Dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapport 2011

Transkript

1 Dagtilbudsområdet Kvalitetsrapport 2011

2 Indhold Baggrund...2 Formål...3 Den kommunale kvalitetsmodel Faglige resultater...4 De pædagogiske læreplaner...4 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige...8 Overgange...9 Ressourcer...10 Medarbejdere...13 Ledelse Viborg Kommunes egne indsatser...15 Konklusion...17 Baggrund 2 På forårets Direktionskonference 2010 i KL (Kommunernes landsforening) fælles mål, fælles løsninger var der bred enighed om behovet for, at anvende fælles redskaber med henblik på at skabe ensartet dokumentation af kvaliteten i velfærdsydelserne i den kommunale sektor. Denne indsats kommer til udtryk indenfor dagtilbudsområdet i denne kvalitetsrapport, som med udgangspunkt i dagtilbudsloven opsamler dokumentation til kommunalbestyrelsen og borgerne om resultater og udviklingsretning på dagtilbudsområdet. Ligeledes blev Regeringen og KL i økonomiaftalen for 2010 enige om, at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at Viborg Kommune fra 2012 og fremover hver andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Rapporten skal bruges i et tæt og forpligtigende samarbejde om kvalitetsudvikling og effektiv opgaveløsning indenfor dagtilbudsområdet både internt i kommunen, samt på tværs af kommune grænser. I rapporten er der lagt særlig vægt på følgende ting: indeholder en sammenlignelig del med ensartede data indeholder en lokal del med det særlige for den enkelte kommune gør det muligt at oplyse om den faglige kvalitet ud fra de dokumentationsredskaber, den enkelte kommune har anvendt.

3 Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig primært til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den skal fungere som et dialogog udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Med kvalitetsrapporten forpligter Viborg kommunes dagtilbudsafdeling sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som Børn & Unge forvaltningen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus dagtilbudsafdelingen har på det pædagogiske praksisfelt. Temaerne er: Faglige resultater 1. Pædagogiske læreplaner 2. Sprogunderstøttende indsats 3. Overgange Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Det illustreres på nedenstående model Den kommunale kvalitetsmodel I kvalitetsrapporten forpligter Viborg kommune sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. 3

4 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner Måned og årstal for seneste evaluering: Januar 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj I løbet af januar/februar 2012 bliver der i alle dagtilbud (3-6 år) gennemført en evaluering ved hjælp af ECERS metoden. Det foregår gennem processer i de enkelte dagtilbud, hvor medarbejdere og ledere skal evaluere den pædagogiske praksis i forhold til de pædagogiske læreplanstemaer. Foruden arbejdet med temaerne bliver der lagt vægt på demokrati, relationer, læring og inklusion i forhold til det pædagogiske læringsmiljø. Resultatet heraf foreligger april Dagtilbudsloven 8, 9 og 10 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbudenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne er hentet fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Ligeledes baserer oplysningerne sig på resultaterne af det pædagogiske tilsyn. Det følgende afsnit giver svar på hvilket evalueringsværktøj der har været anvendt, hvordan der er arbejdet med de 6 læreplanstemaer og dagtilbudenes forebyggende indsats og pædagogiske arbejde i forhold til børn med særlige behov. Herunder beskrives også udviklingsmuligheder. Ved udgangen af 2012 skal alle dagtilbud (0-3 år)gennemføre evaluering ved hjælp af FCCERS- metoden. Metoden er i familie med ECERS- metoden, men er blot målrettet aldersgruppen 0-3 år. I de enkelte dagtilbud arbejdes der med forskellige værktøjer, som SMTTE modellen, 7- kanten, praksisfortællinger, Marte Meo, Lp- modellen som analysemodel, barnets bog, observationer, fotos og dagbøger. Disse værktøjer danner baggrund og dermed dokumentation for refleksioner over og evaluering af den pædagogiske praksis. I det efterfølgende beskrives evalueringsresultat og udviklingsmuligheder i forhold til de 6 læreplanstemaer. Ligeledes beskrives den forebyggende indsats og det pædagogiske arbejde i forhold til børn med særlige behov.

5 Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Udvikling I alle dagtilbud er der læringsmiljøer, der tilgodeser børnenes alsidige udvikling. Det sker gennem aktiviteter og dagligdags gøremål, hvor børnene får lov til at udfolde sig og indgå i fællesskaber med andre børn og anerkendende voksne. Herved styrker barnets sin identitet og selvværd og udvikler sin personlighed. Der arbejdes fortsat med fokus på den anerkendende og nærværende relation og et øget fokus på inkluderende børnefællesskaber, som styrker barnets selvværd og anerkender barnets initiativer. Sproglig udvikling Evalueringsresultat Udvikling Der er sket en generel stimulering af børnenes sproglige udvikling. I de situationer, hvor der er tvivl om børnenes sproglige formåen, bliver der udarbejdet en TRAS. Der er fokus på et sprogstimulerende miljø, hvor børnene har muligheder for at udvikle deres kommunikative evner, f.eks. gennem rim og remser, tal og bogstaver, daglig samtale og dialog om oplevelser, begrebsudvidelse og højtlæsning. Der arbejdes fortsat med, at der findes et sprogstimulerende miljø, hvor børnene får udviklet deres sproglige og kommunikative evner. I forbindelse med den kommende sprogpakke skal der fremadrettet være fokus på at udvikle bevidsthed om understøttende sprogstrategier, tematisk sprogarbejde og dialogisk læsning. Sociale kompetencer Evalueringsresultat Udvikling I alle dagtilbud skabes der sociale sammenhænge, hvor børnene udvikler deres evner til samarbejde. Børnene opøver deres empatiske evner ved at tage hensyn til hinanden, og ved at de bliver stimuleret til at give udtryk for og sætte ord på følelser og handlinger. I børnenes legerelationer er der fokus på at der bliver etableret venskaber. Der arbejdes fortsat på at udvikle børnene sociale kompetencer og dermed evner til at indgå i sociale relationer og at skabe læringsmiljøer der understøtter dette. Der er fortsat fokus på at børnefællesskaberne er inkluderende, og et sted hvor der er plads til børnenes forskelligheder. Krop og bevægelse Evalueringsresultat Udvikling Det fysiske læringsmiljø i dagtilbuddet såvel ude som inde, giver børnene mulighed for at stimulere sanserne og bruge deres krop fin- og grovmotorisk. Dette sker gennem aktiviteter og leg. Herigennem søges også at udvikle glæde ved fysisk udfoldelse. Gennem hverdagsaktiviteter lærer børnene kropsbevidsthed og at klare praktiske opgaver. For at udvikle børnenes muligheder for bevægelse og at bruge deres krop, skal der ske en øget bevidsthed om det fysiske miljøs betydning for børnenes motoriske udvikling og bevægelsesglæde. Desuden skal opmærksomheden skærpes på sammenhængen mellem krop/bevægelse, sprog og barnets alsidige udvikling. I 2013 vil krop og bevægelse blive et fokusområde. 5

6 6 2 Dagtilbudsloven 1 Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Udvikling Børnene har dagligt mulighed for at få kendskab til natur og naturfænomener. Det sker dels gennem ture i naturen og gennem naturen på legepladsen. Børnene er ude i al slags vejr, og på alle årstider. Børnene har i en del af vores dagtilbud mulighed for at være i udegrupper/naturgrupper/ skovgrupper, hvor børnene også får gode forudsætning for at blive stimuleret i forhold til natur og udeliv. Børnenes ophold udendørs i samspil med engagerede voksne afføder en respekt og ansvarlighed for naturen og miljøet. Forståelsen af temaet, kunne med fordel udvides til også at omfatte matematiske begreber, som tal, mængder, rum og form. En udviklingsmulighed er også en større miljøbevidsthed, men det vigtigste er at opøve glæden ved at færdes i og udforske naturen. I februar 2012 afholdes en Talfestival for førskolebørn i samarbejde med Naturvidenskabernes hus, hvor der er fokus tal og mængder. I 2013 bliver natur og udeliv et indsatsområde i sammenhæng med temaet krop og bevægelse. Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Udvikling Danske kulturtraditioner bliver holdt i hævd, og det gælder traditioner ved højtider og i det daglige, når måltidet indtages. I nogen grad inddrages kulturtraditioner fra andre kulturer, der hvor der er børn med anden etnisk oprindelse end dansk. Børnenes kreative udtryk søges stimuleret ved at skabe mulighed for æstetiske processer, og ved at arbejde med tegne-male, drama, høre musik, se teater, og høre fortællinger/få historier læst højt. Dette sker dels gennem visuelle medier (f.eks. IT) og med voksne som formidlere. Der arbejdes fortsat med stimulering at forskellige udtryksformer og herigennem få inspiration via andre kulturer end den danske, så børnene oplever mangfoldighed og dermed kendskab til andre kulturer, vaner og levevilkår. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evalueringsresultat Udvikling Generelt er der opmærksomhed på børn med særlige behov. Den tværfaglige indsats arbejdes der med jf. Den tværfaglige model, hvor indsatsen koordineres først og fremmest med forældrene, men også med relevante samarbejdspartnere. Etablering af fokusgrupper (tværfaglige team med PPR, Ressourcekorps og Sundhedsplejen) og arbejdet heri, har stor positiv betydning. Her arbejdes med didaktiske modeller til analyse (LP-model) og der udarbejdes en plan (f.eks. SMTTEmodel) for det konkrete arbejde med en understøttende indsats i forhold til børn med særlige behov. Der anvendes også TRAS i forhold til børn med sprog-lige udfordringer.i en del institutioner arbejdes ud fra Marte Meo metoden, hvor der er fokus på at børnene udvikler sig gennem anerkendende og positive relationer, hvor den voksne udviser en udviklingsstøttende adfærd. Nogle af vores dagtilbud og skoler deltager i et forskningsprojekt Opsporing af tidlig Indsats, og herfra er der meget positive resultater. Projektet afsluttes med udgangen af Pr.1.januar 2012 reduceres specialgrupperne til kun at omfatte 5 grupper. 2 grupper til børn med fysiske handicaps - en til børn i vuggestuealderen og en til børn i børnehavealderen, en gruppe til psykisk/fysisk handicap, en gruppe til børn med autisme problematikker, og en til børn med svære SE- problematikker. De øvrige børn skal inkluderes i dagtilbuddene ved hjælp af personalet i institutionen og evt. med hjælp fra Ressourcekorpset. Grupperne er placeret i tilknytning til en daginstitution dog med undtagelse af Skovhuset og Nørrehus. Arbejdet i Fokusgrupperne bliver p.t. midtvejsevalueret, da det er et forsøgsprojekt over 2 år. Men da det ser ud til at være overvejende positive tilbagemeldinger, er der stor sandsynlighed for, at de fortsætter med mindre justeringer. Metoderne fra projekt Tidlig indsats skal på sigt implementeres i hele dagtilbudsområdet, og de første skridt tages i 2012.

7 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat Udvikling I institutionernes læreplaner er der udarbejdet mål for arbejdet med børn med særlige behov. Der er ikke udarbejdet særlige læreplaner for børn med særlige behov. Da de er en del af børnegruppen, bliver børnene gennem læringsmiljøerne stimuleret i forhold til de 6 temaer. De konkrete børn kan have en individuel udviklingsplan, hvor det er beskrevet hvilke områder, der har behov for en særlig stimulation. I nogle tilfælde er Kompetencehjulet anvendt som observationsmetode. I de kommende læreplaner skal der større fokus på udarbejdelse af mål og dermed beskrivelser af, hvordan arbejdet med disse børn skal tilrettelægges. Der skal fokus på, at børnene bliver understøttet i deres behov og udviklingspotentiale, så de derved får optimale lærings og udviklingsbetingelser. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Der arbejdes seriøst og engageret med de pædagogiske læreplaner. Der opstilles mål, tiltag og tegn. Der er et udviklingspotentiale i at skabe større sammenhæng mellem mål, dokumentation og evaluering. 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Udvikling I flere dagtilbud er der udarbejdet en børnemiljøvurdering, hvor børnenes perspektiv er inddraget og taget alvorligt. Det har her betydet små ændringer i de fysiske læringsmiljø, men også i det psykiske og æstetiske læringsmiljø har der været justeringer. Arbejdet med et godt børnemiljø skal på dagsordenen i alle dagtilbud. Her skal især fremhæves vigtigheden af at inddrage børnenes perspektiv. I den nye læreplan skal der opstilles konkrete mål vedr. børnene psykiske, fysiske og æstetiske miljø. DCUM s værktøjer skal bruges som redskab til at kortlægge børnemiljøet. 7

8 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 I dette afsnit beskrives Viborg kommunes mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Viborg kommune giver ikke tilbud om sprogvurdering til alle børn - men til de børn i dagtilbud hvor der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om at barnet kan have behov for sprogstimulering. 8 4 Dagtilbudsloven 11 Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Alle institutioner har personale, som har gennemgået et kursus, som sætter dem i stand til at evaluere børns sprog ved hjælp af TRAS materialet. Nogle institutioner vælger at screene alle tre årige, mens andre kun screener de børn, hvor pædagogen vurderer at barnet har brug for en sprogunderstøttende indsats. Den enkelte leder har ansvaret for at der gennemføres sprogvurderinger på de børn, som har et behov. Sprogvurderingen foregår i børnehaven. Vurderingen foretages af barnets kontaktpædagog Generel indsats: Der er udarbejdet en sprog/læsestrategi, som sætter mål og ramme for Viborg Kommunes sprogstrategi. Viborg kommune deltager i kurser vedrørende Servicestyrelsens Sprogpakke. Fokuseret indsats: I løbet af 2012 får hver institution en sprogpædagog, som er særlig kvalificeret til at varetage eller vejlede om den fokuserede indsats. Tale/hørekonsulenter vejleder i fornødent omfang. Særlig indsats: Udføres af tale/hørekonsulenter fra PPR eller barnet visiteres til Sproggrupperne Vævervej. I forhold til to sprogede børn er der etableret sproggrupper i flere dagtilbud. Der bliver fortaget en sprogvurdering af børn der ikke går i dagtilbud, og der gives om nødvendigt tilbud om en fokuseret eller særlig indsats.

9 Overgange 5 I dette afsnit beskrives, hvordan Viborg kommune organiserer og arbejder med børns overgange. Det gælder overgange generelt og især overgange til skole og fritidstilbud, og der er en opgørelse over, hvor mange børn der har fået udsat deres skolegang. I nedenstående tabel er en opgørelse over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: Dagtilbudsloven 7 stk. 5. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange I forbindelse med overgangen fra hjem til dagtilbud, bliver der afholdt samtaler med familierne, og hvor der er behov bliver sundhedsplejersken inddraget. I de fleste af kommunes områder er der samarbejdsaftaler med dagplejen, i forhold til hvordan overgangen mellem dagpleje og børnehave skal finde sted. Det foregår på forskellig måde, men den generelle tendens er, at det på børneplan foregår ved at dagplejeren kommer på besøg i børnehaven med det aktuelle barn. Ved børn med særlige behov afholdes der overleveringssamtaler hvor forældre er inddraget. Da næsten alle daginstitutioner i Viborg Kommune er integrerede institutioner eller rene børnehaver, er der tæt samarbejde om overgangen mellem vuggestue og børnehave. På børneplan sker der gradvis tilvænning ved inddragelse i aktiviteter i børnehaven, og på voksenplan afholdes der overleveringssamtaler hvor forældre er inddraget. Overgangen til skolen foregår på flere forskellige måder. I byområder hvor en daginstitution skal aflevere børn til helt op til 7 forskellige skoler, har det været nødvendigt at prioritere én samarbejdsskole. I landområder er der som regel kun en skole, at samarbejde med. Der samarbejdes om fælles forældremøder, hvor skolen fortæller om forventninger til skolestart, og der fastlægges aktiviteter på skolen for kommende skolebørn. I Børnehaverne etableres der skolegrupper, som forbereder børnene på den kommende skolestart gennem særlig tilrettelagte aktiviteter, med fokus på samarbejde, selvstændighed og læring. Viborg kommune har deltaget i udviklingen af redskabet Farvel til dagtilbud Goddag til skole, og vi har her gjort erfaringer med overgange, som bruges fremadrettet i form af bevidstheden om vigtige fokuspunkter. Ligeledes deltager Viborg kommune på sidste år i et 3 årigt forsknings og udviklingsprojekt om Tidlig opsporing, og de samarbejdsmodeller der er i projektet, skal på sigt danne en fælles ramme om samarbejdet i overgangen mellem dagtilbud og skole i Viborg Kommune. Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 36 5,7 % af antal 6-årige drenge Piger 23 3,8 % af antal 6-årige piger I alt 59 4,8 % af antal 6-årige 9

10 Ressourcer 6 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 7 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) Dette afsnit omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Her ses opgørelse af kapaciteten, dagtilbudstyper, beskrivelse af dagtilbudsstrukturen, økonomi, personaleressourcer, særlige indsatser, specialtilbud, og takster. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår Kapacitet 0-2 årige i dagpleje 0-2 årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst Antal indskrevne 6 helårsbørn 7 8 (Regnskabstal) Dækningsgrad 9 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) , , , Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/ deltidsplads eller familiefleksordning. 9 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. antal indskrevne helårsbørn x 100 antal børn i aldersgruppen 10 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. Dagtilbudstyper 10 Antal integrerede institutioner Kommunaledagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Puljeordninger

11 11 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 11 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Privat dagpleje Private institutioner Privat pasning/ fritvalgordning Puljeordninger Pasning af egne børn Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Pr. 1/ blev Dagtilbudsområdet opdelt i ni geografiske områder. Dagpleje og daginstitutioner er i hvert område samlet i én enhed under en områdeleder (se nedenstående figur). I hvert af de ni områder opereres der med én bestyrelse, ét MEDudvalg og ét budget ud fra princippet om én pose penge. Daginstitutionerne og dagplejen har overgivet en række administrative opgaver til sekretariatsfunktioner, som er under skolernes ledelse. Der er tre ledelsesniveauer i områderne: områdeledere, institutionsledere og afdelingsledere. Derudover er der i meget små afdelinger teamkoordinatorer uden ledelsesbeføjelser frem for afdelingsledere. I nedenstående figur illustreres de forskellige ledelsesniveauer i et område. De selvejende daginstitutioner er selvstændige enheder med egen bestyrelse. Ledelsesteam Afdelingsleder Afdelingsleder Institutionsleder Bestyrelse Institutionsleder Områdeleder Institutionsleder Sekretariat fælles med skole Institutionsleder Institutionsleder Dagplejen Afdelingsleder MED-udvalg Teamkoordinator 11

12 12 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 13 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 14 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårsog fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 15 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 16 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 17 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning. 18 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap Samlede udgift til søskendetilskud kr. Personaleresurser og åbningstid Vuggestue Antal helårsbørn 12 opgjort i fuldtidspladser 13 pr. pædagogisk medarbejder 14 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 15 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. 50,5 0 Børnehave 50,5 0 6,7 Integrerede 50,5 0 daginstitutioner Kommunal dagpleje Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 3,5 50,5 0 Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Fuldtidstakst 16 for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 17 opgjort i procent af beregningsgrundlaget 18 Dagpleje årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost

13 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Der er også en opgørelse af sygefravær. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau* Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 19 Personale med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale % 19 1,8 % ,6 % 7 3,1 % * De deltidsansatte indgår ikke i opgørelsen 19 Elever tæller som ikke uddannet personale. 20 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Fraværsdage pr. årsværk x 100 mulige arbejdsdage Sygefravær Sygefravær i procent 20 Det pædagogiske personale 4,5 % Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 13

14 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Ledelsens uddannelsesniveau 21 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud 23 32,4 % 35 49,3 % 13 18,3 % Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. Dato for opgørelse: februar 2012 Ledelse I Viborg Kommune bygger ledelse på værdier. Vi har en grundlæggende tro på, at vi opnår de bedste resultater, når den enkelte kan træffe selvstændige beslutninger, som er styret af de politisk vedtagne mål og de grundlæggende værdier, så den ansatte kan benytte sin viden og sin sunde fornuft. En særlig opmærksomhed som leder i Viborg Kommune, kræver fokus på medarbejdernes præstationer og kompetencer. Lederen skal kunne motivere, inddrage og ansvarliggøre medarbejderne. Samtidigt er det vigtigt, at have blik for medarbejdernes trivsel og forskellighed, hvilket på den ene side betyder blik for den enkelte og på den anden side blik for fællesskabet. Viborg kommune giver alle ledere mulighed for at udvikle sig, så de er i stand til at påtage sig et omfattende selvstændigt ansvar og kunne agere som ledere i en værdibaseret organisation med politisk styring. Allerede nu er der mange af vores ledere, som har en lederuddannelse på akademi- eller diplom niveau. På sigt vil det være helt naturligt, at alle vores ledere indenfor dagtilbud har en videregående lederuddannelse. Som udgangspunkt sker dette i tæt samarbejde med vores HR-afdeling, som jævnligt udbyder kompetenceudviklingsforløb for ledere.

15 Viborg Kommunes egne indsatser Overordnet er arbejdet med inklusion og den anerkendende tilgang helt fundamentalt for at sikre børns udvikling, læring og trivsel, jf. Dagtilbudslovens 7. Til brug for planlægningen af den pædagogiske indsats i Viborg Kommunes dagtilbud, tages der udgangspunkt i et 2 års-hjul. (Se nedenstående model) Udgangspunktet for alle indsatser tager sit afsæt i Børn og Unge politikken Lys i øjnene, samt dagtilbudslovens 7. Oktober Lederseminar d oktober Oktober Evaluere læreplanens mål på baggrund af ECERS Godkendelse af læreplanen August Lys i øjnene Dagtilbudsloven Faglige kvalitetsmål Kvalitetsplan på forvaltningsniveau Evaluering Lys i øjnene Dagtilbudsloven Faglige kvalitetsmål 2012 Januar 2011 August Tilsyn Aflevere ny læreplan senest 15. juni Nye indsatsområder Brug af forskellige redskaber April Sætte nye mål og udarbejde ny læreplan Pædagogisk tilsyn April Tilsyn Ledermøde d. 22/2 Ledermøde d. 4/5 Udvikling af ECERS Kommende indsatsområder: Iplementering af sprog og læsestrategi Iganværende projekter: Fokusgrupper Tidlig opsporing Udvikling af skabelon til læreplaner 15

16 Her beskrives uddrag af Børn- og Ungepolitikken og formålet med Dagtilbudsloven Lys i Øjnenes værdisæt / Børne- og ungesyn: Ethvert barn og enhver ung er unik og kompetent og skal mødes som sådan Børn og unge Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv Forældrene Børn er forældrenes ansvar - Derfor samarbejder vi med forældrene om deres børns og unges udvikling og trivsel Forebyggelse Alle arbejder målrettet med en sundhedsfremmende, forebyggende og tidlig indsats - Derfor har vi særligt fokus på det brede tværfaglige samarbejde i nærmiljøet De professionelle Børn og unge møder engagerede og faglig kompetente voksne - Derfor anvender vi den viden, der virker Dagtilbudslovens 7 Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I 2011 har indsatserne særligt været rettet mod udvikling af ny læreplansskabelon, det kobler læreplanstemaerne med børnemiljøet. Der har derudover været arbejdet med udvikling og implementering af nyt evaluerings værktøj til brug for evaluering af den pædagogiske praksis. Dagtilbud deltager også i et forsknings- og udviklingsprojekt omkring udvikling af redskaber til brug i opsporing af behov for tidlig indsats. Også det tværfaglige samarbejde har krævet en særlig indsats. Arbejdet med den tværfaglige indsats evalueres i foråret 2012 og tilrettes derefter til det videre forløb. 16

17 Konklusion Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Viborg Kommunes dagtilbud har et højt ambitionsniveau. Vi vil være med til, at skabe de bedste muligheder for både børn og voksnes muligheder for udvikling og trivsel. At være ambitiøs er også at skabe sammenhæng og mening mellem vores indsatser, således den røde tråd er synlig for både personale og forældre. På sigt kan en Kvalitetsrapport forhåbentlig være med til at skabe sammenhæng og overskuelighed over et område, som konstant er i udvikling. Dette er første udgave af Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet i Viborg Kommune. Som nævnt tidligere i rapporten, er oplysningerne hentet fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Ligeledes baserer oplysningerne sig på resultaterne af det pædagogiske tilsyn. Det billede der tegner sig i vores dagtilbud er, at der på alle måder arbejdes konstruktivt og fremadrettet på at skabe de bedste tilbud for børn og deres forældre. Vi er dog på ingen måde i mål. Der er stadig indsatser, som skal udvikles og implementeres i det pædagogiske og ledelsesmæssige arbejde ude i områderne. Helt generelt så ydes der en stor indsats hos alle ansatte indenfor 0 til 6 års området for, at få målsætninger og indsatser til at hænge sammen med både børns og personalets trivsel og udvikling. 17

18 Dagtilbudsområdet Kvalitetsrapport 2011