Lange sagsgange. - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde

Transkript

1 CASE Lange sagsgange - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017

2 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Komplekst netværk... 4 Dialog med forvaltningerne... 5 Studieøvelser... 6 Studieøvelser til lærerprofessionen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer...fejl! Bogmærke er ikke defineret. Studieøvelser til pædagogprofessionen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen... 6 Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer... 6 Studieøvelser til lærer-pædagogsamarbejdet... 7 Anbefalet litteratur... 8

3 Baggrund Forskningsprojektet 'Samarbejde på tværs om inklusion i den danske folkeskole' har samarbejdet med Ellebjerg Skole i København om at finde nye løsninger i skolens arbejde med inklusion. Projektet er et aktionsforskningsprojekt, hvor skolens ledelse, pædagoger og lærere har været aktive deltagere og iværksat en række nye tiltag. Der blev gennemført fremtidsværksteder, hvor deltagerne (her lærere og pædagoger) gennemgik tre forskellige faser; Kritikfasen, utopifasen og realiseringsfasen. Der blev sammensat 10 projektgrupper (årgangsteams), der alle arbejdede med projekter inden for inklusion og samarbejde på tværs, og herefter fulgte projektperioden, hvor de professionelle arbejdede med deres projekter med forskningsprojektets medarbejdere som vejledere og sparringspartnere. LANGE SAGSGANGE 3

4 Case Den ene af projektgrupperne bestod af lærerne fra 8. årgang. De valgte gennem deres arbejde i fremtidsværkstedet at arbejde med tematikken Lange sagsgange. Denne tematik havde de været optaget af lige fra starten af projektforløbet, da mange elever fra skolen er i udsatte sociale positioner. Lærerne oplevede, at de gang på gang havde råbt om hjælp til kommunen uden held. Lærerne oplevede det tværprofessionelle samarbejde med kommunen som en meget tidskrævende og langsommelig proces. Der var mange forskellige instanser og professionelle involveret, og oplevelsen var, at intet skete. Lærerne oplevede, at de på den bekostning mistede mange børn, forstået som at børnene i lange perioder var i mistrivsel eller decideret blev væk fra skolen. I kritikfasen under fremtidsværkstedet opstod formuleringer som fx Laaangsom, laaangsom sagbehandling, Manglende sparring og ressourcer i inklusionsprocessen, Oplevelse af utilstrækkelighed og håbløshed, og på baggrund af disse kritikpunkter opstod der i utopifasen et udbredt ønske om at få en hurtigere reaktion fra eksterne instanser eller overhovedet at få en reaktion efter henvendelse om en børnesag. Komplekst netværk For at forsøge at efterkomme dette ønske om hurtigere sagsgange lavede teamet et overblik over alle de funktioner og personer, der er i spil i sådan en proces se model: De ville undersøge den langsomme arbejdsgang og forsøge at få en bedre forståelse af denne, fx gennem besøg på socialforvaltningen (SOF). Det blev tydeligt for teamet, at det er et meget komplekst netværk af personer og systemer, som de skal navigere i i det tværprofessionelle samarbejde med andre professioner. Lærerne stillede følgende spørgsmål til egen proces: Kan vi fjerne nogle af skodderne, der forhindrer det tværfaglige samarbejde? Kan vi ud fra konkrete sager sammenligne og se, om LANGE SAGSGANGE 4

5 der er systematik i sagsgangene? Vi ønsker at undersøge den langsommelige arbejdsgang og få en bedre forståelse, så vi måske kan mødes med de eksterne instanser og gøre noget godt. Dialog med forvaltningerne Som led i realiseringsfasen kontaktede teamet børne- og ungeforvaltningen (BUF) og socialforvaltningen (SOF) og fik arrangeret to møder med dem, hvor de fremlagde deres perspektiver omkring de lange sagsgange, fx vedr. indberetninger omkring børn. Socialrådgiveren fortalte lærerne om, hvordan deres dokumentation skulle skrives, så den honorerede krav til en sådan, så den dermed også kunne behandles hurtigere. Det handlede således om, at lærerne blev mere tydelige i deres skriftlighed og systematik omkring børnesagerne. Udover møder med forvaltningen arbejdede lærerne med de interne sagsgange. Tidligere foregik de interne sagsgange mest som mindre samtaler i frikvartererne, men nu er blev der etableret faste børnemøder hver tirsdag. På disse møder diskuterede de særlige børnesager, og der blev indført logbog som dokumentation. Herudover blev der f forvaltningen tilført skolen ekstra ressourcer i form af en socialrådgiver med fast mødetid på skolen en dag om ugen. Denne socialrådgiver havde særligt til opgave at understøtte skolens medarbejdere i udformning af dokumentation, bekymringsskrivelser og andet, således at sagsgangene ged lettere. Teamet er ikke utilfredse med denne nye struktur, men er frustrerede over, at medarbejderne internt ikke får tildelt ressourcer. Så de oplever, at ansvaret flyttes væk fra dem, der er tæt på børnene og de oplever at deres kritik af at der er for mange personer omkring børnene er blevet besvaret med endnu flere LANGE SAGSGANGE 5

6 Studieøvelser Læs ovenstående, og se evt. film med casen på Arbejd derefter med nedenstående øvelser. Studieøvelser til lærerprofessionen Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen 1. Find ud af så meget I kan om, hvilken viden I skal have, inden I kontakter forvaltningen med henblik på en underretning (søg fx på kommuners hjemmeside, Undervisningsministeriets hjemmeside og lovtekster) 2. Tag udgangspunkt i dine erfaringer fra praktikken hvilke samarbejdspartnere møder læreren i sit arbejde? I hvilke situationer? 3. Hvordan kan man som lærer arbejde med inklusion i med andre samarbejdspartnere end pædagoger (fx forældre, socialrådgivere, sundhedsplejersker, psykologer mv.)? Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer 1. Diskuter, hvilke former for viden I synes er vigtige i processen omkring børn i udsatte positioner? 2. Hvad er lærerens opgave og funktion i forhold til børn i udsatte positioner? Studieøvelser til pædagogprofessionen Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen 1. På baggrund af casen diskuter, hvad I som pædagoger skal have af viden, inden I kontakter forvaltningen. 2. Tag udgangspunkt i dine erfaringer fra praktikken hvilke samarbejdspartnere møder pædagogen i sit arbejde? I hvilke situationer? 3. Hvordan kan man som pædagog arbejde med inklusion i samarbejde med andre professioner? Kom med konkrete eksempler? Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer 1. Diskuter, hvilke former for viden I synes er vigtige i processen omkring børn i udsatte positioner? 2. Hvad er pædagogens opgave og funktion i forhold til børn i udsatte positioner? 3. Hvornår skal der laves en indberetning til kommunen? Hvad er pædagogens rolle? (undersøg relevant lovgivning) LANGE SAGSGANGE 6

7 Studieøvelser til lærer-pædagogsamarbejdet 1. Hvilke muligheder og barrierer ser I ved at arbejde flere professioner sammen omkring børn i udsatte positioner? 2. Hvad kan din profession bidrage med i det tværprofessionelle samarbejde? 3. Hvornår bliver det tværprofessionelle samarbejde nødvendigt? LANGE SAGSGANGE 7

8 Anbefalet litteratur Højholdt, Andy (2016): Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag. Schwartz, Ida (2013): Hverdagsliv og livsforløb tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsførelse. KLIM. Uden for nummer tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde, nr. 31, årg. 16 (2015). Publikationer/UdenForNummer/31-UdenForNummer.pdf LANGE SAGSGANGE 8