Mødesagsfremstilling

Relaterede dokumenter
Mødesagsfremstilling

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

København den 2. juli 2011

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Arbejdsark til By under vand

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Mødesagsfremstilling

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Spildevandsplan Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Såfremt krav i vandplanerne ikke bliver som vi forventer, må vi efterfølgende agere i overensstemmelse med eventuelle nye krav.

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

Forebyg vandskader. i virksomheden

Spildevandsplan

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Kloaksystemets opbygning og funktion

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Klimatilpasning i Odense Kommune

Ekstremregn og kloakker

Klimatilpasning i København

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Den sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

15/ Rødovre Kommune. Oktober 2015 FORSLAG TIL TILLÆG 1 TIL SPILDEVANDSPLAN

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/FRANK BRODERSEN, HOFOR, DEN 31. JANUAR 2019

Mødesagsfremstilling. Beskæftigelsesudvalget

Paradigme for indstilling om principper for klimasikring af letbanen

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

GLADSAXE KOMMUNE BEREDSKABSPLAN FOR SKYBRUD

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Notat om spildevandsplanlægning i Furesø Kommune

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Handleplan for Klimatilpasning

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

AFGØRELSE i sagen om Esbjerg Kommunes vedligeholdelse af Gels Å ved Gelsbro Dambrug

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Mødesagsfremstilling

HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET VANLØSE LOKALUDVALG DEN 22. NOVEMBER 2018

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

15. juli Redegørelse om kloakledninger, overløbsbygværker og overløb

Informationsmøde. Området omkring Pilebroen i Allinge. 1. tillæg til spildevandsplanen. Side 1

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Klimatilpasning af Domus Vista Park III

Servicemål for kloaksystemer Alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande dimensioneres ud fra følgende servicemål.

Sommerhusområderne Marielyst og Gedesby. Information om forebyggelse af skader forvoldt af oversvømmelser GULDBORGSUND FORSYNING

Mødesagsfremstilling

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Transkript:

Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Beskæftigelsesudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-08-2011 Dato: 08-08-2011 Sag nr.: 42 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [X] Økonomiudvalget [ ] Kommunalbestyrelsen [ ] J.nr.: 11.02542 Orientering om oversvømmelser i Rødovre Kommune som følge af ekstremregn 02.07.2011 Sagsbeskrivelse: Lørdag den 02.07.2011 ramte et ekstremt regnvejr store dele af hovedstadsområdet og herunder Rødovre Kommune. Regnen var kraftigst i dele af Københavns Kommune samt i et bælte ned langt med Køge Bugt, som også omfattede især den sydlige del af Rødovre Kommune. De registrerede nedbørsmængder er vist på et kort udarbejdet af DMI, der er vedlagt som bilag til sagen. I Rødovre Kommune var regnen 02.07.2011 endnu mere intensiv end den ekstremregn, der faldt 14.08.2010. Den 02.07.2011 blev der således målt 68-70 mm nedbør på to målestationer i Rødovre Kommune over en periode på kun 2 timer. Den 14.08.2010 blev der målt 79 mm nedbør, men nedbøren var fordelt over en periode på 8 timer. Som i 2010 førte det kraftige regnvejr til oversvømmelse af et stort antal kældre, villahaver, vejarealer m.m. i Rødovre Kommune. Rødovre Forsyning har modtaget 91 anmeldelser om oversvømmelser af kældre eller villahaver i forbindelse med ekstremregnen 02.07.2011. Dette er væsentligt mere end ved ekstremregnen i 2010, hvor Rødovre Forsyning kun modtog 30 anmeldelser. De ramte områder er vist på det kort, der er vedlagt sagen som bilag. Det store antal oversvømmelser på Engbovej skyldes, at et forsinkelsesbassin gik over sine bredder både i 2010 og igen her i 2011. Også omkring Damhusdalen var der omfattende oversvømmelse på overfladen under regnen 02.07.2011. Som konsekvens af at forsinkelsesbassinet ved Engbovej nu er gået over sine bredder to somre i træk, bad Rødovre Forsyning kort tid efter ekstremregnen 02.07.2011 Rambøll om at udføre beregninger over, hvor meget yderligere bassinkapacitet, der skal til for at nedsætte frekvensen af sådanne overløb væsentligt, samt hvad omkostningerne herved vil være. Rambøll har 28.07.2011 leveret et notat til Rødovre Forsyning, hvori Rambøll konkluderer, at der er behov for 3.296 m 3 yderligere bassinvolumen for at undgå, at en regn som den 02.07.2011 fører til, at forsinkelsesbassinet går over sine bredder. Bassinets nuværende volumen er 7.900 m 3, og udvidelsen svarer derfor til godt 40%. Ifølge Rambølls beregninger førte regnen 14.08.2010 til mere vand i bassinet, end man ville forvente ved en 50-års regn med klimafaktor, idet en sådan regn fylder bassinet 99% op, men ikke får det til at løbe over sine bredder. Regnen 02.07.2011 førte til lige så meget vand i bassinet, som man ville forvente ved en 100-års regn med klimafaktor. RØDOVRE KOMMUNE 1 af 5

Teoretisk set skulle det betyde, at der, selv under hensyntagen til fremtidens klimaændringer, kun burde forekomme overløb fra bassinet mindre end 1 gang pr. 50 år med det nuværende bassinvolumen. Da modelregnen er en teoretisk størrelse, og er baseret på regn af en vis varighed, og da der ikke findes tilstrækkelig lange dataserier til at fastlægge sandsynligheden for meget ekstreme regnhændelser præcist, skal en sådan konklusion dog tages med store forbehold. Faktum er, at forsinkelsesbassinet nu er gået over sine bredder to somre i træk, og man kan ikke vide med sikkerhed, om den næste regn, der fører til overløb af bassinet, vil indtræffe i sommeren 2012 eller først om 10, 20 eller 100 år. Rambøll har i sit notat estimeret udgifterne til at udvide det eksisterende bassin til 7.330.000 kroner. Omkostningerne ved at anlægge et nyt lukket bassin på den anden side af Tårnvej er estimeret til 33.400.000 kroner. Den klart billigste løsning er derfor at udvide det eksisterende bassin. Men det skal bemærkes, at udvidelse af det eksisterende bassin muligvis kan føre til problemer med, at bassinets bund kommer under grundvandsspejlet. Nogle af de øvrige oversvømmelser skyldes, at kloaknettet i Rødovre Kommune som i andre kommuner ikke er dimensioneret til at kunne klare alle regnskyl. I kloakkendelserne har man beregnet størrelserne på ledningerne ud fra, at nogle stuvningshøjder vil blive overskredet, når der kommer en to-års regn. Det bevirker, at hvis borgerne har lavet deres kælder for tæt på eller under denne stuvningshøjde, så vil de risikere at få deres kælder oversvømmet med cirka 2 års mellemrum, hvis de ikke har sikret sig imod dette ved f.eks. at installere en tilbageløbssikring. Ved særligt kraftige regnskyl er der desuden risiko for, at vandløb kan gå over deres bredder. Ved regnen 02.07.2011 skete der en opstuvning af vand omkring Kagsmosen med oversvømmelse og sammenblanding af mosevand og kloakvand til følge, og i Harrestrup Å stod vandet op til broerne. Dette er tilsvarende, hvad der skete 14.08.2010. Når det ikke gik værre 02.07.2011 på trods af, at regnen faldt over en kortere periode, så skyldes det blandt andet, at regnen ikke var så intensiv i de kommuner, som ligger opstrøms for Rødovre Kommune dvs. Herlev, Ballerup og Glostrup. Hele Fæstningskanalen blev desuden udsat for tilløb af opslemmet materiale fra anlægsprojektet i forbindelse med M3. Teknisk Forvaltning og Rødovre Forsyning gør løbende følgende for at minimere risikoen for oversvømmelser: Kloakledninger spules efter behov, således at de holdes fri for sand og andet materiale, der kan begrænse vandføringen. Fokus er her især på ældre ledninger, som kan have sat sig, således at de ikke længere er selvrensende, selvom dette var tilfældet, da ledninger blev lagt. Underløb dvs. steder, hvor vandløb er ført under veje, kontrolleres for fri passage. Der føres daglig tilsyn med Rødebro (Fortbroen), og ugentligt med underføringen under Islevbrovej, idet friholdelsen af disse 2 underføringer har stor betydning for vandets mulighed for fri gennemstrømning. Rensning af Fæstningskanalen forsøges i vinterhalvåret, når vejrforholdene tillader det. Dog hindrer langvarig hård frost muligheden for at oprense i kanalen, ligesom vinterperiode med store nedbørsmængder hindrer maskinerne i at køre på de bløde brinker. 2 af 5

På børneinstitutioner foregår der en årlig rensning af nedløbsbrønde og af de store sandfangsbrønde. Der føres ugentligt tilsyn med regnvandsbrønde og vejriste, således at disse holdes fri for blade og andet materiale, som kan begrænse vandføringen. Ved renholdelse af vejnettet gives der særlig prioritet til veje og alleer med tæt bevoksning som f.eks. Damhusboulevarden og Hendriksholm Boulevard, således at tilstopning af regnvandsbrønde og vejriste kan forebygges. Efter ekstremregnen 14.08.2010 bad Teknisk Forvaltning Rambøll om at kortlægge, hvilke områder af kommunen der er mest sårbare over for oversvømmelser ved ekstremregn, og hvad der kan gøres for at mindske både omfang og konsekvenser af sådanne oversvømmelser. Arbejdet er hidtil mundet ud i en beregning med programmet Mike Flood, som viser, hvor der kommer oversvømmelser på overfladen ved forskellige regnintensiteter. Modellen viser de mest udbredte oversvømmelser i den sydvestlige og nordvestlige del af kommunen. Modelresultaterne i netop disse områder vurderes imidlertid ikke at være troværdige, fordi modellen er baseret på en model af Rødovre Forsynings kloaknet, som ikke er færdigkalibreret i netop disse områder. Rødovre Forsyning har derfor bedt Rambøll om at få gjort denne kalibrering færdig i løbet af august 2011. Herefter skal der så laves nogle nye kørsler med Mike Flood modellen på baggrund af den færdigkalibrerede model af kloaknettet, hvilket forventes afsluttet senest i september 2011. Rambøll har også anvendt modellen til at opstille nogle scenarier for, hvor meget man kan formindske det oversvømmede areal ved at frakoble en del af regnvandet i bestemte områder. Den generelle konklusion på disse beregninger er, at frakobling af en mindre del af regnvandet reducerer det oversvømmede areal i forholdet cirka 1:1. Det vil sige frakobler man 10% af regnvandet fra kloakken, reducerer man det oversvømmede areal med cirka 10%. Først ved frakobling af en større del af vandet som f.eks. 50% opnås der en forstærket effekt, således at det oversvømmede areal reduceres med væsentligt mere end 50%. Dette er en vigtig konklusion, idet lokal håndtering af regnvand som f.eks. anlæg af faskiner normalt kun antages at kunne føre til mindre reduktioner i den vandmængde, der ledes til kloakken. Sådanne tiltag kan derfor medvirke til at mindske omfanget og hyppigheden af oversvømmelser på overfladen, men der kan næppe opnås en total løsning af problemet med sådanne tiltag. Og problemet kan heller ikke inden for realistiske økonomiske rammer løses ved at udvide dimensionerne af kloakledninger. Vi er derfor i et eller andet omfang nødt til at leve med, at der opstår oversvømmelser på overfladen under særligt ekstreme regnskyl. Og en indsats over for problemet må derfor også gå på at tilpasse os til denne situation, således at skadevirkningerne af de uundgåelige oversvømmelser bliver mindst mulige. Alternativt kan man anlægge store åbne kanaler til at lede vandet bort fra byområder under kraftige regnskyl, men det kræver en total nytænkning af den måde, som vi anlægger byområder på. Teknisk Forvaltning har fået kortlagt, hvilke områder i kommunen, der er egnede til lokal nedsivning af regnvand. Kortet er vedlagt som bilag til sagen. De mest nedsivningsegnede områder har fået betegnelsen prioritet 1 og de mindst egnede prioritet 5. I uprioriterede områder anbefales 3 af 5

nedsivning ikke. Ved klassificeringen er der taget højde for jordbundsforhold, beliggenheden af grundvandsspejlet, kendte forurenede grunde og en 500 meters beskyttelseszone omkring vandværksboringer. I forbindelse med udarbejdelse af spildevandsplan for perioden 2012-2020, skal der tages stilling til, hvilke tiltag der skal gennemføres for at imødegå virkningerne af klimaændringer samt det faktum, at befæstelsesgraden i mange bolig- og industriområder i dag er højere, end kloaknettet er dimensioneret til. Spildevandsplanen forventes at være færdig senest 6 måneder efter, at der foreligger en vedtaget vandplan fra Naturstyrelsen, idet vandplanen danner en del af den lovgivningsmæssige ramme for spildevandsplanen. Naturstyrelsen har meldt ud, at de forventer, at vandplanerne bliver politisk godkendt i efteråret 2011. Efter ekstremregnen 14.08.2010 gik de tekniske forvaltninger og forsyningerne i kommunerne i oplandet til renseanlægget Lynetten sammen i et fælles regnvandsforum med henblik på at koordinere indsatsen for at mindske konsekvenserne af fremtidige ekstremregn. En sådan koordinering er nødvendig, fordi kloakker og vandløb løber på tværs af kommunegrænserne. Regnvand, der er faldet i Herlev Kommune, kan derfor forårsage oversvømmelser i Rødovre Kommune, og regnvand, der er faldet i Rødovre Kommune, kan tilsvarende forårsage oversvømmelser i Københavns eller Hvidovre Kommuner. Herudover har det stor værdi at kunne udveksle ideer og erfaringer på tværs af kommunegrænserne og evt. igangsætte fælles udviklingsprojekter. Efter ekstremregnen 02.07.2011 blev der afholdt et ekstraordinært møde i det tværkommunale regnvandsforum med henblik på, at udveksle oplysninger og ideer på tværs af kommunegrænserne. Konklusionen på dette møde blev, at den mest presserende opgave er, at få styrket og koordineret beredskabet over for situationer som denne. En anden konklusion på mødet var, at det generelt er nødvendigt at gentænke den eksisterende praksis med, at vigtigt teknisk udstyr gemmes væk i kælderrum. Mange centrale funktioner i samfundet blev således enten sat ud af drift eller var tæt på at blive sat ud af drift 02.07.2011, fordi tekniske installationer i kælderrum blev oversvømmet. Mest alvorligt var man meget tæt på en situation, hvor det havde været nødvendigt at evakuere patienter på både Rigshospitalet og Hvidovre Hospital, fordi disse hospitalers anlæg til nødstrømsforsyning befandt sig i oversvømmede kælderrum. Lignende alvorlige og livstruende situationer forekom dog ikke i Rødovre Kommune. En foreløbig oversigt over vandskader på de kommunale bygninger i forbindelse med skybruddet 02.07.2011 er vedlagt mødesagen som bilag. Sagen behandles samtidigt i alle fagudvalg. Lovgrundlag/aftalegrundlag/andet: Ingen. Økonomiske konsekvenser/andre konsekvenser: Ingen. 4 af 5

Tidsplan: Model over oversvømmelsestruede områder forventes færdig i september 2011. Ny spildevandsplan ventes klar til politisk vedtagelse senest 6 måneder efter, at der foreligger en politisk vedtaget vandplan fra Naturstyrelsen. Konklusion/anbefaling/indstilling: Beskæftigelsesudvalget indstiller, at redegørelsen tages til efterretning. Ole Pass Bilag tilknyttet mødesagsfremstillingen på KB-nettet: Notat fra Bygningsafdelingen om foreløbig oversigt over vandskader på kommunale bygninger i forbindelse med skybrud den 02.07.2011 (11.02542-007). Kort over anmeldte oversvømmelser i forbindelse med regnvejr 14.08.2010 og 02.07.2011 (11.02542-008). Kort fra DMI over regnens fordeling 02.07.2011 (11.02542-009). Kort over nedsivningsegnede områder i Rødovre Kommune (11.02542-010). Notat fra Rambøll om beregninger af Tårnvej bassinet (11.02542-011). Bilag fysisk på sagen: Notat fra Bygningsafdelingen om foreløbig oversigt over vandskader på kommunale bygninger i forbindelse med skybrud den 02.07.2011 (11.02542-007). Kort over anmeldte oversvømmelser i forbindelse med regnvejr 14.08.2010 og 02.07.2011 (11.02542-008). Kort fra DMI over regnens fordeling 02.07.2011 (11.02542-009). Kort over nedsivningsegnede områder i Rødovre Kommune (11.02542-010). Notat fra Rambøll om beregninger af Tårnvej bassinet (11.02542-011). 5 af 5