KONCERN HR Dato: 23. november 2016 Politikadet fysisk optagelsesprøve Du skal være i god fysisk form Uddannelsen og arbejdet som politikadet kræver, at du er i god fysisk form. Derfor indeholder optagelsesprøven til politikadetuddannelsen en fysisk prøve, som både tester din kondition, styrke, hurtighed og koordination. Formålet med prøven er at sikre et højt fysisk grundniveau, som uddannelsen kan tage udgangspunkt i. Fysisk prøve for ansøgere til politikadetuddannelsen Den fysiske prøve varer ca. tre timer inklusive votering og tilbagemelding. Du skal både bestå den almene test og hver enkelt af de andre fem delprøver, og vi vurderer dine indsatser på syv-trinsskalaen. Du skal udføre de enkelte øvelser korrekt, og vi hjælper dig ved at give dig mundtlige tilbagemeldinger undervejs, hvis dine øvelser afviger fra det krævede. Hvis du ikke lever op til minimumskravene i bare én af alle prøvens øvelser, vil du få karakteren 00 eller -3 som dit samlede resultat, og så består du ikke prøven. Vi anbefaler dig at anvende skridsikre sko fx håndbold- eller badmintonsko til de indendørs test, da gulvene er glatte. Du har mulighed for at skifte til løbesko efterfølgende. Vær opmærksom på, at den fysiske prøve indeholder forskellige øvelser for mænd og kvinder se nedenfor. De fysiske optagelsesprøver foregår i følgende rækkefølge: almen test, hurtighedstest, længdespring, kropshævninger, bænkpres og løb. Vi lægger vægt på, at du først sender din ansøgning, når du er klar til optagelsesforløbet og har sikret dig, at du kan gennemføre og bestå alle de fysiske delprøver i forlængelse af hinanden.
Almen test Side 2 Den almene test har to formål. Den varmer dig op til de efterfølgende deltests, og den afdækker, om du har de alsidige bevægelseskompetencer, der er nødvendige for at gennemføre uddannelsen på normeret tid. Den almene test bedømmes på 7-trinsskalaen efter en samlet vurdering af din bevægelighed, koordination, kondition, balance, motoriske omstillingsevne, rumorientering, spændstighed, styrke og din evne til at opfatte og følge en instruktion. Alle øvelser er inden for disse kategorier. Vi tester dine evner gennem løbe-, sving-, gulv- og styrkeøvelser og konditionskrævende øvelser. Den almene test varer ca. 20 minutter og består overordnet af 7 12 minutters løbeøvelser, 4 6 minutters hoppe-/svingøvelser og 5 7 minutters styrke- og gulvøvelser. Øvelserne varierer og bliver gradvist sværere og mere udfordrende. Vi vurderer dine præstationer som en helhed med fokus på din koordinationsevne, styrke og kondition. Hurtighedstest Udgangsstilling: Med keglen på din venstre side tager du opstilling bag startlinjen med hænder, knæ og underbøjede tæer i gulvet. Lår og arme skal følge en lodret linje mod underlaget. Udførelse: Bedømmeren giver meldingen: Færdige ---- Løb og starter tidtagningen. Du løber 2 1/4 gang i ottetal omkring keglerne. Under løbet må keglerne ikke berøres. Keglerne er opstillet med en afstand af 13,40 m. Vi standser tidtagningen efter endt løb, og du får karakter på baggrund af løbetiden. Længdespring Udgangsstilling: Stå med begge fødder i gulvet bag 0- centimetermarkeringen. Udførelse: Spring fremad med samlet afsæt. Længdespringet aflæses, når landingen sker stående på fødderne, og begge bedømmere kan aflæse landingsstedet.
Du fortsætter testen, indtil der er opnået maksimalt to aflæste forsøg. Det vil sige, at testen stopper, når du har udført to aflæste forsøg. Længden af springet måles som den korteste afstand mellem 0-centimetermarkeringen og dine hæle. Side 3 Vi måler længden af springet og runder ned til nærmeste 5 centimeter. Den afrundede længde på det bedste af dine to aflæste forsøg afgør karakteren. Kropshævninger - Mænd Du har ét forsøg til at gennemføre op til 14 kropshævninger. Bommen bliver indstillet, så du så vidt muligt kan hænge fuldt udstrakt uden at røre gulvet. Udgangsstilling: Du skal have fat om bommen med overhåndsgreb og hænge frit i strakte arme. Udførelse: Kropshævning fra udgangsstilling til hagen er over bommens overkant og tilbage til udgangsstillingen. Benene skal holdes i ro under udførelsen. Du får karakteren ud fra det antal godkendte, du gennemfører. Det er tilladt at anvende handsker eller magnesium, der øger friktionen. Kropshævninger Kvinder Du har ét forsøg til at gennemføre op til 22 kropshævninger. Bommen indstilles i cirka 90 centimeters højde, og en plintkasse, der er cirka 40 centimeter høj, placeres cirka en kropslængde fra bommen. Udgangsstilling: Du skal have fat om bommen med overhåndsgreb og hænge i strakte arme. Kroppen er gennemstrakt, og fødderne er placeret på plinten. Udførelse: Kropshævning med gennemstrakt krop til brystberøring af bommens underkant og tilbage til udgangsstilling. Du får karakteren ud fra det antal godkendte, du gennemfører.
Det er tilladt at anvende handsker eller magnesium, der øger friktionen. Side 4 Bænkpres Du oplyser, hvilken belastning angivet i kg, du ønsker at udføre testen med. Du har ét forsøg til at udføre testens maksimale 12 med en samlet belastning på 60-85 kg inklusiv vægtstang. Udgangsstilling: Du skal ligge på ryggen på bænken med vægtstangen i strakte arme. Udførelse: Sænk vægtstangen til let berøring af brystet og pres den tilbage til udgangsstillingen. Skulderparti og sæde skal have kontakt med bænken under hele testen. Du får karakter på baggrund af det antal godkendte, du gennemfører. Det er tilladt at anvende handsker eller magnesium, der øger friktionen. 2400 meter løb Udførelse: Du løber en strækning på 2400 meter. Du får karakter på baggrund af løbetiden. Ved prøven kan der være forskelligt løbeunderlag og vekslende vejrforhold. Bedømmelse Hvis du får mindst 02 i alle delprøver, udregner vi dit samlede resultat som det matematiske gennemsnit af karaktererne opnået i almen test, hurtighedstest, længdespring, kropshævninger, bænkpres og 2400-meter løb, hvor alle seks øvelser vægtes lige, og det matematiske gennemsnit afrundes til nærmeste hele karakter på 7-trins-skalaen. Hvis du får 00 eller -03 i bare én af delprøverne, får du en samlet karakter på 00 eller -03. Se karakterer på næste side.
Side 5 Kvinder Karakter Kropshæv. Længdespring Bænkpres - max. 12 gent. Hurtighedstest 2400 m løb Max 22 Bedste af de 2 aflæste forsøg 8-9 10-12 1 forsøg 1 forsøg 12 20-22 205 cm - - 45 kg. - 16,4 sek. - 10,3 min. 10 15-19 190-204 cm. 45 kg. 42,5 kg. 16,5-17,1 sek. 10,31-11,30 min. 7 10-14 180-189 cm. 42,5 kg. 40 kg. 17,2-17,7 sek. 11,31-12,00 min. 4 8-9 170-179 cm. 40 kg. 37,5 kg. 17,8-18,3 sek. 12,01-12,40 min. 2 5-7 160-169 cm. 37,5 kg. 35 kg. 18,4-18,7 sek. 12,41-13,00 min. 00 3-4 150-159 cm. 35 kg. - 18,8-19,3 sek. 13,01-13,30 min. -3 0-2 - 149 cm. - 7 19,4 sek. - 13,31 min. - Mænd Karakter Kropshæv. Længdespring Bænkpres - max. 12 gent. Hurtighedstest 2400 m løb Max 14 Bedste af de 2 aflæste forsøg 8-9 10-12 1 forsøg 1 forsøg 12 12-14 255 cm. - - 85 kg. -15,0 sek. -9,00 min. 10 10-11 240-254 cm. 85 kg. 80 kg. 15,1-15,6 sek. 9,01-9,40 min. 7 8-9 230-239 cm. 80 kg. 72,5 kg. 15,7-16,2 sek. 9,41-10,20 min. 4 6-7 220-229 cm. 72,5 kg. 65 kg. 16,3-16,8 sek. 10,21-11,00 min. 2 4-5 210-219 cm. 65 kg. 60 kg. 16,9-17,5 sek. 11,01-11,30 min. 00 3 200-209 cm. 60 kg. - 17,6-18,1 sek. 11,31-12,00 min. -3 0-2 - 199 cm. - 7 18,2 sek. - 12,01 min. -