Klinisk Etisk Komite Årsrapport En sammenfatning 1.feb. 2009 30.juni 2011
3 INDHOLD Komiteens formål 5 Etiske ambassadører 6 Etiske dilemmaer hentes fra hverdagen 7 15 sager behandlet i 2011 8 Eksempel 1 Dilemma vedrørende ID-armbånd 9 Eksempel 2 Dilemma vedrørende suicial-truet patient 12 Eksempel 3 Patienter, der ikke vil udskrives 16 Dansk Selskab for Klinisk Etik på vej 20 Godt at vide om Klinisk Etisk Komite 20 Klinisk Etisk Komite i Region Syddanmark 21
4 En varetægtsfæ skal retur til efter et ophold på en psyki Lige inden ledsages tilbage årsrapport 2011 / klinisk etisk komite
5 ngslet patient arresten atrisk afdeling. han skal til arresten, stikker han af.
6 Proceduren på den psykiatriske afdeling er, at patienterne en dag før eller nogle timer tidligere på dagen får besked om, at de skal tilbage til arresten, så de kan nå at pakke deres ting. Bør proceduren ændres således, at patienterne fremover ikke varsles og dermed først finder ud af, at de skal tilbage til arresten i det øjeblik, politiet står i afdelingen? Er medarbejdernes, de pårørendes, medpatienternes, politiets, det omgivende samfunds tryghedsfølelse vigtigere end patientens værdighed og integritet? Ovenstående er et klassisk eksempel på et af mange etiske dilemmaer i hverdagen på de psykiatriske afdelinger. Dilemmaer, der nogle gange kan være svært at finde det rette svar på. Derfor spirede der i 2009 et ønske frem blandt medarbejderne om en klinisk etisk komite, hvor aktuelle etiske dilemmaer kunne drøftes i et tværfagligt forum. Ud af ønsket opstod i maj 2010 Klinisk Etisk Komite i Psykiatrien i Region Syddanmark den første af sin slags inden for dansk psykiatri. På de følgende sider kan du læse mere om komiteen og om dens første halvandet år. årsrapport 2011 / klinisk etisk komite
7 Komiteens formål Klinisk Etisk Komite i Psykiatrien i Region Syddanmark har to formål: at udvikle medarbejdernes bevidsthed om etiske overvejelser, så de bringer etikken ind som en ligeværdig medspiller, når der tages stilling i en konkret sag. at sikre, at patientens perspektiv er et omdrejningspunkt i den etiske analyse. Vi er her for patientens skyld, og skal først og fremmest varetage patientens interesser. I februar 2009, da det indledende arbejde med at skabe Klinisk Etisk Komite begyndte, fandtes der to kliniske etiske komiteer i Danmark, en på Frederiksberg Hospital og en på Ålborg Sygehus begge inden for det somatiske område. Arbejdsgruppen bag Klinisk Etisk Komite har derfor primært hentet erfaringer fra Norge, som har arbejdet med kliniske etiske komiteer i sundhedsvæsenet siden 1996. I dag er kliniske etiske komiteer inden for sundhedsvæsenet et lovkrav i Norge.
8 Etiske ambassadører I løbet af foråret 2010 fik Klinisk Etisk Komite sin nuværende form. Komiteen har 14 medlemmer med faglig baggrund som psykiatere, psykologer og sygeplejersker, jurister, teologer og ergoterapeuter. Eftersom Psykiatrien i Region Syddanmark er spredt over et stort geografisk område fra Svendborg i øst til Esbjerg i vest, og fra Aabenraa i Syd til Vejle i nord er der udnævnt 16 ambassadører for Klinisk Etisk Komite. Ambassadørerne, der repræsenterer alle psykiatriske afdelinger i Syddanmark, skal forsøge at mindske afstanden mellem komiteen og den psykiatriske dagligdag. De er medarbejdernes talerør i komiteen og vice versa. Ambassadørernes vigtigste opgave er at være bindeled til og at udbrede kendskabet til Klinisk Etisk Komite. Ambassadørerne skal være med til at skabe fokus på etiske aspekter, så etiske diskussioner bliver en del af arbejdsdagen afdelingerne. årsrapport 2011 / klinisk etisk komite
9 Etiske dilemmaer hentes fra hverdagen Klinisk Etisk Komite mødes 10 gange om året en gang hver måned undtagen juli og december. Ved hvert møde bliver etiske dilemmaer analyseret. Det kan være helt konkrete dilemmaer fra virkelighedens verden, og det kan være mere generelle dilemmaer. De konkrete etiske dilemmaer, der bliver behandlet i Klinisk Etisk Komite, kommer fra medarbejderne. De pågældende medarbejdere deltager typisk også i møderne, så de kan svare på eventuelle spørgsmål, der skulle opstå i sagsbehandlingen. Alle etiske dilemmaer behandles ud fra samme skabelon, som tager hensyn til patientens selvbestemmelse, patientens bedste, fordele og ulemper, retfærdighed, love og regler, præcedens, følelser og intuition. De etiske dilemmaer måles desuden op imod Psykiatrien i Region Syddanmarks værdigrundlag: Respekt, faglighed og ansvar. Åbenhed, dialog og borgerinddragelse. Ordentlighed i det, vi gør og siger, vækst i faglighed samt rum til fornyelse og begejstring.
10 15 sager behandlet i 2011 I Klinisk Etisk Komites første år er der behandlet 15 sager indbragt af medarbejderne. Sagerne favner så forskellige problemstillinger som politianmeldelse af voldelige patienter, over ID-armbånd til patienter og børns selvbestemmelse i forbindelse med tvang. Der bliver lavet anonymt referat af hver sag, som Klinisk Etisk Komite har behandlet. Referaterne lægges på intranettet, så overvejelserne kan læses af alle medarbejdere og være inspiration i dagligdagen, når lignende dilemmaer skal løses. Da etiske dilemmaer sjældent har et facit med to streger under, er komiteens konklusioner typisk en etisk afvejning af for og imod i den pågældende sag. Klinisk Etisk Komite har ikke beslutningsmandat, men belyser udelukkende sagens etiske aspekter. Medarbejderne og ledere vælger frit, om de vil inddrage komiteens betragtninger, når de skal træffe deres beslutning. På de følgende sider findes tre eksempler på etiske dilemmaer, som alle er behandlet i Klinisk Etisk Komite i 2011. årsrapport 2011 / klinisk etisk komite
11 EKSEMPEL 1 Dilemma vedrørende ID-armbånd
12 EKSEMPEL 1 Dilemma vedrørende ID-armbånd Et hvidt armbånd af plastik med patientens fulde navn og cprnummer rundt om patientens håndled skal sikre, at den rette patient får den rette behandling, og at fejlbehandling minimeres. Tiltaget, som bruges bredt i sygehusvæsenet, er særligt en sikkerhed for børn eller inhabile patienter, der fx enten er påvirkede af medicin eller har en psykisk lidelse. Patienterne bliver ikke på forhånd spurgt, om de vil bære armbåndet. De skal tværtimod selv bede om at blive fritaget fra at bære det. Psykiatriske patienter færdes dog ofte uden for sygehuset som led i deres behandling, og armbåndet vil sende det signal, at patienten er indlagt på sygehuset. Der er ikke mange somatisk indlagte patienter, der færdes ude under indlæggelse. I nogle byer findes kun psykiatriske sygehuse. Derfor kan armbåndet hurtigt virke stigmatiserende over for patienten, hvilket strider imod, at der i øvrigt på samfundsniveau arbejdes med at afstigmatisere psykisk syge. årsrapport 2011 / klinisk etisk komite
13 Er det etisk i orden, at alle indlagte patienter går med ID-armbånd? ja nej Ja, fordi hensigten er at minimere fejl i forhold til behandling og hermed tages der hånd om sårbarheden for patient og medarbejder. Ja, fordi det konsekvens-etisk er til nytte for patienter og medarbejdere at minimere fejl. Ja, fordi samfundet tvinges til at acceptere psykisk syge i bybilledet og dermed fremme en afstigmatisering. Nej, fordi det kan flytte fokus fra relationen til teknikken. Nej, fordi det kan være begyndelsen på en glidebane effekt. Nej, fordi det kan virke stigmatiserende. Nej, fordi det kan være integritetsoverskridende. Nej, fordi det pligtetisk ikke kan gøres til en almen gyldig regel, at alle skal bære armbånd. Nej, fordi det kan øge den enkeltes sårbarhed og integritet i forhold til anonymitet. Nej, fordi det er svært at overholde pligten om anonymitet i forhold til patienterne.
14 årsrapport 2011 / klinisk etisk komite
15 EKSEMPEL 2 Dilemma vedrørende suicidal-truet patient
16 EKSEMPEL 2 Dilemma vedrørende suicidal-truet patient En ældre patient har følger af en hjerneblødning såsom nedsat evne til at udtrykke sig i skrift og tale samt nedsat evne til at forstå, hvad der bliver sagt og skrevet. Patienten viser ikke umiddelbare tegn på depression. Alligevel er han indlagt på rød tvang, fordi han flere gange har forsøgt at begå selvmord. På den psykiatriske afdeling har han haft et selvmordsforsøg, og han taler flere gange om at tage sit eget liv. Familien har givet op over for patienten og ønsker ham ikke hjem at bo igen. Patienten ønsker dog ikke at blive på den psykiatriske afdeling, men vil hellere hjem at bo eller få sin egen plejebolig i byen. Han er i øvrigt velfungerende i afdelingen, og han er hjælpsom, social og omsorgsfuld. årsrapport 2011 / klinisk etisk komite
17 Er det i orden at udskrive en patient, som der behandlingsmæssigt ikke kan gøres mere for på trods af risiko for selvmord? ja nej Ja, fordi det er patientens udtrykte ønske. Ja, fordi det er tvivlsomt, om der er lovgrundlag for at tilbageholde ham. Ja, fordi der herved tages hensyn til patientens integritet. Nej, fordi der er tvivl, om patienten kan og vil begå selvmord beskytter sårbarheden. Nej, fordi det er en tryghed for familien at vide, at han er indlagt. Nej, fordi det kan give skyldfølelse hos behandlerteam og familie, hvis han begår selvmord.
18 EKSEMPEL 3 Patienter, der ikke vil udskrives årsrapport 2011 / klinisk etisk komite
19
20 EKSEMPEL 3 Patienter, der ikke vil udskrives Det hænder af og til, at patienter særligt med lidelser inden for skizofreni-spektret ikke ønsker at blive udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, selv om behandlingsmulighederne er udtømte, og kommunen står klar med et botilbud. Årsagen kan være, at patienten føler sig tryg på afdelingen og har opbygget tillid til personalet. Det kan også være, at patienten er utilfreds med det tilbud, kommunen har stillet til rådighed. Eller at patienten tror, at han eller hun har sin bolig på afdelingen. Konsekvensen kan være, at kommunen må betale for patientens indlæggelse på afdelingen samtidig med, at den står med et botilbud, der ikke bliver brugt. Konsekvensen kunne også være, at politiet tilkaldes for at fjerne patienten fra afdelingen mod hans eller hendes vilje. Dette strider dog imod Psykiatrien i Region Syddanmarks behandlingstilgang til patienterne. årsrapport 2011 / klinisk etisk komite
21 Er det i orden at udskrive en patient fra psykiatrisk afdeling mod hans/ hendes vilje? nej ja Nej, fordi den enkeltes frie vilje ikke respekteres. Nej, fordi den enkeltes integritet og værdighed krænkes. Nej, fordi det kan nedbryde tilliden hos patient, pårørende og medpatienter. Nej, fordi andre patienter kan opbygge mistillid til systemet. Nej, fordi det pligtetisk ikke kan gøres til en generel regel, at patienter altid skal overflyttes, uanset om de selv giver tilsagn til dette. Ja, fordi det er ressourcekrævende at beholde en færdigbehandlet patient i psykiatrisk regi. Ja, fordi alle motivationsforsøg er udtømte. Ja, fordi der kan argumenteres for, at den enkeltes værdighed øges ved, at han/hun placeres under forhold, som skønnes bedst egnede for hans/hendes videre velfærd, og fordi det ikke er værdigt at opholde sig på psykiatrisk afdeling, når der findes et bedre tilbud, som skønnes at kunne fremme patientens rehabilitering. Ja, fordi det konsekvens-etisk skønnes at kunne gavne flest muligt.
22 Dansk Selskab for Klinisk Etik på vej Klinisk Etisk Komite i Psykiatrien i Region Syddanmark har i løbet af 2011 fået følgeskab af flere kliniske etiske komiteer rundt omkring i landet. I foråret 2011 var Klinisk Etisk Komite i Psykiatrien i Region Syddanmark således vært for et netværksmøde med Klinisk Etisk Komite på Ålborg Sygehus og Frederiksberg Hospital, den nystiftede Klinisk Etiske Komite på Horsens Sygehus samt de nystiftede kliniske eti ske komiteer på hhv. Herlev Sygehus og Psykiatrien i Region Hovedstaden. Mødet resulterede i, at hver komite stiller med hver sin repræsentant, som skal arbejde hen imod et Dansk Selskab for Klinisk Etik med stiftende generalforsamling juni 2012. På nuværende tidspunkt er der yderligere kliniske etiske komiteer på vej på Glostrup Sygehus, Hillerød Sygehus og Gentofte Sygehus, som alle er indbudt i arbejdet med at skabe Dansk Selskab for Klinisk Etik. Udover det danske netværk har Klinisk Etisk Komite etableret kontakt til Senter for Medisinsk Etik i Oslo. Den syddanske komite har deltaget i et indføringskursus for medlemmer af kliniske etiske komiteer, som centeret i Oslo udbød i efteråret 2011. Her deltog medlemmer af kliniske etiske komiteer fra hele Norge. Godt at vide om Klinisk Etisk Komite Organisatorisk og driftsmæssigt hører Klinisk Etisk Komite under sygehusledelsen for Psykiatrien i Region Syddanmark. To gange om året mødes formanden, næstformanden og sekretæren i Klinisk Etisk Komite med sygehusledelsen. Hverken medlemmerne af Klinisk Etisk Komite eller ambassadørerne bliver kompenseret lønmæssigt for deres arbejde. Eneste undtagelse er den eksterne repræsentant i Klinisk Etisk Komite, der afregnes i forhold til timeforbrug. årsrapport 2011 / klinisk etisk komite
Klinisk Etisk Komite i Psykiatrien i Region Syddanmark Formand Specialeansvarlig overlæge og ph.d. Peer Nøhr-Jensen, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Næstformand Cand.mag. i idehistorie og sygeplejerske Anne Marie Enderlein Sekretær Jurist Ulla Wernberg-Møller, Psykiatri- og Socialstaben Menige medlemmer Socialrådgiver Nina Markussen, Lokalpsykiatri Aabenraa Lærer Rasmus Petersen, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Ergoterapeut og cand. mag i kultur og formidling Hanne Møllegård, Psykiatrisk Afdeling Odense Psykolog Anne-Mette Bloch, Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding- Augustenborg Sygeplejerske Helle Koch Christensen, Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding-Augustenborg Distriktssygeplejerske Tina Nørgaard Isaksen, Klinik for Skizofreni, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Socialpædagog Susanne Bakgård Nielsen, Børneog Ungdomspsykiatri Kolding-Augustenborg Afdelingslæge Henriette Bruun, Lokalpsykiatri Middelfart Social- og sundhedsassistent Charlotte Berg Christensen, Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Distriktssygeplejerske Ulla Grau, Psykiatrisk Afdeling Haderslev-Augustenborg Teolog Christian de Fine Licht, ansat ved Haderslev Domkirke og præst for psykiatrien i Haderslev
Psykiatrien i Region Syddanmark Teglgårdsparken 26 5500 Middelfart Tlf. 7664 6000 kontakt@psyk.regionsyddanmark.dk www.psykiatrienisyddanmark.dk grafisk design : P19 FOTO : POLFOTO SIDE 1, 4, 11, 18 / ISTOCK SIDE 14 TRYK : CLAUSENGRAFISK