Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen
Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret undervisning, hands on 4. Den afsluttende prøve i idræt rammerne 5. Del 2: IDRÆT som prøvefag. Hvordan gøres det i praksis? (Rikke) 6. Gruppearbejde kompetencer + årsplan 7. Afslutning
Folkeskolereformens tre mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Side 3
Fokus skifte Fra undervisningsmål til læringsmål Fra valg af aktiviteter og materialer til valg af læringsmål Fra fokus på fagligt indhold til fokus på elevernes læring og tilegnelse af kompetencer Fra fokus på individuel forberedelse til fokus på mere fælles forberedelse Side 4
Hvad er nyt i forenklede Fælles Mål Mål for læring - fokus på målstyret undervisning Kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål Systematisk kobling mellem elevens kunnen og viden - sammenhæng mellem kompetencemål, færdigheder og viden Mere konkrete mål - forenkling og præcisering for at mindske oversættelsen fra Fælles Mål til konkrete mål for eleverne mest muligt Faseopdelte mål - understøtte læreren i arbejdet med progression Dynamisk understøttende materiale - brugbart redskab i arbejdet med målstyret undervisning Fælles retning - skal kunne forstås af alle (ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever) Side 5
Målstruktur Fagformål Kompetenceområder: 3 kompetenceområder (tidligere CKF er) Slutmål udgår: Slutmål og trinmål sammenlægges i kompetencemål for 9. klasse Færdigheds- og vidensområder Faseopdelte målpar Målene er formuleret på et taksonomisk niveau over middel Vejledende udfordringsopgaver for de dygtigste elever Side 6
Fagets formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Stk. 2. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Side 7
Ændringer i faget / fagområdet Ændringerne er Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrættens kultur Alsidig Idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Krop, træning og trivsel 1 time mere på 1 klassetrin Samme faglige indhold Lærernes fagdidaktiske kompetencer er fortsat i centrum Side 8
Målopbygningen Kompetencemål flerårige mål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål for et undervisningsforløb Side 9
Kompetencemål Kompetencemål flerårige mål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål for et undervisningsforløb Side 10
Eksempel fra Idræt: Kompetenceområder og -mål + trinforløb Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis Idrætskultur og relationer Eleven kan samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv Krop, træning og trivsel Eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet Eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel Eleven kan analysere samspil mellem krop, træning og trivsel Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv Side 11
Færdigheds- og vidensmål Kompetencemål flerårige mål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål for et undervisningsforløb Side 12
Færdigheds- og vidensmål Færdigheds- og vidensmål er mål for, hvilken viden og hvilke færdigheder eleven skal tilegne sig for at opnå en kompetence, og de er samtidig en hjælp til lærerens arbejde med progression. Færdigheds- og vidensmålene skal tydeliggøre viden og færdigheder, som kompetencen består af. sikre systematik mellem viden og kunnen. med konkretiseringsniveauet mindske lærerens oversættelsesopgave fra nationale standarder til konkrete læringsmål for den enkelte elev. Side 13
Nogle definitioner Kompetencer udvikles gennem viden og færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk) reflekteret i en kontekst Ensartethed på tværs af fagene Side 14
http://ffm.emu.dk/ Side 15
Læringsmål for et undervisningsforløb Kompetencemål flerårige mål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål for et undervisningsforløb Side 16
Den didaktiske model Side 17
Den didaktiske model Kompetenceområde: Alsidig idrætsudøvelse Kompetencemål: Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis Videns- og færdighedsmål: Eleven kan beherske tekniske og taktiske elementer i boldspil Eleven har viden om samspil mellem teknik og taktik i boldspil Side 18
Læringsmål eleven kan pege på taktiske elementer ved personlig opdækning eleven kan kontrollere bolden eleven kan beherske et teknisk element eleven kan beskrive bevægelserne Side 19
Tegn på læring eleven kan beherske et teknisk element Tegn: eleven holder bolden væk fra modstanderen eleven holder blikket på modstanderen eleven skaber god plads Side 20
Valg af aktivitet Basketball Rekvisitter: Bolde Kurve Smartphone, tablet Side 21
Evaluering Side 22
Tværgående temaer It og medier Innovation og entreprenørskab Sproglig udvikling Side 23
Så er det jer I bordgrupperne skal I nu vælge et af de videns- og færdighedspar der er rund delt. Sammen prøve at finde læringsmål. Udvælge et læringsmål og opsætte tegn på læring. Har I tid tilovers, så overvej evalueringsform Side 24
På rundtur i Vidensportalen http://ffm.emu.dk Side 25
DEN AFSLUTTENDE PRØVE I IDRÆT
Program Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Praksis ved Rikke Christensen Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 27
Baggrund for prøven i idræt Med aftaleteksten af 7. juni 2013 blev den afsluttende prøve i idræt en realitet. Der blev efterfølgende nedsat en arbejdsgruppen bestående af praktikere og videnspersoner, der fik til formål at udforme prøven med udgangspunkt i Fælles Mål og med inspiration fra eksisterende forsøg med prøver i idræt. Høringsrunden på udkastet til prøvebekendtgørelsen blev afsluttet ultimo august 2014. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 28
Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje. Eleverne skal selv sammensætte et praksisprogram, bestående af idrætslige aktiviteter. Efter fremvisning af programmet er der en kort, reflekterende samtale mellem gruppen, læreren og evt. censor. Der er defineret to "indholdsområder", som grupperne skal trække fra: de skal trække et indholdsområde fra pulje A & et indholdsområde fra pulje B. Læreren og eleverne vælger i samråd minimum tre temaer, som de skal lægge hen over deres praksisprogram. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 29
De to puljer Pulje A: o Redskabsaktiviteter o Dans og udtryk o Kropsbasis Pulje B: o Løb, spring, kast o Boldbasis og boldspil o Fysisk træning Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 30
Prøvens temaer Hvorfor temaer? Erfaringer fra forsøgene med prøver i idræt viser, at temaerne kan give prøven et kreativt indspark, og giver ekstra tyngde i den reflekterende samtale. Temaerne kan inkorporeres i idrætsundervisningen løbende, og være både teori, tekster om idræt etc. Temaerne kan tænkes ind i undervisningen både i 8. og 9. klasse. Eksempler på temaer: Idræt og køn Idræt og leg Det sunde liv Idræt hele livet Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 31
Prøven trin for trin 1. Faget udtrækkes. 2. Grupperne fastlægges, og der lodtrækkes blandt de seks indholdsområder i henholdsvis pulje A og pulje B. Læreren definerer, i samarbejde med eleverne, minimum tre overordnede temaer, som skal knyttes an til det praksisprogram, som eleverne skal udarbejde i forberedelsesperioden. I praksisprogrammet må eleverne selv vælge, hvordan de viser deres arbejde med de lodtrukne indholdsområder. 3. Eleverne indkredser med vejledning fra læreren, hvilke øvelser de vil bygge deres praksisprogram op omkring, samt hvordan de vil koble praksisprogrammet til gruppens udvalgte tema. 4. Forberedelsesperioden: eleverne træner deres praksisprogram frem mod prøven. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 32
Prøven trin for trin 5. Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse, der tydeligt angiver: - hvordan der er blevet arbejdet med fagets kompetenceområder (CKF er efter Fælles Mål 2009) - hvilken litteratur der er anvendt i undervisningen - links til benyttede hjemmesider - klassens udvalgte temaer. Der opgives 15-20 normalsider med anvendt litteratur og teori. 6. Eleverne formulerer en disposition for deres praktiske og mundtlige prøve med vejledning fra læreren. Denne sendes til censor senest 14 dage før prøvens afholdelse, sammen med undervisningsbeskrivelsen. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 33
Prøven trin for trin 7. Læreren udarbejder 2-5 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til samtalen med grupperne. 8. Senest en uge før prøven skal læreren udarbejde en tidsplan over gruppernes fremlæggelser. Tidsplanen skal indeholde: - Organisering og tidsplan (sikre tid til at stille baner og redskaber op, tid til transport mellem lokaler etc.) - En defineret gruppe hjælpere, som kan stille remedier mv. frem til prøverne (evt. 8.klasseselever) 9. Eksaminationen inklusiv votering er normeret til 35 minutter for to elever, 10 minutter ekstra pr. elev. 10. Der gives individuelle karakterer. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 34
MODEL TIL DISPOSITION 1. Elevens navn og klasse, samt gruppemedlemmer: 2. Indholdsområder: A) B) 3. Vi vil i praksisprogrammet vise følgende øvelser: 4. Tema og indholdsområder: 5. Valg af musik og links: 6. Kilder: 7. Lærerens navn: 8. Navne på elever i gruppen: Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 35
Gode råd Lav grupperne så tidligt som muligt Integrer temaerne i undervisningen i løbet af året Når I afslutter et forløb, lav da en evaluering med eleverne og bed dem reflektere over muligheder til prøven, indenfor det givne indholdsområde (dette kan bruges til dispositionen) Hvis idræt ikke udtrækkes, brug da elevernes arbejde, indsats og proces som grundlag for den sidste standpunktskarakter Der skal kun opgives 15-20 normalsider. Brug tilgængeligt materiale fra fx EMU, Skolekom eller tekster I selv finder relevante for undervisningen. (+ herfra ) Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 36
FAQ Fælles Mål nye eller gamle Hvilke typer af øvelser kan vi lave indenfor indholdsområderne? Hvad er kropsbasis? Hvor finder jeg litteratur? Hvor tungt? hvor meget? Grupperne hvornår skal de sammensættes? Logistik og lavpraktiske hensyn? Hvordan kommer vi omkring/integrerer temaet i praksisprogrammet? Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 37
Vejledende karakterbeskrivelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende Eleven udviser stor sikkerhed i de kropslige færdigheder. Eleven kan tage kvalificerede valg og udvise høj kvalitet i komplekse bevægelsesmønstre. Eleven disponerer tiden fornuftigt i gennemførelsen af et alsidigt og fagligt sammenhængende praksisprogram, hvor der udvises høj grad af kreativitet og samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale klart og overbevisende begrunde de trufne valg fra praksisprogrammet. Eleven kan med stor sikkerhed analysere praksisprogrammet og anvende viden om og forståelse for temaet og de lodtrukne indholdsområder i en idrætsfaglig diskussion. Eleven deltager engageret og arbejder koncentreret med stort fokus på at løse de faglige udfordringer. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 38
Vejledende karakterbeskrivelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 7 God Eleven udviser sikkerhed i dele af de kropslige færdigheder og kan træffe gode valg i fremvisningen af praksis. Eleven har sammensat et godt praksisprogram og skaber i nogen grad sammenhæng mellem tema og indholdsområderne med en vis grad af kreativitet. Eleven formår at samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale redegøre for valg af tema i forhold til indholdsområderne og i nogen grad inddrage basal idrætsfaglig viden. Eleven deltager engageret og forsøger med nogen grad af koncentration at løse de faglige udfordringer Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 39
Vejledende karakterbeskrivelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 02 Tilstrækkelig Eleven udfører øvelserne, men er usikker i mange af de kropslige færdigheder og træffer få gode valg i fremvisningen af praksisprogrammet. Elevens fremvisning bærer præg af manglende evne til at planlægge og udføre øvelser, og der er kun lille grad af sammenhæng mellem tema og indholdsområderne. Eleven formår kun i et vist omfang at samarbejde. I den efterfølgende samtale viser eleven et begrænset kendskab til idrætsfaglig viden, og formår i minimal grad at reflektere over det valgte tema i forhold til indholdsområderne. Eleven udviser nogen grad af engagement, men viser usikkerhed i forhold til de faglige udfordringer. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Side 40