal tilpasses den nye struktur. Denne kvalitetsaftale indgår som nævnt i den af Assens Kommune besluttede Kvalitetsaftale jf. decentraliseringen og tilsynsforpligtigelse. 30

32 Bilag 1 KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDE FORMÅL Formålet med udarbejdelse af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem forvaltningsledelse, dagtilbudsledelse og politikere. Kvalitetsrapporten skal desuden samle den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et aggregeret redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger udgøres af oplysninger, som forvaltningen genererer. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig gensidigt til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. 31

33 Derudover kan den enkelte kommune supplere med egne mål og resultater og de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus den enkelte kommune har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunerne sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for den enkelte kommune at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring mellem kommunerne indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Overskrifterne i kvalitetsrapporten følger Den Kommunale Kvalitetsmodel. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 denne anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring 32