Ekstremregn og kloakker

Transkript

1 Oktober 2011

2 2 Ekstremregn og kloakker Resume Det stigende antal skybrud og tilfælde af kraftig regn resulterer i flere hændelser, hvor der sker oversvømmelser fra regn- og spildevand, som giver omfattende skader på både erhverv og beboelse, gener for trafikken og lukninger af institutioner. Kloaksystemerne er dimensioneret til normale regnhændelser og kan derfor ikke følge med, når der er skybrud. Eksperter har anslået, at regnmængderne kommer til at stige, og at vi oftere vil opleve skybrud og ekstreme regnhændelser. Hvis prognoserne holder, vil det have meget store økonomiske konsekvenser, og det vil være en samfundsmæssigt god investering med relativt kort tilbagebetalingstid at sætte mere gang i klimatilpasningen. Ingeniørforeningens ekspertpanel peger på, at det er vigtigt at intensivere klimatilpasningsindsatsen samt sikre en fornyelse af kloaksystemet. Der er ifølge ekspertpanelet behov for betydelige investeringer i kloaksystemer, og flertallet mener, at det bør foregå ved renovering af det eksisterende kloaksystem med supplerende afledning på overfladen og lokal afledning af regnvand (LAR). Ved LAR anvendes typisk elementerne nedsivning gennem jordoverfladen - vegetationsområder eller permeable belægninger, grønne tage, nedsivning fra faskine samt udnyttelse af grøfter og lavninger i terræn til forsinkelse, fordampning og afledning af vand. Eksperterne er samtidig positive over for Miljøministerens forslag om, at udledning af regnvand i kloakkerne kan inkluderes i afledningsbidraget for at give større incitament for borgere og virksomheder til at reducere udledningen. Samtidig mener et flertal, at der bør være et lovbestemt minimum for serviceniveauet for skadevoldende oversvømmelser. Det skal ses i lyset af, at den økonomiske smalhals i mange kommuner ifølge eksperterne har betydet, at klimatilpasningsindsatsen nedprioriteres i forhold til mere bløde områder. Anbefalinger IDA mener, at: Klimatilpasningsindsatsen skal intensiveres og understøttes af en national handlingsplan for klimatilpasning. Regeringen bør opstille en tidsplan for, hvornår kommuner og forsyningsselskaber skal have gennemført analyser af de effekter, som klimaændringerne vil kunne medføre i den enkelte kommune - samt en tidsplan for, hvornår beslutninger om klimatilpasning skal være ført ud i livet. Det er nødvendigt at øge investeringerne i klimatilpasning og renovering af de danske kloakker, men investeringerne kan ikke stå alene og skal suppleres af andre tiltag, der kan aflede vand - ud over det almindelige serviceniveau for kloaksystemerne. Kommuner og andre aktører skal udnytte potentialet i eksisterende varslingssystemer til forebyggende beredskab i meget højere grad end nu.

3 Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter fremover. Der vil komme færre regnhændelser, men de ekstreme regnhændelser vil blive væsentligt kraftigere. Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen har anslået, at regnmængderne kommer til at stige med 30 procent i løbet af de næste år 1. Det stigende antal skybrud og tilfælde af kraftig regn resulterer i flere hændelser, hvor der sker oversvømmelser fra regn- og spildevand, som giver omfattende skader på både erhverv og beboelse, gener for trafikken og lukninger af institutioner. Kloaksystemerne er dimensioneret til normale regnhændelser og kan derfor ikke følge med, når der er skybrud. Derudover kan oversvømmelserne resultere i smittefare fra bakteriefyldt spildevand samt problemer med skadedyr. Omfanget af skader efter skybrud er bestemt af, hvor lang tid skybruddet varer og dets intensitet, men helt afgørende er selvfølgelig også, hvor det rammer. Lavtliggende områder og oplande med begrænset afledning er mere sårbare, ligesom skadesomfanget er meget større i byer end på landet. Helt galt kan det gå, når kraftige skybrud rammer store, tætbebyggede områder, som det skete 2. juli 2011, hvor København druknede i vand. Figur 1 Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden 1. juni til 15. september (både privat og erhverv) Mio.kr Kilde: Forsikring & Pension * Foreløbigt skøn pr. 1. august 2011 Ændringerne i regnvejrsmønsteret, kombineret med de mange gener og de store økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser for såvel den enkelte borger som for samfundet, gør det mere aktuelt end nogensinde at diskutere, hvilke krav man bør stille til håndtering af ekstremt regnvejr. Samtidig har de meget store øko- 1 Spildevandskomiteen skrift 29 Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer

4 4 nomiske konsekvenser og de store gener gjort det til en god samfundsmæssig investering med relativt kort tilbagebetalingstid at sætte mere gang i klimatilpasningen. Der findes forskellige tilgange til problemet med tilbagevendende oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl. Et synspunkt kan være, at man accepterer vand på terræn og beskytter sig mod oversvømmede kældre med mere, ligesom man om vinteren lever med de besværligheder som sneen fører med sig. Det vil således være den enkelte borgers opgave at sikre sin ejendom mod indtrængende vand - et synspunkt som til dels kunne komme til udtryk i et forsikringskrav om for eksempel højtvandslukke i kælderafløb. Desuden kan man indrette veje/infrastruktur, så det kan tåle oversvømmelse. En anden mulighed er at intensivere klimatilpasningen ved at investere massivt i udbygning af kloaksystemet, afledning på overfladen og LAR. For at kvalificere diskussionen har Ingeniørforeningen spurgt en kreds af eksperter, der arbejder med problemerne, om deres holdning til, hvordan man kan imødegå udfordringerne. Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmerne af IDAs Spildevandskomité og EVA-udvalget Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, som er et udvalg under komiteen. Udvalgets medlemmer beskæftiger sig med de ingeniørmæssige opgaver vedrørende planlægning, projektering, udførelse og drift af kloakanlæg og renseanlæg samt tilpasning af teknikken til fremtidige krav om rensning, miljøbeskyttelse og udnyttelse af ressourcer. 273 ud af 461 eksperter 59 procent har svaret på undersøgelsen. Dataindsamlingen er gennemført i juni 2011, altså inden det store skybrud 2. juli Krav til kloaksystemerne I praksis er det næppe muligt at undgå oversvømmelser og overløb med forurenet spildevand i forbindelse med meget kraftige regnskyl. Det er derfor nødvendigt at træffe beslutning om, hvilket serviceniveau mod skadevoldende oversvømmelser man bør sikre, under hensyntagen til hvad det koster at udbygge og vedligeholde infrastruktur, afløbssystemer og vandløb. På den ene side af regnestykket indgår der altså en række konkrete udgifter, og på den anden side er der en række økonomiske og miljømæssige omkostninger for borgere og samfund i forbindelse med oversvømmelser og overløb. Derudover kan der også indgå sociale omkostninger i form af de gener, borgerne oplever i forbindelse med oversvømmelser. En beslutning kan være, at man stiller krav om, at et givet område ikke har risiko for at opleve skadevoldende oversvømmelser oftere end hvert 25. år. Ingeniørforeningens ekspertpanel er blevet spurgt, om det er fornuftigt at operere med krav med en tidsangivelse for, hvor hyppigt borgerne skal være sikret mod skadevoldende oversvømmelser i forbindelse med ekstreme regnskyl. 30 procent mener i høj grad eller i meget høj grad, at det er et rimeligt krav. Omvendt er 38 procent uenige, så der er altså ingen klar anbefaling fra eksperterne på dette område. De delte meninger kan blandt andet afspejle uenighed om, hvor store krav det er rimeligt at stille. De kan også afspejle, at der er delte meninger om, hvorvidt der er tale om skadevoldende oversvømmelse af kældre eller stueplan, idet det i dag er borgernes egen opgave at sikre kældre. Det er således et betydeligt højere krav at stille, at der ikke

5 sker oversvømmelse af kældre, i forhold til at der ikke må ske oversvømmelse i stueplan. Ligeledes kan det diskuteres, om gentagelsesperioden bør være 25 år. Tabel 1 Synes du, det er rimeligt, at alle borgere er sikret mod skadevoldende oversvømmelser fra ekstreme regnskyl (f.eks. med gentagelsesperiode op til 25. år)? I meget høj grad 9 % I høj grad 21 % I nogen grad 31 % Kun i ringe grad 20 % Slet ikke 18 % Ved ikke 0 % Kommunernes rolle Kommunerne har i dag ansvaret for kommuneplanlægningen, vandforsyningsplanlægningen, spildevandsplanlægningen, indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, de kommende kommunale vandhandleplaner samt de kommende risikostyringsplaner (oversvømmelser). Samtidig er de største vandselskaber kommunalt ejet. I en tid, hvor mange kommuners økonomi er hårdt presset, kunne man forestille sig, at kommunerne var tilbøjelige til at prioritere mere borgernære opgaver som børnepasning, skole og pleje af kommunens ældre borgere. I modsætning til udbygning af klimatilpasning og afledning af overskydende regnvand er det områder, som for mange borgere er mere nærværende i det daglige og dermed også mere salgbare, hvis man som kommunalpolitiker alene tænker på næste valg. En kortlægning foretaget af Dansk Miljøteknologi (omtalt i Ingeniøren juni 2011) viser, at kun fem af landets 98 kommuner har udarbejdet en færdig klimatilpasningsplan eller -strategi baseret på en kortlægning af de særlige problemstillinger i deres område. En plan med en tydelig fordeling af ansvarsposter, økonomi og en tidsramme for de nødvendige tiltag, fordelt på klare indsatsområder 2. I Ingeniørforeningens ekspertpanel er der 35 procent, som i høj grad eller meget høj grad mener, at kommunerne i sparetider nedprioriterer klimatilpasningsindsatsen og beredskabet for håndtering af ekstreme regnhændelser til fordel for de mere bløde områder. 29 procent mener, at det i nogen grad er tilfældet, mens 29 procent svarer, at det kun i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. De resterende 7 procent har svaret ved ikke. 2 Ingeniøren juni 2011

6 6 Figur 2 Vurderer du, at kommunerne i sparetider nedprioriterer klimatilpasningsindsatsen og beredskabet for håndtering af ekstreme regnhændelser til fordel for de mere bløde områder? Ved ikke; 7% Slet ikke; 9% I meget høj grad; 15% Kun i ringe grad; 20% I høj grad; 20% I nogen grad; 29% Inden for afløbsteknikken er der en lang tradition for dimensionering af afløbssystemer under hensyntagen til almindelige regnskyl. Den er opbygget gennem tiderne af de involverede teknikere, og det har medført, at der ikke eksisterer nogen lovmæssige reguleringer inden for området ledningsdimensionering som derfor udelukkende baserer sig på sædvanlig praksis. I dag afgøres enhver tvist om skader, der skyldes opstigende kloakvand, således næsten altid efter culpareglen, dvs. retten afgør i hvert enkelt tilfælde, om der er handlet forsvarligt 3. I forlængelse af spørgsmålet om, hvorvidt man vurderer, at kommunerne i sparetider nedprioriterer klimatilpasningsindsatsen og beredskabet for håndtering af ekstreme regnhændelser til fordel for de mere bløde områder, kommer spørgsmålet, om serviceniveauet for skadevoldende oversvømmelser fra ekstremregn bør være lovbestemt. Et lovkrav vil kunne sikre, at kommunerne lever op til et vist minimumskrav. Omvendt kan det indvendes, at det er unødvendigt med yderligere lovgivning i de kommuner, som allerede er i gang med klimatilpasningsindsatsen. Godt halvdelen af ekspertpanelet (52 procent) er helt enige eller overvejende enige i, at der bør være et lovbestemt minimum for serviceniveauet for skadevoldende oversvømmelser. 18 procent er uenige, mens 27 procent hverken er enige eller uenige. 3 Skrift 27: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn. Spildevandskomiteen 2005

7 Tabel 2 Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Serviceniveauet for skadesvoldende oversvømmelser fra ekstremregn bør være lovbestemt Helt enig 14 % Overvejende enig 38 % Hverken enig eller uenig 27 % Overvejende uenig 9 % Helt uenig 9 % Ved ikke 2 % Kommunernes forsyningsselskaber blev i 2010 udskilt som selvstændige kommunale selskaber. De nye selskaber, der har egen bestyrelse og ledelse, drives efter stramme regler for, hvad de må bruge deres indtægter til. Indtægterne kommer blandt andet fra de spildevandsafgifter, som bliver opkrævet hos kommunens borgere. Adskillelsen mellem myndighedsopgaver og driftsopgaver indebærer således, at kommunerne skal organisere deres vand- og spildevandsforsyning på en væsentligt anden måde, end tilfældet har været tidligere. Flere af eksperterne i panelet peger især på, at selskabsgørelsen har betydet, at koordineringen af indsatsen på tværs af sektorer er blevet vanskeligere, at samarbejde mellem forsyningsselskab og kommune er blevet dårligere, og at der er kommet for mange administrative byrder og kontrol af arbejdet. På den anden side er det blevet mere klart, hvilke krav der er til forsyningen, og hvilke midler de har til at løse opgaverne, og set fra borgernes synspunkt er det nu mere synligt, at afledningsafgiften rent faktisk går til at drive kloakkerne. Den overordnede vurdering fra eksperterne af selskabsgørelsen og de muligheder, det har givet for at håndtere udfordringerne i forbindelse med ekstremregn, er ikke entydig. 34 procent mener, at den nye struktur har givet bedre rammer til at løse problemerne, mens næsten lige så mange 31 procent mener det modsatte. 32 procent mener ikke, at omorganiseringen har haft den store betydning for opgaveløsningen.

8 8 Figur 3 Vurderer du, at selskabsgørelsen af de kommunale forsyningsvirksomheder har betydet, at udfordringerne med at håndtere store vandmængder vil blive løst bedre eller dårligere end tidligere? Ved ikke; 4% Meget dårligere; 6% Meget bedre; 11% Dårligere; 25% Bedre; 23% Uændret; 32% Vandene er også delte, når eksperterne bliver spurgt om, hvor opgaven med at planlægge og koordinere den nødvendige indsats bør ligge. 43 procent mener, at opgaven bør ligge i kommunen, mens 45 procent peger på forsyningsselskabet som den bedste tovholder. Svarene tyder på, at det er fornuftigt at lade den enkelte kommune bestemme, om den selv ønsker at påtage sig opgaven med at planlægge og koordinere indsatsen, eller om det er en opgave, man overlader til forsyningsselskabet. Tabel 3 Hvor mener du, at opgaven med at planlægge og koordinere den nødvendige indsats bør ligge i de enkelte kommuner? Kommunen 43 % Forsyningsselskabet 45 % Private regnvandslaug 0 % Andet 11 % Ved ikke 1 %

9 Regningen Som det fremgik af figur 1, er det i første omgang forsikringsselskaberne, der må bære byrden for de ekstreme regnskyl. Forsikringsselskaberne må herefter formodes at skubbe regningen videre til forsikringstagerne i form af højere præmier. Spørgsmålet er, hvor meget myndigheder og skatteborgere er villige til at betale for at forebygge fremtidige oversvømmelser. Ingeniørforeningens ekspertpanel er blevet bedt om at vurdere, hvor stort det fremtidige investeringsbehov til renovering og fornyelse af kloaksystemerne er. Investeringsbehovet er ikke udelukkende et spørgsmål om opgradering af dimensioneringen af kloaksystemet, men kan også være renovering og fornyelse, som sikrer standarden i det eksisterende system. Et stigende investeringsbehov kan derfor også være udtryk for et efterslæb i kloakinvesteringerne. 12 procent mener, at det er nødvendigt at mere end fordoble investeringerne i forhold til, hvad de er i dag, hvis man skal kunne håndtere fremtidens udfordringer. 26 procent peger på en forøgelse mellem 50 og 100 procent, mens yderligere 33 procent mener, at en forøgelse på mellem 25 og 50 procent er nok. Kun 3 procent vurderer, at det nuværende investeringstempo er tilstrækkeligt, mens ingen mener, at man bør investere mindre, end man gør i dag. Samlet set er fagfolkene enige i, at der behov for betydelige investeringer i kloaknettet, hvis det skal kunne håndtere de fremtidige udfordringer. Tabel 4 Hvordan vurderer du, at det fremtidige investeringsbehov til renovering og fornyelse af kloaksystemerne i Danmark skal være, set i forhold til de seneste årtier? Mere end 100% forøgelse 12 % 50% 100% forøgelse 26 % 25% - 50% forøgelse 33 % 0% - 25% forøgelse 18 % Uændret 3 % Mindre 0 % Ved ikke 8 % Hvis forsyningsselskaberne skal overholde reglerne om, at de økonomisk skal hvile i sig selv, vil store investeringer i kloaknet og lignende betyde, at de må sætte afledningsbidraget op. Ekspertpanelet er blevet bedt om at give et bud på, hvor meget man må sætte afledningsbidraget i vejret for at sikre mod skadevoldende oversvømmelse. 15 procent mener, man kan hæve afledningsbidraget til det dobbelte, mens yderligere 24 procent mener at man kan hæve det med 50 procent. Kun 10 procent mener ikke, det må koste ekstra.

10 10 Tabel 5 Hvor dyrt mener du, det må være at sikre mod skadevoldende oversvømmelse? (vurderet i forhold til afledningsbidraget) 100% af det nuværende afledningsbidrag 15 % 50% af det nuværende afledningsbidrag 24 % 10% af det nuværende afledningsbidrag 31 % Det må ikke koste ekstra 10 % Ved ikke 21 % Tidligere miljøminister Karen Ellemann har foreslået, at man skal omlægge spildevandsafgiften, så den fra udelukkende at være baseret på, hvor meget drikkevand man modtager fra vandværket, også indeholder et element af, hvor meget regnvand der ryger i kloakken. Målsætningen med forslaget er at skabe incitament til, at tilsluttede ejendomme frakobler deres regnvand fra de offentlige kloakker ved at lade regnvandet nedsive i jorden. Kritikere mener, at det vil være vanskeligt og dyrt at udforme og administrere sådan en ordning. 39 procent af eksperterne mener, at forslaget om, at udledning af regnvand i kloakkerne skal inkluderes i afledningsbidraget, vil kunne reducere problemerne med regnbetingede oversvømmelser. Yderligere 33 procent mener, at forslaget i nogen grad vil kunne reducere problemerne. Den lidt tøvende tilslutning kan fortolkes i retning af, at det kunne være en mulighed at inkludere udledningen af regnvand i afledningsbidraget, men at det ikke nødvendigvis bør være et lovkrav. Tabel 6 Vurderer du, at miljøministerens forslag om, at udledning af regnvand i kloakkerne skal inkluderes i afledningsbidraget, vil kunne reducere problemerne med regnbetingede oversvømmelser? I meget høj grad 14 % I høj grad 25 % I nogen grad 33 % Kun i ringe grad 17 % Slet ikke 5 % Ved ikke 6 % De seneste års regnvejrshændelser har vist, at nogle kommuner er mere udsat end andre. Generelt vil mulighederne for afledning være større i sparsomt bebyggede områder, mens gener og ødelæggelser til gengæld vil være større i tætbebyggede områder. Samtidig har det vist sig, at nogle kommuner står over for særlige udfordringer i forhold til at håndtere skybrud og kraftig regn på grund af jordbundsforhold, mange lavtliggende områder med bebyggelse eller andre kritiske forhold af geografisk eller geologisk karakter. Spørgsmålet er, om der bør etableres en særlig statslig pulje, hvor kommuner, der er særligt udsatte for klimaforandringer, kan søge midler til at iværksætte varige foranstaltninger.

11 Der er i ekspertpanelet delte meninger om ideen. 30 procent mener i høj grad, der er behov for en sådan pulje, mens 31 procent i nogen grad mener, der er behov. På den anden side er der 38 procent, som kun i ringe grad eller slet ikke bifalder ideen. Tabel 7 Mener du, at der er behov for en statsligt finansieret pulje, hvor kommuner, der er særligt udsatte for klimaforandringer, kan søge midler til at iværksætte varige foranstaltninger? I meget høj grad 9 % I høj grad 21 % I nogen grad 31 % Kun i ringe grad 20 % Slet ikke 18 % Ved ikke 0 % Løsninger Når det gælder håndtering af store regnmængder, findes der en lang række andre løsninger, som både kan være mere effektive og billigere end kloakker. Det kan for eksempel være lokal afledning af regnvand også kaldet LAR, afledning på overfladen eller separering af regnvand og spildevand. Ofte vil det være en palet af flere virkemidler, som udgør den samlede løsning. Ved lokal afledning af regnvand (LAR) forstås ethvert tiltag på overfladen, der har til formål at aflede eller forsinke regnvandsstrømningen fra et område. Ved LAR anvendes typisk elementerne nedsivning gennem jordoverfladen vegetationsområder eller permeable belægninger (infiltration), grønne tage (fordampning) nedsivning fra faskine (perkolation), udnyttelse af grøfter og lavninger i terræn til forsinkelse, fordampning og afledning. De enkelte elementer anvendes enten hver for sig eller i kombination 4. Ekspertpanelet peger på, som det fremgår af tabel 8, at løsningen bør være en kombination af en renovering af det eksisterende system suppleret af afledning på overfladen og LAR. Tabel 8 Hvilken vej vurderer du, at vi hovedsageligt skal udvikle vores afløbssystem (kun et kryds)? Fuld separering med tilstrækkelig kapacitet 19 % Renovering af eksisterende system med supplerende regnvandskloak 13 % Renovering af eksisterende system med supplerende afledning på overfladen og LAR 57 % Andet 11 % Ved ikke 0 % 4 Regnbetingede udledninger - Katalog over teknologier til reduktion af effekter i miljøet DANVA

12 12 Der findes i dag en række varslingssystemer, som kan sætte gang i det forebyggende beredskab, når der er skybrud på vej. Eksempelvis DMI s varslinger, lokale regnmålere og radarovervågning. Ekspertpanelet er enig i, at man slet ikke udnytter potentialet i anvendelsen af varslingssystemer til forebyggende beredskab. Kun 8 procent mener, at man udnytter potentialet fuldt ud. Tabel 9 Mener du, at man udnytter potentialet i anvendelsen af varslingssystemer til forebyggende beredskab? I meget høj grad 4 % I høj grad 4 % I nogen grad 24 % Kun i ringe grad 50 % Slet ikke 7 % Ved ikke 10 % Udfordringer En nødvendig forudsætning for at løse udfordringerne med at håndtere fremtidens regn- og spildevand er, at det er muligt at rekruttere fagfolk og eksperter med de rigtige kompetencer. Svarene fra ekspertpanelet tyder imidlertid på, at der er problemer med at finde kvalificerede personer til de ledige stillinger. Der er således 42 procent som svarer, at det i høj grad eller meget høj grad er vanskeligt at finde de rigtige ansøgere. Yderligere 33 procent svarer, at det i nogen grad er vanskeligt. Kun 12 procent mener ikke, at det er et problem. Tabel 10 Oplever du, at det er vanskeligt at rekruttere fagfolk og eksperter til ledige stillinger på spildevandsområdet? I meget høj grad 20 % I høj grad 22 % I nogen grad 33 % Kun i ringe grad 8 % Slet ikke 4 % Ved ikke 13 % Eksperterne i panelet er blevet bedt om at svare på, hvilke to udfordringer der er de største inden for spildevandsområdet. Flest svarer, at de største udfordringer er at få gang i klimatilpasningsindsatsen samt at sikre en fornyelse af kloaksystemet. Også udledning til vandløb, søer og havmiljø betragtes som en stor udfordring. Drift og vedligehold af det eksisterende kloaksystem samt rekruttering bliver prioriteret noget lavere af eksperterne. Den samme prioritering ses, når der spørges til, hvilke områder der har mest brug for politisk handling, og hvilke områder der har brug for mest ny forskning og viden.

13 Tabel 11 Hvilke udfordringer vurderer du som de største inden for spildevandsområdet? (marker de to vigtigste) Udledning til vandløb, søer og havmiljø 48 % Klimatilpasning 61 % Fornyelse af kloaksystemerne 51 % Drift- og vedligehold af eksisterende net 17 % Rekruttering 15 % Andet 2 % Tabel 12 Hvilke af disse udfordringer, vurderer du, har mest brug for politisk handling? (marker de to vigtigste) Udledning til vandløb, søer og havmiljø 47 % Klimatilpasning 72 % Fornyelse af kloaksystemerne 43 % Drift- og vedligehold af eksisterende net 12 % Rekruttering 10 % Andet 6 % Tabel 13 Hvilke af disse udfordringer, vurderer du, har mest brug for forskning og viden? (marker den vigtigste) Udledning til vandløb, søer og havmiljø 33% Klimatilpasning 45% Fornyelse af kloaksystemerne 13% Drift- og vedligehold af eksisterende net 7% Andet 2% Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Pernille Hagedorn Rasmussen eller presserådgiverne Ole Haun eller Ulrik Frandsen. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmerne af IDAs Spildevandskomité og EVA-udvalget Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, som er et udvalg under komiteen. Udvalgets medlemmer beskæftiger sig med de ingeniørmæssige opgaver vedrørende planlægning, projektering, udførelse og drift af kloakanlæg og renseanlæg samt tilpasning af teknikken til fremtidige krav om rensning, miljøbeskyttelse og udnyttelse af ressourcer. 273 ud af 461 eksperter 59 procent har svaret på undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i juni 2011.