- Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram

Brugerdreven innovation - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram

> Brugerdreven innovation - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Publikationen kan hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens Hjemmeside: http://www.fist.dk ISBN (internet): ISBN-13: 9788792081001 ISBN-10: 87-92081-00-2 Tryk: Grefta Tryk A/S Oplag: 750 Telefon: 3544 6200 Fax: 3544 6201

> Brugerdreven innovation - Baggrundsrapport til et strategisk forskningsprogram Forsknings- og Innovationsstyrelsen December 2006

Indhold > Resumé 5 Arbejdsgruppens anbefalinger 5 Forord 6 Arbejdsgruppen og dens kommissorium 6 Hvorfor forskning i brugerdreven innovation? 7 En international ambition 8 Det danske udgangspunkt 8 Internationale erfaringer 8 Hvad bør der forskes i? 11 Forskningens organisering 14 Samspil med omverdenen 14 Fagområderne og deres bidrag 16 Det interdisciplinære spændingsfelt 16 Succeskriterier 19

Resumé > Arbejdsgruppens anbefalinger En forskningsindsats i international klasse: Der findes forskningsmiljøer i Danmark med gode traditioner for brugerinvolvering, som en strategisk forskningsindsats bør bygge på for at nå verdensklasse. Det, der er brug for, er sammenhæng, både på tværs af fag og nationalt. Der er et window of opportunity for at gøre sig gældende med strategisk forskning i verdensklasse inden for brugerdreven innovation, men feltet er i rivende udvikling, så det er nu vi skal gribe chancen, ikke om to år. Det er essentielt at forskningsindsatsen har en høj international ambition. Det bør opnås gennem stærke alliancer med udenlandske forskningspartnere og en tydelig indsats i forhold til internationale konferencer og tidsskrifter. Ansøgere bør sandsynliggøre, at begge dele er muligt. Der er behov for forskning i: Hvordan opstår og støttes innovation hos brugere? Hvilke vilkår kan støtte brugerdreven innovation i virksomheder og organisationer? Hvordan støttes en brugerdreven innovationsproces metodisk? Hvilken pædagogik understøtter uddannelse af innovatorer? Forskningens samspil med omverden: Ansøgere bør argumentere for, hvordan de planlægger at skabe og fastholde dialog med omverdenen; hvordan de gør forskningen 'brugerorienteret'. Ansøgere bør forholde sig til, hvordan indsatsen kan bidrage til en styrket kandidatuddannelse, også selvom Det Strategiske Forskningsråd ikke direkte støtter uddannelse under PhD-niveau. Tværfaglig organisering: Det bør være et krav, at strategiske forskningsmiljøer inden for brugerdreven innovation kombinerer humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning med erhvervsøkonomi og teknisk/designmæssige udviklingsdiscipliner Ansøgere bør argumentere for, hvordan de vil opnå og udvikle det tværfaglige samspil. Fysisk samlokering vil være en væsentlig fordel, men det er forskningsledelse og kvaliteten i den måde forskerne bringes sammen på, der er afgørende. Man kan forestille sig, at der udbydes netværksmidler, som kan søges til center-forberedende aktiviteter. Succeskriterier for forskningsindsatsen: Relevans: Forskningsindsatsen bør i sig selv være brugerdrevet, dvs. udfolde sig i stadigt samspil med private og offentlige virksomheder, uddannelse og samfundet, og den bør angribe relevante samfundsudfordringer. Effekt: Forskningsindsatsen bør producere innovative resultater, gavne innovationsprocesser i private og offentlige virksomheder, påvirke uddannelsessystemet og udvise samfundsnytte. Forskningshøjde: Forskningens resultater kombinerer det bedste fra humanistisk, erhvervsøkonomisk og designmæssig/teknisk forskning i interdisciplinært samspil. 5

Forord > Som et led i regeringens globaliseringsstrategi, skal der oprettes et program for brugerdreven innovation. Programmet består af to dele - en forskningsdel og en projektdel. Det Strategiske Forskningsråd er ansvarlig for udmøntning af forskningsdelen i overensstemmelse med de normale procedurer for strategiske forskningsprogrammer. Udgangspunktet er ambitionen om at udvikle et nyt sammenhængende og tværfagligt forskningsmiljø, der kan skabe forskningsresultater inden for brugerdreven innovation af meget høj international standard - gerne med inddragelse af internationale kompetencer og i samarbejde med internationale forsknings- og uddannelsesmiljøer. Arbejdsgruppen og dens kommissorium I slutningen af september 2006 nedsatte Forsknings- og Innovationsstyrelsen en arbejdsgruppe bestående af eksperter inden for forskningsområdet. Arbejdsgruppen skulle inden udgangen af året udarbejde et fagligt grundlag, som Det Strategiske Forskningsråd efterfølgende kunne bruge, som grundlag for at opslå et strategisk forskningsprogram for brugerdreven innovation. Arbejdsgruppen blev sammensat af: Professor Jacob Buur, Syddansk Universitet (formand) Adjunkt Lars Bo Jeppesen, Copenhagen Business School Professor Anders Drejer, Aarhus School of Business Professor Kirsten Hastrup, Københavns Universitet Professor Ton Otto, Århus Universitet Lektor Ellen Christiansen, Ålborg Universitet Centerleder Thomas Binder, Kunstakademiet Arkitektskole Seniorkonsulent Anne Kirah, Microsoft og 180 Academy Ifølge arbejdsgruppens kommissorium skulle oplægget beskæftige sig med: Problemstillinger inden for brugerdreven innovation, hvor der vil være et samfundsmæssigt og erhvervsmæssigt perspektiv i at udvikle ny forskning og opbygge et tværfagligt forskningsmiljø. Nye forskningsfelter. Arbejdsgruppen skal især have fokus på nye aspekter af brugerdreven innovation forstået som innovation, der bygger på systematisk arbejde med ikke-erkendte og uformulerede behov hos brugerne. Det betyder, at det især vil være interessant at pege på nye mulige forskningsfelter, som vedrører, hvordan produkter og serviceydelser kan gøres mere relevante for brugerne (herunder inddragelses- og kortlægningsmetoder, f.eks. via nettet). Internationale erfaringer fra tværfaglige forskningsmiljøer, der involverer erhvervsøkonomi, erhvervsantropologi, etnologi, teknologiudvikling, ingeniørvidenskab, design og psykologi. I overvejelserne skulle endvidere indgå, at forskningsmiljøet skal bidrage til forskeruddannelse og formidling og anvendelse af viden i uddannelser inden for området. Arbejdsgruppen samledes på 4 heldagsmøder og inviterede på det ene af dem interessenter fra erhvervslivet til at bidrage med synspunkter på arbejdet. 6

Hvorfor forskning i brugerdreven innovation? > Samfundsudviklingen har gjort, at der er kommet langt flere muligheder for at skabe nye produkter og tjenesteydelser. Samtidig er den massekultur, hvor forskellige samfundsgrupper har efterspurgt nogenlunde stabile produkter og kvaliteter blevet afløst af en ny og anderledes flygtig kultur, hvor grupper og enkeltpersoner vælger deres identitet i et komplekst spil, der også omfatter de varer, de efterspørger. Industri og samfund står i langt højere grad end tidligere over for valg af visioner, strategi og virkefelt, der ikke er en simpel konsekvens af økonomiske, politiske eller teknologiske muligheder. Der er behov for nye modeller for innovation, og indsigt i nuværende og fremtidige brugerværdier er blevet en vigtig forudsætning for succes. Parallelt med at vi får nye teknologiske muligheder, sker der en forskydning i, hvad vi opfatter som et produkt fra en materiel genstand til en kompleks sammenhæng mellem fysiske frembringelser, immaterielle goder, services og organisationsformer med vægt på en samlet brugeroplevelse. Under disse vilkår er traditionelle former for markedsundersøgelse ikke tilstrækkelige til at opdage, hvad bestemte grupper efterspørger. Innovation må omfatte en åben udforskning og dialog om nye muligheder mellem nøgleaktører i udviklingsorganisationen og fremtidige brugere. Forundersøgelsen bliver i sig selv til forskning som man kan se af den voksende brug af konsulentvirksomheder, der kombinerer trendforskning med kundenære undersøgelser af nye markedsmuligheder, og af de større virksomheders satsning på brugerstudier og visionslaboratorier. Der er en større opmærksomhed om det innovationspotentiale, der findes hos brugerne selv, men der mangler viden om, hvordan dette kan inddrages i udvikling hos producentvirksomheder og serviceorganisationer, ligesom der savnes viden om, hvorledes disse tiltag kan implementeres i offentlige services. Brugerdreven innovation er en tilgang til udvikling af nye produkter, services og organisationsformer, der bygger på en grundlæggende, dialogbaseret udforskning af fremtidige brugeres praksis og behov. Brugere skal her forstås bredt som forbrugere, kunder, virksomheder, borgere, samarbejdsparter: alle som anvender, hvad der er udviklet og produceret af andre eller af dem selv. Dialog er ikke blot samtale, men aktiv deltagelse, og praksis skal forstås som brugernes levede liv. Vidensprocesser står centralt i brugerdreven innovation: synliggørelse af implicit viden, omsætning af eksisterende viden så den kan anvendes, overførsel af viden mellem forskellige fagfelter, brydning af traditionelle tankemønstre og af den måde vi identificerer problemer på. En satsning på brugerdreven innovation kræver derfor praksisorienteret grundforskning, som samler flere discipliner med deres egne vidensstilarter og metoder. I kraft af Danmarks tradition for flade hierarkier og åben, skandinavisk ledelsesstil har vi et godt udgangspunkt for at gøre brugerdreven innovation til et særkende for private virksomheder, for offentlige institutioner og deres borgerservice. Set som en demokratisk tilgang er brugerdreven innovation både en overordnet værdi og en central og effektiv metode. Forskning og vidensdeling kan samle større kreativitet til at opnå de centrale mål med brugerdreven innovation, nemlig forbedring af livskvalitet og bæredygtig samfundsudvikling. 7

En international ambition > Den store internationale opmærksomhed på brugerdreven innovation kommer ikke mindst fra USA, hvor store virksomheder med en lang og stærk tradition for at arbejde med teknologidrevet innovation søger nye veje til fornyelse. På forskningsfronten er universitetsmiljøerne i USA og i andre store lande gennem mange år vænnet til at tænke innovation fra teknologisiden, så her er der for indeværende ikke meget inspiration at hente for virksomheder, der vil eksperimentere med en brugerdreven tilgang. Danske virksomheder og institutioner er gennemgående mere orienterede mod deres brugere, og i danske forskningsmiljøer er der en tradition for tværfaglighed og brugerorientering, der giver en dansk forskningsindsats inden for brugerdreven innovation særligt gode muligheder for også at gøre sig gældende internationalt. Det danske udgangspunkt I Danmark har vi en 30-årig tradition for forskning i brugerinddragelse i eksperimentel systemudvikling (participatory design) i miljøer inden for datalogi og informationsvidenskab i Aarhus, Aalborg, Roskilde og siden på IT Universitetet. Syddansk Universitet og Danfoss har udviklet en tilsvarende forskningskompetence for det industrielle område. At den dansk/skandinaviske tilgang er højt respekteret i udlandet ses f.eks. af, at den populært går under betegnelsen the Scandinavian Approach. Forskningsområdet innovationsledelse er som fagfelt først ved at modnes, men her er Handelshøjskolerne i København og Aarhus godt med internationalt set, særligt inden for udvalgte brancher (fødevarer, automatisering) og mht. måling af organisationers innovative kapabilitet. På grund af Danmarks størrelse har forskerene skabt et særligt fokus på virksomhedernes eksterne relationer. Ålborg Universitet bidrog til forskningen inden for brugerrelationer (user-producer interaction) allerede i 1980'erne, og de senere år har handelshøjskolemiljøerne etableret forskning inden for brugerdreven innovation med udgangspunkt i von Hippels lead-user metode og konsumentadfærdsstudier. Her er der potentiale for at blive førende i Europa. De antropologiske forskningsmiljøer i Aarhus og København har en stærk tradition for etnografisk feltarbejde og beskæftiger sig med kultur- og samfundsudvikling i et komparativt perspektiv. Innovations- og brugerforskning er relativt ny, men bygger på en længere tradition for studier af kulturforandring og kreativitet, materiel og visuel kultur, samt organisationer og sociale processer. Gennemgående findes der relevante danske forskningsmiljøer, men de er små og spredt ud både nationalt og på forskellige fagdiscipliner. Miljøerne har hver især gode internationale relationer og tradition for samarbejde med virksomheder og offentlige myndigheder. De virksomhedsrepræsentanter, arbejdsgruppen har rådført sig med, var meget tydelige i deres anbefaling af, at et forskningsmiljø skal have en ambition om at blive internationalt førende: Et miljø der bidrager til verden og ikke blot til danske virksomheder. Internationale erfaringer Selve det at studere brugere for at udvikle produkter, der passer til brugernes behov, er ikke nyt. Xerox PARC gennemførte pionerarbejde på dette felt ved at ansætte en lille gruppe antropologer i 1980 erne. I Skandinavien begyndte forskere allerede i 1970 erne at involvere brugere og fagforeninger i eksperimentel udvikling af ITsystemer. Tilsvarende har forskere inden for det erhvervsøkonomiske område arbejdet med at opsøge lead users og kanalisere deres ideer ind i virksomheder. Det, der er 8

> nyt, er en systematisk sammenknytning af brugerstudier med forretningsskabelse og produktudvikling til brugerdreven innovation. Det er også nyt, at kunder udnytter IT til at danne samarbejde i horisontale netværk uden om producenter og skaber egen udvikling på tværs. IBM for eksempel har justeret sine forretningsmodeller til at udnytte open source software udviklet i communites af brugere, og computerspil-producenter høster tilsvarende fordelene ved brugerudviklede innovationer. Der opstår nye konferencer som EPIC (Ethnographic Praxis in Industry Conference), der viser, at feltet i øjeblikket bliver drevet frem af store amerikanske virksomheder som Intel, Pitney Bowes og Microsoft, mens universitetsmiljøerne kun er sparsomt repræsenterede. Konferencen viser en kløft mellem antropologer i industrien, der fremskaffer viden om brugere og udleder innovation vectors i korte, koncentrerede teamstudier, og akademikere, der er vant til lange, individuelle feltstudier med tid til at udvikle begreber og teori. I Danmark har vi allerede i et par år haft et netværk af designantropologer, der søger at bygge bro mellem antropologer i virksomheder og i forskning. Kort sagt: Danmark har en konkurrencefordel og en reel mulighed for at gøre sig gældende ved en helhjertet og fokuseret satsning på området. Arbejdsgruppens anbefalinger: Der findes forskningsmiljøer i Danmark med gode traditioner for brugerinvolvering, som en strategisk forskningsindsats bør bygge på for at nå verdensklasse. Det, der er brug for, er sammenhæng, både på tværs af fag og nationalt. Der er et window of opportunity for at gøre sig gældende med strategisk forskning i verdensklasse inden for brugerdreven innovation, men feltet er i rivende udvikling, så det er nu vi skal gribe chancen, ikke om to år. Det er essentielt, at forskningsindsatsen har en høj international ambition. Det bør opnås gennem stærke alliancer med udenlandske forskningspartnere og en tydelig indsats i forhold til internationale konferencer og tidsskrifter. Ansøgere bør sandsynliggøre, at begge dele er muligt. 9

> Brugerdreven innovation i virksomheder Pitney Bowes: En brugerdrevet forskningsafdeling Den amerikanske industrivirksomhed Pitney Bowes, der i årtier har været førende inden for frankeringsmaskiner og anden kontorteknologi, har i de senere år stillet spørgsmålstegn ved sin egen innovationsstrategi. Virksomhedens forskningsafdeling, der traditionelt var teknologiorienteret, har været igennem en større organisationsudvikling, så den nu er brugerorienteret på to måder: Eksternt involverer den virksomhedens nuværende og potentielle brugere i at udvikle nye produkter og services med afsæt i resultater fra teknologilabs. Og internt har den udviklet et samspil med produktdivisionerne, der sikrer at forskningsafdelingens resultater passer med forretningsenhedernes forventninger. www.businessinnovationinsider.com/2005/11/pitney_bowes_and_customercente.php Intel Corporation: Antropologer i hver division Computerchip-producenten Intel har indenfor de senere år ansat over 100 antropologer og sociologer til at studere, hvordan mennesker håndterer teknologi i deres liv. At forskningsafdelingen People & Practices har fået indflydelse, kan ses af at topledelsen omorganiserede forretningsdivisionerne, så de nu bærer navne efter brugerbehov, snarere end produkter: Digital Home, Digital Health, Mobile Lifestyle osv, og hver division har sin egen gruppe af humanister. Intel er ikke på vej ind i produktbranchen, men søger gennem brugerstudier at få greb om, hvilke teknologier (f.eks. chipsæt) Intels kunder - IT-producenterne - vil efterspørge i fremtiden. LEGO: Voksne fans med til at udvikle Mindstorms Lego udviklede og testede den nyeste version af Lego Mindstorms (2006) med hjælp fra Lead Users som udviklerne fandt frem til i online community et Adult Fans of Lego. Lego benytter nu denne og relaterede metoder som en central strategi i udviklingen af andre nye produkter. www.wired.com/news/culture/0,69946-0.html?tw=wn_tophead_1 ReD Associates: Brugerstudier som konsulentforretning I løbet af halvandet år er den københavnske konsulentvirksomhed ReD Associates vokset til 32 ansatte: Antropologer, etnologer og sociologer, der sammen med et netværk af researchere i det meste af verden undersøger brugere for store danske og internationale koncerner som Intel, Samsung, Adidas, Novo, og LEGO. Med udgangspunkt i etnografiske observationer udvikler virksomhedens designere nye koncepter i form af produkter, services, forretningsmodeller og politiske anbefalinger. www.redassociates.dk 10

Hvad bør der forskes i? > Globaliseringen, med overflod af varer og information, gør behovet for personlig meningsfuldhed, overskuelighed, og tid til at være sig selv presserende. Det kalder på kritisk revision af produktionsparadigmets fokusering på innovation gennem produktion af ting og ydelser til et marked. Innovation sker i høj grad i anvendelsen af tingen eller ydelsen. Derfor er der brug for forskning i, hvordan mennesker giver mening til ting og information og hvordan det kan bringes i samklang med innovation. Samfundet er i almindelighed indstillet på, at innovation følger af videnskab. Forskningen i brugerdreven innovation skal være med til at påvirke denne opfattelse. For at kunne åbne for et nyt innovationsparadigme må forskningen i brugerdreven innovation selv følge en ny bevægelsesretning, så den ikke først studerer fænomener, dernæst fortolker så andre kan vælge at tage den nye indsigt i anvendelse. Forskningen må ud der, hvor innovationen sker, og indsigten må cirkuleres umiddelbart på anvendelsesniveauet. Forskerne må opsøge brugere, engagere sig i udviklingsprocesserne på fabrikker og kontorer, og være aktive i de undervisningssituationer, hvor ingeniører, arkitekter og dataloger uddannes. Brugerdreven innovation sker i dag i netværk, og der er behov for forståelse af dynamikkerne i disse spontane netværk og af, hvorledes sådanne netværk bedst fostres og plejes. Forskerne må vende vrangen ud på det tilsyneladende og selvfølgelige og finde de afgørende funktionelle, æstetiske og etiske værdier i samspillet mellem adfærd, artefakter, situation og miljø, der hvor brugerdrevet innovation trives. I de tilfælde, hvor brugerdrevet innovation finder sted, hvad er da relationen mellem den, der finder på nyt, netværket og så det nye? Viden om brugerdreven innovation udbredes hurtigst gennem de relevante dele af uddannelsessystemet, hvorfor forskning i brugerdreven innovation må identificere en brugerdrevet innovationspædagogik. Hvad er det i uddannelsessystemet i dag, som virker hæmmende for innovativ indstilling, hvad virker fremmende, og hvilke strukturelle ændringer er nødvendige? Først og sidst må forskningen i brugerdreven innovation være problem- og løsningsorienteret. Det er oplagt, at lade den tage udgangspunkt i væsentlige og vanskelige samfundsudfordringer. Som eksempler kan nævnes energibesparelse, arbejdskraftmangel og den voksende mængde ældre borgere, problemer, som går på tværs af brancher og serviceudbud, og som angår alle mennesker. At gøre det giver samtidig mulighed for at stille fundamentale spørgsmål til forksningen selv: Kan forskning være brugerorienteret? Og innovativ? Arbejdsgruppen har sammenfattet disse synspunkter i det følgende skema. 11

> Praksis Forskning Interessenter Resultater Innovativ brug Innovativ virksomhed Innovationsprocesser Innovationsuddannelse Innovativ forskning Hvordan opstår og støttes innovation hos brugere? Grundlaget for innovation og social-kulturel forandring Innovation i historisk perspektiv Innovation i netværk, user communities Hvilke vilkår støtter brugerdreven innovation? Forretningsdynamik (en slags ny værdi-kæde-teori) Innovationsledelse Organisation Hvordan støttes brugerdreven innovation metodisk? Studier af brugere og praksis Omsætte studier til (forretnings)koncepter Brugerdeltagelse i designarbejde Ledelse af tværfaglig innovationsproces Hvilken pædagogik understøtter inovation? Viden om mennesker og trends ift. teknologi og innovation Kan forskning i sig selv være innovativ? Konkrete, banebrydende eksperimenter i brugerdreven innovation Både samfundet i bred forstand og virksomheder der skal produktudvikle Virksomheder, som vil forstå den forretningsmæssige dynamik Virksomheder, der udvikler produkter og services Offentlige virksomheder og institutioner Uddannelsesmiljøer, der skal danne og uddanne innovatorer Samfundet i bred forstand Forskningsmiljøer Teoretisk indhold til iværksætter-retorikken En grammatik for brugerdreven innovation Rammebetingelser for beslutning vedr. brugerdreven innovation Principper og metoder Pædagogik der udvikler innovation også i akademiske uddannelser Løse vanskelige samfundsproblemer Nyttiggøre uudnyttede teknologier Arbejdsgruppen anbefaler forskning i: Hvordan opstår og støttes innovation hos brugere? Hvilke vilkår kan støtte brugerdreven innovation i virksomheder og organisationer? Hvordan støttes en brugerdreven innovationsproces metodisk? Hvilken pædagogik understøtter uddannelse af innovatorer? 12

> Projekter i brugerdreven innovation University of Art & Design Helsinki: At blive længere på arbejdsmarkedet I et EU forskningsprojekt Active @Work har finske designforskere arbejdet tæt sammen med grupper af offentligt ansatte i fysisk krævende job som rengøringsassistenter og skolebetjente for at afdække hvordan disse grupper kan blive længere på arbejdsmarkedet. Med bruger-orienterede designmetoder har de vist hvordan de ansatte selv kan skabe innovation omkring ændrede arbejdsomgivelser og ny teknologi som kan gøre jobbene attraktive også for ældre medarbejdere. www.uta.fi/tyt/kkp/projektit/activeatwork/index.php Aalborg Universitet: Feedback til brugerne om deres elforbrug FEEDBACK projektet har som formål at udvikle og teste nye koncepter for elselskabernes kommunikation til husholdningerne om deres elforbrug på slutforbrugsniveau. I projektets online-feedback del er konceptudviklingen foregået på basis af designworkshops med 8 familier. Realiseringen sker i partnerskab mellem tekniske konsulenter, et hardware og et software firma samt et elforsyningsselskab. Prototyperne aftestes af 120 familier i et år og effekten måles i forhold til en kontrolgruppe. Der er således tale om brugerdrevet innovation på to niveauer: Konceptet for feedback er i første omgang udviklet af slutbrugere, og det er slutbrugere, som foretager aftestningen af prototyperne. www.akf.dk/feedback 13

Forskningens organisering > Forskning i brugerdreven innovation skal afdække nye betingelser, nye arbejdsformer og nye muligheder for innovation i virksomheder og institutioner, der selv befinder sig i hurtig forandring. En sådan forskning kræver en tværfaglig indsats, der kombinerer indsigter og metoder fra en række faglige miljøer inden for humaniora, samfundsfag, design og teknik, med involverende og forandringsorienterede forskningsindsatser, der engagerer den viden og de erfaringer, der skabes blandt den brugerdrevne innovations praktikere. Dette gør det nødvendigt at kombinere ikke blot faglighed, men også menneskesyn og forskningsmetoder for at opnå relevante og banebrydende resultater. Eksempelvis er forskning i metoder for brugerstudier afhængigt af viden om feltet, om organisationen, der vil bruge metoderne og om den type innovation, der fokuseres på. Forskningen må her betjene sig af en kombination af studier af virksomhedspraksis (f.eks. deltagende observation), aktionsforskning (eksperimenter i konkrete projekter) og sammenlignende studier på tværs af flere projekter og organisationer. Generelt gælder det, at spørgsmålet om integration af viden og handlemuligheder mellem forskellige deltagere i brugerdrevet innovation er af mindst lige så stor betydning som spørgsmålet om, hvordan ny viden indhentes. Det er en særlig udfordring for forskningen at identificere og følge potentialer for brugerdreven innovation på tværs af og i møderne mellem etablerede institutioner og organisationer. Der er således meget, der tyder på, at muligheder for brugerdreven innovation især opstår i åbne samarbejder f.eks. mellem virksomheder med komplementære produkter eller i netværk mellem virksomheder, organisationer og videnscentre. Samspil med omverdenen En forskning, der skal styrke og udvikle virksomheder og institutioners kapacitet for brugerdreven innovation, kan kun udvikle sig, hvis den er i konstant dialog med interessenter: studerende, andre forskere, aftagere, offentligheden. For virksomheder og institutioner er det vigtigt, at en samlet forskningsindsats er synlig og kommunikerende, og at forskningsmiljøer tilbyder muligheder for kontakt også med den internationale udvikling på området. Et forskningsmiljø må ikke lukke sig om sig selv, men skal tværtimod aktivt søge samspil med eksterne interessenter omkring videnudveksling og projektsamarbejder, og med andre universitetsmiljøer, der i varierende grad kan inddrages i faglige samarbejder. Erhvervs-PhD ordningen er et godt eksemple på samarbejde. 14

> Kontakten til studerende og undervisning er særlig vigtig, da det ofte er gennem nye, veluddannede medarbejdere, at viden spredes til virksomheder og organisationer. Der er gode grunde til at tænke kandidatuddannelse ind i forskningen tidligt. En udmelding fra virksomhedssiden var: Vi har brug for medarbejdere med disse kundskaber! For forskningsmiljøet selv er det også vigtigt, at der findes en fødelinie til PhDuddannelsen, og at specialestuderende kan fungere som en kreativ og engageret forskningsressource. Arbejdsgruppens anbefalinger: Ansøgere bør argumentere for, hvordan de planlægger at skabe og fastholde dialog med omverdenen; hvordan de gør forskningen 'brugerorienteret'. Ansøgere bør forholde sig til, hvordan indsatsen kan bidrage til en styrket kandidatuddannelse, også selvom Det Strategiske Forskningsråd ikke direkte støtter uddannelse under PhD-niveau. Samspil med virksomheder og uddannelse Danish User-Centred Innovation Lab: Virksomheder som medlemmer DUCI Lab er et godt eksempel på, hvordan forskere kan udvikle viden gennem samarbejde med en kreds af virksomheder. DUCI blev oprettet på Copenhagen Business School i 2005 efter amerikansk mønster og i samarbejde med professor von Hippel fra MIT. Laboratoriet samler seks danske virksomheder (Danisco, NovoNordisk, IO Interactive, Bang & Olufsen, Coloplast og Lego) til 2-3 to-dages workshops om året med indlæg og erfaringsudveksling. I de mellemliggende perioder gennemfører virksomhederne aktiviteter inspireret af forskernes indlæg og rapporterer om deres erfaringer på den følgende workshop. Forskerne tager på besøgsrunde i virksomhederne forud for hver workshop for at koordinere oplæg og diskussionstemaer. Målet for DUCI er at identificere best practice inden for ledelse af brugercentreret innovation og at sprede den viden til gavn for andre danske virksomheder. www.duci.dk IT Product Design: Kandidatstuderende som forskningsassistenter IT Product Design er en IT-Vest-uddannelse på Syddansk Universitet, der konsekvent optager tværfaglige og internationale hold af kandidatstuderende. Det er designere, ingeniører, antropologer, sproguddannede og erhvervsøkonomer, der uddanner sig indenfor brugerorienteret design i blandede teams. En stor del af undervisningen foregår som projekter indenfor forskernes egne temaer og i samarbejde med virksomheder. Hvis forskerne bliver interesserede i f.eks. legepladser, kan de studerende hurtigt sprede sig ud og gennemføre brugerstudier på en vifte af legepladser og sammenligne deres resultater. De studerende afleverer opgaver både i form af designmodeller og som små forskningsartikler. www.itproducts.sdu.dk 15

> Fagområderne og deres bidrag I Danmark har der i mange år været tradition for blandede forskningsmiljøer og forskningsnetværk, der retter sig mod særlige samfundsproblematikker og sektorer. Det gælder eksempelvis medieforskning, læringsforskning og en betydelig del af ITforskningen. Forskningen i brugerdreven innovation har også brug for, at der etableres et forskningsmiljø med bidrag fra mange faglige felter. Forskningsmiljøet må forene forståelsesorienterede og analytiske tilgange fra humaniora og samfundsvidenskab med forandrings- og handlingsorienterede tilgange fra f.eks. det erhvervsøkonomiske, det designfaglige og det tekniske område. Fra humaniora og samfundsvidenskab er det f.eks antropologi, sociologi og informationsvidenskab, der bør bidrage med viden om mennesker og kulturer, om kreativitet, om sammenhæng mellem mennesker og teknologi og om etnografisk metode. Fra det erhvervsøkonomiske felt kan væsentlige bidrag være orienteret mod undersøgelser af brugeradfærd, forretningsmodeller og innovationsøkonomi, innovationsledelse og -organisering, casestudier og komparativ forskning. Designfeltet bør inddrages for viden om designpraksis, produkters betydning, visualisering af nye muligheder, interaktionsdesign, servicedesign og for feltets evne til arbejde med provokerende og kritiske designforslag. Det tekniske område bør bidrage med viden om teknologiske ressourcer, brugerinvolvering i udviklingsprocesser, udviklingspraksis i virksomheder, teknologisk udvikling og aktionsforskning. Det interdisciplinære spændingsfelt Et succesrigtigt tværfagligt forskningssamarbejde opstår i et spændingsfelt mellem de forskellige poler, som etableres af de enkelte deltagere i samarbejdet. Kreativiteten og drivkraften ligger i gabet mellem polerne. Målet er ikke en ny disciplin, men et spændingsfelt der til stadighed næres af og bidrager til de bagvedliggende faglige miljøer. På den anden side må de enkelte forskningsprojekter være utvetydigt forankret i forskningssamarbejdet på en sådan måde, at de rækker udover, hvad der kunne opnås med forskernes individuelle bidrag. Udbyttet afhænger af, hvilke personer og kompetencer hver faglighed skyder ind i samarbejdet, hvordan de placerer sig i forhold til hinanden, og hvordan de fastholder relationen til baglandet. 16

> Der findes enkelte miljøer i Danmark, der har tradition for tværfaglig forskning, mens andre har meget lille erfaring med at indgå i samarbejder på tværs af discipliner. For at opnå et slagkraftigt tværfagligt forskningsmiljø må ansøgere udvikle modeller for samarbejde, der sikrer, at projektaktiviteter baserer sig på en integreret indsats af bidrag fra flere miljøer. Arbejdsgruppens anbefalinger: Det bør være et krav, at strategiske forskningsmiljøer inden for brugerdreven innovation kombinerer humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning med erhvervsøkonomi og teknisk/designmæssige udviklingsdiscipliner Ansøgere bør argumentere for, hvordan de vil opnå og udvikle det tværfaglige samspil. Fysisk samlokering vil være en væsentlig fordel, men det er forskningsledelse og kvaliteten i den måde forskerne bringes sammen på, der er afgørende. Man kan forestille sig at der udbydes netværksmidler, som kan søges til center-forberedende aktiviteter. 17

> Tværfaglig organisering af forskning Interactive Institute: Distribueret tværfaglig forskning Interactive Institute blev etableret af det Svenske Strategiske Forskningsråd i 1998 som en ti-årig indsats hvor IT-forskning, designforskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed tilsammen skal etablere udviklingsorienterede og eksperimenterende forskningsmiljøer i dialog med samfund og industri. Interactive Institute er organiseret som et fritstående forskningsinstitut, med omkring 130 forskere fordelt over mere end 10 regionale forskningsstudier. Hvert af forskningsstudierne er i sig selv tværfaglige og autonome, men en fælles ledelse sikrer koordinering og synergi. Studierne er typisk etableret i tilknytning til universiteter, men har ikke selv undervisningsansvar. w3.tii.se/ii.asp INCITE: Et sociologisk forskningscenter Incite er et forskningscenter oprettet indenfor sociologi på University of Surrey af professor Nina Wakeford. Centret har forskningskontrakter med større virksomheder som Intel og søger at skabe samarbejde mellem etnografer og f.eks. ingeniører og dataloger i et studio-miljø. Forskerne gennemfører brugerstudier og arbejder med hvordan socio-kulturelle teorier kan få betydning i designprojekter. www.studioincite.com Equator: Teknologiforskning baseret på brugerdrevet innovation Equator er en tværfaglig forskningsindsats, der samler forskere fra 8 universiteter om udfordringen at forstå, hvordan computerteknologi integreres i de fysiske omgivelser. I en række forskningsprojekter arbejder antropologer, dataloger og designere sammen med brugere for at undersøge nye tekniske muligheder. Offentlige institutioner som museer, skoler og biblioteker er sammen med deres brugere ofte særdeles attraktive samarbejdspartnere. I Equator-projektet har man bl.a. udviklet nye innovative anvendelser af mobil IT som støtte for skolebørns besøg på frilandsmuseer. www.equator.ac.uk d school, Stanford University d school er et eksempel på at flere universitetsdiscipliner går sammen om at udbyde en tværfaglig master-uddannelse. d står for Design, og skolen knytter studerende og faculty fra ingeniørvidenskab, medicin, business, humaniora, og pædagogik sammen med store og små virksomheder, skoler, nonprofit-organisationer og den offentlige sektor. Fysisk er d school placeret i ingeniørområdets bygning i et forsøg på at skabe et fælles innovativt miljø, hvor studerende og partnere kan mødes i fælles projekter. Det er d'schools idé at denne diversitet af nye perspektiver støtter innovation. 18

Succeskriterier > Med hensyn til succeskriterier er det også for forskning i brugerdreven innovation relevant at tage udgangspunkt i Det Strategiske Forskningsråds egen definition på strategisk kvalitet, som består af tre ligeværdige kriterier: forskningens relevans, effekt og forskningshøjde. Områdets særlige tværfaglige natur og de unikke muligheder for at skabe en førende dansk position inden for området giver anledning til konkret fokus inden for hver af de tre kriterier: Med hensyn til relevans bør det være afgørende, at forskningen i brugerdreven innovation i sig selv er brugerdrevet. Det vil sige, at forskning bør ske i en reel dialog med erhvervsliv og andre eksterne interessenter og være baseret på en forståelse af disses fremtidige praksis. Med hensyn til effekt er det naturligt, at fokusere særligt på forskningens fornyende og innovative perspektiver. Det er vigtigt, at være innovativ for at skabe en førende international position på området. Forskningen i brugerdreven innovation bør i sig selv være fornyende, samfundsudfordrende og ambitiøs. Med hensyn til kriteriet om forskningshøjde er det den tværfaglige indsats, der bør prioriteres særligt. Betyder dette, at forskningen i brugerdreven innovation ikke skal generere internationale forskningspublikationer i førende tidsskrifter, sådan som man traditionelt har vurderet god forskning? Nej, tværtimod. God forskning i brugerdrevet innovation skabes bedst med en to-strenget indsat, hvor den første streng er et stærkt samspil mellem forskere og erhvervsliv eller offentlige institutioner (samt disses brugere) i kreativ dialog og formidling. Den anden streng bør være et stærkt fokus på forsknings-output såsom peer-reviewed tidskriftartikler, der kan give danske forskere den status i udlandet, der gør dem til attraktive samarbejdspartnere for udenlandske virksomheder og forskere. Ansøgere bør kunne sandsynliggøre, at begge dimensioner er mulige, da god formidling fordrer godt testede forskningsresultater for at udgøre gode råd. Det er derfor vigtigt, at ansøgere demonstrerer potentiale til at skabe forskning i verdensklasse og til at kunne bruge denne forskning direkte i arbejdet med partnere i industrien og det offentlige. Arbejdsgruppens anbefalinger: Forskningsindsatsen bør særligt vurderes på forskningens Relevans: Forskningsindsatsen bør i sig selv være brugerdrevet, dvs. udfolde sig i stadigt samspil med private og offentlige virksomheder, uddannelse, samfundet, og den bør angribe relevante samfundsudfordringer. Effekt: Forskningsindsatsen bør producere innovative resultater, gavne innovationsprocesser i private og offentlige virksomheder, påvirke uddannelsessystemet og udvise samfundsnytte. Forskningshøjde: Forskningens resultater kombinerer det bedste fra humanistiske, erhvervsøkonomiske og designmæssige/tekniske områder i interdisciplinært samspil. 19