GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

1. RESUMÉ Amterne har udpeget grundvandsforekomster som led i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv. Da opgaven blev grebet vidt forskelligt an fra det ene amt til det andet, havde Miljøministeriet brug for en mere ensartet udpegning. På baggrund af en analyse af udpegningen er der derfor opstillet tre forskellige modeller for revision af forekomsterne. Den første model tager udgangspunkt i den nuværende administration af grundvandet som drikkevand, mens den anden er en simpel model, som kun tager hensyn til de nye krav i vandrammedirektivet. Den tredje model er en kombination af de to første modeller. 2. BAGGRUND Med gennemførelsen af vandrammedirektivet gennem lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) er der indført en ny administrativ størrelse på grundvandsområdet, nemlig grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst er en afgrænset mængde grundvand, hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater skal vurdere, om målsætningen er opfyldt. Til administration af vandrammedirektivet er Danmark opdelt i 12 vanddistrikter (indtil 2007, hvorefter der kun er fire). Vanddistrikterne bestyres indtil 2007 af amterne, som har udpeget grundvandsforekomster i den såkaldte basisanalyse. Herefter overtages administrationen af statens miljøcentre. Kort over de nuværende og de fremtidige vanddistrikter ses i figur 1. Figur 1. Vanddistrikterne før og efter kommunalreformen /1/ og /2/. Amterne har baseret udpegningen af grundvandsforekomster på det materiale de havde til rådighed, og den er faldet meget forskelligt ud i de enkelte vanddistrikter. Udpegningen resulterede i et antal grundvandsforekomster som lå mellem 3 og mere end 1.000 pr. vanddistrikt,

og i alt ca. 1.900 grundvandsforekomster i de 12 vanddistrikter. Mange steder hænger forekomsterne ikke sammen hen over amtsgrænsen, da især afgrænsningen i dybden er foretaget med forskellige metoder. Det store antal grundvandsforekomster og de meget store regionale forskelle gør at udpegningen ikke er et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte grundvandsforekomsterne og overvåge og vurdere deres tilstand. Miljøministeriet har derfor behov for at udpegningen revideres, hvilket skal ske tidsnok til at der kan være opstillet et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006, sådan som vandrammedirektivet kræver. Miljøstyrelsen har derfor igangsat et projekt om revision af udpegningen af grundvandsforekomster. 3. FORMÅL OG STRATEGI Formålet med projektet har været at udvikle en metodik til at revidere udpegningen af grundvandsforekomster med henblik på at tilvejebringe et mere ensartet grundlag for den fremtidige administration. Som grundlag for metodikken til at revidere udpegningen af grundvandsforekomster er den udpegning som er foretaget i de enkelte vanddistrikter, beskrevet med hensyn til anvendte kriterier, metodik og resultat. Beskrivelsen er sket på grundlag af amternes GIS-indberetning og dokumentering af udpegningen, suppleret med en opklarende dialog, da også rapporteringen af udpegningen var meget forskellig fra det ene amt til det andet. Herefter er det valgt, at der beskrives tre modeller for revision, fremfor blot at udvikle én metodik til revision af udpegningen. Modellerne er opstillet på grundlag af de kriterier som er anvendt ved den aktuelle udpegning, og i en tæt dialog med de myndigheder som har forestået udpegningen. Amterne har haft en vigtig rolle i projektet, dels som bærere af viden om, hvordan den eksisterende udpegning er fremkommet, dels som sparringpartnere i udviklingen af metoder til revision af udpegningen. Amterne er derfor inddraget dels gennem en følgegruppe, hvor også GEUS blev inviteret, dels gennem individuel dialog gennem telefon, mail og møder. 4. UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER Der er i alt udpeget mere end 1900 grundvandsforekomster - fra kun tre i vanddistrikt 76 (Viborg) til mere end 1400 i vanddistrikt 70 (Århus). Tilsvarende er størrelsen vidt forskellig, og selv inden for de enkelte vanddistrikter er der store forskelle imellem grundvandsforekomsternes størrelse. De mindste grundvandsforekomster er i næsten alle vanddistrikter mindre end 4 km 2, mens de største som regel er mellem 500 og 2500 km 2. En god del af forskellene skyldes geologiske forskelle, da grundvandet nogle steder findes i små sandlommer inde i moræneleren, og andre steder i store, regionale lag af sand eller kalk.

Der er dog også en del forskelle, som skyldes at der er anvendt forskelligt datagrundlag og forskellige metoder til afgrænsning, opdeling og sammenlægning af grundvandsmagasinerne til grundvandsforekomster. 4.1 Datagrundlag Som nævnt er udpegningen af grundvandsforekomster foretaget på grundlag af amternes eksisterende data. Nogle amter har foretaget udpegningen af grundvandsforekomster direkte på "rå" data i form af boringsoplysninger, landskabsanalyse og geofysiske målinger. Andre amter har anvendt en geologisk model, hvor datagrundlaget er bearbejdet ved tolkning, gridning, midling osv. Figur 2. Et lille udsnit af de regionale grundvandsforekomster i vanddistrikt 70. De skraverede forekomster er i sand, mens forekomster med tyk streg omkring er i kalk. Som eksempel kan nævnes Vanddistrikt 70 (VD70), hvor Århus Amt har inddraget al geologisk og geofysik information i identifikationen af grundvandsmagasiner. Alle grundvandsmagasiner, som kan identificeres ved en boring eller ved geofysiske målinger, er medtaget. Det meget detaljerede datagrundlag og en meget tilbageholdende holdning til korrelation har medført det store antal grundvandsforekomster. Et lille udsnit af de regionale (dvs. det midterste af tre lag) grundvandsforekomster i vanddistrikt 70 ses i figur 2. I VD42 har Fyns Amt derimod betragtet de grundvandsmagasiner som tidligere er kortlagt, og suppleret med dårligt beskrevne magasiner hvor der sker vandindvinding til almene vandværker eller privat indvinding over 10.000 m 3 /år. Udpegningen bygger på en geologisk model med ni lag. I VD50 har Sønderjyllands Amt anvendt landskabselementer som grundlag, men et betydeligt omfang af geologisk information er alligevel inddraget, specielt i beskrivelsen af prækvartæret. I andre vanddistrikter er udpegningen baseret på geologiske modeller - i nogle amter er der anvendt vektormodeller, i andre pixelmodeller. Definitionen af laggrænser varierer en del; nogle modeller anvender faste dybder under terræn, mens laggrænserne andre steder følger formationsgrænserne. Hen over amtsgrænserne kan der være forskel på, hvilke formationer der er slået sammen til ét lag.

4.2 Geologi og grundvandsmagasiner Det første udgangspunkt for udpegningen af grundvandsforekomster er identifikation af grundvandsmagasinerne. Den vertikale afgrænsning af magasinerne sker ofte ved hjælp af geologiske modeller. Oplysninger om den vertikale afgrænsning fremgår som regel kun af GIS-tabellerne, hvorimod den horisontale udbredelse alle steder er visualiseret på kortform. Nogle steder er mægtighederne angivet. I flere vanddistrikter har man antaget at grundvandsmagasinerne dækker hele arealet. Det gælder de terrænnære grundvandsmagasiner i Sønderjylland, Ribe, Viborg og Nordjylland, hvor de overfladenære aflejringer for det meste er sandede, samt kalkmagasinet i VD HUR. I hovedstadsområdet er det dybe regionale kalkmagasin opdelt i en nordlig, dybtliggende, og en sydlig, højereliggende og dårligere beskyttet del. De kvartære sandmagasiner varierer fra terrænnære magasiner til dybe magasiner lige over prækvartæret. Kvartære sandmagasiner forekommer i det meste af landet, men størrelsen af de enkelte magasiner og mægtigheden af Figur 3. Et lille udsnit af de kvartære grundvandsforekomster i vanddistrikt 50 (Sønderjylland). Mod vest skelnes der mellem bakkeø og hedeslette; mod øst findes yngre morænelandskab. de kvartære aflejringer, de indgår i, er vidt forskellig. På øerne og i dele af Midt- og Nordjylland er de kvartære magasiner udpeget i op til 4 lag over hinanden adskilt af moræneler, som dog stedvis mangler, så magasinerne er i indbyrdes hydraulisk kontakt. I den sydlige del af Jylland har det været mere naturligt at opdele grundvandsmagasinerne i overfladenære kvartære og dybere tertiære magasiner. De kvartære lag er her knapt så betydende for vandforsyningen, men de står gerne i kontakt med overfladevand. Nogle steder har det været naturligt at afgrænse grundvandsmagasinerne som formationer, hvilket er tilfældet for de tertiære formationer i Sønderjylland og Ribe. Også på Bornholm (VD400) er formationsgrænser anvendt som afgrænsning for magasinerne. De begravede dale, som findes i store dele af Jylland, kan optræde som dybe lokale magasiner, mens andre ikke er vandførende. I Vejle og Viborg er de begravede dale betragtet som én grundvandsforekomst, men i Århus Amt er dalene opdelt i flere magasiner på baggrund af den hydrogeologiske kortlægning. Flere amter har benyttet sig af vertikale afgrænsninger, som ikke er direkte relateret til geologien. F.eks. har de fleste amter foretaget en afgrænsning af "øvre" eller "lokale" grundvands

forekomster, som de fleste steder ikke er baseret på geologiske eller hydrogeologiske kriterier, men blot en erfaringsbaseret afskæringsværdi. Disse er samlet i tabel 1. Tabel 1. Anvendte kriterier for "øvre" eller "lokale" grundvandsforekomster. Vanddistrikt Kriterium for øvre/lokale grundvandsforekomster 30, Vestsjælland Ingen. Øvre sekundære magasiner indgår kun i begrænset omfang. 35, Storstrøm Sekundære forekomster: Geologisk model 42, Fyn Identificeret på grundlag af modellering. 50, Sønderjylland Kvartære aflejringer - ingen opdeling i øvrigt. 55, Ribe 40 meter under terræn 60, Vejle Lag 2 i geologisk model (terrænnære magasiner) 65, Ringkjøbing 25 meter under terræn 70, Århus 20 meter under grundvandsspejl 76, Viborg 20 meter under gvs 80, Nordjylland 20 meter under gvs (kun for kemisk tilstand, basisanalyse 2) 400, Bornholm Ingen HUR Ingen Tilsvarende har flere amter desuden foretaget en opdeling i mellem og dybe forekomster efter faste kriterier. Alle amter har desuden fastlagt en nedre grænse for grundvandsforekomsterne, hvilket er et krav ifølge vandrammedirektivet. Den nedre afgrænsning for de dybeste magasiner er oftest fastlagt som en fast dybde, enten under terræn, under grundvandsspejlet eller under toppen af prækvartæret. Mere detaljerede eksempler findes også, hvor der for de enkelte forekomster er taget hensyn til kvalitetsproblemer (især salt) og meget dybe forekomster som ikke vil være interessante i vandforsyningsøjemed. 4.3 Andre opdelinger I overfladevandsdelen af basisanalysen findes en opdeling af vanddistriktet i afstrømningsområder eller deloplande. Denne opdeling er flere steder benyttet i forbindelse med vurderingen af kontakt til overfladevand. De fleste amter har i terrænnære forekomster anvendt vandløbsoplandets grænser til afgrænsning af grundvandsforekomsterne. Det resulterer nogle steder i, at hele arealet af vanddistriktet er udpeget som grundvandsforekomst tilhørende forskellige vandløbsoplande. For at identificere områder, hvor der er kontakt mellem grundvandsforekomsterne og overfladevand, har amterne benyttet flere forskellige metoder. Der er f.eks. anvendt resultater fra partikelbanesimuleringer med enten DK-modellen eller andre lokale modeller eller set på medianminimumsafstrømningen i et vandløb. Grundvandets kvalitet medfører nogle steder opdeling af grundvandsforekomster, eller at magasiner ikke udpeges som grundvandsforekomster. Flere amter har benyttet forskelle i vandkemi til en opdeling af grundvandsforekomster. F. eks. har saltvandsproblemer mange steder medført at forekomster ikke er udpeget, og/eller at de er afgrænset nedadtil. Der er også eksempler på, at der er indført administrative grænser for dybe grundvandsforekomster. Disse administrative grænser svarer til grænsen mellem tilstødende vanddistrikter og

skyldes ofte at de geologiske modeller ikke er sammenfaldende hen over amtsgrænserne. Da disse dybe forekomster har en stor udbredelse, der ofte er dårligt bestemt, har man valgt en administrativ afgrænsning, der således fastholder grundvandsforekomsten indenfor det enkelte vanddistrikt. 4.4 Antal og størrelse af forekomsterne I tabel 2 er antallet og arealet af de udpegede grundvandsforekomster vist. Det fremgår at spredningen på størrelse er meget stor inden for alle distrikter. To vanddistrikter (55 Ribe og 76 Viborg) har ikke rapporteret grundvandsforekomsterne på en form, der gør det muligt at opgøre en statistik over størrelse og fordeling af forekomsterne. De største grundvandsforekomster ligger ikke uventet i de dele af landet hvor der findes store, regionale, grundvandsmagasiner, som ikke kan opdeles efter geologiske grænser. Disse grundvandsmagasiner må enten være meget store grundvandsforekomster eller opdeles efter grundvandsskel og forskelle i grundvandskemi - eller efter vandløbsoplande, idet grundvandet mange steder leverer vigtige bidrag til afstrømningen i vandløbene. Flere vanddistrikter har medtaget ganske små grundvandsforekomster under 1 km 2, og kun i to distrikter er den mindste forekomst større en 4 km 2. Mange af de mindste grundvandsforekomster ligger på småøer. Tabel 2. Antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de enkelte distrikter Vanddistrikt km 2 Antal Gennemsnit Mindste Største I alt 30 Vestsjælland 23 78,7 1,32 954 1.810 35 Storstrøm 83 54,9 0,8 575 4.560 42 Fyn 123 16,8 0,12 267 2.062 50 Sønderjylland 37 188,1 2,7 2.200 6.961 55 Ribe 19-9 1.260? 60 Vejle 18 291,8 1,5 903 5.252 65 Ringkjøbing 103 155,1 3,1 2.737 15.980 70 Århus 1471 6,3 <0,01 574 9.339 76 Viborg 3 - - - ca. 7.400 80 Nordjylland 9 669,8 3,3 1.785 6.029 400 Bornholm 10 58,5 3,8 390 585 HUR 12 326,5 13 1.660 3.918 I alt 1911 - <0,01 2.737 63.896 Den gennemsnitlige størrelse af grundvandsforekomsterne varierer mellem 6,3 km 2 i distrikt 70 og næsten 700 km 2 i distrikt 80. Vanddistrikt 55, 65 og 80 har foretaget yderligere opdeling af forekomsterne i forbindelse med basisanalysens anden del. 4.5 Vurdering af tilstand i grundvandsforekomsterne En del af amterne har beskrevet problemer i forhold til at foretage en meningsfyldt fremskrivning af tilstanden og den vurdering af risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i 2015, som skal udføres i basisanalysens del II. Vurderingen omfatter dels kvantitativ tilstand, dvs. om der er grundvand nok, eller der måske indvindes for meget, dels kemisk til-

stand. De grundvandsforekomster, hvor tilstanden ikke vurderes at være "god" i 2015, betegnes som "truede". For eksempel har Nordjyllands og Viborg amter ikke kunnet anvende de udpegede grundvandsforekomster som grundlag for rapporteringen i basisanalyse II. I stedet er den kvantitative tilstand (dvs. grundvandets mængde) vurderet i de enkelte vandløbsoplande, hvor der er set på, om vandløbene har for lidt vand om sommeren. Kemisk tilstand er vurderet i tre forskellige dybdeintervaller, og arealerne af de grundvandsforekomster som vurderes at være truet, er opgjort. Nogle af de amter som har foretaget en overordnet udpegning af grundvandsforekomster, som f.eks. Vejle, HUR og Vestsjælland, gør opmærksom på at basisanalysens resultater ikke hænger sammen med den zonering og indsatsplanlægning, som udgør en væsentlig del af amtets arbejde med grundvandet. De meget store grundvandsforekomster udvisker billedet, så konklusionerne i f.eks. et indsatsområde kan være forskellig i basisanalyse og indsatsplan. Konklusionerne afhænger af hvilken metode der bruges til at sammenveje overvågningsresultaterne: Nogle amter har besluttet at fund af forurening i en grundvandsforekomst er nok til at den betragtes som truet, mens andre har benyttet forskellige statistiske kriterier for, hvornår der er så mange fund af forurening, at grundvandsforekomsten skal betragtes som truet. 5. TRE MODELLER FOR REVISION 5.1 PRINCIPPER FOR DE TRE MODELLER De tre forskellige modeller for revision af grundvandsforekomsterne er defineret ud fra følgende udgangspunkt: Model 1 tager udgangspunkt i den hidtidige administration af grundvandet og søger at udnytte al eksisterende viden, og at knytte de nye opgaver efter vandrammedirektivet sammen med den hidtidige administration. Model 2 er en minimumsmodel, hvor kun kravene efter vandrammedirektivet tages i betragtning. Denne model ligner udpegningen i f.eks. England og Tyskland mest. Model 3 er en kombination af de to andre, hvor model 1 bruges i områder med særlige drikkevandsinteresser, mens model 2 bruges uden for disse. 5.2 Model 1 Udpegningen skal først og fremmest være operationel i forhold til den eksisterende administration på grundvandsområdet, og den skal kunne bruges som grundlag for den fremtidige administration. Fokus ligger på grundvandet som drikkevand og på administration af vandressourcen i forhold til vanding mv., men udpegningen skal også kunne dække behovet i forhold til overfladevand.

GEUS er i færd med at opstille en samlet grundvandsmodel for hele Danmark, den såkaldte NOVANA-model, som kan bruges i forbindelse med overvågningen. Den geologiske model som indgår her, vil være et udmærket og ensartet grundlag for udpegning af grundvandsforekomster i model 1. Den store fordel ved model 1 er at den hænger godt sammen med den øvrige administration på grundvandsområdet, og at kortlægning, overvågning, tilladelser osv. dermed kan relateres til samme "nøgle". Det vil lette administrationen på lang sigt og give mulighed for at arbejdet efter Miljømålsloven integreres i den øvrige forvaltning, også med hensyn til indsatsplanlægningen efter vandforsyningsloven. Vurdering og rapportering af tilstand efter vandrammedirektivets bestemmelser vil blive lettet betydeligt ved at al information kan knyttes til en grundvandsforekomst. Figur 4. Et udsnit af grundvandsforekomsterne på Fyn. Grundvandsmagasiner i forskellige lag er vist med forskellig skravering. Fyns Amts udpegning af grundvandsforekomster ligger forholdsvis tæt op ad model 1, sådan som den er beskrevet her. Udpegningen er foretaget med udgangspunkt i de grundvandsmagasiner, som amtet hidtil har brugt som udgangspunkt for administrationen, og som også gengives i amtets geologiske model. Et lille udsnit af udpegningen på Fyn ses i figur 5. Det bemærkes, at en udpegning efter model 1 vil se meget anderledes ud i andre dele af landet, da grundvandsmagasinerne andre steder er regionale, og grundvandsforekomsterne derfor må opdeles efter andre kriterier. Relevante kriterier kan f.eks. være tilknytning til vandløbsoplande eller forskelle i den naturlige grundvandskemi, men opdeling alene for at forekomsterne ikke skal være for store, kan også komme på tale. Opdeling bør primært ske langs naturlige vandskel. 5.3 Model 2 Udpegningen i denne model skal netop opfylde Vandrammedirektivets krav og skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med f.eks. den tyske og den engelske. Der tages ikke hensyn til sammenhængen med den øvrige forvaltning, og udpegningen sigter derfor primært på at tilstanden i forhold til overfladevand kan rapporteres. Det vigtigste udgangspunkt for udpegningen vil være tilknytningen til vandløb, som ikke allerede indgår i administrationen i alle amter i dag.

Model 2 har den fordel at udpegningen er direkte sammenlignelig med udpegningen umiddelbart syd for den dansk/tyske grænse, og den vil heller ikke give problemer i forhold til administrationen af det internationale vanddistrikt, som krydser grænsen. Udpegningen vil således også ligne den nuværende udpegning af grundvandsforekomster i Sønderjylland. En del af grundlaget for model 2 er en opdeling i landskabselementer, som imidlertid kun giver mening i det sydvestlige Jylland og i Nordjylland. I den østlige del af landet findes stor set kun yngre morænelandskab, hvilket betyder at der stort set kun inddeles efter vandløbsoplande. Hvis model 2 gennemføres på et meget overordnet niveau, kan de store grundvandsforekomster give problemer når tilstanden skal vurderes, da der stort set altid vil være overvågningsresultater som peger i forskellige retninger inden for hver grundvandsforekomst. Det bemærkes dog at det er muligt at underopdele grundvandsforekomsterne senere, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt. Udpegningen af grundvandsforekomster efter Model 2 kan ikke bruges direkte i forhold til amternes nuværende administration af grundvandet som drikkevandsressource. Det vil derfor være en paralleladministration, som kan indebære et vist omfang af dobbeltarbejde. Den vil desuden kræve en del koordinering, da der kan være behov for indsats over for både grundvand (drikkevand) og overfladevand i det samme område. Ved vurdering af om indvindingen er for stor i et område vil det være et problem at mange grundvandsforekomster består af flere grundvandsmagasiner som ikke er i kontakt med hinanden. Det betyder at der godt kan være for stor indvinding i et eller flere magasiner, uden at det giver sig udslag på den samlede vandbalance for grundvandsforekomsten. Model 2 er ikke nem at formidle over for de mange interessenter på området, som er vant til at se på grundvandet som kilde til drikkevand. Når opdelingen bliver anderledes og grovere, kan det medføre at grundvandsforekomsterne i et område farves grønne, selvom der samtidig udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, hvor der er identificeret en række problemer som der skal iværksættes forskellige foranstaltninger over for. Det modsatte er også en mulighed. 5.4 Model 3 Denne model tager udgangspunkt i model 2, hvorefter der lægges en "maske" med områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ned over udpegningen. Inden for disse områder anvendes den viden om grundvandsmagasinerne, som er tilvejebragt ved amternes hydrogeologiske kortlægning, ligesom i model 1. OSD udgør gennemsnitligt ca. 1/3 af landets areal, men fordelingen er meget forskellig. På øerne og omkring de store byer udgør OSD store, sammenhængende områder, men i mere tyndt befolkede egne og områder med stor grundvandsdannelse er OSD'erne meget mindre og ligger mere spredt.

Model 3 vil løse nogle af de problemer der er i model 2 i form af at udpegningen ikke harmonerer med kortlægning og indsatsplanlægning i indsatsområderne. Vurdering af indvinding og påvirkningen af vandløb vil dog uden for OSD give de samme problemer som i model 2. Mange af de grundvandsforekomster som er udpeget indtil nu vil blive skåret over af de nye grænser mellem område med særlige drikkevandsinteresser eller indsatsområde og områderne uden for disse. Figur 5. En illustration af model 3 - generelle indsatsområder i Sønderjyllands Amt lagt hen over den nuværende udpegning af grundvandsforekomster. Model 3 er søgt illustreret ved at lægge de generelle indsatsområder hen over den nuværende udpegning af grundvandsforekomster i Sønderjyllands Amt. Indsatsområderne afspejler områder med særlige drikkevandsinteresser og afgrænser de områder, hvor der skal gøres en indsats for beskyttelse af drikkevandsressourcerne. Da de to udpegninger er foretaget efter helt forskellige kriterier, er der ikke noget sammenfald mellem deres grænser. 6. RESULTATER OG DISKUSSION Som led i opgaven er det vurderet, hvor mange grundvandsforekomster der vil komme ud af udpegningen efter hver af de tre modeller, og det er vurderet hvor ressourcekrævende det vil være at ændre den nuværende udpegning til hver af de tre modeller. Disse vurderinger er foretaget på et meget overordnet niveau. Et skøn over antallet af grundvandsforekomster i hver af de tre modeller ses i tabel 3. Tabel 3. Skøn over antal og størrelse af grundvandsforekomster i de tre modeller. Vanddistrikt Nuværende Model 1 Model 2 Model 3 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 30, Vestsjælland 23 79 100 25 20 125 170 15 35, Storstrøm 83 55 80 60 35 130 100 45 42, Fyn 123 17 130 16 30 120 130 30 50, Sønderjylland 37 188 100 70 35 200 100 70 55, Ribe 19-110 70 30 170 150 50 60, Vejle 18 292 70 70 25 200 100 50 65, Ringkjøbing 103 155 150 100 60 270 200 80 70, Århus 1471 6 170 50 50 120 200 40

Vanddistrikt Nuværende Model 1 Model 2 Model 3 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 Antal Gsn. km 2 76, Viborg 3-100 50 35 130 100 50 80, Nordjylland 9 670 80 75 40 100 120 50 400, Bornholm 10 59 10 60 5 120 15 40 HUR 12 327 40 100 20 150 50 80 I alt 1911-1140 60 385 170 1435 50 Alle de tre foreslåede revisioner vil føre til et mindre antal grundvandsforekomster, og de vil alle føre til en mere ensartet fordeling af grundvandsforekomsterne i landet. Model 1 giver et stort antal grundvandsforekomster. Det er den model som ligger tættest på den nuværende udpegning, og den vil give anledning til ganske små ændringer i nogle amter, men et stort arbejde i andre amter - specielt de steder hvor den nuværende udpegning er meget overordnet. Den ressourcekrævende ændring er det største problem der er knyttet til model 1, da det ikke vil være realistisk at gennemføre denne i 2006. I model 2 er antallet af grundvandsforekomster reduceret en del, selvom det fortsat ligger højere end for et tilsvarende areal i vore nabolande. Den valgte skala for opdeling i forhold til vandløb er afgørende for hvor mange grundvandsforekomster der fås. Denne model ligger tæt på udpegningen i Sønderjyllands Amt, men vil være en stor ændring alle andre steder. I model 3 fås et meget stort antal grundvandsforekomster, som dog er fordelt jævnt over landet. Det store antal skyldes at der inddeles efter to forskellige sæt kriterier, som sjældent er sammenfaldende. Modellen kræver nærmere afklaring af mange spørgsmål, og den vil medføre et forholdsvis stort arbejde i alle amter. Desuden er udpegningen meget kompliceret med to forskellige detaljeringsniveauer. Det vil givetvis være vanskeligt at formidle, ikke blot til de mange andre aktører inden for grundvandsområdet, men også til de fagfolk som arbejder med kvaliteten af overfladevand. Den følgegruppe, som har fulgt projektet undervejs, anbefaler at man anvender model 1 til den fremtidige revision. Revisionen kan evt. faseopdeles, da det som beskrevet ikke er muligt at gennemføre den inden for den nødvendige tidshorisont. Model 2 er også vurderet at kunne give brugbare resultater, mens model 3 ikke har vundet tilhængere. 7. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Formålet med at udpege grundvandsforekomster er som nævnt at få en ramme om den fremtidige administration af grundvandet efter vandrammedirektivet. Forekomsterne skal kunne knyttes til overfladevandet, da grundvandet også ses som kilde til vandløb - både i mængde og kvalitet. Der skal kunne fastsættes en konkret målsætning for en grundvandsforekomst, og man skal på baggrund af overvågningsresultater kunne vurdere, om målsætningen er opfyldt. Grundvandsforekomsterne blev allerede brugt ved basisanalysens del II, som blev offentliggjort i marts 2006. Her blev det for hver grundvandsforekomst vurderet, om der var risiko for

at forekomsten ikke ville være i "god tilstand" i 2015, sådan som det kræves i vandrammedirektivet. Formålet med denne øvelse er at udpege de grundvandsforekomster, hvor det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger for at nå god tilstand i 2015. Rapporteringen af basisanalysens del II kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. De fleste amter har beskrevet større eller mindre problemer med at vurdere risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i 2015. Enkelte amter har slet ikke anvendt deres udpegning, da den viste sig ikke at kunne give rimelige resultater - afgrænsningen af grundvandsforekomsterne var ikke tilstrækkelig detaljeret til at tilstanden i den enkelte forekomst kunne beskrives under ét. En del amter har bemærket at vurderingen af om forekomster er truet, kan afhænge meget af størrelsen på forekomsten. I store forekomster er der næsten altid overvågningsresultater, der peger i forskellige retninger, og det er derfor et valg om det er de positive eller de negative resultater, der kommer til at tælle. Ingen af delene giver et dækkende billede af grundvandets tilstand. I den senere revision af udpegningen bør det derfor være muligt at opdele grundvandsmagasiner i mindre forekomster efter f.eks. påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, men det er vigtigt at de samme kriterier for opdeling bruges overalt. Desuden er det nødvendigt at der opstilles fælles retningslinier for hvordan overvågningsresultaterne sammenvejes til en vurdering af forekomstens tilstand. 8. LITTERATURHENVISNINGER /1/ Lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). /2/ Lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.) /3/ Miljøstyrelsen, 2006. Udpegning af grundvandsforekomster i Danmark. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39, 2006. COW, oktober 2006. /4/ Miljøstyrelsen, 2006. Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40, 2006. COWI, oktober 2006.