Internettet som salgskanal ikke kannibal

Relaterede dokumenter
Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Multichannel Retail & Marketing

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

Spørgeramme til leverandører

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

Shoppingcentre og e-handel

April 28, Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

KONKURRENCESTYRELSEN

Tom Frank Christensen

Tips & ideer om kommunikation

Forbrugerens adfærd i en digital verden

Nyhedsbreve, der sælger

Økonomi. ECCO Sko A/S 2. Store tal i koncernregnskabet 3. Butiksregnskabet 4. Butiksdriften 5. Ejerforhold i detailledet 6.

Interview med butikschef i Companys Original

e-trade vejen til et globalt marked

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

1. Beskriv beslutningsprocessen kunderne gennemgår, når de vælger at besøge Tivoli

MÅLGRUPPER OG KØBMANDSKAB

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

ARBEJDS- ARK #99. Oplevelsesbaseret Eventudvikling

Quick Guide til bedre online markedsføring MERSALG. med b2b webshop. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing

Det bedste af to verdener

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

SOCIAL MEDIA SEMINAR Social Media Manager-uddannelse. Vinter 2014

Markedsføringskanaler

Del 1 Salgets forudsætninger. Til gennemsyn Forlaget 94

Vores vigtigste partnere og leverandører er (nævn hver af de vigtigste): Hvad køber vi hos vore partnere og leverandører (beskriv for hver enkelt):

Franchising, forhandleraftaler og andre distributionsformer

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Verden omkring IC Companys

Turismestrategi

Hvordan køber danskerne på nettet?

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Virksomheders erfaringer med globale online markedspladser. Markedsanalyse gennemført af analyseinstituttet Wilke

Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der

FORRETNINGSMODEL. Malene Kræfting Økologikonsulent Økologisk Landsforening

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/ Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

CRM-system markedet i overblik. April 2011 Peter Ulka, partner HerbertNathan & Co. A/S

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Mediekontakt. - gode råd fra Kommunikation til ledere og andre ansatte, der har kontakt med medierne

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Arcus-gruppens overtagelse af Pernod Ricard Danmark

Forretningsplan for. [Specialbutik]

Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden

BUSINESS THE MODEL CANVAS. - Pitch din forretningsidé.

Projekt Samfundsfag EVALUERINGSSPØRGSMÅL. Hvilke problemformuleringer repræsenterer hvilke emner inden for samfundsfag?

Trekantens lederforum Blue Ocean Strategy

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly

Shopping på alle platforme

Udvikling af en effektiv webshop og marketing platform. Seminar hos Deloitte 19. november

Velkommen til. Web-to-print software

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Trends i pakkemarkedet med fokus påeu regulering

E-tailhandel. Hvad foregår der her? Agenda. Karakteristika ved e-tail handel Succesfulde varer Købsprocessen Forretningsmodeller

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Transkript:

Internettet som salgskanal ikke kannibal Læs tt-artiklen i e-page her Nervøsiteten for at kannibalisere detailleddet har begrænset nethandlen. Men der er ved at ske et skifte. Flere og flere aktører begynder at få øjnene op for, at nethandel kan være et udmærket supplement. Nethandlens spøgelse fylder stadig meget. Spørgsmålet er, om nethandel vil kannibalisere handlen i den klassiske detailbutik eller ej? Noget entydigt svar findes der ikke, men holdninger er der nok af. Martec International har interviewet 51 store detaillister i England og USA for at sætte fokus på salg via flere kanaler. Detailhandlerne blev spurgt, hvorvidt de to salgskanaler tilsammen gav et større og bedre resultat. Og enslydende for de interviewede var, at deres netsalg ikke kannibaliserede offline-salget. Flere eksperter hævder i dag, at forbrugerne er mere loyale og køber mere, når de kan møde deres yndlingsprodukter på flere platforme det er ligefrem blevet et forbrugerkrav, at yndlingsmærkerne også findes på nettet. Men med et stigende onlinesalg kan det være nødvendigt at overveje, hvilken betydning det vil få for butiksomsætningen og for den rolle, som den fysiske butik kommer til at få i fremtiden. Hvordan man skal komme i gang med salg via internettet, og hvornår man skal gå i gang, vil alt andet lige være afhængig af, hvor i kæden man befinder sig. Hvis man er en stor producent og/eller detailhandler, som i forvejen har eget distributionsnet, er det bare med at komme i gang. Som stor

producent er man vant til at håndtere salg og levering, men man skal selvfølgelig gøre sig nogle overvejelser om, hvilke forskelle der er på at sælge B2B og B2C. Som enkeltstående detailbutik kan man gå på nettet og få sine varer ud til et bredere publikum. Er man en kæde af butikker, er det andre overvejelser igen, man skal gøre sig vil salget tage noget fra de øvrige butikker eller vil 1+1 rent faktisk give tre? Leverandørvirksomhederne skal gøre op med sig selv, om de via netsalg ønsker at gå i konkurrence med øvrige kunder, eller om de ønsker at gå på nettet i et samarbejde med detailleddet. Og skal priserne på nettet og i butikkerne være ens? For de store producenter, leverandører og kæder er der ingen undskyldninger. Når der kan være flere IC Companys butikker på samme gågade, kan der også være online-butikker uden at de nødvendigvis tager omsætning fra hinanden. For de små er der måske et par forhindringer undervejs. Der skal findes samarbejdspartnere, og måske bliver en af løsningerne, at små producenter går sammen om at skabe multibrandbutikker, hvor de når en tilstrækkelig volumen, og hvor de stadig kan skabe et brand-univers. Nye spilleregler Udfordringen ligger i, at leverandører, detailhandlende og producenter får gjort op med den traditionelle rollefordeling. Tanken om, at den ene er mere vigtig end den anden, må væk. I stedet handler det om at søge sammen i nye fællesskaber, som kan være med til at højne salget og omsætningen hos både den ene og den anden. Nethandel giver nye muligheder, men også nye spilleregler og dermed en ny forretningsmodel. Skiftet fra at sælge store partier til store erhvervskunder til at sælge enkeltvarer til forbrugere, er stort og kræver en masse viden og forberedelse. Det er en anden lovgivning, der gælder og kravene til informationer, levering og service er høje. Derfor bør man

altid alliere sig med eksperter på området. En ting er sikkert; hvis man vælger at gå online, skal det gøres fuldt ud. Med den store gennemsigtighed, der er på nettet i dag, og med de sociale medier som tilgængelig kommunikationskanal kan blot én utilfreds kunde skabe store problemer. Det betyder med andre ord, at en online-løsning ikke må være en lille nebengeshäft, men bør prioriteres som en væsentlig del af den overordnede strategi, en del af forretningsmodellen og afrapporteringen. Ikke enten/eller Der er mange fordele og ulemper ved at sælge sine produkter eller serviceydelser henholdsvis offline og online listerne er uendelige. Men de to salgskanaler skal ikke nødvendigvis konkurrere mod hinanden. De kan med fordel supplere hinanden. Forbrugerne ønsker nemlig det bedste fra begge verdener og bliver langt mere loyale, hvis de kan handle både på nettet og i den fysiske butik. Forbrugerne siger på den ene side: At shoppe online giver et større udvalg, internationale muligheder og er mere diskret, og At shoppe online er mere risikofyldt, og du får ikke den der magiske oplevelse citaterne stammer fra en vox pop med britiske britisk forbrugere, som blev refereret på et Fashion Summit i London i vinteren 2009. Online skal sammen med sociale medier bruges til at tiltrække nye kunder og skabe vækst, mens offline skal være lokalt forankret og skabe muligheden for fysisk tilstedeværelse. Online og offline kan med fordel imødekomme hinandens begrænsninger. Men udviklingen har en række konsekvenser for detailhandlen, der får en helt anden rolle. Der skal tænkes i forskellige parametre og forskelligt vareudbud. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at forbrugerne stadig har lyst til at gå i fysiske butikker. Men det bliver i højere grad noget, der planlægges, og som skal give forbrugeren noget ekstra. Shopping bliver en social begivenhed og skal derfor handle om langt mere end blot produkterne.

Konsekvenser for den fysiske butik Når man spørger forbrugere, der handler på nettet, om, hvilke fordele de mener, der er ved nethandel, svarer de ret entydigt, at det er nemt, tidsbesparende samt giver mulighed for at handle døgnet rundt. Disse væsentlige fordele ved nethandel kan og skal den fysiske butik ikke konkurrere med. Det er nogle helt andre parametre, der skal bringes i spil. Den væsentligste ulempe ved nethandel er nemlig samtidigt, at forbrugerne mangler den fysiske dimension de vil gerne se, føle og prøve. Den fysiske dimension ved offline muliggør også, at detailhandleren kan benytte sig af sansemarketing, dvs. appellere til kundernes sanser via eksempelvis duft og lyd. Offline detailhandel har ikke mindst mulighed for face-to-face dialog. Kunden kan via butikkens personale få gode råd og faglig vejledning. Service og personlig betjening har været fundamentet for detailhandel, siden handelsformen opstod, men med udbredelsen af net-handlen får den fysiske tilstedeværelse en ny betydning. Den fysiske dimension skal helt frem i førersædet og drive forretningen. I årene, der kommer, kan man sagtens forestille sig, at der vil blive mere prestige i at have tid til at handle offline altså signalere, man har tid og overskud til at gå ud i de små specialbutikker for at købe det, man mangler. At handle i fysiske butikker bliver noget, vi prioriterer tid til, noget, vi planlægger, noget, der bliver en begivenhed i kalenderen. Som en konsekvens heraf, kan destinationsshopping (dvs. hvor butikken er en destination i sig selv) i større grad komme i fokus. Der må nemlig gerne være mere at komme efter i butikken end blot produkterne. Incitamentet for at besøge butikken kan øges ved at turde gøre produkterne sekundære eller ved at skabe must-see-happenings, som trækker kunderne til. Butikken skal kunne noget ekstra, som computerskærmen ikke kan. Personlige kunderelationer Højkonjunkturen var god for detailhandlen. Der blev ekspederet

mange kunder i butikkerne. Men netop her ligger kimen til de problemer, som detailhandlen står i i dag. Service før, under og efter købet, opbygning af kunderelationer etc. har ikke været i højsædet hos alle detailhandlere kunderne kom jo af sig selv. Den holdning gav bagslag under krisen. Det er på tide, at detailhandlen griber i egen barm, vågner op fra Tornerose-søvnen, fokuserer på uddannelse, faglighed, service og ekspertise igen og får opbygget de vitale kunderelationer.