Kvalitetsplan Det fælles dagtilbudsvæsen i Skive Kommune. Kultur og Familieforvaltningen

Transkript

1 Kvalitetsplan 2012 Det fælles dagtilbudsvæsen i Skive Kommune Kultur og Familieforvaltningen

2 Struktur Skive Kommunes dagtilbudsvæsen består anno 2012 af Den Kommunale Dagpleje, 14 kommunale daginstitutioner (heraf 3 aldersintegrerede med børn fra 0-6 år), 4 selvejende daginstitutioner og en børnehaveafdeling, der organisatorisk hører sammen med Vestsalling skole og dagtilbud (VSD). Herudover udgøres området af 3 USFO ere, hvoraf de to er tilknyttet VSD og én er tilknyttet Hem Skole. Herudover er der desuden 6 privatinstitutioner. Værdigrundlag Skive Kommunes værdigrundlag Trivsel, udvikling og ordentlighed danner den overordnede værdimæssige ramme for dagtilbudsområdet. Omsat til dagtilbudsområdet handler trivsel om det mentale sundhedsbegreb og om sundhedsfremme. Udvikling handler om udvikling af fællesskaber til gavn for alle børn, og ordentlighed handler om lokalt forankrede løsninger funderet i fælles ansvar. Formål Kvalitetsplan 2012 opsamler indsatsområderne og peger udviklingspunkter ud på baggrund af dagtilbuddenes virksomhedsplaner i perioden Der samles desuden op på kvalitetsplan , herunder i særdeleshed: Børnefællesskaber, brugen af digitale medier i dagtilbuddene samt fokus på sproglig udvikling. Opsamling på resultater I forbindelse med børnefællesskabernes betydning, blev det i forbindelse med projektdeltagelse i Så tæt på det usædvanlige som muligt i kvalitetsplanen fra 2010 konkluderet, at arbejdet med inklusion skal fokusere på børnefællesskaber for derigennem at skabe muligheder for, at alle børn oplever at være med. Der er i den forgangne periode arbejdet på at implementere og forankre anbefalingerne i den pædagogiske praksis. Dette afspejler sig blandt andet i et børneperspektiv i forbindelse med bearbejdning af de pædagogiske læreplanstemaer. Børnefællesskaberne har også sat et forstærket fokus på at udvikle det tværfaglige samarbejde ud fra principperne om nærhed og mindsteindgreb. Dette fokus blev således omdrejningspunktet for den politiske beslutning i forbindelse med budget 2011 i forhold til at foretage en omlægning af den specialpædagogiske bistand samt sprogstimuleringsindsatsen på småbørnsområdet. Så tæt på det usædvanlige som muligt og den verden og viden, der åbnede sig som resultat af at indtage børneperspektivet, bidrog således i høj grad til at anlægge et innovativt udgangspunkt for at tænke nyt og anderledes i forhold til tilrettelæggelse og organisering af specialpædagogisk bistand og sprogligt udviklingsarbejde i dagtilbuddene. Samtidig satte udviklingen i kraft af omlægningsprocessen et nyt fokuspunkt og en ny målsætning for dagtilbudsområdet; nemlig fællesskab, fælles ansvar og lokale løsninger, der også er indarbejdet i Skive Kommunes Sammenhængende Børnepolitik. Bl.a. foranlediget af omlægningsprocessen kombineret med et fælles kommunalt fokus på tidligt tværfagligt samarbejde, valgte dagtilbudsområdet at indgå i et forskningsprojekt, om det tværfaglige samarbejdes betydning for børn, der lever på kanten af fællesskaberne med 2

3 fokus på en udvidet opmærksomhed i forhold til det formelle samarbejde, der fortrinsvist er udviklet imellem PPR og dagtilbuddene. Udviklingspunkter nye mål på vej mod 2014 Børneperspektivet har haft en fremtrædende betydning for den daglige pædagogiske indsats i dagtilbuddene og blev i virksomhedsplanerne for 2012 derfor naturligt et selvstændigt afrapporteringsperspektiv. Dette lokale fokuspunkt suppleres med et stigende antal forskningsresultater, der dokumenterer, at deltagelse i fællesskaber er utroligt betydende for børns videre udviklings- og læringsforløb. Samtidig står det klart, at sproglige indsatser og udvikling - og dermed en bevidst prioritering af et stærkt sprogligt udgangspunkt for førskolebørn, er et fælles fokuspunkt i dagtilbuddenes virksomhedsplaner. Dette indsatsområde vil også i årene fremover blive stadigt stærkere prioriteret blandt andet igennem forskningsmæssig dokumentation for sprogets betydning samt Skive Kommunes deltagelse i det nationale og internationale forskningsprojekt Fart på sproget. Dagtilbudsområdets deltagelse i forskningsprojektet vedr. tidlig tværfaglig indsats, efterlader indtil videre et indtryk af, at tidlig opsporing og handling, der systematisk opsamler gråzonebørn børn, der lever på kanten af fællesskaberne i dagtilbuddene - fortsat er en nødvendig prioritering. En hjælpende hånd hertil synes tydeligt at være fortsat prioritering af stafetloggen samt en prioritering og kompetenceudvikling af mødeledelse for at sætte fokus på de gode stafetlogmøder ; Møder, hvor der arbejdes på at opnå fælles indsigt, fælles forståelse og fælles indsats. Supplerende hertil er systematik, struktur og tydelig pædagogfaglig ledelse og -ansvar for indsatserne i dagtilbuddene en fortsat nødvendig prioritering. Forældresamarbejdet prioriteres højt i alle daginstitutioner, og der er mange steder fokus på at udvide forældresamarbejdet i forbindelse med inklusionsarbejdet. Digitalisering i dagtilbuddene spredes ud og anvendes i den daglige pædagogiske praksis. Det er blandt andet interessant at læse, at asymmetrien i læringsforholdet mellem børn og voksne flere steder accepteres og anerkendes. Blandt andet nævnes det i en af institutionernes virksomhedsplaner: De børn, der er mest fortrolige med de digitale medier, hjælper de voksne og børn, der har brug for lidt hjælp. Området er et fortsat fokuspunkt - generelt i forhold til mediernes betydning for den pædagogiske praksis - og i særdeleshed i forhold til nye muligheder i arbejdet med udsatte børn. Hertil kommer, at området peger i retning af øget digital kommunikation med forældrene. Sammenfattende er udviklingsperspektiverne frem mod 2014: Fortsat prioritering af arbejdet med børnefællesskaber som en af de afgørende forudsætninger for børns videre livschancer Fortsat prioritering af det omfattende sprogarbejde, herunder fokus på småbørns sproglige fundament som afgørende betydende for deres videre udviklings- og læringsforløb Fokus på øget systematik og struktur i særdeleshed i arbejdet med udsatte børn og børn med særlige behov 3

4 Fortsat implementering af digitaliseringsmedier i den pædagogiske praksis og i kommunikationen med forældre Fortsat udvikling af forældresamarbejdet forældreinvolvering Udvikling af kvalitetsplanen, herunder at supplere den kvalitative del med kvantitative data 1. Faglige resultater 1.1 De pædagogiske læreplaner 1 Beskrivelse af evalueringsværktøj I Skive Kommune arbejder de kommunale og selvejende dagtilbud ud fra en didaktisk syvkantsmodel. Modellen blev udviklet lokalt i forbindelse med lovkravet om pædagogiske læreplaner og afspejler en systematisk tilgang til at arbejde med pædagogiske mål ud fra de lovgivningsmæssige retningslinjer, der blev lagt som grundlag for læreplansarbejdet. Alle dagtilbud arbejder ud fra Politik for Dagtilbud, der er dagtilbudsområdets fælles ramme i perioden I politikken er formuleret områdets fælles værdier, mål og succeskriterier for alle læreplanstemaerne, de lokale pædagogiske indsatsområder samt øvrige kommunale fokusområder. Videreudviklingen af resultaterne fra Så tæt på det usædvanlige som muligt kombineret med omlægningsprocessen dannede grundlag for de to perspektiver, der udgør strukturen i dagtilbuddenes virksomhedsplaner; nemlig børneperspektivet og et voksent socialt inkluderende perspektiv. Herudover anvender dagtilbuddene en række metoder og redskaber, der mere målrettet anvendes med henblik på konkrete indsatser. Disse redskaber og metoder vil indgå i den følgende beskrivelse. Beskrivelsen udgør en fælles opsamling af indsatser, metoder og redskaber, som dagtilbuddene arbejder med i den pædagogiske praksis. Arbejdet med et godt børnemiljø 2 som en integreret del af det pædagogiske arbejde: Videre implementering og forankring med KID 2 projektet: Så tæt på det usædvanlige som muligt Evalueringsresultat Af kvalitetsplanen fra 2010 fremgår det, at børnefællesskabet har afgørende betydning for børnehavelivet for de børn, der af de voksne vurderes til at være godt inkluderet, men også for de børn der vurderes som mindre godt inkluderet. Resultaterne peger entydigt på, at set fra et børneperspektiv, er det primært relationer mellem børn, der udgør livet i børnehaven - og dermed disse relationer, der kan være mere eller mindre lærerige, inkluderende og udviklingsstøttende. En del af de børn, de voksne ser i periferien af eller udenfor fællesskabet, nævner i interviewene slet ikke eller stort set ikke andre børn, når de fortæller om deres dagligdag i børnehaven. Deres fortællinger og fotos afspejler ikke, at de laver noget sammen med andre børn og heller ikke med voksne men, at de betragter sig selv 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og Dagtilbudsloven 8, stk. 5 4

5 som alene i deres aktiviteter. Det har været afgørende, at interviewene blev tolket med fokus på barnets muligheder for deltagelse, og som de efterfølgende tiltag viste, var det rent faktisk muligt at skabe forandring i forhold til børnenes placering i børnefællesskabet. Udvikling Børnefællesskaberne er fortsat et helt centralt fokuspunkt i dagtilbuddene i Skive Kommune. Det understreges bl.a. af, at børneperspektivet har været et selvstændigt afrapporteringsperspektiv i dagtilbuddenes virksomhedsplaner i Det er ligeledes fortsat et fælleskommunalt fokuspunkt, at alle dagtilbud arbejder med systematiske børneinterview og arbejder med dem i en fast pædagogisk struktur i de enkelte dagtilbud. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 3 Evalueringsresultat Byrådet besluttede i forbindelse med budget at kigge bredt på, hvordan Familieafdelingen i samarbejde med dagtilbuddene kunne tilrettelægge og organisere den specialpædagogiske bistand til småbørn samt sprogstimuleringsindsatsen til tosprogede børn med fokus på mere lokalt ansvar. Det har betydet beslutningen af en ny meget decentral organisering af samarbejdet om børn med særlige behov, hvor eksempelvis støttepædagoger, sprogpædagoger, spirepædagoger samt opmærksomhedspædagoger har fået decentrale ansættelser i de enkelte dagtilbud. Det er efterfølgende politisk besluttet, at der skal udarbejdes en evaluering af omlægningsprocessen til forelæggelse for Børne- og Familieudvalget i juni Udvikling Hele omlægningsprocessen har sat et fornyet perspektiv på den decentralisering, der er kendetegnende for Skive Kommune; nemlig en forstærket decentralisering på indholdssiden. Denne decentralisering skal fremadrettet være i fokus med henblik på at sikre de bedste løsninger for børn og familier. Sammenhængen og samspillet med de centrale funktioner og afdelinger i hele Familieafdelingen vil derfor også spille en væsentlig faktor i evalueringen af omlægningsprocessen. I forlængelse heraf vil omlægningen af det tværfaglige samarbejde i Kultur- og Familieforvaltningen med oprettelse af et lederspor til løbende refleksion og evaluering af dette samarbejde - ligeledes være et fokuspunkt for dagtilbudsområdets arbejde, også kombineret med en fælles prioritering af stafetloggen som et væsentlig bidrag til at skabe yderligere struktur i det tværfaglige samarbejde. Alsidig personlig udvikling Evaluerings- Anskuet i et voksenperspektiv: Dagtilbuddene har stort fokus på, at de voksne optræder som lydhøre, anerkendende og betydningsfulde rollemodeller, der 3 Dagtilbudsloven 1 5

6 resultat respekterer børnenes forskellige personligheder. Barnet skal mødes i den udviklingszone, det befinder sig i, og de voksne skal understøtte den fortsatte udvikling. Flere dagtilbud arbejder med Barnets bog. Anskuet i et børneperspektiv: Fokus på, at børnene er i stand til at stå ved deres holdninger samtidig med, at de respekterer og forstår andres holdninger som værende inspirerende. Udvikling Der er i høj grad fokus på at skabe lige udviklingsmuligheder for alle børn og til gavn for alle børn. Desuden er fokus på, at skabe muligheder for det enkelte barn i det nærmiljø, hvor barnet vokser op og hører til. Forældresamarbejdet prioriteres højt i alle daginstitutioner, og der er mange steder fokus på at udvide forældresamarbejdet i forbindelse med inklusionsarbejdet. Sociale kompetencer Anskuet i et voksenperspektiv: Alle dagtilbud har fokus på, at børnene oplever tillid og tryghed i deres relationer til andre børn og voksne. Børnene støttes i at indgå og vedligeholde venskaber, og de voksne optræder som rollemodeller, der viser, hvordan man skal være sammen (udvise empati, konflikthåndtering, anerkendelse osv.). Desuden arbejdes der ud fra, at forskellighed er en styrke og forudsætning for at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn. Alle dagtilbud har taget metoden systematiske børneinterview til sig, og medinddrager børneperspektivet i alle sammenhænge eksempelvis når relationer er svære at etablere for et barn. Flere dagtilbud arbejder med metoden Fri for mobberi og Trin for trin. Anskuet i et børneperspektiv: Mange børn trives i deres hverdag i dagtilbuddet og er del af fællesskabet. Børns venskaber betyder tydeligvis meget, og de voksne fokus på børnenes relationer og deres muligheder for at knytte venskaber og vise gensidig respekt overfor hinanden og de voksne, er derfor meget vigtig. Udvikling Generelt arbejder dagtilbuddene ud fra en anderkendende, relations- og ressourceorienteret tilgang, hvor også redskaber som ICDP, Marte Meo, børneinterview, TRAS og TRASMO anvendes i udstrakt grad. Sproglig udvikling Evalueringsresultat Evalueringsresultat Anskuet i et voksenperspektiv: Alle dagtilbud har stort fokus på den sproglige indsats. Der er en sprogkoordinator i alle daginstitutioner. Der mødes to gange årligt i det store netværk suppleret af netværksmøder i lokalområderne. Det generelle billede er, at det sproglige arbejde mange steder knyttes sammen med brug af digitale medier. Flere af daginstitutioner arbejder med Hit med lyden, og desuden anvender flere 6

7 TRAS som redskab, når indsatsen fokuseres. Handleplan for sprog og læsning 0-18 år fremhæves mange steder som et godt og brugbart værktøj. Der har været pædagoger af sted på kurser i sprogpakken, og der er uddannet 4 ressourcepersoner blandt talehørekonsulenterne, der i særlig grad har implementering af sprogpakken som fokusområde; I forlængelse heraf er der aftalt opfølgnings- og evalueringsmøder mellem talehørekonsulenterne og dagtilbuddene over en et-årig periode. Denne opfølgning vil ligeledes også danne udgangspunkt for opfølgning på Handleplan for sprog og læsning. Anskuet i et børneperspektiv: Børn skal lære at sætte ord på hverdagsting og handlinger, og opmuntres til at udvise interesse for at udfordre sig selv med nye ord. Børnene skal udfordres til at bruge sproget til at udtrykke følelser, behov og ønsker, til meningsforhandling og til at løse konflikter. Sprogmaterialer tilstræbes placeret i børnehøjde, og der skabes rammer til fordybelse i sproglige aktiviteter. Udvikling Sproglig opmærksomhed skal fortsat prioriteres højt i dagtilbuddene. Der er således sat fokus på tidlig sprogudvikling i dagplejen, hvor indholdet for kompetenceudviklingsforløbene blandt er uddannelse i babytegn, herunder mulighed for en mini-sprogpakke. Sprogpakken og Skive Kommunes deltagelse i Fart på sproget sætter blandt andet fokus på øget grad af systematik i sprogarbejdet. I Skive falder 25% af de sprogvurderede tre-årige i henholdsvis fokuseret indsats (13%) og særlig indsats (12%). På landplan er dette tal sammenlagt ca. 15% for begge kategorier. På landsplan regnes der endvidere med, at procentdelen af de sprogvurderede børn, der havner i særlig indsats er ca. 5% (mod de 12% i Skive). Hertil kommer, at der har vist sig en tendens til, at især piger overses i fokuseret eller særlig indsats i Skive. Dette er også en tendens på landsplan. Derfor er et af udviklingsmålene, at der fremadrettet skal arbejdes for at tilbyde sprogvurderinger til alle tre årige for derigennem at sikre en mere målrettet intervention i forbindelse med sprogstimuleringsindsatsen. Krop, kost og bevægelse Evalueringsresultat Anskuet i et voksenperspektiv: Alle dagtilbud har fokus på en bevægelseskultur, hvor børnene udfordres og støttes i fysisk aktivitet. Uderum har stor betydning, herunder legepladsen med dens mange bevægelsesmuligheder og omkringliggende naturområder. Dagtilbuddene arrangerer forskellige aktiviteter, der styrker børnenes aktivitetsniveau og motorik, herunder motionsløb. De fleste dagtilbud har udarbejdet en Sundheds-, kost- og/eller bevægelsespolitik. Desuden har flere udannet motorikinstruktører. Anskuet i et børneperspektiv: Fokus på at børnene finder glæde ved at være fysisk aktive og er nysgerrige og modige i forhold til sund kost. Udvikling Alle dagtilbud har fokus på sund kost og motoriske indsatsområder. I to daginstitutioner er den kommunale frokostordning, som er koblet op på det 7

8 pædagogiske arbejde og de seks læreplanstemaer, blevet indført. Evalueringen viser, at både børn, forældre og personale er positive over for ordningen. Flere af daginstitutionerne deltager i det nationale forebyggende projekt Rend og hop med Oliver. Samtlige forældrebestyrelser blev på Skiveårsmødet præsenteret for Skive Kommunes nye sundhedspolitik, og et spændende oplæg om sund kost s betydning for børn og unges indlæringsevne. Ultimo 2012 samles der op på bestyrelsernes tilbagemeldinger fra Skiveårsmødet, herunder deres anbefalinger til den fortsatte sundhedsindsats på dagtilbudsområdet. 8

9 Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Anskuet i et voksenperspektiv: Alle dagtilbud har fokus på, at de voksne skal være gode rollemodeller for børnene, når det gælder førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer. Desuden er fokus på at udfordre og udvide børnenes viden om naturen, og her spiller sanserne en vigtig rolle. Årsag og virkning sættes i sammenhænge, og det belyses, hvem børnene er i forhold til omverden. Nogle af dagtilbuddene har det grønne flag fra De grønne Spirer. Anskuet i et børneperspektiv: Fokus på, at børnene udviser respekt og glæde ved naturen. Børnene er nysgerrige og spørger ind til naturen og dens fænomener. Udvikling Skive Kommune har sat fokus på et nyt brand Rent Liv, hvor der er oprettet en projektgruppe for børne- og ungeområdet. Her arbejdes bl.a. med aktiviteter inden for temaerne Fjorden, Livet, Maden og Energien. Heraf er der bl.a. affødt en samarbejdsaftale med Genbrugsstationen om at anvende genbrugsmaterialer til kreative formål. Det generelle indtryk er fortsat, at læreplanstemaet kan bearbejdes og evalueres i sammenhæng med de øvrige indsatsområder og læreplanstemaer. Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Anskuet i et voksenperspektiv: Dagtilbuddene har fokus på at udfordre og opmuntre børnene til at udfolde sig kreativt indenfor udtryksformer som sang, litteratur, drama og musik. Kultur tænkes både for børn, med børn og af børn. Der arrangeres aktiviteter i det enkelte dagtilbud, og derudover besøges eksempelvis museer og biblioteket. Der er i de fleste daginstitutioner fokus på højtider og traditioner, og her er der i stort omfang opmærksomhed på, at balancere traditioner med forskellige kulturer. Anskuet i et børneperspektiv: Børn udfolder sig kreativt ved eksempelvis selv at formidle kultur i form af fortællinger til hinanden, dans, sang eller tegning. Børnene finder glæde ved at være deltagere i kulturelle begivenheder og aktiviteter, og de er nysgerrige overfor nye kulturelle udtryksformer. Udvikling Skive Kommune har sat fokus på et nyt brand Rent Liv, hvor der er oprettet en projektgruppe for børne- og ungeområdet. Her arbejdes bl.a. med aktiviteter indenfor temaerne Fjorden, Livet, Maden og Energien. Det generelle indtryk er fortsat, at læreplanstemaet kan bearbejdes og evalueres i sammenhæng med de øvrige indsatsområder og læreplanstemaer. 9

10 Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Overordnet set har dagtilbuddene i Skive Kommune stort fokus på de seks læreplanstemaer både set ud fra et voksen- og et børneperspektiv. Alle arbejder med den didaktiske syvkant i evalueringen af temaerne, hvormed læreplansarbejdet sættes i system og struktur. Der er fortsat et udviklingspotentiale i forhold til at sammentænke især læreplanstemaerne natur og kultur med øvrige indsatsområder og læreplanstemaer. Børneperspektivet har haft en fremtrædende betydning for den daglige pædagogiske indsats i dagtilbuddene og blev i virksomhedsplanerne for 2012 derfor naturligt et selvstændigt afrapporteringsperspektiv. Dette lokale fokuspunkt suppleres med et stigende antal forskningsresultater, der dokumenterer, at deltagelse i fællesskaber er utroligt betydende for børns videre udviklings- og læringsforløb. Samtidig står det klart, at sproglige indsatser og udvikling - og dermed en bevidst prioritering af et stærkt sprogligt udgangspunkt for førskolebørn, er et fælles fokuspunkt i dagtilbuddenes virksomhedsplaner. Dette indsatsområde vil også i årene fremover blive stadigt stærkere prioriteret blandt andet igennem forskningsmæssig dokumentation for sprogets betydning samt Skive Kommunes deltagelse i det nationale og internationale forskningsprojekt Fart på sproget. Dagtilbudsområdets deltagelse i forskningsprojektet vedr. tidlig tværfaglig indsats, efterlader indtil videre et indtryk af, at tidlig opsporing og handling, der systematisk opsamler gråzonebørn børn, der lever på kanten af fællesskaberne i dagtilbuddene - fortsat er en nødvendig prioritering. En hjælpende hånd hertil synes tydeligt at være fortsat prioritering af stafetloggen samt en prioritering og kompetenceudvikling af mødeledelse for at sætte fokus på de gode stafetlogmøder ; Møder, hvor der arbejdes på at opnå fælles indsigt, fælles forståelse og fælles indsats. Supplerende hertil er systematik, struktur og tydelig pædagogfaglig ledelse og -ansvar for indsatserne i dagtilbuddene en fortsat nødvendig prioritering. Forældresamarbejdet prioriteres højt i alle daginstitutioner, og der er mange steder fokus på at udvide forældresamarbejdet i forbindelse med inklusionsarbejdet. Digitalisering i dagtilbuddene spredes ud og anvendes i den daglige pædagogiske praksis. Det er blandt andet interessant at læse, at asymmetrien i læringsforholdet mellem børn og voksne flere steder accepteres og anerkendes. Blandt andet nævnes det i en af institutionernes virksomhedsplaner: De børn, der er mest fortrolige med de digitale medier, hjælper de voksne og børn, der har brug for lidt hjælp. Området er et fortsat fokuspunkt - generelt i forhold til mediernes betydning for den pædagogiske praksis - og i særdeleshed i forhold til nye muligheder i arbejdet med udsatte børn. Hertil kommer, at området peger i retning af øget digital kommunikation med forældrene. 10

11 1.2. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Efter 1. juli 2010 giver Skive Kommune ikke tilbud om sprogvurdering af treårige børn. Dagtilbuddet foretager en vurdering af, om der er behov for en sprogvurdering, og såfremt dette er tilfældet, tilbydes en sådan. Før 1. juli 2010 tilbød Skive Kommune alle forældre til treårige børn en sprogvurdering af deres barn. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Sprogvurderingsmaterialet til 3-årige (sprogvurdering.dk) suppleret med materialet i henhold til folkeskoleloven 4a samt Vis, hvad du kan (til tosprogede børn). I Skive Kommunes dagtilbud sprogvurderes børnene i 3-årsalderen, hvis det fagligt skønnes, at der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering som et fokuseret eller særligt tiltag. Det afgøres internt i det enkelte dagtilbud, hvem der udfører sprogvurderingen. Det kan være sprogkoordinatoren, sprogpædagogen og/ eller stuepædagogen. Det er det enkelte dagtilbud, der er ansvarligt for at iværksætte de sprogunderstøttende indsatser og aktiviteter, og desuden varetager den opfølgende indsats. Forældrene bliver inddraget og vejledt i forbindelse med sprogvurderingen samt i det efterfølgende arbejde, hvor de også har en væsentlig rolle i at støtte deres barns sproglige udvikling. Hvis barnet har behov for en særlig indsats, indstilles barnet til talehørekonsulent, som inddrages i tilrettelæggelsen af den opfølgende indsats. Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: I perioden fra 1. november 2010 og frem til 1. august 2012 er 269 ca. tre årige børn blevet tilbudt en sprogvurdering (Ud af i alt 1204 vurderingsegnede børn). Det svarer til, at ca. 22% er blevet tilbudt en sprogvurdering. Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats % % % 4 Dagtilbudsloven 11 11

12 Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og ikke tildelt Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig Overgang til skole og fritidstilbud 5 Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Daginstitutionerne samarbejder med skolerne omkring børns overgang til skole ud fra en fælles politik. Således er Politik for overgang fra dagtilbud til skole udarbejdet med henblik på i højere grad at flytte fokus fra at handle om struktur til at handle om en form for fælles pædagogisk platform for overgange. Politikken blev godkendt i foråret Skive Kommune udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Skoleudsættelse for skoleåret 2012/2013 I skoleåret 2012/2013 er der 31 børn ud af 565 børn, der har fået skoleudsættelse, hvilket svarer til 5,5%. I forhold til sidste skoleår er der sket et fald i skoleudsættelser. Således fik 39 børn skoleudsættelse i 2011, hvilket svarer til 7,6%. Kalenderår: 2012 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 22 8 % af årgangen af 6-årige drenge Piger 9 3 % af årgangen af 6-årige piger I alt 31 5,5 % af årgangen af 6-årige 5 Dagtilbudsloven 7 stk

13 2. Resurser Dette omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne helårsbørn (Regnskabstal) 6 Dækningsgrad 7 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) årige i dagpleje % årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige i daginstitution til børnehavetakst 141 9% % Dagtilbudstyper Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal Børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger 6 USFO erne, Birkely Børnehave og de private institutioner er medregnet for at få det reelle billede af dækningsgraden i kommunen. 7 Antal helårsbørn i procent af aldersgruppen samlet set. 8 Tallet på 104% skyldes eventuelle gengangere, der er registreret flere steder p.g.a. institutionsskift samt børn fra andre kommuner. 13

14 Særlige indsatser og specialtilbud Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Børn med støtte i alment dagtilbud støttepædagoger (under dagtilbudslovens 4, stk. 2 & 3) 34 børn, der fik støtte i løbet af Perioden Børn i specialgrupper opmærksomhedsgruppen (under dagtilbudslovens 4, stk. 2 & 3) 6 Perioden Børn med specialpædagogisk bistand sproggrupper (under folkeskolelovens 4, stk. 1) 17 Perioden / Børn i særlige dagtilbud Resen Specialbørnehave (under servicelovens 32) 14,10 helårsbørn fra Skive kommune. Det samlede forbrug for skive-børnene i 2011 er: kr. (inkl. taxakørsel) Samlet udgift til søskendetilskud: kr. 14

15 Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter / driftstilskud Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal Dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje Private institutioner Privat pasning / fritvalgsordning Puljeordninger Pasning af egne børn Birkely Børnehave er her medregnet, da økonomien vedrørende Birkely Børnehave konteres under dagtilbud. USFO erne er ikke medregnet. 15

16 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser pr. pædagogisk medarbejder 10 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år Vuggestue Børnehave 7,06 51 ½ 4,7 Integrerede daginstitutioner 5,75 51 ½ 2,6 Kommunal dagpleje 3, I forbindelse med pasning af børn i ferieperioder samarbejder nogle af daginstitutionerne. Det vil sige, nogle daginstitutioner i et lokalområde lukker ned, mens andre holder åbent. Således får forældre med pasningsbehov tilbudt pasning. I forbindelse med afholdelse af pædagogiske dage m.v. samarbejder daginstitutioner med forældrene. Mange forældre hjælper med at hente tidligt, og alle de børn, der har behov for pasning, tilbydes pasning. 10 Pædagogisk personale inkluderer pædagoger, pædagogisk assistenter, lønnede pædagogstuderende og pædagogmedhjælpere, men ikke pædagogisk assistent elever. De pædagogiske medarbejdere er gjort op i fuldtidsstillinger. USFO erne og de private institutioner er ikke medregnet, men Birkely Børnehave er medregnet. 11 Antal dagplejere hentet fra FLD net. 16

17 Fuldtidstakst for indeværende år Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen opgjort i procent af beregningsgrundlaget Dagpleje % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost % 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost % 3-5 årige i børnehave med frokost (+ 450) 25% årige i integrerede daginstitutioner uden frokost % 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost % Det betyder, at der ikke tillægges en særskilt frokosttakst i den almindelige takst. I Skive Kommune får alle vuggestuebørn i lighed med alle dagplejebørn tilbudt fuld kost hver dag indeholdt i den almindelige takst. 13 Frokostordningen er 100 % forældrefinansieret og opkræves som en særskilt frokosttakst. Dvs. forældreandelen er 25% for dagtilbudstaksten og 100 % for frokosttaksten. 14 Frokostordningen er 100 % forældrefinansieret og opkræves som en særskilt frokosttakst. Dvs. forældreandelen er 25% for dagtilbudstaksten og 100 % for frokosttaksten. 17

18 3. Medarbejdere Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PAU/PGU) Antal fuldtidsstillinger 182,08 (inkl. ledere, afdelingsleder + souschef) 5,58 PGU (17 PAU-elever) 15 Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 70 % 9 % Personale uden en pædagogisk uddannelse Personale med relevant diplomuddannelse Personale med relevant diplomuddannelse 58,6 21 % 4 15 % % (*Personale der har taget en eller flere moduler indenfor sidste 5 år) Sygefravær Sygefravær i procent Det pædagogiske personale 4,22 % 15 PAU-elever er ikke en del af normeringen 18

19 4. Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: Ledelsens uddannelsesniveau Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere i dagtilbud Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 4 21,05 % 2 10,53 % 13 68,42 % 19