, Direktør, Januscentret, Klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og supervision Signe Rakel Hein Klinisk børnepsykolog
9:00 10:15 Tilknytning og sexuelle overgreb v/ søskendeincest Mediationscase 10:30 12:00 Evt. Mediationscase, forts. Behandlingsprincipper og psykoterapeutisk gruppebehandling af unge med seksuelt krænkende adfærd
Sexuelle overgreb og tilknytning Søskendeincest Mediation
De tilknytningsmønstre, som grundlægges tidligt i barndommen, tager form i puberteten og er af afgørende betydning for hvordan den unge er rustet til at møde voksenlivet. Tilknytningsstilen påvirker dermed kapaciteten til at tilfredsstille behov for nærhed, hvilket sammen med den sexuelle udvikling bidrager til at unge søger andre relationer end dem til forældrene (Tidefors,2010)
Tilknytningsstil/mønstre hos småbørn:ssp (Strange Situation) - Adfærdsobservation Tilknytningsstil hos voksne:aai (Adult Attachment Interview) Interview:Sprog og repræsentationer (20 spørgsmål) Tilknytningsstil hos børn i skolealderen CAI (Child Attachment Interview):Interview: Sprog og repræsentationer (19 spørgsmål)
For både AAI og CAI gælder at spørgsmålene retter sig mod tilknytningsrelaterede erfaringer fra barndommen Generelle erfaringer & konkrete exempler
Tilknytningsteori er ikke en teori om sexualitet Men i nyere tilknytningsforskning forsøges det at integrere og forstå den sexuelle dimension: Hvorfor og hvordan sexualiteten kan blive en arena hvor fundamentale relationsspørgsmål udkæmpes
Sexualitet er stærkt forbundet med krop/sanser som påminder mennesker om hvordan vi havde det i vores tidlige relationer Disse erfaringer registreres og lagres i kroppen og dermed kommer barnets sensuelle bånd med tilknytningspersoner til at påvirke sexualiteten som voksen (Tidefors,2010)
Studier har påvist at børn, der afvises af deres forældre tidligt i livet, oftere udvikler en senere destruktiv sexualitet (Marshall& Mazucci) Mangler i den tidlige tilknytning kan forudsige en senere udvikling af tvingende sexualitet dvs overgreb på andre (Smallbone&Dads,2002) Resultaterne tolkes af forskerne som at tilknytningssystemet og den sexuelle udvikling er nært sammenkoblede Denne sammenkobling kan dels lede til at sexualiteten senere i livet bliver en arena hvor tidligere dramaer udspiller sig og dels at sexualiteten bliver en kompensation for tidlige mangler i nærhed (mangelfuld tilknytning)
Viden om søskendeincest hos børn/unge og behandlingserfaringer
Hvad ved vi fra udenlandske og skandinaviske studier? Data fra det første danske sample Indsatser og behandlingserfaringer et caseog metode exempel
Studier har påvist sammenhæng ml. oplevelser af manglende nærhed til primære tilknytningspersoner i barndommen og sexuelle overgreb mod børn senere i livet (Marshall,1995, Pitchers et al 1998) Hvis et barn tidligt har været afvist af sine forældre, kan dette i sig selv forudsige at den pågældende senere i livet udvikler sexuel overgrebsadfærd hvilket indikerer at tilknytningssystemet og den sexuelle udvikling er nært sammenkoblede (Marshall&Mazucco1995;Smallbone&Dads,2000)
I et sammenlignende studie af unge, der havde forgrebet sig sexuelt på søskende, med en gruppe unge der havde forgrebet sig på ofre uden for familien, sås det at søskende-overgriberne i højere grad var vokset op med forældre med høj grad af indbyrdes konflikter, en negativ familieatmosfære, mere afvisende forældre og højere grad af fysisk afstraffelse (Worling 1995) En familiedynamik med afvisende forældre, misbrug og konflikter ml de voksne, spiller en hovedrolle i unges udvikling af sexuel overgrebsadfærd mod en søskende. Tidvist er grænsen mellem hvem der er offer og hvem der er krænker uklar (Schwartz et all 2oo6)
Nogle definerer søskendeincest som en sexuel relation ml individer som har en eller begge forældre fælles (Smith&Israel 87) Andre finder det mere meningsfuldt at tale om psykologisk incest dvs overskridelse af sexuelle barrierer som existerer mellem mennesker som kalder sig selv en familie (Perlmutter et al,1982)
Utilgængelige forældre (fraværende, misbrug, psykisk sygdom) Hvis samboende forældre exponeres børnene for et sexualiserende klima samt udenomsægteskabelige relationer Fraværende fædre og kaotiske opvækstmiljøer kan føre til at piger udnyttes sexuelt af deres brødre (Cyr et al 2002)
Søgen efter trøst og nærhed kan således føre til en gensidig sexualiserende adfærd som siden bliver til overgrebsadfærd, hvis den ene søskende (oftest den ældste) udvikler et større behov for sexuel stimulans (Svedin&Bank,2002) Studier viser at en stor del af forældrene i familier hvor søskendeincest forekommer, selv har været ofre for sexuelle og/eller fysiske overgreb som børn (Adler&Schutz 1995;Cyr et al 2002) Manglen på forældre engagement muliggør endvidere at overgrebene kan ske uden at de opdages (DiGiorgi-Miller,1998)
Unge der begår sexuelle overgreb har oftere end andre unge været udsat for sexuelle og fysiske overgreb, er opvokset med omsorgssvigt og social isolation, har dårlig impulskontrol og kognitive vanskeligheder (Camp et al 2005) Ca halvdelen af børn under 13, som begår overgreb, er selv sexuelt misbrugte (Svedin&Bank 2002) Ca 1/3 af unge (over 13 år) der begår overgreb er selv misbrugte
Den tydeligste udviklingsrelaterede faktor som skiller de, som begår sexuelle overgreb mod børn fra andre lovovertrædere er at krænkerne selv i højere grad har været udsat for overgreb som børn (Systematisk litteraturoversigt. Statens beredning for medicinsk utvärdering, 2011,s.23)
Børn/unge som begår overgreb mod børn anvender mindre vold i forbindelse med overgrebene, er oftest i familie med ofret og har generelt svært ved at relatere til jævnaldrende (Hunter et all, 2003) Majoriteten af unge som begår sexuelle overgreb vælger sit første offer indenfor familien
I Worlings studie (2001) havde 70 % begået overgreb mod søskende Dette kan betyde at offer-preference muligvis styres af andre faktorer end sexuelle interesser, exempelvis kompensation for manglende omsorg i kombination med tilgængelighed I studie af Shaw et all (2000) af børn der havde forgrebet sig på børn, var 51% søskende-incest
Studier som fokuserer på selve overgrebshandlingen viser at samleje er hyppigere forekommende ved søskende incest end ved overgreb begået udenfor familien
Tilknytningen mellem børn som vokser op sammen fra de er helt små leder til sexuel hæmning, dvs de tænder ikke på hinanden sexuelt Bindingen ml børn der vokser op i samme familie under normale omstændigheder leder til sexuel hæmning, mens den binding, der sker mellem søskende, udsat for omsorgssvigt, i stedet leder til at sexualiteten vækkes (tidefors,2010)
Søskendeincest kan forstås som en måde at kompensere for utilfredsstillede behov for omsorg og trøst Det er rimeligt at antage at det i familier med en generel mangel på sexuelle grænser er sværere at etablere og opretholde et incesttabu og at dette tabu ikke er stærkt nok hos de der begår overgreb mod søskende De som begår søskendeovergreb er oftest børn/unge og har for nogens vedkommende endnu ikke lært at tyde de sociale koder som omgiver sexualiteten (Caffaro&Con-Caffaro,2005)
For nogens vedkommende er denne manglende tydning af sociale koder bestemt af begavelseshandicap, neuro-psykiatriske lidelser (ADHD, Autisme mv)
Tidligt omsorgssvigt spiller en rolle i udvikling af overgrebsadfærd Omsorgssvigt giver dels ringere reflektions- og indlevelsesevne som nedsætter muligheden for at sætte sig ind i ofrets oplevelse og dels kan overgreb være en måde at kompensere for utilfredsstillede behov (for nærhed etc) Unge som begår overgreb vælger oftest sit første offer i familien Søskendeovergreb er oftest grovere og pågår i længere tid
Søskende-krænkere er oftere: Fysisk, sexuelt og psykisk misbrugte Opvokset med afvisning fra forældre og højt konfliktniveau mellem forældre Familialt dysfunktionelt miljø, herunder sexuelt dysfunktionelt Familiedynamikker spiller en hovedrolle i skabelse af en kontext, hvor søskendeincest kan forekomme
Søskendeincest handler mere om tilfredsstillelse af emotionelle behov end sexuelle behov Mange tidligere studier har fokuseret på den krænkende adfærd/overgrebskarakteristik mens få har haft fokus på relationen mellem søskende
Det antages at den omstændighed alene at være afvist af forældre tidligt i livet kan disponere den pågældende for sexuel krænkende adfærd og der ses således en nær sammenhæng mellem tilknytningssystem og sexuel udvikling Tilknytning mellem søskende vil under normale omstændigheder føre til sexuel hæmning, mens tilknytning som resultat af uopfyldte behov kan vække sexualiteten Forældre der ikke er til rådighed øger behovet for kontakt mellem søskende for at tilfredsstille behov for nærhed/trøst som kan blive sexualiseret
Sexualitet er klædt i en symbolsk dragt, som de fleste er enige om. For de drenge, som selv var udsat for forældreovergreb, opstår spørgsmål som hvad sker der med barnets tilknytning, symbolverden, mentaliserings- og følelsesmæssige evne, når det oplever sexualitet sammen med en forældre? Samme spørgsmål kan stilles om drengenes ofre, ikke mindst om de ofre som var søskende; hvad blev konsekvenserne af at være med til sexualitet sammen med en bror (Tidefors, 2010, p.156, min oversættelse)
Nu skal jeg bare vænne mig til ikke at have sex med ham ; Udtalelse fra 8 årig dårligt begavet pige, sexuelt misbrugt af sin storebror på 14, da hun skal begynde på at se ham igen på samvær - efter at overgrebene er opdaget og behandlet
Data: >220 børn/unge (4-18 år)som har forgrebet sig sexuelt på andre børn >350 ofre (overvejende børn ml 3 og 12 år) I alle sager kender de to parter hinanden 25% søskendeincestsager Indsatser: Psykologiske undersøgelser Psykologisk behandling (gruppe & individuelt) Mediationsmøder (møde mellem offer og krænker) Forældregrupper & familiebehandling
No: 363 victims of sexual abuse committed by 227 child and adolescent perpetrators Sex and relationship: 93 (25,6%) of the 363 victims are related to the offender as a sibling (including half siblings and siblings in fostercare families) Looking only at the cases of sibling incest: 35,5% are boys Looking at all 363 victims: 44,5% are boys Looking only at the 270 non-sibling victims: 48% are boys
11 % havde evne til at etablere en tæt tilknytning til andre og danne nære og gensidigt givende interpersonelle relationer. 89 % viste sig at have tilknytningsproblemer og svært ved at stole på og danne nære og gensidigt givende relationer til andre.
3/4 af klienterne var præget af betydelige følelsesmæssige vanskeligheder. Lidt over halvdelen havde en utilstrækkelig interpersonel og social kompetence og mere end 4/5 havde problemer i forhold til at indgå i tilfredsstillende og gensidigt givende interpersonelle relationer.
Mange føler sig så socialt usikre, at de ikke magter at opbygge ligeværdige relationer med jævnaldrende. Mange fremviser et usikkert tilknytningsmønster, som indikerer, at de har svært ved at stole på og føle tillid til andre mennesker. Samlet må det konkluderes, at evnen til at indgå i sociale og interpersonelle situationer på en hensigtsmæssig og uproblematisk måde er læderet hos langt de fleste af de henviste børn og unge.
Mange har neuro-psykiatriske lidelser Begavelseshandicap, ADHD, autismespektrum Udsat for omsorgssvigt Er sexuelt misbrugte, jo yngre jo oftere Er opvokset med dysfunktion i familien Er ofre for eller vidne til vold i familien Exponeret for voksen sexuel aktivitet i hjemmet
De yngste børn 6-12 år har oftere været udsat for sexuelle overgreb (50%), mens tallet for hele samplet er ca 1/3 Jo yngre børn med sexuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd er jo oftere er de selv ofre for overgreb
Søskenderelation: 50% helsøskende (søster30%; bror 20%), Halvsøskende 29% og 21% stedsøskende
300 Ofre til klienter i Janus Centret (n=363) 250 200 150 100 50 93 270 Søskend e ofre Ikke- søskend e ofre 0 Søskende ofre Ikke-søskende ofre
Søskendeofres relation til klient (93) Stedbror 3 Stedsøster Halvbror 11 12 Halvsøster Bror 17 18 Søster 32 0 5 10 15 20 25 30 35
35% Offers alder ved første overgreb af klient 30% 25% 20% 15% 10% Søskend e (93) Ikkesøskend e (270) 5% 0% 0-2 3-4 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 15-->
70% Antal overgreb 60% 50% 40% Søsken de (93) 30% 20% 10% 0% 1 2-5 6-10 11-50 51 Uoplyst
70% Overgrebets varighed 60% 50% 40% 30% 20% 10% Søskend e (93) Ikkesøskend e (270) 0% 1 dag 2-6 dage Uger Mdr. År Uoplyst
Klienter i Janus Centrets sample(227) 140 120 100 80 60 40 20 0 79 Klienter med min. 1 søskendebarn som offer 115 Klienter med min 1 offer hvoraf ingen er et søskendebarn 33 Klienter uden ofre
Søskendeofre er yngre end i det samlede sample Flere overgreb end i det samlede sample Længerevarende (20% stået på i flere år) end..
Søskende udsættes således oftere for overgreb, som er alvorligere og står på over længere tid - og ofrene er yngre ved onset
Mediationsmøder af afholdt i 25 % af 100 behandlingssager Alle mediationsmøder har været i søskendeincestsager Mediationsmøder heler osse relationer og tilknytning mellem andre i familien end de to søskende
En afgørende faktor i forhold til at etablere et potentielt helende fokus er at der existerer en fortidig og dermed en potentiel fremtidig relation mellem overgriberen og ofret Regulering af den fremtidige kontakt som beskytter ofret og gør krænkeren ansvarlig på en meningsfuld måde indenfor den sociale kontext hvor overgrebet foregik Alternativet til reparation af relationen er en smertefuld ødelæggelse af relationer i familien
Gensamling af medlemmerne altså de skikkelser der hører til ens livshistorie (White,2206/2008)
Genmedlemsgørelse er en hensigtsbestemt, særlig genforening (White, 2006/2008) Ved mediation inkluderes man i flokken igen. Ingen kan leve med at blive ekskluderet fra sin flok/familie; Mediation = genmedlemsgørelse Påvirker osse andre end de to hovedaktører (offer og krænker)
Mediationsmøder er et led i det terapeutiske arbejde Kombineres (oftest) med gruppebehandling (25x2 timer)- efter psykologisk undersøgelse Forældregruppe og/eller samtaler Søskendesamtaler (ikke krænkende søskende) Familiesamtaler Terapeutisk behandling af offeret Opfølgende samtaler med hele familien
Arbejde med ofret identifikation af behov og hvordan disse bedst repræsenteres ved mødet Arbejde med krænkeren påtage sig ansvaret, undskylde, tiltag for at undgå recidiv, gøres klar til at møde den store udfordring det er at skulle stå frem ved mødet som overgriber Arbejde med øvrige deltagere: Forstå at mødet skal være konstruktivt og fremtidsfokuseret. Mødet er ikke et forum for angreb og marginalisering
Offeret udarbejder sine spørgsmål sammen med sin psykolog Overgriberen forbereder sine svar på spørgsmålene sammen med sin psykolog Overgriberen forbereder sin undskyldning Overgriberen har skrevet breve fra offeret til sig selv og til offeret
Søskendeincestsag med fraskilte forældre Søren 17 år (krænker) Emilie 7 år (offer) Far Preben (krænkers far), gift med (Sted)mor Birgit (offerets mor) Mor Lis (krænkers mor), skilt fra Preben Psykolog Hanne (offerets psykolog); extern Thomas og Michael (Birgits sønner/offers stedbrødre)
Mediator Krænker Offer Krænkerbehandler Offerbehandler Forælder Forælder mødebord.docx Forælder Forælderbehandler Forælderbehandler Søskende Søskende Søskendebehandler
Sørens mor: Så var det jo endt i lidt af en katastrofe ( ) Jeg tror ikke, tiden kan læge det, det tror jeg ikke på. Offerets psykolog påpeger konsekvenserne for Søren: Hvis ikke der havde været mediation, så var Søren ikke på vej til at blive genindlemmet i familien, det tror jeg ikke.
Emilie: Jeg ville slet ikke have haft det gode forhold til Søren, som jeg har Emilie fortæller selv, at det bedste ved mediationen, det var: At jeg fik svar på de spørgsmål, som jeg havde haft i mit hoved i flere måneder. Endelig har det stor betydning for Emilie, at Søren igen kunne blive en del af familien. Hendes mor siger: Det var en kæmpe lettelse for Emilie, fordi hun savnede ham.
Hun (Emilie)har især nydt, ja både at Søren kom i familien igen, og så at Preben (far til krænker) og Birgit (mor til offer) nu arbejdede meget med at få Søren til at komme (på besøg) igen og reparere på deres indbyrdes relationer og få familien til at fungere på en ny måde
Preben pointerer: Altså der var slet ingen tvivl om, at mediation var den eneste vej frem. Der var ingen andre veje. Jeg prøvede at se, om jeg kunne lave et eller andet herhjemme, men det kunne bare ikke lade sig gøre. ( ) Følelserne hos de forskellige mennesker var så rå, at man blev nødt til at have en eller anden form for kontrolleret proces omkring det, det er der slet ingen tvivl om. Preben har gennem hele den svære proces været splittet mellem sin loyalitet over for sin hustru og sin loyalitet over for sin søn. Preben fortæller: Uden (mediation i) JANUS så er jeg ret sikker på, vi var gået fra hinanden.
Søren : Det kan da godt være min far og Birgit var blevet skilt, og det kan også godt være, de var blevet sammen, men båndet ville aldrig nogensinde være oprettet på samme måde ( ) Jeg tror aldrig, jeg havde snakket med dem igen sådan for alvor
Emilies psykolog : Og da jeg så, de havde øjenkontakt lige fra starten af, så tænkte jeg: Det her det kommer til at gå godt! I hvert fald mellem de to. Emilie sagde, hun tænkte kun på kontakten til Søren, og Søren havde haft det lige sådan. ( ) Hun var slet ikke påvirket af resten af familien. Det tror jeg var vigtigt for hende. ( ) For det betyder, at det blev jo en reparation mellem hende og Søren.
Søren : At blive sat helt der for enden af bordet - det gav en samtale mellem mig og Emilie, og det var dét, jeg ville. At de andre hørte med, så de kunne få ro i sindet, var helt kanon, men som det drejede sig om, var det et møde mellem mig og Emilie.
Søren : Jeg blev meget indelukket af det der, og altså det sætter stadig præg på mig, at det er sket. Jeg er stadig mere indelukket, end før det skete og holder mig mere til mig selv, men efter mediationen i forhold til lige før mediationen, der er der kæmpe forskel. ( ) Jeg har tidligere skrevet breve, som jeg aldrig har fået sendt, men bare for at få ordene ud, men det har aldrig rigtig virket før på samme måde som mediationen.
. Sørens mor : Det mest meningsfulde var selvfølgelig, at Emilie og Søren fik talt sammen og kigget på hinanden og kigget hinanden i øjnene, og at Søren fik lov til at sige undskyld, som han jo havde gået og ventet på i mange måneder. Det har han jo gerne villet længe. Og så for alle os andre også at høre det og se det, især for Thomas (stedbror til offer) og Michael (stedbror) og Birgit (offers mor), foruden Emilie selvfølgelig, men det var godt at se dem tage imod det og komme videre og være positive over for det, fordi så kunne man ligesom se, nå men det kan godt være, det bliver godt igen.
Ofrets mor, Birgit fortæller om den effekt, mediationen har haft for deres familie: Det har givet Søren velkommen adgang til os igen. Sørens far, Preben supplerer: Der er ikke blevet slået en streg over noget som helst, men han har haft mulighed for at komme med den undskyldning, og der ligger en forklaring på, hvad det er, der skete. Søren nævner selv: Altså det har virkelig gjort mit liv meget mere positivt ( ) Jeg kan ikke rigtig lægge andre ord i det end bare at være meget gladere og ikke have den der sky af konstant tvivl. Endvidere: Jeg er kommet tættere på min far
Mediation synes ikke blot at have en effekt på selve ofret og klienten samt deres allernærmeste. Der sker endvidere relationsforbedrende arbejde i den øvrige familiekontekst. Ofrets mor, Birgit: Altså min ældste søn, han kunne slet ikke forestille sig, at han nogensinde kunne kigge Søren i øjnene igen, og efter mediationen var det helt anderledes. Ja, men han blødte helt op efter mediationen, og det er Emilies storebror, altså dét betyder meget!
Herudover sker der også en ændring imellem de to sammenbragte familier (her mellem mødrene). Birgit (offers mor) : Det var også vigtigt for mig at sidde over for Sørens mor (krænkers mor), det var det virkelig. ( ) Og jeg kan bare mærke altså, at der til sidst så kunne hun kigge mig i øjnene igen, og faktisk jeg kunne bare mærke, at hun rakte lidt ud igen ( ) Det var okay før, men altså jeg kan bare mærke, at det er blødt op igen, og hun kan måske bedre forstå mig, og jeg kan bedre forstå hende.
Behandlingsprincipper
Sexuelt grænseoverskridende adfærd er skadeligt for de fleste som udsættes for den og den er skadelig for den, som udfører den Adfærden påvirker de personer, som lever omkring både offer og krænker, på negativ måde
Mål for behandling af krænkende adfærd er dels at beskytte ofre og forebygge nye overgreb og dels at hjælpe børn/unge til at udtrykke sexualitet på en socialt acceptabel måde Alle børn har ret til en krænkelsesfri tilværelse
Samarbejde tværsektorielt og tværfagligt er nødvendigt i arbejdet med børn/unge med sexuel overgrebsadfærd Ingen enkelt-instans kan håndtere alle problemets dele alene
Behandlingen indbefatter at barnet/den unge på aldersadækvat måde tager ansvar for sine handlinger; kan ofte faciliteres i gruppe Møde mellem offer og krænker kan være en betydningsfuld terapeutisk metode i denne ansvarspåtagelse I behandlingen indgår naturligvis også behandling af eventuelle egne traumer og offeroplevelser
Psykologisk udredning/undersøgelse Klinisk interview med barn, forældreanamnese Individuel behandling Gruppebehandling; Differentierede gruppetilbud for normalt begavede, for børn/unge med udviklingshæmning, med ADHD, med autisme Mediation - møder mellem offer og krænker Forældre- og familiesamtaler Søskendesamtaler Forældregrupper Supervision og rådgivning individuelt Supervisionsgrupper for plejeforældre, pædagogisk døgnpersonale, støtte/kontaktpersoner mv
Holistisk perspektiv Netværksorienteret Familieinddragelse Samarbejde med andre professionelle omkring den unge Barnets/den unges eget perspektiv
Barn / Ung: - Gruppeterapi - Individuelle samtaler - Familiesamtaler HOLISTISK TRIANGULERING Professionelle / Døgninst.: - Supervisionsgruppe - Individuel supervision - Netværksmøder - Koordinerende møder Janus Centret Forældre: - Forældregruppe - Forældresamtaler - Familiesamtaler
Inddrage andre faktorer end de(t) sexuelle overgreb Familie Skole Kammerater Individuel funktionsmåde Tilpasningsformåen Kompetencer Relationer til andre Fokus på resiliens
Gruppebehandling
Ifølge international litteratur er baggrunden for seksuelt krænkende adfærd hos unge kompliceret og multifaktoriel Psykoterapeutisk intervention skal derfor rettes mod flere faktorer Der arbejdes med den unges samlede situation og samspil med omgivelserne, herunder familier, forældre, venner, skole, kammerater Der arbejdes både tilknytningsteoretisk, kognitivt, udviklingspsykologisk og psykodynamisk
i gruppen kan den unge opleve at modtage støtte fra jævnaldrende og øve sig i social kompetence i gruppen vil følelsen af isolation kunne brydes og det hemmelighedskræmmeri som almindeligvis understøtter overgreb vil kunne ophæves i gruppen kan man bevidst træne i at være sammen med andre på en struktureret måde, som ikke er krænkende eller grænseoverskridende
Identitet og livshistorie (genogram, netværk, livslinje, m.v.) Seksuelle krænkelser (problemets betydning m.v.) Forhold til andre (relationer, venskab, kæreste) Følelser (identifikation, differentiering) Sociale kompetencer (etablering af relationer) Seksualitet (undervisning, fokus på sund sex.) Fremtid (visioner, forudsætninger) Recidivforebyggelse (de 4 trin, risikocirkel)
Har jeg gjort noget utilgiveligt? Er jeg ondskaben selv? Er jeg syg i hovedet? Skal jeg tage livet af mig? Om at miste selvværdet, andres tillid og nære relationer - og om at komme videre
1) Motiv for at krænke 2) indre barrierer / finde på undskyldninger 3) ydre barrierer / opnå mulighed 4) barnets modstand / udførelse
Trin 1 ønske om / Kontakt Misundelse Jalousi Magt Lyst Bryde ensomhed Hævn motiver Udleve følelser Udleve erfaringer Pubertet Porno Forvrænget seksualitet
Trin 2 finde på Minimere skaden Projektion af skyld Fralægge ansvar Selvmedlidenhed Rationaliseringer Eks: Børn kan selv sige fra Børn ved selv om de har lyst til sex Små børn husker ikke Piger med sexet påklædning beder selv om det undskyldninger Kognitiv dissonans minimeres Viden om regler og etik i baggrunden Egenkontrol forsvinder
Trin 3 opnå mulighed Udpege et konkret offer Etablere (ny) relation med barnet Undgå opsyn Tilbyde barnepasning Udnytte position
Trin 4 udførelse Kræve betaling / ydelse mod belønning (slik, låne PC spil) Opfordre til leg Lokke True med hemmeligholdelse/ tæv Ignorere protester, tegn og signaler
Behandlingstilbud til børn og unge med vanskeligheder inden for autisme-spektret eller med psykisk udviklingshæmning
En stor andel af henviste unge viser tydelige tegn på enten ASF eller psykisk udviklingshæmning ASF eller psykisk udviklingshæmning kan udgøre en selvstændig risikofaktor for overgrebsadfærd
Koncentrationsproblemer Impulsstyring Svært ved at aflæse sociale situationer og følelsesudtryk Behov for klare regler og strukturer Kommunikative vanskeligheder Indlærer langsomt og omgivelsesbetinget Lærer bedst visuelt
Træning i sociale regler for fysisk kontakt Træning i regler ift. seksuel adfærd og kærester Overlevering til forældre mhp. at støtte op om de unges læring og videreføre denne i dagligdagen
Stor inddragelse af primære omsorgspersoner Undervisning Deltagelse i behandlingsprogrammet Indlæringsbaseret/undervisning Høj grad af struktur, styring og forudsigelighed Øvelsesbaseret Yderst konkret og visuelt materiale Hjemmeopgaver undervejs i gruppen og efterfølgende Repetition
1. Identitet (Hvem er jeg?) 2. Grænser, egne og andres 3. Signaler og reaktioner 4. Aldersforskelle og magtforskelle 5. Kærester/venner/bekendte/fremmede ligheder og forskelle 6. Regler omkring kærester og sex 7. Overgrebene eller den seksuelt bekymrende adfærd 8. Pornografi 9. Seksualundervisning
Eksempler på øvelser
1. Rød snor --------- 2. Gul snor -------------- 3. Grøn snor --------------------------
Lyserød terning Jeg husker dengang Jeg tror på Jeg tænker tit på Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til Jeg kan ikke fordrage, når Jeg er stolt af mig selv, når Grå terning Jeg synes, jeg ligner andre, når det gælder Jeg synes, jeg er anderledes, når det gælder Jeg holder meget af Jeg bliver ked af det, når For et år siden var jeg Om et år er jeg Gul terning Jeg bliver overrasket over mig selv, når Jeg hader, når Mit værste mareridt er Jeg tror, at man er lykkelig, når Jeg synes, det er pinligt, når Jeg synes, det er svært at
ANDRES STOPSIGNALER Når nogen siger nej, så mener de det. Når nogen siger nej, stoppe med det, man er i gang med. Når jeg skal finde ud af, om jeg må noget, kan jeg spørge: Må jeg? Når man leger eller er sammen med en anden, betyder det STOP, hvis den anden SIGER: Lad vær Jeg gider ikke osv Når man leger med en anden, kan det betyde STOP, når hvis den anden GØR sådan: Række hånden op med håndfladen udad Skubber Gå væk Ser ked ud af det MINE EGNE STOPSIGNALER Hvis jeg selv vil sige stop, kan jeg SIGE: Lad vær Stop Jeg siger det til de voksne Jeg kan ikke lide det Når jeg leger med en anden, kan det betyde STOP, hvis jeg GØR sådan: Skubbe Holde hånden op til stop
1. Når en pige er venlig mod en dreng, er det altid fordi, hun vil være kæreste med ham? 2. Er det i orden at klaske piger i korte kjoler bagi? 3. Der er en grænse mellem mennesker, som man ikke kan se. Hvordan kan man mærke, hvis den usynlige grænse mellem mennesker overskrides? 4. Er det let at være alene med en kæreste i begyndelsen?
1. Hvad er en ven? 2. Hvad kan man lave med en ven? 3. Hvad er en kæreste? 4. Hvad kan man lave med en kæreste, når begge er under 15 år, eller kun den ene er fyldt 15 år? 5. Hvad kan man lave med en kæreste, når begge er mindst 15 år gamle, OG begge to har lyst, OG man har fået lov af kæresten?
Udfylde fritiden erstatte tomrum med positive og sunde interesser Fremme og anerkende positiv adfærd Erstatte seksuelt bekymrende/ krænkende adfærd med sund seksuel adfærd Ensartet medarbejder tilgang Samværspolitik et fagligt og ikke personligt anliggende
Samværspolitik på skolen/ institutionen Synlig for alle Forståelig for de unge Vedligeholdt et redskab i dagligdagen Beredskabsplan når krisen opstår Hvem gør hvad, hvordan, hvornår Seksualundervisning Tilpasset de unges funktionsniveau Uddannede medarbejdere
Seksualvejledning og grænsesætning Kontinuerligt Gentagelsespræget Dagligdags Konkret (plancher, visuel støtte, sprogbrug) Enkle, forståelige regler Porno og unge med særlige udfordringer Uforståeligt, voldsomt seksuelt materiale Ufiltreret og ubearbejdet lagring
Forældregruppen er for forældre, hvis barn er i behandling i JanusCentret Formålet med forældregruppen er at give forældre mulighed for at tale med andre forældre, hvis børn har bekymrende eller krænkende seksuel adfærd Psykoedukation & læring Medinddragelse Reetablering af tillid & ansvar, ophæve tabu
Tilbuddet gives til plejeforældre, der har et barn boende, der er i behandlingsforløb i JanusCentret Formålet med supervisionsgruppen er dels at styrke det faglige indhold i plejefamiliernes arbejde med det enkelte barn/ung Dels at yde gensidig erfaringsmæssig støtte mellem plejefamilier
Supervision til den medarbejder, der primært har kontakten til det barn/den unge, der går i behandling i JanusCentret Gruppen består af medarbejdere fra døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, dagbehandlingssteder Forum for drøftelse af både den unges og medarbejderens situation, gensidig sparring, læring, perspektivskifte
Seksualpolitik på institutionen Seksuel grænsesætning Seksualundervisning til børn/unge Seksualrådgivning til forældre Beredskabsplan/handleplan Specialrådgivning Netværk
Tidefors, I. (2010). Det känns som jag inte har haft nåt riktigt liv än. Fyrtiofem tonårspojkar som har begått sexuella övergrepp. Forskningsrapport 1, Statens institutions Styrelse (SiS). Autoriseret psykolog og lektor i psykologi,göteborgs Universitet. Tidefors, I. (2010). Sibling Incest: A literature review and clinical study. Journal of Sexual Aggression, 16. Side 347-360 Behandlingsmetoder för personer som begått eller risikerar att begå sexuella övergrepp mot barn. En systematisk litteraturöversikt. Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU,2011) www.januscentret.dk
www.januscentret.dk
Centret er en del af den danske strategi til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn ( Handling bag ord, maj 2011) Der er behov for en landsdækkende indsats til forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og for en samlet indsats, der kan forebygge, at disse børn/unge udvikler seksuel overgrebsadfærd, også i voksenlivet. Der er endvidere behov for en landsdækkende videnscenterfunktion, så mest mulig viden kan indsamles og videreformidles til professionelle o.a.
Der er behov for vidensformidling og opgradering af professionelle som arbejder med børn og unge såvel pre- som postgraduat for at opspore og forebygge sexuelle overgreb Udenlandske undersøgelser peger på at >80 af ofrene ikke selv fortæller om de sexuelle overgreb (NSPCC, 2011)
Centret er en del af den danske strategi til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn ( Handling bag ord, maj 2011) Der er behov for en landsdækkende indsats til forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og for en samlet indsats, der kan forebygge, at disse børn/unge udvikler seksuel overgrebsadfærd, også i voksenlivet. Der er endvidere behov for en landsdækkende videnscenterfunktion, så mest mulig viden kan indsamles og videreformidles til professionelle o.a.
Der er behov for vidensformidling og opgradering af professionelle som arrbejder med børn og unge såvel præ- som postgraduat for at opspore og forebygge sexuelle overgreb Udenlandske undersøgelser peger på at >80 af ofrene ikke selv fortæller om de sexuelle overgreb (NSPCC, 2011)
Pædofili: Den pædofile er en person, oftest en mand, der udelukkende retter sin seksualitet mod mindreårige af det ene eller det andet køn og kun kan opnå seksuel tilfredsstillelse gennem kontakt med eller fantasier om børn. Dette kunne man kalde den ægte pædofile (Fuglestved og Munck, 2007)
Seksuel forkærlighed for børn, ofte i sen barnealder eller tidlig pubertet (WHO`s diagnoseliste ICD-10) Den voksne skal være bl.a. mindst 16 år og offeret mindst 5 år yngre for at opfylde kriterier for pædofilidiagnose (DSM IV) Ønske om seksuelt samvær med børn Leve disse ønsker ud i aktiv handling dvs pædofil adfærd Det er ikke strafbart at være pædofil
Den seksuelle orientering og adfærd er ikke nødvendigvis entydig: Nogle er eksklusivt optaget af sex med børn Andre kan også tiltrækkes af alderssvarende heteroseksuelle eller homoseksuelle partnere Man kan altså være mere eller mindre pædofil (Fuglestved&Munck 2007)