Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Relaterede dokumenter
Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion

Danish University Colleges. "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015

CASE. Børn og bevægelseskultur tværprofessionelt samarbejde. Case fra Børnehaven Sommerfuglen, udarbejdet af lektor Mathilde Sederberg

Citation for pulished version (APA): Sederberg, M. (2016). Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde case.

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Samarbejde PÅ TVÆRS om inklusion i den danske folkeskole

På tværs i inklusionsarbejdet

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Børn og Bevægelseskultur (BOB) i Københavns Kommune. Birgitte Møs, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Lange sagsgange. - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde

Læservejledning til resultater og materiale fra

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

UDDANNELSER DER STYRKER VELFÆRDEN

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Den pædagogiske læreplan

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Temperaturmåling 2010

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

CASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

Dagtilbudsledernes perspektiv på nyuddannede pædagoger. Bilag: Figurer

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Børns Perspektiver på Trivsel

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

Pædagogisk kvalitet i dagtilbud

Hvilken position ønsker vi at være i om 5 år, når det gælder sundhed i bred forstand

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Når lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Velfærdens Innovationsdag Hvordan hhv. understøtter og modarbejder styringsmodellen positiv praksis i forhold til anbragte børns mulighed for læring

Praktikstedsbeskrivelse For Pædagoguddannelsen. 4. Praktik periode

Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Den pædagogiske læreplan

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

Transkript:

NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 1.1 Delprojektets forskningsspørgsmål... 3 1.2 Tidsramme... 3 1.3 Deltagere... 3 2 Metode og design... 4 3 Projektets fund... 5 3.1 Fund af særlig relevans for uddannelsen... 5 3.2 Fund af særlig relevans for praksisfeltet... 5 3.3 Fund af særlig relevans for forskningsfeltet... 6 4 Produkter... 7

1 Baggrund Børn og bevægelseskultur tværprofessionelt samarbejde er et delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder, som er forankret i forskningsprogrammet Diversitet og Social Innovation ved Professionshøjskolen UCC. Formålet med Børn og bevægelseskultur tværprofessionelt samarbejde er at bidrage til satsningens vidensproduktion om ( ) at skabe inkluderende miljø, således at alle børn, unge og voksne (herunder udsatte grupper i udsatte positioner) kan deltage i udviklende og lærende aktiviteter (Forskning og udvikling UCC 2013-2015. Politik og strategi). Her særligt med fokus på børn i 5-6 års alderen, men samtidigt med et mere generelt fokus på betydningen af tværprofessionelt samarbejde om motorik og bevægelse. 1.1 Delprojektets forskningsspørgsmål Hvilke muligheder og barrierer eksisterer der i det tværprofessionelle samarbejde mellem sundhedsplejersker og pædagoger i forhold til at få bevægelsesforståelsen i spil i alle parters arbejde? (Her er fokus således på motorik som tværprofessionel platform). Hvordan samarbejder støttepædagoger og pædagoger i forhold til at få bevægelsesforståelsen i spil i begge parters arbejde? (Her er fokus således på motorik som tværfaglig platform). Hvilke muligheder og barrierer ses i forhold til at udvikle en bevægelseskultur på tværs af interesser og faglighed? 1.2 Tidsramme November 2015 november 2016. 1.3 Deltagere Mathilde Sederberg. Videnmedarbejder v. forskningsprogrammet Diversitet og social innovation i satsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder og lektor ved pædagoguddannelsen indenfor sundhed, krop og bevægelse. BØRN OG BEVÆGELSESKULTUR - TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE 3

2 Metode og design Empirien er indsamlet i Børnehuset Sommerfuglen. Denne institution er valgt, da der her var et støtteforløb i gang med en førskolegruppe, der havde omfattende sociale og motoriske udforinger. Fokus er på de professionelles deltagelse og samarbejde på tværs. Projektet omfatter observationer af Børnehuset Sommerfuglens storegruppe gennem de professionelles arbejde med bevægelse i tilstødende gymnastiksal. Herudover er der foretaget semistrukturerede interviews med bevægelsespædagog, støttepædagog, sundhedsplejerske samt deltagelse ved evalueringsmødes, hvor leder og klyngeleder deltog. BØRN OG BEVÆGELSESKULTUR - TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE 4

3 Projektets fund På baggrund af empiriindsamlingen og det efterfølgende analysearbejde er fremkommet følgende punkter, som jeg ser som væsentlige at have for øje; med relevans for hhv. uddannelsen, praksisfeltet og forskningsfeltet. Jeg har ikke de rigtige svar på de stillede spørgsmål eller opmærksomhedspunkter, men håber, at mine forslag/spørgsmål/opmærksomhedspunkter kan anvendes meningsfuldt som baggrund for en række spændende og vigtige diskussioner fremadrettet. 3.1 Fund af særlig relevans for uddannelsen 1. Der er behov for viden om forskellige typer af tværfagligt og tværprofessionelt samarbejder, der kan være med til at kvalificere samarbejdet i praksis. 2. Der er behov for at de studerende udvikler viden om de styrker og udfordringer, der kan eksistere, når flere professioner mødes og samarbejde på tværs. 3. For at få dygtige pædagoger ud i det komplekse praksisfelt, er det vigtigt, at de i deres praktikker sikres mulighed for at deltage i tværprofessionelle samarbejder, så de tidligt får blik for, at pædagogisk arbejde er mangfoldigt og rummer mange samarbejdsflader på tværs af fag og professioner. 3.2 Fund af særlig relevans for praksisfeltet 1. Det tværprofessionelle samarbejde om motorik og bevægelse skal bl.a. sikre skoleparathed. Det er vigtigt også at have opmærksomheden mod børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder her og nu og ikke kun som skoleparathed. Særligt i forhold til arbejdet med inklusion. Det pædagogiske perspektiv må fremhæves hvordan børnene indgår i fællesskaber, så der ikke er risiko for udelukkende at fokusere på screeningsresultaterne omkring motorisk kunnen. Her synes det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagog og sundhedsplejerske at være særligt betydningsfuldt. 2. I et projekt med fokus på motorisk formåen og motorisk test (som delmål) er det vigtigt at have opmærksomhed på hele børnelivet, så børns liv ikke reduceres til skoleparathed samt disciplinering af kroppene. I salen er der fokus på at tilrettelægge et strukturerede forløb for at styrke særlige motoriske (og sociale) aspekter. Det er vigtigt, at der i det pædagogiske arbejde også er plads til de ustrukturerede aktiviteter, så bevægelsen også bliver for bevægelsernes egen skyld (bevægelsernes egenværdi frem for nytteværdi tænkningen). Det er som om, at det er acceptabelt, at professionelle forsøger at forme barnet til en særlig idealtype, der kan bestå en række motoriske test, og samtidigt er der professionel opmærksomhed på, at hvert barn er forskelligt og særegent og skal mødes med differentierede tilbud. Hvordan balancerer man som professionel i dette spændingsfelt? 3. Casen fra Sommerfuglen kan ses som et autentisk eksempel på hvad der sker i det tværprofessionelle samarbejde, hvor viden fra den ene profession (sundhedsplejerske) overføres og indtages i den anden profession BØRN OG BEVÆGELSESKULTUR - TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE 5

(pædagog). Det er en spændende proces at følge hvorvidt det vil lykkes fremadrettet samt hvilken betydning det har for de professionelle samt for børnene. 3.3 Fund af særlig relevans for forskningsfeltet 1. I tværprofessionelt samarbejde er det vigtigt, at de professionelle møder hinanden med nysgerrighed og respekt for hinandens fagligheder og professioner. Det kunne være interessant at undersøge videre, hvordan der kan skabes muligheder for at denne nysgerrighed og respekt skabes og udvikles. 2. I dette projekt var fokus på det tværprofessionelle samarbejde om motorik og bevægelse i dagtilbud. Fremadrettet kunne det være en meningsfuld opmærksomhed forskningsmæssigt at undersøge, hvordan det tværprofessionelle samarbejde omkring motorik og bevægelse foregår på skoleområdet. 3. I forlængelse heraf kunne et projekt i Campus Nord have fokus på kvalificering af arbejdet med bevægelse i skoledagen gennem et tværprofessionelt samarbejde mellem pædagog-, psykomotorisk terapeutsamt fysioterapeutuddannelsen i samarbejde med lærerne på udvalgte skoler i Nordsjælland. BØRN OG BEVÆGELSESKULTUR - TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE 6

4 Produkter På baggrund af empiriindsamlingen er der produceret en case til brug i pædagoguddannelsen, hvor studerende kan diskutere tværprofessionelle problematikker med udgangspunkt i arbejdet med motorik og bevægelse. Herudover har jeg lavet en række opmærksomhedspunkter til Børne og Unge forvaltningen, Københavns Kommune, der er dukket op gennem mit arbejde med Børnehuset Sommerfuglen til brug i det fremadrettede arbejde med at kvalificere BOB supporten. BØRN OG BEVÆGELSESKULTUR - TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE 7