POLIT EN Hvis du vil vide signifikant mere... #1 - marts 2006 STAFETTEN Jakob Roland Munch DEN USYNLIGE HÅND Heino Bohn Nielsen RUKO 2006/07 Studenterbrød Hvor finder man de bedste! Semesterstartsfesten Se de bedste billeder...
Indhold 3 Leder 4 Stafetten Jakob Roland Munch 8 Velfærdskommissionen 10 Boganmeldelse 13 14 Den usynlige hånd Heino Bohn Nielsen Semesterstartsfest 14 26 22 Studenterbrødsanmeldelse 24 Studieophold i Berlin 25 Politrådet rapporterer 26 RUKO 6 Polit en udgives af en uafhængig redaktion med støtte fra Økonomisk Studienævn. Indlæg til bladet modtages gerne pr. e-mail eller på cd. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte fremsendte indlæg. Polit en Polithuset c/o Politrådet Skindergade 36, 2. sal 1159 København K e-mail: politen@econ. ku.dk Chefredaktør Anne Christine F. Nierhoff Tlf: 20492281 Annoncetegning Toke Kristensen Tlf: 27216513 Redaktion Peter A. Fournais Søren G. Bennike Mette de Lorent Gad Charlotte K. Christensen Niels-Jakob Harbo Branislav Mihic Christina Wix Frederik Meinertsen Nina Reumert Louise Stub Petersen Lotte Lyck Foto Charlotte K. Christensen Layout Simon Engelhardt Ida Sophie Tancula Plum Maria Spon Lisa S. Kofoed Toke Kristensen Forsidefoto RUKO Tryk Herman og Fischer A/S Næste deadline 1. april 2006 Oplag: 2100 stk.
Leder Af Anne Christine Nierhoff Det er ikke altid helt nemt at planlægge et nummer af Politen. Engang imellem bugner det med idéer, og andre gange sidder vi på vores lille redaktionsmøde og river os selv i håret. Nogle gange går artikler i vasken, og andre gange bliver vi overrasket over mængden af indlæg, der lige pludselig er i Politens postkasse. Men hver gang ender det med et blad på 28 sider. Dette blad indeholder mange sjove artikler og indlæg. Vores altid ihærdige boganmelder og korrekturlæser, Guan, satte sig for at anmelde The Underover Economist af Tim Harford. I disse dage vrimler det jo med bøger om disciplinen økonomi (så I stakken af Freakonomics bøger hos boghandlerne i december?), og han skulle omkring flere bogidéer, før valget landede på denne bog. Dette nummer bringer også en ABC om velfærdskommissionens resultater samt Niels-Jakobs faste spalte med økonomiske nyheder. Da vi kun udkommer fire gange om året, er det vores lod altid at være lidt sene med nyhederne. Men så hurtigt som velfærdsdebatten gik i sig selv, kan vi vist godt tåle en opfrisker. Derudover har vi beretninger fra et studieophold i Berlin, fra konkurrencestyrelsens konkurrence om kon- kurrenceøkonomi (wauw, en sætning!) samt diverse indslag i den sjove ende, fx billeder fra semesterstartsfesten og en studenterbrødsanmeldelse. God læselyst!
Institut-stafet: Jakob Roland Munch EMPIRIKER ved et tilfælde I august 2004 blev jeg ansat på Økonomisk Institut som lektor i international økonomi. Jeg har ikke en lang historie her på instituttet, for jeg er ikke polit. Jeg er derimod matematik-økonom og ph.d. i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet. Så i lyset af at formentlig de færreste polit-studerende kender mig, vil jeg fortælle lidt om hvem jeg er, og hvad jeg går og laver. Under mine ph.d.-studier i Århus i slutningen af 1990 erne beskæftigede jeg mig med arbejdsmarkedskonsekvenserne af globalisering og øget international økonomisk integration. Det er et emne, som stadig er interessant og aktuelt, og som jeg faktisk har jeg genoptaget interessen for efter et sidespring på fem år. Men det vender jeg tilbage til lidt senere. Det var en stor fornøjelse at bruge tre års ph.d.-studier til nogenlunde uforstyrret at dykke ned i et ganske specialiseret emne. Jeg anlagde oven i købet en rent teoretisk tilgang til mit emne de eneste tal i min ph.d.-afhandling er sidetallene. Men det betød også, at jeg havde lyst til at brede min horisont lidt ud, da jeg stod med eksamensbeviset i hånden. Jeg søgte derfor en stilling som fuldmægtig i Det Økonomiske Råds Sekretariat. Med henvisning til at jeg i min kandidatuddannelse havde haft et kursus i anvendt mikroøkonometri, lykkedes det mig til jobsamtalen at overbevise cheferne om, at jeg skam var meget interesseret i, hvad der foregår i den virkelige verden. De tog mig på ordet og lod mig i de følgende fem år arbejde med registerdata og anvendt mikroøkonometri. Min første arbejdsopgave i DØRS lød: Forbered og skriv et kapitel til vismandsrapporten om sundhedssektoren i Danmark. Nogen husker måske den seneste valgkamp, hvor Anders Fogh og Mogens Lykketoft kappedes om, hvem der først kunne komme til Nordjylland for at trykke de fyringstruede slagteriarbejdere i hånden. Tak for kaffe. Jeg skal love for, at jeg skulle få min horisont bredt ud. Men faktisk var det her, jeg første gang fik øjnene op for, hvor gode muligheder vi har i Danmark for at lave spændende og interessante analyser ved hjælp af registerdata. I Danmarks Statistik kan man som forsker få adgang til en masse registeroplysninger om repræsentative udsnit af befolkningen. Der er næsten ingen grænser for hvilke oplysninger man kan få. I kapitlet om sundhedssektoren ville mine kollegaer og jeg gerne analysere, hvad der har betydning for middellevetiden (i Danmark sakker vi noget efter de andre skandinaviske lande mht. middellevetid). Vi ønskede også at undersøge, hvad brugerbetaling i sundhedssektoren vil betyde for efficiens og indkomstfordeling. Derfor fik vi oplysninger om lægebesøg og hospitalsindlæggelser med tilhørende diagnoser for individerne i stikprøven samt dødsårsager for de afdøde individer i stikprøven. Hermed var det bla. muligt at danne et temmelig præcist billede af hver enkelt individs forbrug af sundhedsydelser. Jeg mindes ganske klart, hvordan mit første udkast til sundhedskapitlet blev modtaget af vismændene. Jeg havde lavet en beregning af, hvordan Gini-koefficenten vil ændres, hvis man indfører en forholdsvis beskeden brugerbetaling på lægebesøg og hospitalsindlæggelser. Desuden havde jeg også dekomponeret denne ændring, og måske blev det en kende teknisk. I hvert fald stod der med store blokbogstaver FLUEKNEPPERI diagonalt hen over første side i udkastet, da jeg fik det tilbage fra den daværende overvismand (en ellers venlig og sindig nordjyde, så han må jo have ment det). Vismandsrapporter skal altså åbenbart skrives så almindelige mennesker kan forstå dem. Jeg fik rettet lidt i det, og afslutningen på sundhedskapitlet blev at ingen læste det. Kapitlet blev publiceret i forårsrapporten fra 2000, hvor al opmærksomhed rettede sig mod et andet kapitel, der handlede om, 4 POLITEN #1 2006
at der kun er små og usikre økonomiske fordele og ulemper ved medlemskab af ØMU en. Vel nok det til dato mest omtalte kapitel fra vismændene. Jeg havde dog fået blod på tanden til den næste opgave, der lød på analyser af situationen på boligmarkedet i Danmark. Igen måske umiddelbart ikke lige drømmeemnet, men alligevel skulle det vise sig at blive særdeles interessant. De fleste der har prøvet at skaffe sig en leje- eller andelsbolig i København ved, at de sædvanlige markedskræfter er sat ud af spil. Der er huslejeregulering, så lejen ligger under markedslejen, og konsekvensen er ventelister mv. (nogen mener, at det er bevis på, at vi har boligmangel i Danmark dette på trods af at vi har de fleste kvadratmeter per indbygger i verden). Huslejereguleringen forsvares indædt af f.eks. Lejernes LO og Boligselskabernes Landsforening. Det kan man ikke fortænke dem i, de skal jo forsvare medlemmernes interesser. Men et af deres stærkeste argumenter, nemlig at huslejeregulering skaber mere lighed, skulle det vise sig at vi kunne gennemhulle ved hjælp af registerdata. I registrene er der sammen med oplysninger om den faktisk betalte husleje også information om boligernes fysiske karakteristika, sådan at man vha. Told og Skats ejendomsvurderingsmodel kan vurdere hver enkelt lejebolig, som var det en ejerbolig. Dermed har man noget der ligner en markedspris, og så er der ikke langt til en markedsleje, hvis man gør sig passende antagelser om rente, afskrivning mv. Forskellen mellem markedslejen og den faktiske leje er så en reguleringsgevinst, og denne gevinst er ifølge boligorganisationerne størst for beboere med lav indkomst. I realiteten forholder det sig omvendt, viste det sig. Jo højere indkomst des højere reguleringsgevinst. Ovenikøbet kunne vi vise, at huslejeregulering har forvridende effekter på mobiliteten på både bolig- og arbejdsmarkedet. Det var resultater, der også havde interesse uden for landets grænser, idet lignende datasæt ikke eksisterer i andre lande. Den sidste opgave, jeg havde i DØRS, var analyser til et kapitel om udflytning af arbejdspladser et emne der minder mere om, hvad jeg beskæftigede mig med under ph.d.-studierne. Også her var vi i stand til at stille spørgsmålstegn ved en etableret sandhed vha. registerdata. Medierne har efterhånden skabt et billede af, at outsourcing har meget dramatiske effekter på det danske arbejdsmarked, og politikerne har det med at reagere på dramatiske overskrifter. Nogen husker måske den seneste valgkamp, hvor Anders Fogh og Mogens Lykketoft kappedes om, hvem der først kunne komme til Nordjylland for at trykke de fyringstruede slagteriarbejdere i hånden. Det gav lidt færre overskrifter, da der to måneder senere blev offentliggjort faldende ledighedstal for Nordjylland. At outsourcing kun har begrænsede effekter på sandsynligheden for at miste sit job, fik vi formidlet ud fra analyser af, hvordan en branches outsourcingniveau påvirker transitionerne mellem og ud af jobs i den danske fremstillingssektor. Jeg mindes ganske klart, hvordan mit første udkast til sundhedskapitlet blev modtaget af vismændene. Jeg er tilbage på universitetet nu, og jeg beskæftiger mig især med international økonomi og arbejdsmarkedsøkonomi, så man kan sige at ringen er sluttet. Dog er der den ekstra dimension, at jeg fremover har tænkt mig at supplere teori med empiri det gør faktisk det hele langt mere interessant. POLITEN #1 2006 5
Som led i sin public service forpligtelse bringer Politen et koncentreret resume af kommissionens forslag... Velfædskommissionen Velfædskommissionen Af Niels-Jakob Harbo I disse velfærdsreformtider kan det hænde, at man som økonomistuderende bliver afkrævet en forklaring på, hvad samlingen af økonomer i velfærdskommisionen forestiller sig, at der skal ske med Velfærdsdanmark. Som led i sin public service forpligtelse bringer Politen derfor et koncentreret resume af kommissionens forslag, der måske kan bruges næste gang emnet bliver bragt på banen til familiefrokosten. ARBEJDSMARKED Dagpengeperioden foreslås nedsat fra 4 år til 2,5 år, og kommissionen introducerer en såkaldt basisydelse, der er lavere end dagpengesatsen og skal gives til ledige uden dagpengeret. Derudover skal der oprettes særlige stillinger til danskere med svage sprogkundskaber, hvormed særligt indvandrernes indgang til arbejdsmarkedet forsøges lettet. Endelig skal dagpengemodtagernes omskolingsmuligheder øges, og personer, der i længere tid har været uden for arbejdsmarkedet, skal have en kontant bonus, hvis de kommer i beskæftigelse. TILBAGETRÆKNING: Velfærdskommissionen foreslår, at efterlønnen gradvist udfases fra 2009, og samtidig skal folkepensionsalderen løftes med en måned om året fra 2013. Disse tiltag skal sikre, at danskernes stigende levetid også giver udslag i længere tid på arbejdsmarkedet. Samtidig foreslår kommissionen, at der indføres en obligatorisk pensionsopsparing. Årsagen til initiativet er, at kommissionens analyser har vist, at der findes en betydelig gruppe af danskere, der ikke i tilstrækkelig grad sparer op til deres alderdom. UDDANNELSE: Skolestarten forslås fremrykket, og der skal indføres heldagsskole for de 6 9-årrige. På de videregående uddannelser skal der skabes økonomiske incitamenter til at komme hurtigt igennem, blandt andet gennem bonusbetalinger til unge, der starter hurtigt efter endt ungdomsuddannelse og til unge, der gennemfører studiet på normeret tid. Velfærdskommissionen forslår desuden at indføre brugerbetaling på universiteternes kandidatuddannelser. Studerende kan låne de nødvendige midler af staten, og færdiguddannede kandidater, der arbejder i Danmark efter endt uddannelse, vil få eftergivet lånene gennem skattefradrag, hvorimod kandidater, der permanent bosætter sig i udlandet, vil skulle tilbagebetale lånene. SKAT Skatten på arbejde foreslås lempet i form af et nyt og højere beskæftigelsesfradrag, en afskaffelse af mellemskatten og en hævelse af grænsen for topskatten. Skattelettelsen på arbejde bliver delvist finansieret af en hævelse af skatten på fast ejendom, og delvist finansieret af dynamiske effekter fra skattelettelsen og de forventede beskæftigelseseffekter fra de øvrige reformer. Endelig foreslås selskabsskatten lempet for at imødegå international skattekonkurrence. INDVANDRERE OG INTEGRATION Udlændinge, som ønsker at bo i Danmark, skal kunne optjene point gennem integration og arbejde. Pointene skal gøre dem i stand til at bo og arbejde i Danmark med familie. Derudover skal der indføres en integrationseksamen, som ved beståelse giver opholdstilladelse og adgang til kontanthjælp. ANDET Af andre elementer i kommisionens rapport kan nævnes indførelse af begrænset brugerbetaling i sundhedssektoren, afskaffelse af subsidier på det danske boligmarked og øget måling af de offentlige myndigheder. Hele kommissionens rapport http://www.velfaerd.dk
Nyheder Af Niels-Jakob Harbo Pres på kronen gav rentestigning Fredag den 17. februar gik den danske nationalbank solo ved at forhøje udlånsrenten og renten på indskudsbeviser fra 2,4 pct. til 2,5 pct. Rentestigningen skete for at forsvare fastkurspolitikken i kølvandet på udstrømning af valuta i februar. En stor del af udstrømningen er sket pga. af store danske investorers opkøb af udenlandske værdipapirer. Umiddelbart gav rentestigningen ikke stor effekt på det danske obligationsmarked, da dagen var præget af faldende udenlandske renter. Imidlertid er yderligere rentestigninger i 2006 realistiske, da ECB ventes at forsætte rentestigninger hen over året. Overskud i LEGO Det lykkedes endelig den hårdt prøvede legetøjskoncern at skaffe sorte tal på bundlinien i 2005. Virksomheden kom ud af året med et overskud på 702 mio. kr. mod et massivt underskud i 2004 på 1,7 mia. kr. En del af overskuddet skyldes frasalg, blandt andet af Legoland, men selve forretningsdriften gav et overskud på lidt under en halv milliard. Ledelsen håber at kunne fordoble virksomhedens overskudsgrad indenfor de næste år, og har i den forbindelse lanceret en plan om at flytte 600 arbejdspladser i produktionen fra Billund. har tidligere kritiserede den danske aktivering for at vægte stokkeelementerne i form af blandt andet rådighedstest for højt i forhold til de opkvalificerende dele i aktiveringen. Greenspan æraen er slut Den 31. januar i år hævede Greenspan renten for sidste gang. Greenspan, der har været direktør for den amerikanske centralbank siden 1987 og håndteret snesevis af finansielle kriser, har overladt roret til den 52-årige universitetsøkonom Ben S. Bernanke. Bernanke kommer fra en stilling som chef for præsident Bush økonomiske rådgivere, men har tidligere været professor ved Princeton University. Kommentatorer mener, at Bernanke vil stå for en mere dogmatisk linie end Greenspan, da han støtter faste inflationsmål, hvorimod Greenspan har stået for en mere pragmatisk tilgang til pengepolitikken uden økonomiske patentløsninger. Hvis man er interesseret i en populær formidling af pengepolitikken under Greenspan kan Bob Woodwards bog, Maestro, anbefales. Ny vismand til Det Økonomiske Råd Michael Rosholm er blevet udnævnt som ny vismand i Det Økonomiske råd. Rosholm er forskningsprofessor ved Århus Universitet samt Amterne og Kommunernes forskningsinstitut, hvor han særligt har forsket i det danske arbejdsmarked og integration. Den nye vismand
Af Guan Yang Economist THE UNDERCOVER Boganmeldelse Tim Harford, The undercover economist. Exposing why the rich are rich, the poor are poor - and why you can never buy a decent used car! Oxford University Press, New York, 2006. (Udgivet november 2005.) The Undercover Economist er, som d herrer Levitt og Dubners Freakonomics fra samme år, en bog der forsøger at forklare økonomi for almindelige mennesker. Hvor Freakonomics handlede om underlige mikroøkonometriske finurligheder vedr. estimation med instrumentvariabler og paneldata, ting de fleste politstuderende forsøger at glemme, har Financial Timesskribenten Tim Harford, som deltagerne på Politrådets studietur til USA i 2005 har mødt på 13. etage i Verdensbanken, har skrevet en bog der knyttere sig tættere til mainstream-økonomi med velkendte modeller og teorier især fra Mikro 2; stoffet er så elementært at Professor Levitt har udtalt at bogen er required reading. Tim Harfords stil er da heller ikke rent empirisk som hos Steven Levitt, men benytter sig af stiliserede fakta og små historier fra det virkelige liv til at illustrere en økonomisk teori. Harford er i dag beskæftiget som forfatter bl.a. kendt for brevkassen Dear Economist i Financial Times og har en uovertruffen evne til at præsentere økonomiske teorier og pointer med eksempler fra den virkelige verden. Han har her produceret en fortryllende fortælling der kan give ikke-økonomen et godt indblik i hvad økonomi egentlig handler om, og hvorfor økonomisk analyse er så nyttig; økonomen kan nyde den for underholdningsværdien og bruge dens historier og forklaringer når man skal forklare noget for ikke-økonomen. Selvom der ikke er nogen grafer eller ligninger ville den faktisk ikke være dårlig som første lærebog i økonomi. Harford begynder i London i kaffebaren Costa ved siden af pariserhjulet London Eye, hvor Costa er den eneste sælger af kaffe. Her forklarer han hvordan virksomheden har indført prisdiskriminering ved hjælp af fair trade kaffe, hvor man betaler ekstra for kaffe som bønderne har modtaget en højere pris for. På næste side er Harford flyttet til Washington, hvor han bruger samme pointer til at forklare prislisten hos Starbucks (produktnavnene bliver oversat til Hot Chocolate no frills, Cappuccino no frills, Mix them together I feel special og Use different powder I feel very special ). I den næste kapitler bruger Harford underholdende eksempler og gode forklaringer til at introducere emner som signalværdien af priser, alternativomkostninger, asymmetrisk information (ja, der er masser af lemons ), ugunstig udvælgelse, eksternaliteter, efficiente markeder og sågar eksistens af generel ligevægt i en bytteøkonomi. Der er også et kapitel om auktioner (spilteori, truth-telling, mekanismedesign), selvfølgelig med masser af anekdoter om John von Neumann og John Nash samt historien om en second-price sealed bid auktion for radiospektrum i New Zealand i 1990 hvor et firma som havde budt ca. 400.000 kr. for en licens endte med at betale omkring 25 kr. De sidste kapitler i bogen bliver brugt til at bevæge os væk fra stiliserede mikroproblemstillinger fra hverdagen og tættere på det som de føromtalte almindelige mennesker forbinder med økonomi. Forfatteren rejser nemlig til Cameroon, verdens mest korrupte land i 1999 ifølge Transparency International, men faldt uheldigvis til femtepladsen på kun tre år: Transparency International ranks countries based on international perceptions of corruption... But the Cameroon authorities have spread themselves too thin, because Cameroon is massively corrupt at every level and does not just target foreigners. Perhaps it s this lack of focus that has caused them to slip from the top spot. Godt råd til alle lande. Undercover-økonomen kan ikke lide hvad han ser. Han tror ikke at Cameroons fattigdom i sidste ende skyldes de forfaldne veje eller manglen på teknology, fysisk kapital eller humankapital. Det handler om institutioner og incitamenter, noget vi jo har hørt før. Han rejser videre til Kina for at lære noget om globalisering og for at forklare nogle pointer om hvorfor fri handel er så godt, hvorvidt globalisering forårsager forurening (en graf der sammenligner udenlandske investeringer, FDI, og luftforurening i Kina fra 1987 til 1995, samt en anden der plotter landbrugssubsidier mod gødningsintensitet på tværs af lande, fortæller ret meget) og om handel er godt eller skidt for de fattige. Bogen slutter med et kapitel om hvordan Kina blev rigt og hvorfor økonomien betyder noget. 10 POLITEN #1 2006
Fokus på... KONKURRENCEN Af Nina Reumert og Lise Lotte Lyck Konkurrence er et emne der bliver vigtigere og vigtigere. I en verden med stadig mere global samhandel er det af afgørende betydning for den fremtidige velfærd, at danske virksomheder er konkurrencedygtige i forhold til udlandet. En nødvendig forudsætning for dette er at konkurrencen fremmes på nationalt plan. Dette skyldes, at jo mere konkurrence vi har i Danmark jo mere vil virksomhederne være tvunget til at være nyskabende og til at sætte konkurrencedygtige priser. 2005 indstiftet en priskonkurrence for økonomi- og jurastuderende. Prisen er inspireret af nordiske kolleger og består både af en kåring i jura og økonomi. Indenfor hvert område vælges en guld- og sølvvinder, som henholdsvis modtager 20.000 Men hvordan går det så egentlig med konkurrencen i Danmark? Ifølge Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen går det fremad, men der er stadig et stykke vej før konkurrencen i Danmark er i top. Vertical Chain. Opgaven søger at bidrage til forståelsen af, hvordan adverse selection og moral hazard-problemer komplicerer kontrakter mellem grossister og detailhandlen. Konkret analyseres kontrakter mellem de vertikale led på ismarkedet. Relationen til konkurrencespørgsmålet er overordnet at isfirmaer ved at tilbyde gratis opsætning af isfrysere begrænser konkurrencen på ismarkedet. Dette skyldes at en fryser fra én producent kun må indeholde is fra dette firma. Da den enkelte issælger typisk kun vil have en enkelt fryser, vil konkurrencen således være begrænset. Sølvvinderen, Claus Bjørn Jørgensen, som ligeledes er fra Københavns Universitet, indleverede opgaven An empirical investigation of industry concentration and profits. Denne økonometrisk prægede opgave handler om, hvorvidt det teoretiske positive forhold mellem profit og markedskoncentration kan eftervises empirisk. Videre undersøges på hvilken måde firmaets gældsrate påvirker dette billede. Men hvordan går det så egentlig med konkurrencen i Danmark? Ifølge Økonomiog erhvervsminister Bendt Bendtsen går det fremad, men der er stadig et stykke vej før konkurrencen i Danmark er i top. Et eksempel på, at der stadig er mangelfuld konkurrence i visse brancher er sagen om prisaftaler i vvs-branchen, som kørte i medierne i sommeren 2005. Som følge af behovet for mere fokus på konkurrenceområdet har regeringen sat et mål for, at konkurrencen i år 2010 skal være på niveau med de bedste lande i OECD. Dette betyder blandt andet en halvering af antallet af brancher med konkurrenceproblemer. Som et konkret tiltag for at øge opmærksomheden på området har Konkurrencestyrelsen i foråret kr. og 10.000 kr. Samlet modtog Konkurrencestyrelsen 24 opgaver i 2005 indenfor jura- og økonomiområdet og vinderne blev kåret ved en prisoverrækkelse i december. Polit en var inviteret til at deltage i prisoverrækkelsen, der blandt andet indeholdt tale af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen samt korte præsentationer af vinderne af guldpriserne. Vi havde derfor mulighed for at få nærmere indsigt i, hvad der skal til for at vinde en sådan konkurrence en indsigt som vi nu vil dele med vor kære læsere. Vi vil dog koncentrere os om økonomidelen da det uden tvivl er det der vil interessere jer mest. Guldvinderen fra Københavns Universitet, Nicolaj Warming Larsen, indleverede sit speciale, Contractual Agreements in the Som det fremgår af ovenstående er konkurrenceøkonomi et stort og vigtigt område med mange muligheder for fordybelse. Har dette fanget din interesse kan de vindende opgaver findes på: http://www.ks.dk/publikationer/ konkurrence/2005/udvalgte-konk/ hvor der også kan findes yderligere information. 12 POLITEN #1 2006
Den usynlige Hånd Socialøkonomisk Samfund og Økonomisk Institut uddeler i samarbejde den årlige The Invisible Hand Award i november, og i den anledning besluttede jeg mig for at lave et interview med vinderen fra 2005, Lektor Heino Bohn Nielsen (33). Heino underviser i Økonometri 2 på bachelordelen og har undervist ved Økonomisk Institut siden 2003, men har altså allerede formået at vinde den eftertragtede pris. Her er hvad der kom ud af interviewet: Af Branislav Mihic 1. Hvordan har du det med at have vundet denne pris, især når man tænker på at du kun har undervist i Økonometri 2 i et par år? Jeg er meget glad og stolt over at have fået den usynlige hånd. Man bruger jo meget af sin tid på undervisning, og så er det jo dejligt når arbejdet bliver værdsat. 2. Har det nogen særlig betydning for dig at det er de studerende, som nominerer kandidaterne til prisen? Sidste år fik jeg en undervisningspris uddelt af instituttet alene. Den var jeg selvfølgelig meget glad for, men det føles endnu bedre, at det er de studerende, som vurderer at man gør et godt stykke arbejde. Det er trods alt for deres skyld vi underviser, så det ville være lidt ærgerligt hvis de ikke syntes, de fik noget med hjem fra forelæsningerne. Det betyder da noget at de studerende lægger mærke til, at man prioriter undervisning højt. Men man kan ikke tilrettelægge undervisningen efter at de studerende skal være så glade som muligt. Så på den måde er prisen en ekstra bonus. 5. Har du fået nogen kommentarer fra dine kolleger siden du vandt? Der er mange der har været inde og sige tillykke. Og så har jeg fået et par kommentarer fra kolleger og studerende fra andre institutter på KU. Jeg tror ikke at man alle steder er vant til, at de studerende kan blive glade for et temmelig svært, obligatorisk kursus. 6. Nu hvor du har vundet, er der noget særligt du vil gøre for at vinde igen? Nej. Man skal ikke tilrettelægge sin undervisning for at blive populær og vinde priser. Det vigtigste er, at de studerende lærer hvad de skal, og så er det andet en bonus oveni. 3. Får denne pris nogen indflydelse på den måde du underviser på? Egentlig ikke. Jeg har altid været lidt skeptisk over for generelle undervisningsevalueringer. Jeg kommer altid til at tænke på, om gode evalueringer skyldes underholdningsværdi og høj service, eller om de studerende rent faktisk tager stilling til, hvor meget forelæsningerne bidrager til deres indlæring. Min egen holdning er, at evalueringsskemaerne kan være med til at give et fingerpeg om eventuelle problemer i undervisningen; men den rigtige evaluering af ens undervisning kommer først når man retter semesterets eksamensopgaver. Eksamensretning giver altid anledning til at ændre i undervisningen det næste semester. 4. Betyder det noget for dig at denne pris er ret betydningsfuld blandt de studerende, eller føler du at det bare er en ekstra bonus når man vinder? TIDLIGERE VINDERE 2002 Henrik Hansen (Samfundsbeskrivelse) 2003 Christian Schultz (Industriøkonomi) 2004 Thomas Rønde (Spilteori) POLITEN #1 2006 13
Semesterstartsfesten
ARBEJDSMORALS nedbrydende anekdote (tysk originaltitel: Anekdote zur Senkung der Arbeitsmoral) Af Heinrich Böll Oversættelse af Kirsten Hasberg Er du én af de mange hårdtarbejdende politter, er følgende anekdote måske værd at huske på, når du med kaffekoppen i den ene hånd drøner gennem livet. I en havn ved en af Europas vestlige kyster ligger en fattigt klædt mand i sin fiskerbåd og døser. En smart klædt turist lægger i samme øjeblik en ny farvefilm i sit kamera, for at fotografere det idylliske billede: blå himmel, grønt hav med fredelige, snehvide bølgetoppe, sort båd, rød fiskerhue. Klik. Endnu engang. Klik, og for alle gode gange tre en tredje gang: Klik. Den sprøde, næsten fjendtlige lyd vækker den døsende fisker, som retter sig søvnigt op, søvnigt fisker efter en pakke cigaretter, men før han har fundet det han leder efter, har den ivrige turist allerede holdt en pakke op for næsen af ham, og selvom han ikke ligefrem har puttet cigaretten ind i munden på ham, har han lagt den i hans hånd; et fjerde klik, nemlig lighterens, afslutter turistens overilede høflighed. Gennem den næsten umærkelige, upåviselige overdrevent flinke høflighed er en tirret forlegenhed opstået, som turisten med landets sprog i sin magt forsøger at overkomme gennem en samtale. De vil komme til at gøre en god fangst i dag Fiskeren ryster på hovedet. Men man har sagt mig, at vejret er gunstigt i dag. Fiskeren nikker. De vil altså ikke tage ud? Fiskeren ryster på hovedet, turistens nervøsitet stiger. Vist ligger det fattigt klædte menneskes ve og vel ham på hjerte, men ærgrelsen over den forpassede mulighed nager ham. Nå, føler de dem skidt tilpas? Endeligt går fiskeren fra tegnesprog over til det virkeligt talte ord. Jeg har det storartet, siger han. Jeg har aldrig følt mig bedre. Han står op, strækker sig, som ville han demonstrere, hvor atletisk han er bygget. Jeg føler mig fantastisk. Turistens ansigtsudtryk bliver mere og mere ulykkeligt, han kan ikke længere undertrykke det spørgsmål, som så at sige er ved at sprænge hans hjerte: Men hvorfor tager de så ikke ud? Svaret kommer prompte og kortfattet. Fordi jeg allerede var ude i morges. Var fangsten god? Den var så god, at jeg ikke behøver tage ud endnu engang, jeg havde fire hummere i mine kurve, og næsten to dusin makreller... Fiskeren er endelig vågen, tør nu op og klapper beroligende turisten på skulderen. Dennes bekymrede ansigtsudtryk synes ham at være om end ubegrundet, så dog rørende bekymring. Jeg har endda nok til i morgen og i overmorgen, siger han, for at lette den fremmedes sjæl. Ryger de en af mine? Ja, tak. Cigaretter bliver taget i munden, et femte klik, og den fremmede sidder nu hovedrystende på bådens kant, lægger kameraet ud af hånden, for nu har han brug for begge hænder for at give sin tale eftertrykkelighed. Jeg vil jo ikke blande mig i deres personlige anliggender, siger han, men forestil dem engang, at de i dag ville tage ud anden, tredje, måske endda en fjerde gang, og de ville fange tre, fire, fem, måske endda ti dusin makreller forestil dem det. Fiskeren nikker. De ville, fortsætter turisten, tage ud to, tre eller fire gange, ikke kun i dag, men også i morgen, i overmorgen, ja, på alle gunstige dage ved de, hvad der ville ske? Fiskeren ryster på hovedet. Senest om et år ville de kunne købe en motor, om to år endnu en båd, om tre eller fire år kunne de måske få en lille kutter, og med to både eller med kutteren ville de selvfølgelig fange meget mere en dag ville de have to kuttere, de ville, begejstringen gør ham stum for et par øjeblikke, de ville bygge et lille kølehus, måske et røgeri, senere en marinadefabrik, de ville flyve rundt i egen helikopter, lokalisere fiskestimerne og give deres kuttere anvisninger over radio, de kunne erhverve rettighederne til laks, åbne en fiskerestaurant, eksportere hummeren uden mellemhandler direkte til Paris og så igen gør begejstringen ham stum. Hovedrystende, bedrøvet dybt ind i hjertet, han har næsten allerede mistet sin ferieglæde, kigger han på det sig langsomt nærmende højvande, som de ufangede fisk muntert sringer rundt i. Og så, siger han, men igen mister han stemmen i ophidselsen. Fiskeren banker ham på ryggen, som et barn, der har fået noget i den gale hals. Hvad så? spørger han stille. Så, siger den fremmede med stille begejstring, så kunne de roligt sidde her i havnen, døse i solen og kigge på det herlige hav. Men det gør jeg jo allerede nu, siger fiskeren, jeg sidder roligt ved havnen og døser, kun deres klikkeri har forstyrret mig i det. Den således belærte turist drog eftertænktsomt derfra, for tidligere havde han også troet, at han arbejdede, for ikke at skulle arbejde mere en dag, og der var ikke noget spor af medlidenhed overfor den fattigt klædte fisker tilovers i ham, kun en smule misundelse. 16 POLITEN #1 2006
FIBONACCI UENDELIGE RÆKKE sammenhængen mellem obligationsfutures og approximation af spiralen i et sneglehus Af Frederik Meinertsen Talrækken (1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 144, 233, 377, 610, 987, ) siger måske ikke de fleste noget særligt, men den har en helt speciel betydning for matematikere og videnskabsfolk. Fibonacci var søn af en købmandsrepræsentant fra Pisa og fik sit gennembrud i 1300-tallet, da han genoplivede dele af antikkens glemte matematik og gav sit eget bidrag i form af nyopdagelser. Fibonacci publicerede i 1202 Liber abaci hvor I han introducerer det hindu-arabiske decimalsystem og brugen af arabiske tal i Europa. Det er i dette værk at man udover algoritmer og simultane ligningssystemer finder Fibonacci-tallene og Fibonacci-talrækken, som dog var blevet opdaget flere hundrede år tidligere. Talrækken som ganske enkelt er summen af de to foregående tal uden tvivl en af de mest berømmede talrækker grundet den store udbredelse og anvendelse indenfor samtlige naturvidenskabelige grene. Fibonnaci bruger kaniner som sit introduktionseksempel. Vi starter selvfølgelig med noget der kunne minde om en antagelse i en økonomibog, nemlig at kaniner aldrig dør! Dernæst at et kaninpar altid føder et nyt kaninpar (en han- og en hunkanin) hver måned startende fra den anden måned. I slutningen af den første måned (t + 1) vil der stadig kun være et kaninpar (det oprindelige kaninpar, som vi for god ordens skyld antager faldt ned fra himlen). I slutningen af anden måned (t + 2) vil det oprindelige kaninpar have født et ekstra sæt kaniner som igen kan reproducere sig selv efter to perioder. Vi husker at det oprindelige kaninpar jo ikke går bort, men reproducerer sig selv i en uendelighed. Dermed fås den berømte Fibonacci talrække. Efter 10 år eller 120 måneder vil man have 25 x 32 x 5 x 7 x 11 x 23 x 31 x 41 x 61 x 241 x 2161 x 2521 x 20641 = 5.358.359.254.990.966.640.871.840 (Tag den Australien!). Det er selvfølgelig meget interessant og talrækken er da også blevet benyttet så forskellige steder som familiemønstre hos bier til approksimation af kurverne i sneglehuse og solsikkefrøenes dannelse på blomsterhovedet. Tager vi nu raten af to på hinanden efterfølgende tal i Fibonacci talrækken og dividerer det successive tal med det foregående får vi Fibonacci tallene 1/1 = 1, 2/1 = 2, 3/2 = 1.5, 5/3 = 1.666..., 8/5 = 1.6, 13/8 = 1.625, 21/13 = 1 6154 34/21 = 1.6190 55/34 = 1.6176 osv. Den nye talrække har ligeledes de samme karakteristika, men nu ser vi at tallene efter de fire første numre nærmer sig 1.618 eller det gyldne tal. Trækker vi dette tal fra 2 (som vi jo også husker som summen af den uendelige fødselsdagskage-fordeling fra Sydsætter! Den første får 1 lagkage og den næste får halvdelen af hvad den foregående fik) får vi 0.382 eller dets inverse 2.618. Sætter vi AB =0.382, BC =0.618 og dermed AC =1 finder man at dette er en ganske speciel ligning hvor AC divideret med CB er lig AC divideret med AB. Dette er et ganske specielt forhold som ikke gør sig gældende ved eks. AB = BC =0.5. Og hvad så fristes man til at spørge? Man kan konstruere et snedigt rektangel med Fibonacci-tallene som længden på et kvadrat og lægge dem ved siden af hinanden. Fra det inderste kvadrat kan man under den forudsætning at man rammer hver ende af diagonalen tegne en uendelig logaritmisk spiral, også kaldet Fibonacci-spiralen. Forholdet er som allerede gættet 38.2 pct. og 61.8 pct. Kurserne på de finansielle markeder går og ned. De reflekterer investorernes forventninger og er dermed menneskelig psykologi. Når et marked går op er det normalt at det tager sig en pause, trækker sig tilbage, regrupperer og starter så igen sin opad trend. Det er her at man ved hjælp af Fibonacci tal kan måle hvor langt markedet kan trække sig tilbage før det går frem igen (hvis man forventer et bull marked). Det mest normale er 38.2, 50.0 og 61.8 pct. Kigger man FX markedet, nærmere betegnet britiske pund de sidste 6 måneder, er det bemærkelsesværdigt at niveauerne rent faktisk indlejrer sig på Fibonacci-niveauer. Man skal dog være varsom med tekniske analyser, da forventningen om et Fibonacciniveau også er I spil. Hvis alle forventer at markedet efter en bestemt sammentrækning eller et rally går I vejret, så går det selvfølgelig den vej markedet betaler. Man kan næsten fristes til at kalde det for en gang kortkiggeri uden den store fordybelse. Det er selvfølgelig ikke en arbitragemaskine vi har fundet, men basal viden om markedets tekniske niveauer er en nødvendighed for at kunne læse markedets volatilitet. Hvis markedet handler lavere end normalt og pludselig viser en opadgående trend, så kan en trader måske forberede sig på at lægge sig short i en position når markedet har nået et vist niveau. Her kan Fibonacci tallene hjælpe med at læse de historiske charts, så man ikke sigter efter imaginære fixpunkter. Fibonacci niveauer bruges til de fleste volatile markeder, men analyser der udelukkende baserer sig på teknisk analyse er ikke anset som høj kvalitet. Som altid kræver gennemarbejdede analyser at man gør sit hjemmearbejde ordentligt ellers risikerer man at blive kørt over. Og det kan være rigtig dyrt! POLITEN #1 2006 17
MULTIsiden En allegori Introforløb - januar 2006 Af Jesper, vintertutor 2006 Efter to introdage i København med sociale arrangementer til at ryste de 50 nystartede sammen, drog vi mandag formiddag til en hytte nær Haslev. Efter den traditionelle sengefordeling der hører rusture til, blev de to hold fordelt på fire nye hold. Fire hold i fire farver der rusturen igennem kæmpede, på godt og ondt, mod hinanden om en yderst prestigefyldt gave. Mandag fik de lov til at ydmyge deres tutorer i forbindelse med tipen-tutor. Det var meget simpelt. Gættede de rigtigt, måtte de tvære flødeskum ud over en af deres tutorer. Efter en aften med bl.a. speed-dating og højtidernes natløb, sluttede vi af med et brag af en fest. Udskejelserne om mandagen prægede tydeligt energien hos de kære russi om tirsdagen. Dog havde tutorerne planlagt en masse så, der blev ikke meget tid til at smide fødderne op og slappe af. Onsdag morgen startede tidligt, da vi skulle med bus mod København. Først et stop ved Eksperimentariet, som ikke var til stor begejstring for alle, og derefter fluks mod Nationalbanken. Her fik de et rigtig godt indblik i Nationalbankens hverdag, beskrevet af en gammel kending fra Polit (Maria Carlsen, stud.polit., RUKO 2004). Endnu engang blev det til en lang dag for de evigt spændte vinterstartere og der gik lidt tid før de faldt til ro onsdag aften/nat. Torsdag var så den helt stor fag-dag med den velkendte Peter Erling-opgave, studievejledning og fagpræsentation. Torsdag aften blev afviklet i ægte nytårsaften -stil med flotte hatte, udspring fra stole hver halve time og selvfølgelig champagne og kransekage kl. 12. Som alle gode nytårsfester, blev der festet og danset til den lyse morgen. Fredagen morgen skulle der ryddes op i en fart og alt skulle pakkes til bussen kom og kørte os sikkert hjem til byen. Nu er jeg som tutor nødsaget til at pynte lidt på begivenhederne, men vil bare slutte af med at citerer et par stykker fra hold 102: Fed tur! Godt arrangeret, En stor ros til vores søde, sjove og hyggelige tutorer!. Det siger vidst det hele ;-) Hele VT06 takker alle på vinteroptag 2006 for et fantastisk introforløb. Vi ses på studiestræde. En symbolsk handling bringer sindene i kog. Tænder ild til en krudttønde i en situation, hvor det egentlig havde været påkrævet at gå på listesko. Egentlig var det bare en provokation fra en aktørs side, en individuel handling, som blev opfattet som et helt samfunds holdning, og som derfor krævede et helt samfunds svar på tiltale. Denne tiltale fik imidlertid dimensioner, som ingen kunne have forudset. Et svar virkede nu som utidssvarende, og indblanding fra venner og naboer blev nødvendig, på begge sider. Situationen eskalerer. Folk bliver dræbt, men i sejrssikker rus styrter begge parter sig ud i yderligere diskussion, holder på egne holdninger som det rigtige, det sande og det evigtgyldige. Der er ingen vej tilbage, nu kan intet holde den eksplosion tilbage, som havde ulmet i årevis. Sådan begyndte (også) første verdenskrig. Kan vi lære af historien? Ballonflyvere... To ballonflyvere har i tæt tåge fuldstændigt mistet orienteringen. Pludselig letter tågen, og under sig ser de en ensom vandrer på en højderyg. Den ene ballonflyver former hænderne til en tragt og råber ned mod jorden: Hvooor eer viii?. Vandreren kaster et blik opad og svarer prompte: I en varmluftsballon, 30 meter over jorden! Tågen trækker sig atter sammen under ballonflyverne. Da siger den ene til den anden: Manden må ha været jurist. Hans svar var rigtigt, præcist og alligevel komplet ubrugeligt. Hvordan kan man se, at de to ballonflyvere i denne historie må være cand.merc. økonomer? De har: a.) produceret en masse varm luft b.) mistet orienteringen fuldstændigt c.) spurgt en jurist til råds, da de kom i problemer 18 POLITEN #1 2006
Everybody This is a story about four people named Everybody, Somebody, Anybody, and Nobody. There was an important job to be done and Everybody was sure that Somebody would do it. Anybody could have done it, but Nobody did it. Somebody got angry about this, because it was Everybody s job. Everybody thought Anybody could do it, but Nobody realized that Everybody wouldn t do it. It ended up that Everybody blamed Somebody when Nobody did what Anybody could have done. Nødhjælp til politter (eksamenskurser) Nu er der endelig HJÆLP at hente - også for os politter! Hvis du også hører til den slags studerende, der udskyder læsningen til sidst på semestret, så er kursusvirksomheden MANU din ven i nøden. I lang tid har studerende fra Handelshøjskolen i København kunne tage disse meget populære eksamensforberedende weekendkurser, og gennem stor store succes har MANU nu vokset sig til at være den største kursusvirksomhed på CBS og KU. På kurserne vil de mest sandsynlige eksamensopgaver bliver gennemgået af nogle af de bedste undervisere i Danmark på den måde optimeres din karakter uanset, hvor på skalaen du normalt befinder dig! De højeste dumpeprocenter på vores studie ligger på første og anden årsprøve, så det er her MANU vil foretage markedspenetrationen; matematik 2, økonomiske principper 2, mikro 2 beslutninger og strategi og makro 2 kort sigt er de første fag i udbud til sommer. Derefter er det ikke helt utænkeligt, at kursusbølgen også skyller ind over tredje årsprøve, hvor et fag som økonometri 2 (uden hjælpemidler!) kunne være vores ønske til MANU. Alle praktiske informationer kan findes på deres hjemmeside www.manu.nu, hvor fagnørder med sociale kompetencer også kan kigge efter jobmuligheder som underviser. Prisen? 500 dask for en weekend med 10 timers intensiv eksamenskarakter-hævning og masser af aha-oplevelser. Studietur til Kina I efterårsferien kan 30 heldige politstuderende komme til Kina. Formålet med turen er, at få indsigt i den kinesiske økonomi før og nu, og vi vil derfor besøge en række virksomheder og organisationer i Beijing og Shanghai, men også bruge nogle dage på sightseeing. Turen er fra torsdag den 12/10 til søndag den 22/10 2006 og forventes at koste ca. 6000 kr. pr. person, der er dog sat et prisloft på 7000 kr. Beløbet dækker transport og indlogering. Dette er en unik mulighed for at få et godt indblik i den kinesiske økonomi og kultur og for at lære andre politstuderende at kende. Vi opfordrer derfor politter på alle årgange til at søge! Tilmelding skal ske senest søndag den 19/3 2006 på www.politraadet.dk, og deltagerne findes ved simpel tilfældig udvælgelse den 20/3. Første betaling er på 2000 kr. pr. person og skal indbetales senest 31/3. Det resterende beløb betales den 1/6 og den 1/8. For turens deltagere vil der være to obligatorisk seminarer, som fider sted den 8/4 og den 30/9 2006. Vi glæder os til en god tur! STUKO 06 Gratis kompendier på nettet Forlaget Ventus har i samarbejde med Reformklubben på Handelshøjskolen i København udgivet en række gratis kompendier. Kompendierne omhandler blandt andet mikro, makro samt statistik og er forfattet af ansatte på universiteter og handelshøjskoler. Behandlingen af emnerne er basale og letforståelige, og kan således bruges som supplement til grundbøgerne inden for de forskellige fag. Kompendierne kan findes på www.ventus.dk. POLITEN #1 2006 19
du Soleil et fantastisk skiområde med blå pister placeret tæt ved byerne og røde pister, der forbinder området. For let øvede polit skiløbere er der således adgang til hele området uden at skulle kæmpe sig ned af en snæver sort piste. Det bedste ved pisterne er, at de går lige ned til afterski-baren shooters, hvor de fleste politer samlede sig, nogle allerede fra kl.14 (værelse 3506, uden at nævne navne). Her kunne man erhverve sig en kande øl eller flere, imens man snakkede om bedrifterne på pisterne og musikken rockede til covernumre. Hvad angår afterski mangler Avoriaz absolut ingenting. Der er masser af muligheder for at holde afterski. Uanset om man er til den helt vilde afterski med dans på bordene (hvilket en polit jo er), eller man blot vil nyde en øl og snakke om, hvordan dagen er gået. Shooters var som sagt stamstedet, men et andet stamsted blev The Place, som havde god livemusik hver eneste dag, og happy hour hver eftermiddag. Avoriaz Polit på ski Af Tore, Polit på ski Endnu engang var destinationen de franske alper, nemlig Avoriaz. Det.første indtryk var netop det vi var kommet ned for at se: Ny faldet sne, solskin og ny præparerede løjper. Avoriaz er en by med charme og hygge, byen er bilfri og det giver en helt speciel stemning med skiløbere i hele byen, og en begynderbakke placeret i midten af det hele. Det at byen er bilfri, gør at de eneste transportmuligheder er de hestetrukne kaner eller til fods. Så ingen kedelige asfalterede veje med frustrerede bilister, som hverken kan komme frem eller tilbage. Sneen ligger meter tykt i gaderne, hvor de eneste lyde kommer fra skiløberne, fulde afterskiere eller klokkerne på de hestetrukne kaner. Vi havde indkvartering på Hotel Saskia, værelserne var små, men hvad man må forvendte når turen går til alperne. Indkøbsmuligheder i byen var gode, dog havde den famøse Sherpa-kæde monopol og priserne var ekstremt høje. En obligatorisk ramme Kronenbourger koster omkring 8 euro. Men som polit maksimerede vi hurtigt vores nytte med Königsbier, der kun kostede 5 euro. Avoriaz ligger i Portes du Soleil skiområdet, der har 650 km pister med en hovedvægt på de røde. Området er kendt for Le Mur eller Muren, som er en ekstrem sort eller orange (uden for kategori) pukkelpiste, der får en øvet polit skiløber til at ligne en amatør, specielt dem, der tog dem efter en hård nats strabadser. Faktisk er Portes Udover de traditionelle afterskisteder og caféer er der flere diskoteker, hvor dansetalentet kan udfoldes til langt ud på natten. Choucas eller Ko kassen, som stedet hurtigt blev døbt, var et tiløbsstykke når de andre barer lukkede kl.01.30. Hvis stemningen skulle blive lidt for høj til en længere gåtur hjem i skistøvler, kan man jo altid tage en kane, personlig blev jeg gode venner med en hest, der hed Nina, som tit kørte vores værelse til hotellet. Afterski var ikke det eneste sted, hvor man kunne hygge sig med politer og andre studieretninger. Ecart, vores rejseselskab, arrangeret en picknic i det hvide, hvor Sterling bød på live musik og Ecart på mad og øl ad libitum. Efter gildet skulle folk så prøve sig på ski ned ad løjpen for at komme tilbage til hotellet, hvilket måtte have set sjovt ud for dem, der ikke havde været til picnic. Ferien forløb uden problemer med godt vejr, godt selskab, præparerede løjper og afterski med gang i den. Det bliver svært at overgå til næste vinter, men polit på ski vil gøre et forsøg. Tak for en god ferie. 20 POLITEN #1 2006
POLITEN #1 2006 21
Skt. Peders Bageren, Skt. Pedersstræde Pris: 7, Karaktergennemsnit: 3,23 Endelig placering: 2 Kommentarer: Meget rustikt i udseendet, men kunne godt have fået lidt mere gas med krymmelet. Udmærket konsistens og fin eftersmag. Meget mørk farve. Ingen cigaretskodder eller gamle plastre. Pariserkonditoriet Jagtvej 94 Pris: 6, Karaktergennemsnit: 3,69 Endelig placering: 3 Kommentarer: Ligner en lort med krymmel på. Ret ordinært, omtrent lige så ophidsende som at se på maling, der tørrer. Nørrebrogade 10a Pris: 5, Karaktergennemsnit: 3,71 Endelig placering: 4 Kommentarer: Dette pragteksemplar løb af med sejren som Bedst til prisen hvilket ikke er helt ringe taget i betragtning af bagerbutikkens ret så sure smiley (dog forsøgt glædeliggjort af ejeren, med en kuglepensmund ). Ligner en formpresset lort med krymmel på. Store stykker, men noget smattede. Uidentificerbare ting i, som knaser mellem kindtænderne. Parcelkonditoriet Griffenfeldsgade 56 Pris: 6, Karaktergennemsnit: 6,00 Endelig placering: 5 Kommentarer: Lyst studenterbrød!!! Jamen, det kan man da ikke! Hvilken fadæse; en eller anden stupid bager har totalt misforstået konceptet. Vi vil have kakaomasse/kulør i! Dette studenterbrød er signifikant dårligere end de øvrige. Ligner en hvid lort med krymmel på; tænk at det kunne være muligt. Super Brugsen på Nørreport Pris: 8, Karaktergennemsnit: 2,91 Endelig placering: 1 Kommentarer: Næ, der er jo kiks i bunden og syltetøj og hvid glasur, hold da op, fine sager! Udseendet taler klart til dette studenterbrøds fordel. Hænger ikke helt så meget fast i ganen som de øvrige, hvilket er meget rart, for så spytter man ikke studenterbrødsmasse, når man snakker. En soleklar vinder. Studenterbrødsanmeldelse Sand videnskab er at undres og at søge svar, og mange mænd og kvinder har gennem tiderne undredes og søgt og ofte også fundet svar. Ét spørgsmål synes dog komplet ignoreret af verdenshistorien; det evigt tilbagevendende spørgsmål af ypperste vigtighed og relevans og som i dén grad kræver svar: Hvor får man de bedste studenterbrød? Af USB Især blandt studerende må dette spørgsmål trænge sig på, så det må være på tide at undersøge det I den højere sags tjeneste og med livet som indsats testede derfor en håndfuld brave polit er alle bageres absolutte faglige stolthed: Studenterbrødet (Muligvis bedre kendt under navnet Alt Godt fra Gulvet) på en ellers så triviel fredag aften. Fem udsøgte studenterbrød var nidkært udvalgt af Udvalget til Studenterbrødets Bevarelse (USB), som i silende regn havde cyklet den ganske by tynd i jagten på de helt rigtige varer. Selve testen forløb på yderst retfærdig vis som en blindtest med nummerering af de enkelte brød, så oprindelsen ikke var til at spore. Deltagerne afgav karakterer på skalaen 1 7, hvor 1 er Næh, nu må jeg be om mine himmelblå, jeg har da aldrig i mine livsskabte dage smagt så formidabel en klæg masse af dejrester, cigaretskodder og romessens, mens 7 er Føj for den lede! Testens konklusion De bedste studenterbrød fås i Brugsen! Måske en anelse overraskende at et supermarked udkonkurrerer den ellers så velrenommerede Skt. Peders Bageren. Er man ude i at finde et godt studenterbrød, men er SU-en smuldret bort på Belugakaviar og Harboe Pilsnere, skal man et smut ned på Nørrebrogade 10a, hvor man finder det bedste brød til prisen. Kvalme og maveonde Ingen dyr kom til skade under forsøget; dog kan det ikke afvises, at en enkelt studerende eller to led af kvalme/maveonder den efterfølgende weekend. I øvrigt var det en stor skuffelse, at der ikke åbenbarede sig hverken afklippede negle eller brugte plastre undervejs i prøvespisningen, men måske var det blot kamufleret for godt. Den slags hører sig til i et ordentligt studenterbrød!!! Advarsel Hvordan kan det være, at det ikke er til at opsnuse et studenterbrød på Frederiksberg har de frederiksbergske bagere ingen respekt for deres fag??? Snobber 22 POLITEN #1 2006
Christinasklumme måned ÅRETS VÆRSTE Endelig. En-de-lig er januar måned overstået. Årets uden tvivl længste og mest ulidelige måned. Januar måned indeholder umådelige mængder af ubehag i form af 31 lange dage, kulde, mørke, sjap og sidst, men ikke mindst EKSAMEN. Man ved det, men glemmer hvert år eller fortrænger i hvert fald mere eller mindre bevidst; at året går sin gang, og snart er det eksamenstid igen. Rent faktisk indtræffer denne forfærdelige begivenhed jo to gange om året. Januar og juni måned dyster en skæbnesvanger kamp om at blive den mest forhadte måned på politstudiet. Personligt synes jeg, at juni er lidt mere overkommelig, da solskin, udsigten til lang ferie og duften af grillmad mildner det hele lidt. Inspirationen til denne artikel er netop de cirka to måneder eller 61 dage eller 1.464 timer om året, hvor man sætter alt, hvad der hedder liv og udfoldelse på pause. De to måneder om året, hvor ens venner udenfor polit langsomt begynder at miste tålmodigheden, fordi man ikke har svaret på deres beskeder og har udelukket alle aktiviteter, hvor ordet social indgår. De to måneder om året, hvor man hver nat sover i gennemsnit 5 timer og konstant ligner én, der er blevet udsat for 1.000 volt og tre sumobrydere. De to måneder om året, hvor man så gerne ville drømme søde drømme om at finde den person, der fandt på mottoet, at eksamen er en fest for den velforberedte elev og lige give ham/hende et par venlige ord med på vejen. De to måneder om året, hvor man i stedet drømmer om formler, beviser for velfærdsteoremer, om at sove over sig, om at glemme sit studiekort, eller om at eksamen handler om et delafsnit på 7 linjer, som forelæseren brugte 10 minutter på at gennemgå i anden time en fredageftermiddag lidt i fire. De to måneder om året, hvor man kan vågne på eksamensdagen og føle, at alt, hvad man har terpet i døgndrift de sidste 5 dage, lige pludselig fuldstændig har forladt ens hjerne og selv de mest grundlæggende ting som indifferenskurver og signifikanssandsynligheder synes at kræve uopnåelige mængder af hjerneaktivitet. De to måneder om året, hvor ord og begreber som Pareto-optimalitet, rationelle agenter og præferencer begynder at indgå som en naturlig del af ens ordforråd. De to måneder om året, hvor man virkelig bliver negativ på andre studier, der ynker over deres eksamen, som er en gruppeeksamen med en varighed på 30 minutter med grupper på op til 6 medlemmer eller forsvar af en synopsis på tre sider eller en multiple choice test eller en eksamen De to måneder om året, hvor man virkelig bliver negativ på andre studier, der ynker over deres eksamen, som er en gruppeeksamen med en varighed på 30 minutter med grupper på op til 6 medlemmer eller forsvar af en synopsis på tre sider eller en multiple choice test eller en eksamen med pensum på 150 sider med hjælpemidler og kompendier i overflod. med pensum på 150 sider med hjælpemidler og kompendier i overflod. De to måneder, hvor man virkelige begynder at revurdere sit studievalg ud fra en cost-benefit tilgang, og tanken om at rejse til fjerne himmelstrøg og arbejde som appelsinplukker virkelig begynder at lyde tiltagende. De to måneder om året, hvor tiden imellem nogen gange synes at gå så hurtigt, at man knap nok føler, at man har skilt det sidste gule papir fra det lyserøde, før man igen sidder i stolen og sveder. Her til sidst på falderebet vil jeg bare lige opfordre alle politer til at huske at nyde tiden og leve fuldt ud mellem januar og juni måned for, før man ved af det, begynder det hele forfra igen POLITEN #1 2006 23