FOR FÅ SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN SATSER PÅ NY TEKNOLOGI

Relaterede dokumenter
SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET

ROBOTTER FORTSÆTTER MED AT FLYTTE PRODUKTION HJEM TIL DANMARK

ROBOTTER BANER VEJEN FOR HJEMTAGNING AF PRODUKTION

INDUSTRI 4.0 KRÆVER NYE KOMPETENCER

MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT

Industrien mangler fokus på opkvalificering

NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa

DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER TAGER FOR FÅ LÆRLINGE

Dansk industri i front med brug af robotter

Manglen på faglært arbejdskraft stiger

INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN

POSITIVE FORVENTNINGER I DE DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER

Danmark i top 10 blandt robotnationer

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Tendenserne i industrien er ikke set bedre i fem år

Ny teknologi kræver nye kompetencer i dansk produktion

Dårlig ledelse hæmmer produktiviteten

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

DANSK METALS BRUTTOLEDIGHED FORTSÆTTER MED AT FALDE

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Automatisering i industrien

Danske virksomheder er i EU's digitale top

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

Dansk industri står toptunet til fremgang

Mangel på smede og industriteknikere truer opsvinget i den danske industri

Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

MANGEL PÅ INDUSTRI TEKNIKERE KAN SÆTTE EN STOPPER FOR OPSVINGET

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene

FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019

15. Åbne markeder og international handel

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

DIGITALT SERVICETJEK. Otte virksomheder

FORTSAT LANGT MELLEM ARBEJDSLØSE METALMEDLEMMER

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

Digitalisering er en integreret del af rådgivervirksomhederne

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Brug for flere digitale investeringer

Kun få virksomheder anvender mange nye digitale teknologier

Virksomheder: 2018 står i digitaliseringens tegn

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danmark går glip af udenlandske investeringer

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Topledernes forventninger til 2018

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Større lyst til at investere hos fødevarevirksomhederne i 2018

Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem

Erhvervspartnerskabet for avanceret produktion

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE

STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder

Danske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Hvordan får vi Danmark op i gear?

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

4. Erhvervsinvesteringer

E-handel og eksport øger indtjeningen

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

ANALYSENOTAT Automatisering i erhvervslivet

FORSYNINGSVIRKSOMHEDER OPRUSTER FOR AT KLARE KLIMAUDFORDRINGER FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

TRÆK OG TENDENSER 2017 UDVIKLINGEN I DEN DANSKE METAL- OG MASKININDUSTRI

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Digitalisering af danske virksomheder

ARBEJDSLØSHEDEN I DANSK METAL FORTSÆTTER NEDAD

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Transkript:

FOR FÅ SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN SATSER PÅ NY TEKNOLOGI

ØKONOMISK ANALYSE For få små- og mellemstore virksomheder i industrien satser på ny teknologi Ny teknologi vil revolutionere industrivirksomhederne, som vi kender dem i dag, men de mindre danske industrivirksomheder halter efter og risikerer at blive tabere i denne industrielle revolution. Dansk Metal har i en ny undersøgelse bedt tillidsrepræsentanter i industrien vurdere deres arbejdsgivers parathed over for at indføre ny teknologi i produktionen. Hver femte tillidsrepræsentant vurderer, at de arbejder på en virksomhed, som i høj grad arbejder målrettet med at implementere ny teknologi. Derimod arbejder kun godt hver tiende på en virksomhed, der overhovedet ikke har dette fokus. Hovedkonklusioner - 20 pct. af Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien arbejder på en virksomhed, der i høj grad arbejder målrettet med at implementere ny teknologi. - Godt hver fjerde større virksomhed med mere end 100 arbejder målrettet med at implementere ny teknologi dette gælder kun godt hver tiende af de mindre virksomheder. - Tillidsrepræsentanterne vurderer, at ny teknologi fører til øget produktivitet, højere kvalitet i produktionen og større sandsynlighed for at udvide markedet i udlandet. - CNC-maskiner og CAD/CAM-programmering er mest udbredt i virksomhederne, mens dataopsamling/censorteknologi og robotløsninger vinder frem særligt i de større virksomheder. - Nyere teknologier såsom 3D-print og mere avanceret robotteknologi som binpickingsystemer er ikke så udbredt endnu, men forventes at gøre sit indtog de kommende år. - Danske industrivirksomheder er nogle af de mest digitaliserede og automatiserede i Europa, viser tal fra Eurostat. En undersøgelse blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien viser, at 88 pct. af alle tillidsrepræsentanter arbejder på en virksomhed, der har fokus på at implementere ny teknologi i virksomheden, hvoraf 20 pct. i høj grad arbejder målrettet med det, jf. figur 1. Det er imidlertid særligt de større virksomheder, som investerer i ny teknologi, mens de små og mellemstore virksomheder (SMV 1 ) hænger i bremsen. Kun 13 pct. af de adspurgte tillidsrepræsentanter, der arbejder for en SMV, vurderer, at virksomheden i høj grad arbejder målrettet med at implementere ny teknologi. Blandt de større 1 SMV angiver virksomheder med færre end 100. 1

virksomheder gælder dette 28 pct. af virksomhederne. I den anden ende af skalaen har 17 pct. af SMV erne overhovedet ikke fokus på at implementere ny teknologi det samme gælder for 5 pct. af de større virksomheder. Der er med andre ord potentiale for at langt flere virksomheder særligt SMV erne tager de nye teknologiske løsninger til sig. Figur 1. Arbejder din virksomhed målrettet med at implementere ny teknologi? Pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 I høj grad I nogen grad I begrænset omfang Overhovedet ikke I alt Tillidsrepræsentanter fra både SMV ere og større virksomheder deler den opfattelse, at ny teknologi især vil øge produktiviteten, øge kvaliteten af produktionen/produkter og føre til et udvidet marked i udlandet, jf. figur 2. Ny teknologi som for eksempel industrirobotter er med til at øge konkurrencekraften i danske industrivirksomheder, og det er en af årsagerne til, at det kan betale sig for flere og flere virksomheder at flytte produktionen tilbage til Danmark fra udlandet. Det viser en netop offentliggjort analyse udarbejdet af Dansk Metal. Tillidsrepræsentanterne fra de større virksomheder er generelt mere positive hvad angår teknologiens indvirkning på virksomheden. Eneste punkt, hvor tillidsrepræsentanterne fra de større virksomheder ser større udfordring end SMV erne, er i forhold til udviklingen i medarbejderstaben. 23 pct. af tillidsrepræsentanterne fra de større virksomheder vurderer, at ny teknologi vil føre til færre, mens det er 14 pct. af tillidsrepræsentanterne fra SMV erne der deler denne opfattelse. Omvendt vurderer henholdsvis 26 pct. af tillidsrepræsentanterne fra en SMV og 30 pct. af tillidsrepræsentanterne fra en større virksomhed, at ny teknologi vil føre til flere. Så selvom det forventes at implementering af ny teknologi vil føre til afskedigelser i nogle virksomheder, forventer flere tillidsrepræsentanter, at teknologien vil være med til at generere flere nye arbejdspladser. 2

Figur 2. Hvilken betydning vurderer du, at ny teknologi har/kan få for din virksomhed? Pct. Øget produktivitet Højere kvalitet Udvidet marked i udlandet Flere Udvidet marked i Danmark Færre Hjemtagning af produktion fra udlandet til Danmark Ingen betydning Ved ikke Udflytning af produktion fra Danmark til udlandet Andet 0 20 40 60 80 100 SMV +100 Anm: Tallene summer ikke til 100, da tillidsrepræsentanterne havde mulighed for at sætte flere krydser. Teknologiske tendenser i danske industrivirksomheder Dansk Metal har spurgt tillidsrepræsentanterne om, hvilke teknologier 2 der er etableret ude i de danske industrivirksomheder, og hvilke der endnu kun er taget i brug af de mest teknologiparate virksomheder. Det er i særlig grad CNC-maskiner, der allerede er implementeret. 44 pct. af de adspurgte tillidsrepræsentanter, der arbejder på en virksomhed med fokus på ny teknologi, har installeret en CNC-maskine, jf. figur 3. Herefter følger CAD/CAM-programmering, som er installeret i 35 pct. af virksomhederne. CAD/CAM-programmering bruges blandt andet til design af de emner, der produceres på CNC-maskinerne, og derfor er der en hvis sammenhæng mellem disse teknologier. Det bør nævnes, at omkring halvdelen af deltagerne i Metals undersøgelse arbejder i metal- og maskinindustrien, og derfor er det ikke overraskende at CNC-maskiner og CAD/CAMprogrammering er så relativt velimplementeret blandt undersøgelsens virksomheder, som tilfældet er. Derudover har CNC-teknologien været tilgængelig i flere årtier, og derfor er teknologien veludviklet, og har haft mange år til at brede sig til flere virksomheder. Herefter følger dataopsamling af produktionsdata ved for eksempel produktionsstop med videre samt proces- og svejserobotter. I modsætning til CNC-maskiner og CAD/CAM-programmering, som både er velimplementeret i de mindre og i de større virksomheder, så er der markant forskel på, hvilke virksomheder der anvender teknologier som dataindsamling af produktionsdata og procesrobotter. 2 For yderligere information om hvad diverse teknologier mere konkret bruges til, kan teknologisk instituts hjemmeside være nyttig: http://www.teknologisk.dk/ydelser/industriel-produktion-og-udvikling/22831 3

43 pct. af de større virksomheder anvender dataopsamling af produktionsdata, mens det kun gælder for 21 pct. af SMV erne. Tilsvarende har 39 pct. af de større virksomheder installeret procesrobotter, mens det kun gør sig gældende for 16 pct. af SMV erne. Det er givet, at flere af de mindre virksomheder ikke har eller kun har et meget lille produktionsapparat, og derfor i mindre grad har mulighed for at opsamle produktionsdata. Det ændrer dog ikke ved, at når kun hver femte virksomhed anvender dataopsamling i produktionen, så er der et uudnyttet potentiale, og mange virksomheder kunne formentlig med fordel optimere deres produktion blot ved at anvende denne eller en anden teknologi. Tilsvarende anvender kun omkring hver sjette SMV procesrobotter, samtidig med at 8 pct. af tillidsrepræsentanterne vurderer, at det kan blive relevant inden for den nærmeste fremtid. Der er dermed meget der tyder på, at SMV erne endnu venter med at investere i robotteknologi, selvom teknologien er så fremskreden, at mange SMV ere allerede har automatiseret store dele af produktionen. Figur 3. Hvilke typer teknologi er allerede implementeret / kunne du forestille dig blive implementeret på din virksomhed inden for de kommende 2 år? De mest etablerede teknologier i danske industrivirksomheder. 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Sensorer integreret i produktionslinjer Svejserobotter Procesrobotter Dataopsamling af produktionsdata* CAD/CAMprogrammering CNC-maskiner Er implementeret Kan blive implementeret inden for de kommende 2 år Hverken eller Ved ikke Anm.: *Dataopsamling af produktionsdata såsom driftstop, køretid, stopkoder etc., **Anvendelse af nye former for materiale (fx nyt materiale dannet ved hjælp af nanoteknologi), ***Plukning-/binpickingsystemer (lokalisering og plukning af emner). De akkumulerede søjler angiver, hvor mange procent af tillidsrepræsentanterne der har hørt om den enkelte teknologi, og som samtidig arbejder på en virksomhed, der (i høj grad, i nogen grad eller i begrænset omfang) har fokus på implementering af ny teknologi. Tallene summerer ikke til 100, da tillidsrepræsentanterne havde mulighed for at sætte flere krydser. Blandt de teknologier som færre tillidsrepræsentanter har hørt om, og som selvsagt kun er implementeret i få virksomheder findes flere nyere teknologier som fx 3D-print, binpickingsystermer og anvendelse af nye materialer såsom materialer baseret på nanoteknologi. 4

De seneste år er snakken især gået om udviklingen af 3D-print, og hvilken betydning det kan få for brancher som for eksempel containerbranchen. 3D-printteknologien er dog endnu i en relativ spæd udviklingsfase, og derfor er det ikke overraskende, at mange virksomheder endnu ikke har investeret i en 3D-printer. Over halvdelen af de adspurgte tillidsrepræsentanter har hørt om 3D-print, men det er endnu kun 10 pct. af virksomhederne, der har implementeret teknologien, jf. figur 4. 5 pct. af tillidsrepræsentanterne arbejder på en SMV, der har investeret i en 3D-printer, mens andelen er 15 pct. blandt de større virksomheder. I modsætning til flere af de øvrige teknologier er der relativt mange 9 pct. af de adspurgte tillidsrepræsentanter der forventer, at virksomheden, de arbejder på, vil investere i en 3D-printer inden for de kommende 2 år. Det er derudover en interessant betragtning, at 27 pct. af tillidsrepræsentanterne, der arbejder på en SMV, hverken har installeret 3D-print, eller forventer at der investeres i det inden for den nærmeste fremtid. 3D-printteknologien er med andre ord ikke nået til et stadie, hvor de mindre virksomheder har kendskab til, eller ser muligheder i at investere i teknologien. Nogle af de andre teknologier som for eksempel plukning-/binpicking-systermer er ikke så udbredt, og det kan skyldes, at teknologien endnu ikke er udviklet til at håndtere mere komplicerede opgaver. Derfor er der kun få virksomheder, der har valgt at investere i teknologien sandsynligvis også fordi den avancerede teknologi giver udslag i en højere pris. Figur 4. Hvilke typer teknologi er allerede implementeret / kunne du forestille dig blive implementeret på din virksomhed inden for de kommende 2 år? De mindst etablerede teknologier i danske industrivirksomheder. 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Anvendelse af nye materialer** Lasersvejsning CT-scanning af emner Plukning- /binpickingsystemer*** Robotbaseret montage 3D-print Er implementeret Kan blive implementeret inden for de kommende 2 år Hverken eller Ved ikke Anm: Se figur 3. Med indførelsen af ny teknologi i virksomhederne stilles der også nye krav til medarbejdernes kompetencer. Særligt vurderer Dansk Metals tillidsrepræsentanter især dem fra større virksomheder, at der fremover vil være behov for at ansætte medarbejdere inden for 5

softwareudvikling og digital kvalitetssikring, jf. figur 5. Derudover vil der fortsat være behov for at ansætte industriteknikere og andre faglærte, der kan betjene CNC-maskiner samt medarbejdere til indkøring af robotter. For sidstnævnte er behovet mest udbredt blandt de større virksomheder, hvor 40 pct. af tillidsrepræsentanterne vurderer, at der inden for de næste par år vil være behov for at ansætte nye medarbejdere, der har kompetencerne til at indkøre nye robotter. Dette gør sig kun gældende for 22 pct. af tillidsrepræsentanterne fra SMV ere. Figur 5. Inden for hvilke arbejdsområder vurderer du, at virksomheden har behov for nye kompetencer i de kommende 2 år for at udnytte krav og muligheder i ny teknologi? Softwareudvikling og programmering Digital kvalitetssikring og dokumentation Betjening af CNC-maskiner Indkøring af nye robotter IT-sikkerhed Rekonstruktion af produktionsdata* Ved ikke Integration af 3D-print i produktionen Ingen Andet 0 10 20 30 40 50 +100 SMV Anm.: * Rekonstruktion af produktionsdata, herunder maskintegninger og andet datagrundlag til CADprogrammering. Tallene summerer ikke til 100, da tillidsrepræsentanterne havde mulighed for at sætte flere krydser. Danske industrivirksomheder har et relativt højt digitaliserings- og automatiseringsniveau sammenlignet med nordeuropæiske lande. 20 pct. af de danske industrivirksomheder er på, hvad man kan betegne som et avanceret niveau, kun overgået af Finland med 21 pct. og Tyskland med 25 pct., jf. figur 6. Dertil er Danmark det land, hvor færrest 23 pct. af industrivirksomhederne har et lavt digitaliserings- og automatiseringsniveau. Det er markant færre end lande som Finland og Sverige, hvor 40 pct. af industrivirksomhederne i begge lande har et lavt digitaliserings- og automatiseringsniveau. 6

Figur 6. Digitaliserings- og automatiseringsniveau i industrivirksomheder i udvalgte europæiske lande, pct. 100% 20 21 20 17 11 90% 25 14 17 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 57 23 39 40 Anm.: Data stammer fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Eurostat. Grundet beskedne svarprocenter og anden usikkerhed skal resultatet i figuren tolkes med forbehold. Kilde: Eurostat og Iris Group, Digitalisation and automation in the Nordic manufacturing sector Status, potentials and barriers. Produktivitetsudviklingen i Danmark har længe været under skarp kritik, da den danske produktivitetsvækst er lavere end flere af de lande, Danmark normalt sammenlignes med. Dansk industri er imidlertid ikke årsag til den svage produktivitetsvækst, da de danske industrivirksomheder har formået at hæve produktiviteten kontinuerligt de seneste år, hvilket givetvis kan tilskrives danske industrivirksomheders evne til at tilpasse sig den teknologiske udvikling. Der er dog ikke plads til at læne sig tilbage og skumme fløden. Den internationale konkurrence skærpes konstant, og derfor er det afgørende, at særligt SMV erne får øjnene op for de muligheder, ny teknologi giver, så de bliver mere konkurrencedygtige og dermed får mulighed for at vokse sig større. Boks 2. Om undersøgelsen Dansk Metal har i perioden 7.- 21. april 2016 gennemført en elektronisk rundspørge blandt 1.076 industri tillidsrepræsentanter i Dansk Metal. Af dem har 609 deltaget i hele undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 57 pct. Yderligere oplysninger og kommentarer 54 26 30 53 49 33 47 40 42 39 Danmark Finland Island Norge Sverige Tyskland Storbritannien EU-28 Lavt niveau Basalt niveau Avanceret niveau 27 56 7

Thomas Søby Cheføkonom, Dansk Metal thso@danskmetal.dk 30 83 10 71 Jens Dissing Munk Pressechef, Dansk Metal jedm@danskmetal.dk 30 17 88 74 Mikkel Skydsgaard Økonom, Dansk Metal misk@danskmetal.dk 60 64 38 12 8