BibliotekaR forbundets Fagmagasin september 2012 08 LÆS OGSÅ Skal vi frygte e-bøgerne? Mød bibliotekernes nye direktør Kom overspringshandlingerne til livs
Axiell er garant for dansk udvikling og support Mange års erfaringer med biblioteksdrift bliver omdrejningspunktet, når der skal udvikles nyt it-system til de danske biblioteker. Hvis KOMBIT-udbuddet kommer senere på året, vil Axiell gå i gang med at beskrive en ny og mere enkel it-løsning til bibliotekerne i de danske kommuner. Omdrejningspunktet i Axiells udviklingsproces bliver virksomhedens mange års erfaringer med og indgående kendskab til det danske biblioteksvæsen. Og samme tanker gør Axiells administrerende direktør Morten Nørgaard Berg sig i forhold til den support, der skal ydes efterfølgende. Axiell leverer otte forskellige bibliotekssystemer i fem lande, og det ville være væsentligt billigere med én central supportløsning. Men vores erfaringer viser, at det er af vital betydning for de mennesker, der sidder ude på bibliotekerne og arbejder med systemet til hverdag, at de får en kvalificeret, lokal support. Så det er slet ikke til diskussion, siger Morten Nørgaard Berg. Jeg kan ikke se, at man kan lave et velfungerende system, hvis ikke man har et indgående kendskab til den danske bibliotekstankegang. Vi har et meget veludviklet biblioteksvæsen i Danmark og blandt andet har vi en bibliotekslov, der stiller særlige krav til håndtering, forklarer Mogens Vestergaard, som har meget svært ved at se, at supportfunktionen kan være på et fremmedsprog. Der vil simpelthen være for mange nuancer, der går tabt, hvis der er en sprogbarriere. Man skal huske på, at når en medarbejder ringer til support, så er det typisk, fordi man har nogle tekniske vanskeligheder, som i forvejen kan være svære at forklare på sit modersmål, siger bibliotekschefen fra Roskilde. I Axiells supportafdeling forstår konsulenterne de ofte komplekse problemstillinger, fortæller supportkonsulent Rie Holstener. Vi taler også biblioteksk. Alle i vores afdeling er ud over at være uddannede i systemerne også uddannede bibliotekarer. Det sikrer, at vi kan levere support på et højt fagligt niveau. Når kunderne ringer ind, så ved vi ikke alene, hvad katalogisering og accession er, men også hvordan systemet skal spille sammen med bibliotekets øvrige partnere. Kunderne skal ikke først til at sætte os ind i deres begrebsverden og forklare, hvad de forskellige fagudtryk betyder, inden vi kan begynde at hjælpe dem, forklarer Rie Holstener. Mogens Vestergaard, der er chef for bibliotekerne i Roskilde, mener, at det bør være en del af kravene til leverandøren af et nyt bibliotekssystem, at udvikling og support er dansk-forankret. Roskildes bibliotekschef Mogens Vestergaard mener, at der i kravspecifikationen til et nyt system bør indgå, at support og udvikling sker med forankring i det danske biblioteksvæsen: Jeg kan ikke se, at man kan udvikle et velfungerende system på anden vis, siger han. Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk axielldk@axiell.com
Tænk over, hvordan e-bøgerne gør det muligt for nogle at følge med i, hvordan du læser, hvor du stopper, hvad du tager af noter og så videre. Det er meget tæt på, at de kigger ind i hovedet på os. Lektor og ph.d. Søren Pold om e-bøgernes betydning. Læs interview side 25
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. 14 tema Brug dig selv og bliv en bedre underviser Bibliotekarerne oplever i stigende grad, at de skal undervise. Men mange føler ikke, at de har de rette redskaber. Perspektiv sætter fokus på undervisning og giver en række råd og tips, du kan bruge nu og her. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Kedelig undervisning sender tankerne på langfart. Det kommer der ingen gode notater ud af. Foto Jakob Boserup 34 GADGETs
i øvrigt INDHOLD0 8 HB-noter 36 Job og karriere 38 Nyt Job 46 Nye stillinger 47 Kalender 50 fokus på firmaets behov 28 32 Hvad har Henning Nielsen, director for Novo Nordisk Library, at sige om ledelse? TR i fusionernes tid Brug arbejdstiden på at arbejde Lidt for mange ture hen til kaffemaskinen lidt for meget snak over skrivebordene. Overspringshandlinger gør vores arbejdsdage hektiske. Få gode råd til, hvordan du bruger din arbejdstid på dit arbejde. 43 06 Aktuelt interview: Mød bibliotekernes nye direktør Trine Nielsen er bibliotekernes områdedirektør i Kulturstyrelsen. Hun er optaget af at bevare bibliotekernes betydning for videnssamfundet og det lokale fællesskab i en tid, hvor bibliotekerne får flere og flere konkurrenter. 08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 12 Spice of Life or Kiss of Death? Er stress en god eller dårlig ting? Det kommer især an på, om du er stresset i en kortere eller længere periode. 22 Afgørende generalforsamling Perspektiv varmer op til en generalforsamling, hvor forbundets fremtid er til diskussion. 25 En smule paranoia er meget sundt E-bøgerne kommer til at udfordre vores læserkultur. Lektor Søren Pold fra Aarhus Universitet peger på, at der ikke er nogen demokratisk kontrol med området. 40 Anti-biblioteket er et hit Artikel fra Del Din Viden 42 Resumeer fra Del Din Viden September 2012 Perspektiv 5
Karriere 1. juli 2012: Områdedirektør Kulturstyrelsen 2011-2012: Kommerciel direktør i Koda 2007-2011: Markedsdirektør i Koda 2005-2007: Udviklingschef i organisationen Crossroads Copenhagen 2005-2003: Idecoach/innovationsprojektleder, DR 2003-2005: Berlingskes direktion 1996-2000: Berlingske Annoncecenter, marketingschef Har læst statskundskab på Københavns Universitet og har desuden en Master of Art, Communication Technology and Policy fra Macquarie University, Australien. Trine Nielsen er 45 år og bor nord for København med sin mand og to børn. Hun er desuden foredragsholder og forfatter til bøgerne Vinderkoncepter (2006) og Innovationens ABC (2009).
Mød bibliotekernes nye direktør Trine Nielsen tiltrådte som områdedirektør i Kulturstyrelsen den 1. juli. Hun mener, at bibliotekerne har mange konkurrenter, der udfordrer dem. Men samtidig er hun ikke i tvivl om bibliotekernes betydning både for videnssamfundet og det lokale fællesskab. Aktuelt interview Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup H Hvorfor vil du være områdedirektør i Kulturstyrelsen med ansvar for biblioteker og medier? - Jeg har en stor kærlighed for bibliotekerne. Jeg læser meget, og jeg bruger meget tid på bibliotekerne. For eksempel har jeg siddet på biblioteket og skrevet mine bøger. Biblioteker og den fri adgang til viden er en af grundpillerne i det demokratiske samfund, og jeg synes, at bibliotekerne gør det rigtig godt. Jeg er imponeret over, at de har formået at følge med udviklingen. Hvilke udfordringer ser du for bibliotekerne? - Bibliotekerne har mange konkurrenter - for eksempel de digitale tjenester, hvor man også kan søge viden. Jeg tror på, at bibliotekerne har en vigtig rolle at spille omkring uddannelse så for eksempel vores børn ved, hvordan man søger viden, og hvordan man tilgår viden kritisk, og så de ressourcesvage grupper i samfundet også kommer med i videnssamfundet. Samtidig er det interessant, hvordan bibliotekerne får mange nye funktioner og for eksempel fungerer som det lokale mødested eller kulturhus. Mens jeg var i Koda samarbejdede vi med bibliotekerne omkring projektet Local Heroes, som handlede om at promovere den lokale musik. Noget af det, der kendetegner både din uddannelse og dine tidligere job, er, at du har arbejdet meget med ny teknologi og nye platforme? - Jeg læste Communication Technology i Australien i 1991, som handlede om hvilke konsekvenser, den teknologiske udvikling får for vores brug af medier. Dengang vidste vi godt, at internettet fandtes, fordi nogle amerikanske medicinstuderende brugte det, men mere vidste vi ikke. Da jeg kom til Danmark igen, blev jeg ansat som studentermedhjælp på Politiken og var blandt andet med til at lave Politikens første onlineudgave, som man fik på disketter. Som udviklingschef hos Crossroads Copenhagen arbejdede jeg med match mellem det offentlige og det private og udviklede også nyt indhold til mobile platforme, for eksempel læringsspil. Hos Koda var mit ansvarsområde at forstå tendenser i markedet og lave forretningsmodeller, der matcher brugernes behov, samt geare organisationer til at håndtere den forandring, der sker i markedet. Jeg var også med i en række store licensforhandlinger, for eksempel forhandlede jeg Spotify-aftalen i Danmark. Netop bibliotekerne står over for en række meget vigtige aftaler på det digitale område? - Ja, og udfordringen er at få de aftaler rigtigt på plads, så man ikke hæmmer udviklingen og beskytter det danske indhold i en international verden. Det er en balance, som jeg er meget optaget af. De internationale tjenester præsenterer hele verdens katalog, og der er det svært at finde det nye danske. De danske tjenester skal promovere dansk indhold, de smalle genrer og vise mangfoldigheden. Hvis man skulle pege på et område, hvor du ikke har erfaring, så er det vel med det at arbejde i det offentlige? - Ja, det er første gang, at jeg er offentligt ansat. Men jeg har jo før arbejdet steder, hvor der var en bestyrelse, så det er ikke helt ukendt for mig, og jeg glæder mig til at komme i gang. Du har skrevet bøgerne Vinderkoncepter og Innovationens ABC, som har betydet, at du har samarbejdet med bibliotekerne. Hvad handlede det arbejde om? - Innovationens ABC beskriver, hvordan man sætter innovation i spil i en virksomhed ved at bruge medarbejdernes kompetencer, og derfor deltog jeg i en del arbejdsgrupper i forhold til bibliotekerne. Forstår de brugerne? Indretter de efter brugernes behov? Og hvordan arbejder de med strategiske partnerskaber? Netop de strategiske partnerskaber er meget interessante. Både partnerskaber med lokalsamfundet og borgerne, men også med andre institutioner og virksomheder. Mange virksomheder har jo brug for viden ude fra for at få indsigt. Selv har jeg brugt bibliotekerne meget til at søge viden - også i mit arbejde. Det, du finder på nettet, handler jo om nu og her, men du får ikke historien. Hvis du vil i dybden, så er du nødt til at bruge fødderne og bevæge dig ind på biblioteket. September 2012 Perspektiv 7
FORMANDENS leder Er du min nye kollega? Den slår aldrig fejl. Hvert andet år er der generalforsamling i Bibliotekarforbundet, og i år løber den af stablen den 27.-28. oktober i Vejle. Her skal den nuværende hovedbestyrelse aflægge beretning og regnskab for medlemmerne. Og ikke mindst fremlægge det nye arbejdsprogram for 2013 og 2014, hvor der redegøres både for det kommende budget, og for hvordan det organisatoriske og politiske fokus skal være. Jeg tror, at det er meget væsentligt for denne organisation, at vi har en flad politisk struktur, der betyder, at alle aktive medlemmer kan deltage i generalforsamlingen og stille op til hovedbestyrelsen, for så at blive valgt direkte af medlemmerne ved urafstemning. Ingen opstillingslister, intet repræsentantskab eller nogen regionale grupper, som man først skal igennem. Det betyder også, at vi ikke har interne magtkampe eller fløje, der skal tilgodeses, og dermed kan hovedbestyrelsen holde fokus på bolden. Og det er her, du kommer ind. Er du et af de kommende bestyrelsesmedlemmer? Det håber jeg i hvert fald, du vil tænke over, for der er mange gode grunde til at stille op: Du er med til at bestemme fremtiden for Bibliotekarforbundet, og hvordan organisationen skal køre i et eventuelt administrativt samarbejde, som den nuværende hovedbestyrelse foreslår for de kommende år. Du kommer til at være med til at bestemme Bibliotekarforbundets fagpolitiske linje, hvad der skal fokuseres på, hvad der er den faglige fremtid for vores medlemmer, hvordan vi sikrer gode arbejdsvilkår både for den enkelte og det kollektive. Kort sagt - du får en stor indflydelse på dit uddannelses- og fagområde, dit arbejdsliv og den fagforening, du betaler kontingent til. Og du får også en masse til din egen rygsæk. For mange bestyrelsesmedlemmer har det været en stor faglig gevinst og professionelt udviklende at skulle forholde sig politisk og strategisk til faglige og organisatoriske emner. For der skal også være en personlig gevinst, hvis man skal påtage sig den ekstra opgave, som en bestyrelsespost er, ved siden af sit daglige arbejde. Herfra skal lyde en stor opfordring til at stille op til hovedbestyrelsen, hvis man har en faglig kæphest, man gerne vil arbejde for, eller lyst til at prøve sit politiske talent af. For bestyrelsesarbejdet foregår netop ikke på samme præmisser som på en arbejdsplads. Her er det debatterne, den indbyrdes debat og argumenterne, der afgør beslutningerne. Og der er ikke krav om konsensus - kun at uenighed ytres i åbenhed, og at man taler pænt til hinanden. Valget til hovedbestyrelsen er et meget afgørende element af generalforsamlingen, hvor de ti bestyrelsesposter skal besættes. Derfor vil jeg opfordre alle til at deltage i generalforsamlingen og ligeledes opfordre alle interesserede til at stille op til hovedbestyrelsen eller sørge for at støtte kollegaen eller vennen, der har lyst. Bibliotekarforbundet er kun lige så stærkt, som medlemmernes engagement. Jeg håber, vi ses i Vejle. Pernille Drost pd@bf.dk 8 Perspektiv September 2012
reparerer 50 DISCS om dagen NYHED VMI 2550i Buffer. NYHED. Lille, kompakt og effektiv maskine til en revolutionerende lav pris! Reparerer alle typer discs, inkl. Blu-ray/PS3. Med den patenterede OptoClear TM buffer teknologi, hvor CD erne er rene og klar til brug, så snart de tages ud af maskinen. Markedets billigste professionelle maskine, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten. Rep. tid pr. disc ca. 1-2 min. reparerer 300 DISCS om dagen NYHED VMI Hybrid. NYHED. Nemmere bliver det ikke! Kompakt og lydsvag maskine med den helt nye state-ofthe-art Hydro-Optic Polishing teknologi. Perfekt til placering på f.eks. en disk på biblioteket. Let at betjene og billig i drift. Reparerer selv dybe ridser på alle typer discs (også Blu-ray/PS3), som kommer ridsefri, rene og tørre ud af maskinen. Rep. tid pr. disc fra 30 sek. En helt ny generation... Kvalitet og brugervenlighed. Så kort og præcist kan vores 2 nye discrepmaskiner beskrives! En helt ny generation af maskiner, som er designet og produceret med fokus på, at discreparation skal være nemt. De kræver minimal oplæring, så alle kan betjene dem. Bare læg disc en i og tryk på start. Efter kort tid er den ridsefri og klar til udlån igen! Begge maskiner er fremstillet i USA, hvilket sikrer den højeste kvalitet, driftsikkerhed og holdbarhed. Har dit bibliotek ikke allerede en maskine, eller er den gamle ved at være udtjent, så ring til os i dag og hør mere. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ 6 3480 FREDENSBORG TLF. 45 76 18 88 SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK Februar 2011 Perspektiv 9
overblik fra nettet perspektiv.bf.dk 28. august De unge bruger biblioteket - også i fremtiden 96 procent af de unge mellem 15 og 19 år regner med at bruge bibliotekets fysiske tilbud i fremtiden, viser en ny undersøgelse. De unge mellem 15 og 19 år er ivrige biblioteksbrugere sammenlignet med den øvrige befolkning. Ifølge en undersøgelse som Epinion og Moos-Bjerre Analyse har lavet for Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker, så finder 74 procent af danskerne det sandsynligt, at de i fremtiden vil benytte sig af bibliotekernes fysiske tilbud, mens det er hele 96 procent af de unge. Den samme aldersgruppe er dog dem, der er mest utilfredse med de fysiske tilbud. Så selv om de unge ser ud til at ville bruge bibliotekerne, så skal de fysiske tilbud udvikles, hvis de unge skal holde ved. Omvendt er de 15 til 19-årige den aldersgruppe, der er mest tilfreds med de digitale tilbud, og 70 procent finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de fremover vil benytte de digitale tilbud. Kun tre procent af de unge finder det usandsynligt, at de fremover vil benytte bibliotekernes digitale tilbud. For den øvrige befolkning er tallet 54 procent. Mønsted 28. august Er brugerne tilfredse? Brugernes tilfredshed med bibliotekerne skal måles igen i 2013. Håbet er, at endnu flere biblioteker end i 2011 vil deltage, så det giver mening at sammenligne bibliotekerne nationalt. I 2011 deltog 116 biblioteker i den største biblioteksundersøgelse herhjemme, der satte fokus på brugernes tilfredshed og benyttelsen af biblioteket. I en artikel på Del Din Viden på perspektiv.bf.dk opfordrer det netværk, der blev dannet efter den sidste undersøgelse, flere biblioteker til at være med, for at gøre resultatet så brugbart som muligt. Den Nationale Benchmarkundersøgelse er bestilt og støttet af Kulturstyrelsen - Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering - og det overordnede mål er at udvikle det enkelte bibliotek og biblioteksvæsen gennem sammenligning og med fokus på de gode erfaringer. Det er også styrelsens håb, at så mange biblioteker som overhovedet muligt er med i næste undersøgelse, står der i artiklen på Del Din Viden.»Det er væsentligt, at benchmarkundersøgelsen udgør en samlet national kvalitetsmåling, så resultaterne kan være med til at påvirke udvælgelsen af nye nationale indsatsområder«, siger kontorchef Jakob Heide Petersen. Mønsted 27. august Er børnene velkomne på arbejdspladsen? Mere end hver tredje dansker har taget et barn med på arbejde inden for det seneste år. Enten fordi barnet var sygt, eller fordi institution eller skole havde lukket. Blandt lederne er det seks ud af ti, der har taget børnene med på arbejde inden for det seneste år.»jeg er mindre produktiv, når jeg har mit barn med på arbejde«. Det vurderer 56 procent af de adspurgte i en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for ugebrevet A4, når de skal vurdere deres egen arbejdsindsats. Og det er ikke kun forældrene, der påvirkes af de medbragte børn. 18 procent af de adspurgte i undersøgelsen vurderer nemlig samtidig, at de er mindre produktive, hvis deres kollega har et barn med på arbejde. Alligevel er der mange danskere, der tager deres børn med på arbejde, når børnene enten er syge, eller når skolen eller daginstitutionen er lukket. Og generelt tager arbejdspladserne godt imod børnegæsterne. Kun hver fjerde lønmodtager i undersøgelsen har en arbejdsplads, hvor der er regler omkring det at tage børn med på arbejdet. I undersøgelsen viser det sig også, at der er forskel på, om man er lønmodtager eller leder i forhold til, om man tager børnene med på arbejdet. Både blandt ledere og mellemledere er flere, der tager børnene med på arbejde, og netop denne forskel kan have en positiv effekt på arbejdsplads- erne, vurderer Karen Sjørup, der er arbejdsmarkedsforsker på RUC. Hun tilføjer, at flere arbejdspladser indretter legerum, netop for at kunne tage bedre imod medarbejderes børn, når der er behov for det. 21. august Online uddannelse rykker frem Lerche I efteråret 2011 meldte 160.000 studerende sig til et onlinekursus om kunstig intelligens gennem Standford Universitet, og begrebet MOOC massive open online course blev slået fast. Det kan ændre den måde, vi opfatter højere uddannelse på, mener en professor fra Melbourne Universitet. Undervisning på nettet betyder, at en underviser kan nå rigtige mange studerende på én gang og ofte ganske gratis for de studerende. Det vil påvirke og ændre det konventionelle uddannelsessystem, som internettet også har ændret vilkårene for forlag, aviser og detailbranchen, mener professor på Melbourne Universitet Simon Marginson. De studerende opnår ikke de samme point som på universitetets»fysiske«kurser, men får et bevis på deltagelse, som bliver en ny form for»prestige oplysninger«, som sagtens kan bruges på et CV, mener Simon Marginson. Og kvaliteten af undervisningen behøver ikke være ringere, fordi det foregår på nettet. Flere amerikanske universiteter 10 Perspektiv September 2012
Foto: Scanpix Kulturminister Uffe Elbæk har nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan e-bøger kan omfattes af biblioteksafgiften. Opgaven bliver svær, for det handler om at finde en model, der tager højde for den teknologiske udvikling og samtidig undgå at komme i konflikt med EU-lovgivningen på området. er gået samme i partnerskaber for at tilbyde onlinekurser, blandt andet Harvard og Massachusetts Institute of Tecnology (MIT) under navnet edx. Mønsted 20. august Giv Multimediehuset et nyt navn Hvad skal huset hedde? Alle kan komme med deres bud på, hvad Aarhus nye, store Hovedbibliotek og Borgerservice på havnen skal hedde.»gennem årene har navnet Multimediehuset jævnligt været til debat. Multimediehuset har altid været en arbejdstitel, så nu skyder vi endelig processen i gang, hvor borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere kan være med til at finde det endelige navn for huset, skriver Knud Schulz, Chef for Hovedbiblioteket i Aarhus.«Fra den 20. august og 14 dage frem opfordrer han alle til at komme med navneforslag på www. hvadskalhusethedde.dk. Listen med forslag bliver skåret ned til 30 navne og fra 17. september til 1. oktober kan borgerne stemme fem til ti navne videre til dommerkomiteen, der vælger det endelige navn. Mønsted 15. august Medborgercentre på dagsordenen Er medborgercentre fremtidens bibliotekskoncept? Siden 2008 har 16 biblioteker arbejdet med at etablere og udvikle biblioteksbaserede medborgercentre. Indsatsen bliver nu evalueret ved en konference den 26. september i Vollsmose Kulturhus. Under overskriften»medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept«vil konferencen tage udgangspunkt i de resultater, som 16 biblioteker har opnået i deres arbejde med at etablere biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder siden 2008 med støtte fra satspuljemidlerne på i alt 18 millioner kroner. Det biblioteksbaserede medborgercenter kan beskrives som en hybrid af kultur- og folkeoplysningsinstitution, frivillighedsbase samt fremskudt offentlig service og rådgivning. Målet er nu at finde ud af, hvordan erfaringerne fra de 16 biblioteker med at etablere medborgercentre kan danne inspiration for andre kommuner i deres arbejde med at udvikle fremtidens folkebiblioteker. Kjestrup 14. august Høring om bogbranchens problemer I juli lukkede en boghandel i Thy, og til september lukker en boghandler i Aalborg. Ikke i sig selv nogen nyhed, for boghandlerne har været trængte i lang tid. Det nye er, at Kulturudvalgets formand Flemming Møller Mortensen (A) forventer, at de foreninger, der repræsenterer bogbranchen, skal have foretræde for Kulturudvalget, så de kan fortælle om branchens udfordringer. Høringen forventes at finde sted i efteråret, beretter fagbladet for bogbranchen, Bogmarkedet. Både Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningen drøfter, hvor aktive de skal være i forbindelse med den forventede høring. Blandt de emner, der vil blive diskuteret med politikerne, er tendensen til, at markedet foretrækker bestsellere frem for den smalle litteratur. Et andet emne, der sandsynligvis vil komme på bordet, er tankerne om at indføre en karensperiode, hvor bogpriserne på nye udgivelser skal være faste. Om det vil være en relevant løsning diskuteres internt i branchen, fordi nogle vurderer, at digitaliseringen af bøger vil betyde, at en karensperiode ikke vil få nogen effekt. Bogmarkedets redaktør Bjarke Larsen mener omvendt, at en karensperiode ville være en tiltrængt hjælp til bogbranchen, hvis den netop også omfatter e-bøgerne. Lerche 1. August IVA præsenterer største optag i 10 år 252 kommende studerende fik forleden besked om, at de er optaget på bacheloruddannelsen på Det Informationsvidenskabelige Akademi. Dermed fortsætter den positive tendens til en stigende interesse for uddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Årets optag på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) er det største i 10 år, og det er primært uddannelsen i København, der trækker. Der er optaget 208 på IVA i København, og det betyder, at der ikke er flere ledige studiepladser. Derfor er der oprettet en standbyliste med 12 ansøgere, der gerne vil ind, hvis nogle af de optagede springer fra i sidste øjeblik. Til gengæld er der ledige studiepladser tilbage på IVA s afdeling i Aalborg, hvor der er optaget 44. Det er færre end sidste år, hvor tallet var 51. Læs mere om udviklingen på IVA s hjemmeside. Kjestrup På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på perspektiv.bf.dk September 2012 Perspektiv 11
STRESS Spice of Life or Kiss of Death? Stress kan være af det gode, hvis det optræder i korte perioder, men af det onde, hvis det fortsætter. Forskellen ligger i, om man oplever, at man har evnerne til at løse en opgave eller ej, siger arbejdsmiljøforsker Ole H. Sørensen. Tekst Sabrine Mønsted I Ifølge Institut for Folkesundhed dør der hvert år i Danmark 1.400 af stressrelaterede sygdomme, mens 34 dør som følge af arbejdsulykker. Alligevel er det stadig det fysiske arbejdsmiljø, der fylder mest på den politiske og økonomiske dagsorden. Forebyggelsesfonden, en fond der har til formål at forebygge arbejdsulykker med 1,4 milliarder kroner i ryggen, bruger kun cirka otte procent på at forebygge eller forbedre dårligt psykisk arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det skal der laves om på, var en bred gruppe af politikere enige om på konferencen Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod 2020, der blev afholdt i juni måned i København af Akademikernes Centralorganisation (AC). Fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti mente politikerne, at der skulle meget mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø og flere penge til forebyggelse. De radikales Nadeem Farooq sagde blandt andet: - Der er stereotype opfattelser af stress, for eksempel at det mest opstår på grund af den enkelte eller som følge af noget uden for arbejdspladsen. Men det handler især om dårlig ledelse, og der er behov for bedre lederuddannelse. Det psykiske og fysiske arbejdsmiljø skal ligestilles, for det er ikke kun på AC-arbejdspladser, at folk falder om som fluer på grund af stress. Vidensarbejdere er udsatte Stress rammer bredt, men akademikernes arbejdsvilkår har nogle kendetegn, der kridter banen op for stress. Derfor har arbejdsgiverne og politikerne et ansvar for at sætte nogle rammer, så den enkelte medarbejder ikke bliver ladt i stikken. - Kendetegnet ved det moderne arbejdsliv er konstante forandringer og et ønske om succes på den korte bane, en bane som bliver kortere og kortere, sagde lektor ved DTU Management, Vibeke Andersen, der har undersøgt det moderne arbejdsliv og skrevet bogen Forebyg stress - i en fælles proces. - Vi skal også være parate til at kaste os ud på dybt vand, især i en tid med presset økonomi, og vi er frisat fra traditioner og bånd. Det er for eksempel ikke givet, at den uddannelse, vi tager, er den, vi kommer til at bruge i fremtiden. En stor udfordring for vidensarbejdere er, at de ofte selv skal definere deres opgaver og forhandle med sig selv om, hvornår det er godt nok? Det, som chefen måske kan leve med, synes man måske ikke selv er godt nok, fordi man stiller meget høje kvalitetskrav til sig selv. Og begejstringen og engagementet rummer en kim til belastning, for det betyder, at vi tager arbejdet med hjem, og at opgaverne bliver med»livet som indsats«. - Vi er vores arbejde og skal hele tiden skabe og genskabe vores identitet gennem næste opgave. Og det kræver, at vi er i stand til at skabe en balance mellem at engagere os, udvikle os og være fleksible, uden at det kammer over, sagde Vibeke Andersen ved konferencen. Ifølge Ole H. Sørensen, der er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, oplever vidensarbejdere, at familieliv og arbejde støder sammen. 26 procent flere end gennemsnittet oplever konflikter mellem familie og arbejdsliv. Til gengæld oplever 13 procent flere end gennemsnittet også mere indflydelse, og 19 procent flere føler, at de har udviklingsmuligheder. Læs mere: Forebyg stress - i en fælles proces fra 2011 af Vibeke Andersen og Christine Ipsen. NB: Artiklens overskrift»spice of Life or Kiss of Death«er titlen på en publikation fra Europa- Kommissionen om arbejdsrelateret stress, 1999. Feedback er godt for det psykiske arbejdsmiljø. Vibeke Andersen og Ole H. Sørensen har med succes lavet projekter for blandt andet DJØF og COWI, hvor de indførte systematisk feedback. Enten kollegerne imellem eller mellem leder og medarbejder. 12 Perspektiv September 2012
BIBLIOTEKERNES SPILTILBUD DOWNLÅN På Spilogmedier kan du downlåne spil fra biblioteket til din egen pc. Det er nemt og lovligt. Du kan både bruge Spilogmedier som appetitvækker til et spil du ikke kender og genfinde ældre, stadigvæk gode spil. Alt du behøver er din bibliotekspinkode. Har du ikke sådan en, så skynd dig ned på dit bibliotek og få den. SPILOGMEDIER.DK Spilogmedier.dk er udviklet og drevet af DBC as VEJE TIL VIDEN September 2012 Perspektiv 13
Undervisning 14 Perspektiv September 2012
Brug dig selv - og bliv en bedre underviser Flystyrt og slanger befinder sig langt nede på listen over de mest skræmmende ting, mennesker kan komme i tanke om. Derimod er det at stille sig op foran en stor forsamling nummer ét på listen over angstprovokerende ting. Så det at undervise er ikke bare noget, man kan. Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup D - Du skal pirre dine tilhøreres hjerne, hvis de skal huske dine pointer, siger direktør i kursusvirksomheden Supplement, Line Sander, der i 15 år har undervist i det at undervise. Hendes tips og tricks til at gøre netop det både de hurtige og de mere forkromede vender vi tilbage til. Først må vi konstatere, at rigtig mange af dem, der underviser i bibliotekssektoren, ikke føler sig rustet til det. Perspektiv har spurgt 106 medlemmer af Bibliotekarforbundet, der alle har deltaget i kurset På arbejde som underviser, og hele 48 procent føler sig kun i mindre grad rustet til at undervise, mens 5,8 procent slet ikke føler sig rustet. Samtidig forudser de fleste, nemlig 89 procent, at undervisning vil fylde mere af deres arbejdsdag i fremtiden. Tallene overrasker ikke Line Sander, der gennem tiden har undervist op mod 3.000 biblioteksansatte. Generelt oplever hun, at langt over halvdelen af alle hendes kursister ikke føler sig hjemme i det at undervise. Hun møder to grupper: Dem, der oplever det som et bagholdsangreb, at de fik undervisningstjansen, og dem der gerne vil, men når de så står foran tilhørerne, så kommer angsten, de røde pletter og nervøsiteten. - Og føler man sig ikke rustet, bliver resultatet, at vi fokuserer på os selv frem for på vores publikum.»stammer jeg? Har jeg røde plamager op ad halsen? Siger jeg noget forkert?«og så begiver vi os ud i en faglig ørkenvandring, hvor vores usikkerhed gør, at vi klamrer os til det, vi tror, vi ikke kan blive slået på knastør faglighed og ender med kedsommelig formidling, siger Line Sander. September 2012 Perspektiv 15
Undervisning Træn din undervisning En god solid faglighed er selvfølgelig et godt udgangspunkt, når du skal undervise, men det er langt fra nok til at holde publikum fanget og vigtigst - at få pointerne til at hænge fast. Viden om, hvordan du underviser, forbereder dig bedst muligt og bruger et par cowboytricks er det, der gør forskellen, mener Line Sander. - Mange bruger 80 til 90 procent af deres forberedelsestid på det faglige indhold og har kun ganske lidt fokus på, hvordan undervisningen skal eksekveres. Det er en helt skæv fordeling. Den optimale fordeling er nærmere 60/40, hvor de 60 procent af tiden skal gå til at forberede, hvordan du vil undervise, og kun 40 procent på, hvad du vil sige, forklarer Line Sander. Hun sammenligner situationen med en balletdanser, der kan alle sine dansetrin til perfektion, men fejler, fordi hun ikke har styr på koreografien, der skal sætte det hele sammen og få det ud over scenekanten til publikum. Perspektivs spørgeskemaundersøgelse tegner en række fælles udfordringer for de adspurgte bibliotekarer og cand.scient.bibl. er, der underviser. Blandt andet det at skabe motivation, gøre stoffet levende og udvælge sine pointer. På - Det handler om øvelse, øvelse, øvelse. Jeg har undervist i 15 år og lærer stadig noget nyt hver gang, siger Line Sander. Brug tricks fra litteratur og film. Gør for eksempel dine elever nysgerrige:»i eftermiddag skal vi lave en øvelse, der involverer legoklodser, men det vender jeg tilbage til«. Og husk - en god historie er bedre end en sand historie. Om det skete torsdag i uge 41 eller fredag er ligegyldigt, man må godt skære en historie til. spørgsmålet:»hvad er dine udfordringer i forhold til undervisning?«lød svarene blandt andet:»at gøre»kedeligt biblioteksstof«let spiseligt og dermed fastholde interessen hos deltagerne.at være på forkant med larmende eller bedrevidende elever og stå over for en stor forsamling.at kunne undervise differentieret og vedkommende.mangler selvtillid og har behov for megen forberedelse.nervøsitet - bange for at snakke for meget og for ustruktureret.mangler pædagogiske metoder, hvordan vækker jeg for eksempel en søvnig gymnasieklasse eller en uvillig 8. klasse?at nå længere end det introducerende, at skulle formidle noget meget konkret, som andre skal kunne lære, at bygge en egentlig undervisningssituation op.«skru op for dig selv Hvordan man kan imødegå de udfordringer, har Line Sander en række metoder og tricks til, for det er de færreste, der fra naturens hånd kan fastholde et publikum i mere end 15 minutter. Storytelling og dialog er to vigtige greb - dem vender vi tilbage til. Først og fremmest skal du nemlig bruge dig selv mere, når du underviser, mener hun. - Som underviser er det første, du skal gøre, at skrue op for dig selv. Din mimik, dine armbevægelser og din stemme. Du står måske over for 20 mennesker, og det kræver mere volumen end én til én kontakt. Det kræver ikke skuespil, men en artikulering af dig selv er en nødvendighed for at få alle med. Du skal stadig være dig selv, men 120 procent, siger Line Sander. Og så skal du tilføre undervisningen personlighed. - Vi keder os hurtigt, hvis vi ikke ser et menneske bag underviseren, siger Line Sander, der beskriver tre sfærer, du som underviser, kan bevæge dig i. Den professionelle, når du fortæller om et nyt tiltag på Slagelse Bibliotek eller om Kulturministeriets nye regler. Den personlige sfære er historier om dig selv fra da du selv kæmpede med at forstå bibliometri eller lavede en forkert søgning. Den sidste sfære er den private - dine tanker og drømme, hvad du lavede i går, og hvad du fik at spise. - Alt for mange undervisere holder sig til den professionelle sfære, og selv om vi ikke skal blive private, så er der alt for få, der tør bevæge sig ind i den personlige. Det er ikke historier fra natbordsskuffen, men eksempler fra dit eget arbejdsliv, der gør, at tilhørerne får sat billeder på dine pointer. Med et fint ord kaldes det storytelling. En teknik som 16 Perspektiv September 2012
Et mindmap kan være et godt planlægningsværktøj for underviseren. gennem historier, eksempler og sammenligninger skal danne billeder hos dem, der lytter, og som er helt afgørende for, at undervisningen fænger. Og det handler ikke kun om at holde publikum vågent, men om måden vi bedst sluger og husker stoffet på. - Vi husker de pointer, hvor vores hjerne bliver pirret. Det at undervise skal ikke være stand up comedy, men vi må gerne underholde, mener Line Sander. Hun opfordrer til faglig kleptomani. Snup alle de gode historier, der cirkulerer i bibliotekssektoren eller i din omgangskreds, til at vise dine pointer. Analogier sammenligninger - er også et godt greb:»det at søge på Google er som at trække et lod i en tombola«. Analogierne kan gøres mere eller mindre detaljerede, men vær opmærksom på, at målgruppen skal forstå dine sammenligninger. Gør tilhørerne til eksperter Konsulent Gert Rosenkvist, der står bag Bibliotekarforbundets kursus På arbejde som underviser, mener også, at man som underviser skal have meget mere fokus på at gøre kursisterne til medskabere af den faglige viden, fordi generelle kurser ikke nødvendigvis lader sig overføre til deres hverdagsproblemer, og de skal kunne se sig selv bruge den nye viden. Han er ikke helt Føler du dig rustet til at undervise? I høj grad: 41,3 procent I mindre grad: 48,1 procent Nej: 5,8 procent Forventer du, at undervisning bliver en større del af dine arbejdsopgaver i fremtiden? Ja: 89,4 procent Nej: 3,8 procent Ved ikke: 6,7 procent Har din grunduddannelse rustet dig til at undervise? Ja: 4,8 procent Nej: 75,2 procent Kilde: Perspektiv har sendt et spørgeskema til alle deltagere på årets roadshow: På arbejde som underviser. 106 har svaret. September 2012 Perspektiv 17
Undervisning enig med Line Sander i, at man skal tilføre mere personlighed - i hvert fald kun i små doser. - Du kan sagtens være en jævnt kedelig person og en fantastisk underviser. Det handler om at have evnen til at skabe læringssituationer. Reelt kan du ikke lære nogen noget, men du kan skabe situationer, hvor læring opstår, og hvis du selv fylder for meget, så opstår de ikke, understreger Gert Rosenkvist. Dialog er en rigtig god måde at give tilhørerne ejerskab til pointerne, for vi lærer bedre, når vi er involveret. - Men det er underviserens ansvar, at dialog opstår, for det er ikke nok at sige:»i skal bare spørge«- for det gør de fleste kursister ikke, siger Line Sander. For at inddrage tilhørerne kan man starte med ufarlige spørgsmål, såsom:»hvor mange har en smartphone eller en internetopkobling?«senere kan du som underviser bruge mere åbne spørgsmål, og det er en god ide at skabe små summemøder på 30 sekunder, hvor deltagerne taler med sidemanden. Det gør det mere ufarligt at svare på spørgsmål, fordi de ikke er alene om svaret. Gennemtænk altid, hvad eleverne kan svare, og hvordan det kan bringe undervisningen videre, og bring deres svar i spil undervejs, såsom:»som Annika sagde lige før«eller»den pointe Søren kom med«. Skabelon for undervisning Et undervisningsforløb skal bestå af tre trin, uanset om det er et kursus på tre dage eller 15 minutter, mener Line Sander: Første trin: Sig det, du vil sige: Giv et kort overblik over forløbet. Skab en trailer med essensen af det, dit publikum skal høre om - som en filminstruktør, der skal sælge billetter. Hvad er det, vi skal omkring, og hvad er det for kompetencer, deltagerne vil gå hjem med? Det bliver en del af en forventningsafstemning, der også er vigtig for at kunne holde sig til sin egen plan. Andet trin: Sig det: Det er her, din faglighed kommer i spil, og hvor pointerne skal fremlægges. Og dem skal der ikke være for mange af. De fleste er overambitiøse med det faglige indhold. Leverer du 10 pointer, kan tilhørerne måske huske én og føler sig usikre bagefter. Udvælger du derimod fem centrale pointer, som du dyrker, så kan de huske dem alle og tænker»nå, det var da ikke så svært«, siger Line Sander, der aldrig selv kommer med en pointe uden, at der enten er en historie, en dialog eller en øvelse til at huske den. Top 5: Bibliotekarernes udfordringer som undervisere Målgrupperne har mange forskellige behov, forventninger og forudsætninger - så hvordan rammer man rigtigt? At skabe motivation hos deltagerne, fange og fastholde opmærksomheden. Dårligt it-udstyr. Manglende forberedelsestid og undervisningstid. Manglende pædagogisk ballast, når man skal træde ud af rollen som det alvidende orakel og blive underviser. Kilde: Deltagerne i Bibliotekarforbundets roadshow På arbejde som underviser blev bedt om at sætte ord på de væsentligste udfordringer i rollen som underviser. Tredje trin: Sig, hvad du har sagt: Opsummér pointerne til sidst. Line Sander råder til at slutte med et mindmap, hvor deltagerne selv skal bringe alle de pointer op, der er blevet talt om. Det bliver ofte dagens trofæ og essensen af alt det, man har været igennem. Men selv om det er deltagerne, der skal udfylde mindmappet til slut, så råder Line Sander underviseren til også at bruge et mindmap som planlægningsværktøj, hvor du i din forberedelse tegner din undervisning (se illustration på side 17). 18 Perspektiv September 2012
Bid dig fast i det, der lykkes Fokusér på det, som virker i din undervisning. Rigtig meget er nemlig godt nok, siger konsulent Gert Rosenkvist, der hen over foråret har mødt mere end 208 bibliotekarer på kurset På arbejde som underviser. G Gert Rosenkvist ser et stort potentiale i bibliotekarerne som undervisere. Gennem syv workshops rundt i landet oplevede han en høj grad af refleksion, evne til at kunne kigge på verden med pædagogiske briller og en stor bevidsthed om, hvad det vil sige at undervise. Når 48 procent af respondenterne i Perspektivs undersøgelse alligevel kun i mindre grad føler sig klædt på til at undervise, er det fordi, de skal blive bedre til at se på det, der lykkes, mener Gert Rosenkvist. - Jo bedre man er til at se både de små og store ting, der lykkes, jo mere energi får man, og jo bedre kan man håndtere de udfordringer, man har, siger han. Der er nemlig rigtig mange ting, som bibliotekarerne allerede gør godt nok, men som de ikke anerkender sig selv for. Han oplevede bibliotekarerne som gode til at sætte sig i deltagernes sted, bruge deltagernes erfaringer og være fleksible. Mangler grunduddannelse i at undervise Men det betyder selvfølgelig ikke, at man som bibliotekar med mod på undervisning ikke skal opgradere sig og søge at blive bedre. Ud af de 106, der svarede på Perspektivs spørgsmål, tilkendegiver 75 procent, at de ikke har fået undervisningskompetencer på deres studie. De skriver blandt andet:»det er min opfattelse, at de mange fremlæggelser for andre studerende i nogen grad har rustet mig til ikke at gå i panik, når jeg skal stå over for en hel klasse. Men for eksempel didaktiske redskaber har desværre ikke indgået i min uddannelse som bibliotekar«slå Facebook og Youtube Som underviser har man skarp konkurrence fra de sociale medier. Forskning viser, at unge kun kan koncentrere sig i 20 minutter ad gangen. Derfor kan det være en fordel at skifte metode flere gange undervejs: tegn dine pointer, fortæl dem, lad eleverne bygge dem og røre dem. Lad de unge kommentere indholdet som på Facebook, for eksempel ved at angive, om de har forstået det, om det er uklart - eller helt sort! September 2012 Perspektiv 19
Undervisning Konsulent Gert Rosenkvist vil gerne afskaffe fokus på evaluering af undervisning. Læring sker i en relation, så det giver ikke mening bare at bedømme en underviser - det går begge veje. Og du kan reelt godt være tilfreds uden at have lært noget - eller utilfreds med en underviser og have lært noget. Tilfredshed er ikke relevant, det er læring og anvendelse. Derfor skal feedback være en åben dialog med spørgsmål som: Hvad lykkedes? Hvad bidrog du med? Hvad kan vi gøre mere eller mindre af næste gang?»til trods for fag som»kommunikation og læring«, har vi ingen øvelse fået i at undervise. Jeg anser ikke almindelig fremlæggelse af gruppearbejde som øvelse i at undervise.stort set ingen fokus på underviserrollen/pædagogik/didaktik i grunduddannelsendet var ikke opfundet, da jeg blev uddannet!«gert Rosenkvist ser det som en klar mangel og mener, at undervisningskompetencer burde være en del af uddannelsen - også set i lyset af, at undervisning vil blive en større del af bibliotekarernes arbejde fremover. Bliv en bedre underviser Nedskriv, hvad der er din personlige udfordring i rollen som underviser, og som du vil arbejde med. Overvej derefter følgende spørgsmål: Hvad vil være tegn på, at arbejdet med din udfordring bevæger sig i en konstruktiv retning? Hvad vil dine deltagere kunne se dig gøre? Hvor vil du gerne være henne med din udfordring om et halvt år? I hvilke sammenhænge vil udfordringen bedst kunne trænes? Hvem kunne være dine hjælpere i forbindelse med arbejdet? Hvad vil være dit første skridt, når du næste gang skal undervise? Hvilke forhindringer kan der eventuelt være? Kilde: Konsulent Gert Rosenkvist Gør hinanden til bedre undervisere Hans råd til at blive bedre på egen hånd er at danne netværk med andre, der arbejder inden for samme område og har de samme udfordringer. Det kunne være bibliotekarer på professionshøjskoler, der oplever, at de bliver trukket ind i de almindelige fag som et hurtigt indslag, eller gymnasiebibliotekarer, der har elever med meget forskellige kompetencer. - Tag rundt til hinanden inden for jeres netværk og se hinanden undervise. Fortæl, hvad der virker, og hvor der er plads til forbedringer. Det er ofte meget bedre at få sparring af andre i samme situation, der kender problemstillingerne indefra, end på et forkromet kursus, hvor man kommer hjem med 10 gode råd, der måske ikke lige passer til ens egen situation. NB En undersøgelse fra Wall Street Journal viser, at 41 procent af amerikanske ledere frygter at tale offentligt mere end døden. Kun 19 procent frygter døden mere. 97 procent af lederne i avisens undersøgelse frygter at foretage en præsentation. Læs mere om undervisning Børsen, tirsdag den 9. november 2010, side 22, artikel: Kend din kursist. Line Sander beskriver tre typer kursister og hvordan du håndterer dem. Nordic Journal of Information Literacy in Higher Education, 2012, vol. 4, issue 1, s. 38-55: The Reflective Information Literacy Educator RetorikMagasinet nr. 70, december 2008: Taleskræk? Tillykke du er normal! Christiansen, M. & Rosenkvist, G. (2009). Voksenundervisning. Formidling i praksis Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser. Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde 20 Perspektiv September 2012