Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Fink Produktion Erik Steenstrup Dyhr Tryk Riber Reklame AS Fåborg Oplag 1200

DANSK DATA ARKIV / DANISH DATA ARCHIVES Adresse/Address Islandsgade 10, DK-5000 Odense Tlf: +45 6611 3010 Telefax +45 6611 3060 e-mail mailbox@dda.sa.dk Internet http://www.sa.dk/dda/ Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Fink Produktion Erik Steenstrup Dyhr Tryk Riber Reklame AS Fåborg Oplag 1200

Indhold Redaktionelt 2 Den danske værdiundersøgelse 1981, 1990, 1999 3 Færdiganmeldelse DDA-5837 International værdiundersøgelse, 1999 (Danmark) 12 Beretning for Dansk Data Arkiv 2000 14 Færdiganmeldelser DDA-0238 Gallup Omnibus Data 1975 og DDA-0623 til DDA-0643 Gallup Omnibus Data 1975, omnibus nr. 01-21 18 DDA-0240 Gallup Omnibus Data 1977 og DDA-0380 til DDA-0400 Gallup Omnibus Data 1977, omnibus nr. 01-21 21 DDA-0500 Partisammenhold i det danske folketing 1971-1979 24 DDA-0517 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, januar 1978 24 DDA-0520 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, januar 1979 24 DDA-0544 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1981 24 DDA-0550 Kommunevalgundersøgelsen 1981 25 DDA-0560 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, maj 1981 25 DDA-0614 Forløbsundersøgelse af en gymnasieårgang, 1981 25 DDA-0656 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1982 25 DDA-0659 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, januar 1983 26 DDA-0716 Industritællingerne 1855, 1872 og 1882 i provinsbyerne 26 DDA-0828 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1984 26 DDA-0847 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, januar 1985 26 DDA-1078 Samfundsudvikling og sociale modsætninger i Danmark, 1985 27 DDA-1080 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, juni 1985 27 DDA-1141 Gallup Omnibus Data 1983 og DDA-1142 til DDA-1161 Gallup Omnibus Data 1983, omnibus nr. 01-20 og DDA-1260 til DDA-1261 Gallup Omnibus Data 1983, omnibus nr. 21-22 27 DDA-1430 Faser i flygtninges integration i det danske samfund, 1980-1985 31 5 studier i serien Trivsel, livsvilkår og livskvalitet under krisen : DDA-1433, DDA-1610, DDA-1611, DDA-1612 og DDA-4650 32 DDA-1484 Befolkningen i Rovsø Herred, 1787-1801 33 DDA-1784 Folkeafstemningen om Edinburghaftalen, 18. maj 1993 33 DDA-1834 Kommunevalgundersøgelsen 1993 33 DDA-2511 KulturXpres, 1996 34 DDA-2715 Religiøs tro og praksis blandt lærerstuderende, 1996 35 DDA-3905 Fritidsundersøgelsen 1993, børn 35 DDA-3906 Fritidsundersøgelsen 1993, voksne 35 DDA-6301 Valgundersøgelsen 1998, suppleringsundersøgelsen 36 DDA-6969 Exit Poll ved Europaparlamentsvalget den 10. juni 1999 37 English Summary 38

Redaktionelt Af ANNE SOFIE FINK, DDA Bogen Danskernes værdier 1981-1999, redigeret af professor Peter Gundelach, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, er for nyligt udkommet. Bogen baserer sig på data indsamlet om danskerne i bølger i 1981, 1990 og 1999. Dataindsamlingen er en del af World Values Survey, som gennemføres i en lang række lande. Motivationen bag undersøgelserne er at studere værdier som en stabiliserende faktor i samfundet i forhold til ændringer på områder som politik, religion, forholdet til familie og venner, arbejde, fritid mv. (www.sociology.ku.dk/vaerdi). DDA har data fra alle tre undersøgelsesbølger, og oparbejdning af det foreløbigt sidste 1999- materialet er netop afsluttet. Dette sammenfald markerer Metode & Data ved at bringe en artikel af Peter Gundelach og Svend Kreiner om arbejdet med undersøgelsen i et metodisk perspektiv. I tilknytning til artiklen bringer vi en færdiganmeldelse af studiet, der giver en introduktion til materialet (øvrige færdiganmeldelser findes senere i nummeret). Datamaterialet er, som materialerne fra 1981 og 1990, frit tilgængeligt for videnskabelig/ statistisk anvendelse, og vi håber naturligvis, det vil blive efterspurgt blandt forskere og studerende. Nummeret indeholder desuden DDA s årsberetning for 2000. I løbet af året var der store begivenheder, bl.a. start på det EUfinansierede projekt FASTER Flexible Access to Statistics, Tables and Electronic Resources og implementering af et nyt adminstrationssystem i Kildeindtastningsprojektet. Endelig indeholder nummeret en lang række færdiganmeldelser af studier, der har gennemgået DDA s oparbejdningsproces. Oparbejdning foretages for at sikre de afleverede datamaterialer mod forfald, der truer på to fronter. På den ene side skal materialet sikres mod forfald af teknisk karakter. Det sker ved, at data og dokumentation gemmes i det systemuafhængige OSIRIS-format. I forbindelse med udlevering af materialet kan det konverteres til det format, brugeren måtte ønske (SPSS, SAS, Excel etc.). Materialet gemmes også i originalformat. På den anden side forudsætter bevaring sikring af det forståelsesmæssige indhold af data. En meget væsentlig del af dette arbejde er at skabe overblik over hvilke variable, der findes i datamaterialet og dokumentere hver enkelt. Findes der variable, der ikke er dokumenterede, beder DDA forskeren, der har afleveret data, om at levere den manglende information. DDA ændrer aldrig i et datamateriale, men er der noget, der tyder på, at der er sket fejl ved udfyldning/indtastning, bliver dette dokumenteret. Oparbejdningen afsluttes med udgivelse af en kodebog, der beskriver de enkelte variable i datafilen, deres indhold (spørgsmålstekst, kommentarer etc.) og kodernes betydning. Siden sidste nummer af Metode & Data udkom, har Søren Hviid Pedersen forladt DDA, og tidsskriftet har fået Anne Sofie Fink som ny redaktør. Metode & Data nr. 85 2001 side 2

Den danske værdiundersøgelse 1981, 1990, 1999 1 Af PETER GUNDELACH & SVEND KREINER, KØBENHAVNS UNIVERSITET For nogle måneder siden udkom bogen Danskernes værdier 1981-1999. Bogen er skrevet af en række forskere ved forskellige danske universiteter og sektorforskningsinstitutter. Bogen er et led i et stort europæisk netværk af værdiundersøgelser, som er blevet gennemført i 1981, 1990 og 1999. Denne artikel præsenterer projektet og dets baggrund. Desuden er der en introduktion til de analyseteknikker, som har vist sig særligt anvendelige i et projekt som dette, hvor man vil analysere forandringer. Endelig er der en kort oversigt over nogle af undersøgelsens vigtigste resultater. Undersøgelsernes baggrund I 1978 oprettede en gruppe forskere The European Values System Study Group. Gruppen blev samlet for at undersøge europæiske værdier kvantitativt, dvs. ved hjælp af spørgeskemaer. Motivation og baggrund for oprettelsen af gruppen er aldrig blevet udførligt beskrevet, men i senere beretninger har man lagt vægt på, at projektet blev grundlagt i en periode, hvor der var stor debat om samfundets værdier (Ester et al., 1993). 1970 erne var en periode med store diskussioner omkring samfundets forandring og fremvækst af nye, konkurrerende værdier på så godt som alle samfundsmæssige områder, fx i forhold til familie, seksualitet og uddannelse. Det var en tid, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved mange af samfundets institutioner. Der er næppe tvivl om, at en af bevæggrundene for den første værdiundersøgelse var at vurdere, i hvilken grad der skete en erodering af samfundets grundlæggende værdier. Det gjaldt ikke mindst for religionen. Man oplevede, at religionen spillede en mindre rolle end tidligere. Også familien, en anden af samfundets grundpiller, undergik stor forandring. En anden betydningsfuld faktor for undersøgelsens opstart var en interesse i at se på forskelle mellem forskellige lande inden for Fællesmarkedet, der på dette tidspunkt var i en omfattende dannelsesfase. Den første runde spørgeskemaundersøgelser blev foretaget i alle daværende EFlande samt i Nordirland, som af indlysende grunde blev inddraget separat. Undersøgelsen blev primært gennemført af universitetsforskere i de forskellige lande. I Danmark var det ikke muligt for den internationale forskergruppe at finde interesserede forskere. Eftersom man fandt det betydningsfuldt at have alle EF-lande med og Danmark påkaldte sig en særlig interesse, fordi man forventede at individualismen var særlig stor her blev undersøgelsen gennemført alligevel, men uden danske forskere og uden lokal dansk finansiering. Det viste sig, at forskere i lande uden for EF også var interesserede i at gennemføre undersøgelsen, og det endte med at i alt 26 lande deltog i projektet. Dermed blev værdiundersøgelserne det største komparative forskningsprojekt nogensinde. Alle de nordiske lande var med i 1981-undersøgelsen. I 1990 blev undersøgelsen gentaget. Størstedelen af det oprindelige spørgeskema blev benyttet igen, og det gav mulighed for at foretage sammenligninger såvel mellem lande som over tid. Denne gang blev projektets danske del gennemført af Peter Gundelach og Ole Riis og afrapporteret i bogen Danskernes værdier (1992). Antallet af deltagende lande voksede til omkring 40. En del af de deltagende lande var lande uden for Europa, og der er efterhånden opstået en europæisk og en verdens værdiundersøgelsesgruppe. Lederen af World Values Study er Ronald Inglehart fra Ann Arbor, Michigan, USA. Den europæiske undersøgelse er i dag omdannet til en stiftelse med hovedkvarter i Tilburg og med Loek Halman som daglig leder. Der er en vis overlapning mellem 1. Store dele af denne artikel er trykt i Gundelach 2002a og 2002b. side 3 Metode & Data nr. 85 2001

spørgeskemaerne fra de to undersøgelser. Verdensundersøgelsen blev gennemført i et stort antal lande i 1995 (dog ikke i Danmark). Den europæiske undersøgelse er planlagt at blive gennemført hvert 9. år, dvs. foreløbig i 1981, 1990 og i 1999. Leder af den danske undersøgelse i 1999 er Peter Gundelach. Også i 1999 er mange spørgsmål gentaget fra tidligere, så det er muligt at sammenligne besvarelser over tid. Der suppleres desuden op med mange andre spørgsmål. 1999-undersøgelsen er gennemført i næsten alle europæiske lande incl. mange nydannede nationer. Den udgør derfor et helt enestående undersøgelsesmateriale. I forhold til de tidligere undersøgelser er der sket en gradvis bevægelse, således at der bliver stadig færre spørgsmål om religiøse forhold og stadig flere om politiske. Det meget store undersøgelsesmateriale betyder, at man kan sammenligne både over tid og mellem forskellige lande. Det danske materiale er i første omgang blevet analyseret af en forskergruppe bestående af folk fra adskillige danske universiteter og sektorforskningsinstitutter i bogen Danskernes værdier 1981-1999, der er redigeret af Peter Gundelach. Bogen udkom i januar 2002. Desuden har forskellige medlemmer af forskergruppen allerede udnyttet materialet i andre sammenhænge. Værdiundersøgelserne gennemføres som stikprøveundersøgelser af repræsentative udsnit af befolkningen. I 1990 blev dataindsamlingen gennemført af Socialforskningsinstituttet, der foretog udvælgelsen af svarpersoner ud fra personnumre. Det var derfor muligt at geninterviewe svarpersonerne fra 1990 i 1999. Dataindsamlingen fra 1999 består af to dele: For det første en tværsnitsundersøgelse af en tilfældig stikprøve af befolkningen og for det andet af en panelundersøgelse, hvor svarpersonerne er de samme som i 1990. Der er ikke gennemført panelundersøgelser på værdiundersøgelsen i noget andet land. Den hidtidige publicering fra undersøgelsen har især koncentreret sig om de tre tværsnitsundersøgelser. Tværsnitsundersøgelse Danskernes værdier 1981-1999 indeholder en analyse af forandringer i danskernes værdier over de sidste 20 år. I bogen er de statistiske analyser bygget op over en fælles skabelon, den såkaldte DIGRAM-analyse en implementering af statistisk teknik udviklet bl.a. af Svend Kreiner, der først og fremmest er baseret på teorien for såkaldte grafiske modeller (jf. Lauritzen, 1996). Kreiner (1996) giver en kort introduktion til emnet. De vigtigste af modellens elementer vil blive gennemgået i det følgende. Omdrejningspunktet er baseret på to typer af principper, der er centrale, når det drejer sig om spørgeskemadata: 1) At målingerne foregår på ordinalt niveau, og 2) princippet om elaborering og forklaring, således som det er defineret i forbindelse med klassisk sociologisk metodologi (Rosenberg, 1968). Principperne for elaborering og forklaring, der i andre sammenhænge omtales som henholdsvis stratifikation og betinget uafhængighed og den statistiske teknik, der er nødvendig for en analyse baseret på disse principper, er udførligt diskuteret i Kreiner (1999). De efterfølgende kommentarer kan tjene som en introduktion til disse emner. I og med at data betragtes som målinger på ordinalt niveau, lægges der en vis afstand til den form for statistiske metoder f.eks. lineære regressionsanalyser og faktoranalyser der ganske vist ofte anvendes i forbindelse med surveyforskning, men som bygger på en helt anden type dobbelt forudsætning: At data måles på intervalskalaniveau og at variable altid er normalfordelt. Disse forudsætninger er sjældent til stede. Et hurtigt blik på fordelingerne af data fra næsten hvilken som helst survey vil ofte afsløre, at sådanne data sjældent er normalfordelte. I modsætning hertil finder man i surveys som regel jævnt aftagende skæve svarfordelinger. Forudsætningen om intervalmetrik bygger desuden på en anfægtelig fortolkning af svarkategorierne. Svarkategorierne tildeles talværdier af hensyn til den statistiske analyse. Et eksempel: Et af værdiundersøgelsens spørgsmål lyder: Hvor højt værdsætter De det arbejde De udfører?. De fire svarmuligheder er kodet således: 1 = meget, 2 = noget, 3 = lidt og 4 = slet ikke. Ved intervalmetrikken forudsættes, at den subjektive afstand for svarpersonen er den samme mellem alle kategorierne. Der er sjældent noget grundlag for en sådan fortolkning. Metode & Data nr. 85 2001 side 4

I DIGRAM-analysen forudsættes det ikke, at der er intervalmetrik, men blot at de fire svarkategorier er rangordnede eller med andre ord, at målingen fortolkes som værende på ordinalt niveau. Som konsekvens heraf vurderes graden af sammenhænge mellem variable ved hjælp af korrelationskoefficienten γ, og hele analysen er bygget op omkring dette sammenhængsmål. Det andet væsentlige forhold er princippet om betinget uafhængighed. Det er centralt for surveyforskningen og i det hele taget for statistiske analyser. Det forskningsmæssige spørgsmål formuleres ofte som problemet om, hvorvidt en sammenhæng mellem to variabler er reel eller falsk. For at vurdere dette må man introducere en eller flere kontrolvariabler. Det betyder, at man undersøger sammenhængen mellem de to variabler hver for sig for alle værdier af kontrolvariablene. Eller med et standardudtryk: Man holder den tredje variabel konstant. Hvis der skal være tale om en reel sammenhæng, skal den kunne påvises for nogle og helst de fleste kategorier af kontrolvariablene. Et eksempel kan vise tankegangen. Vi er interesseret i at vide, om der er sket en udvikling i perioden 1981 til 1999 i, hvor meget befolkningen værdsætter det arbejde, de udfører. Man må antage, at værdsættelse af arbejdet varierer for arbejdere og funktionærer. Vi ved desuden, at der er kommet relativt flere funktionærer i perioden. Den statistiske analyse består derfor i at vurdere, om sammenhængen mellem værdsættelse af arbejdet og undersøgelsesår gælder for både arbejdere og funktionærer. Kun hvis sammenhængen mellem år og værdsættelse af arbejdet kan påvises for både arbejdere og funktionærer, vil vi betragte sammenhængen som reel. Hvis sammenhængen ikke er reel, kan det have to konsekvenser for analysen. Man kan enten helt få afkræftet en hypotese om sammenhængen mellem de to oprindelige variabler eller i det mindste nå til den erkendelse, at den kun gælder under nogle bestemte snævre forudsætninger, der gør, at tolkningen af sammenhængen bliver helt anderledes: Man kan lægge vægt på at analysere, hvorfor der er forskellige sammenhænge for hhv. arbejdere og funktionærer. Den statistiske teknik muliggør begge former for teoretisk tolkning. I de fleste tilfælde vil der ikke kun være en enkelt relevant kontrolvariabel, og analysen må derfor omfatte et større antal kontrolvariabler. Disse variabler vil ofte være knyttet til individets samfundsmæssige placering og benævnes derfor socio-økonomiske variabler. Med flere kontrolvariabler bliver teknikken mere kompleks, men løsningen er principielt den samme. Man kan nemlig ikke på forhånd antage, at de enkelte socio-økonomiske variabler er uafhængige. Man må derfor både kontrollere sammenhængen mellem de enkelte socio-økonomiske variabler og den afhængige variabel. Endnu mere komplekst, men stadig en formelt set identisk løsningsmulighed, bliver det, hvis der er mange afhængige variabler. Teknisk udtrykt er løsningen på kontrolproblemet at se på partielle korrelationer, dvs. partielle γ koefficienter. Dette mål er den centrale fortolkningsform i de grafiske modeller i den form, som de er implementeret i DIGRAM. En partiel korrelation mellem to variabler er korrelationen, når alle kombinationer af alle andre variabler i analysen er holdt konstant. Man kan forestille sig, at alle variabler i en analyse er afbilledet i en figur, hvor der tegnes linier mellem alle variabler. Analysens formål er at identificere de reelt eksisterende linier (sammenhænge). Kun hvis den partielle korrelationskoefficient mellem to variabler er signifikant, er sammenhængen mellem de to variabler reel. Man kan derfor slette alle de linjer mellem variablerne, hvor der ikke er tale om signifikante sammenhænge. Dermed får man en mere forenklet model. Dette princip er omdrejningspunktet i den statistiske analyse. Det følgende eksempel viser fremgangsmåden. Til dette eksempel er valgt en af de variabler, der indgår i det såkaldte political action spørgsmålsbatteri (jf. Barnes & Kaase, 1979). Spørgsmålet blev udviklet i 1960 erne og er siden blevet anvendt til at måle omfanget af ukonventionel politisk adfærd, dvs. politisk adfærd uden for den parlamentariske beslutningskæde, i et meget stort antal undersøgelser. Dette er ikke stedet for en teoretisk diskussion om, hvorvidt betegnelsen ukonventionel adfærd er korrekt eller om spørgsmålets validitet i det hele taget, idet spørgsmålet her anvendes udelukkende som et eksempel på analysestrategien. Som det fremgår af Tabel 1, er der sket en side 5 Metode & Data nr. 85 2001

betydelig stigning i andelen af befolkningen, der siger, at de har deltaget i en boykot. Der er kun ganske få personer, der ikke har besvaret dette spørgsmål eller som har svaret ved ikke. Det ser ikke ud til, at der er nogen systematisk variation i disse svarmuligheder, og i den følgende analyse ses derfor bort fra dem. Laver man en simpel analyse af sammenhængen mellem deltagelse i boykot og undersøgelsesår, fås γ = - 0,25, p= 0,000. Der er med andre ord tale om en signifikant sammenhæng, hvilket giver støtte til en tese om, at politisk adfærd i stigende grad foregår uden for de etablerede politiske kanaler. Ændringer er sket fra 1990 til 1999. I analyserne benyttes som regel følgende socio-økonomiske variabler: uddannelse, geografisk region, alder, generation og køn. Tabel 2 viser de partielle korrelationer mellem disse baggrundsvariabler og svaret på spørgsmålet om deltagelse i en boykot. I den første kolonne er der tale om alle de partielle korrelationer, i den anden kolonne er udeladt de korrelationer, der ved analysen viste sig ikke at være signifikante. Tabellen viser, at kontrolleret for de socioøkonomiske variabler er der kun signifikant sammenhæng mellem deltagelse i boykot og uddannelse, region og alder i alle undersøgelsesårene. Højtuddannede deltager mere i boykot. Det samme gælder for personer i Københavnsområdet og for unge. Disse sammenhænge gælder, når de øvrige variabler er holdt konstant. Den overordnede sammenhæng mellem undersøgelsesår og den afhængige variabel, deltagelse i boykot, er den mest interessante i en analyse af værdiændringer. Her viser der sig den partielle γ- korrelation -0,30, p= 0,000. Altså en ret stærk sammenhæng. Analysen fortsætter med, at man fokuserer på de variabler, som har vist sig at have betydning (ud over undersøgelsesåret som selvfølgelig altid er interessant, når vi studerer ændringer) altså som nævnt uddannelse, region og alder. Her er spørgsmålet, hvorvidt der er tale om en differentieret sammenhæng i spørgsmålet om deltagelse i boykot for hver kategori af de uafhængige variabler. For eksempel: Er stigningen i andelen af befolkningen, der siger, at de har deltaget i en boykot, større i Københavnsområdet end i Jylland? For at besvare dette spørgsmål benyttes en teknik, der her kaldes for kategorikollaps. Ideen er, at der gennemføres en form for variansanalyse af de partielle sammenhænge med den afhængige variabel for hver kategori i den uafhængige variabel. Kollapsanalysen gennemføres for alle de signifikante socio-økonomiske variabler, men her vises blot sammenhængene med den ene af variablerne, nemlig alder hvor γ koefficienten er størst. I Tabel 3 vises de partielle korrelationer Tabel 1. Deltagelse i boykot, 1981-1999. Pct. 1981 1990 1999 Har deltaget 10 11 25 Ville muligvis deltage 34 32 37 Ville aldrig deltage 57 58 38 I alt 100 100 100 Procentgrundlag 1020 989 981 Tabel 2. DIGRAM-analyse af deltagelse i boykot. alle variabler signifikante sammenhænge partiel γ p-værdi partiel γ p-værdi Uddannelse -0.20 0,000-0,20 0,000 Region 0,17 0,000 0,18 0,000 Alder 0,23 0,000 0,44 0,000 Generation 0,05 0,110 Køn 0,04 0,261 Undersøgelsesår -0,27 0,000-0,30 0,000 Metode & Data nr. 85 2001 side 6

mellem den afhængige variabel, boykotdeltagelse, og undersøgelsesår for hver kategori af den uafhængige variabel, idet de øvrige signifikante, uafhængige variabler (inkl. undersøgelsesår) er holdt konstant. Her kan man se, at der er forskel i sammenhængene, dvs. forskelle i udviklingen i den andel af personerne, der har deltaget i boykotter for de forskellige alderskategorier. Jo højere alder desto stærkere stigning i andelen, der har deltaget i en boykot. Man kan teste, om der er signifikant forskel mellem γ- værdierne, og her viser det sig, som man næsten kan se direkte i tabellen, at der ikke er statistisk forskel på aldersgrupperne 50-65 år og 66 år og derover. Disse to kategorier kan derfor kollapses til én, således at aldersvariablen kan tredeles, og inden for hver af kategorierne har der været en differentieret udvikling i deltagelsen i boykot. Dette resultat fremgår af Figur 1. Figuren viser, at den store stigning i andelen, der har deltaget i boykot, er sket fra 1990 til 1999, men at det er blandt de personer, der er 50 år eller derover, stigningen har været mest markant. Fra at være et typisk ungdomsfænomen er deltagelse blevet udbredt i hele befolkningen. I de ældste aldersgrupper er der i dag lige så mange, der har deltaget i en boykot som blandt de unge i 1981 et resultat som måske kan overraske dem, som mener, at protestadfærd er aftagende. Kollapsanalysens pointe er altså at vurdere, om der er variationsforskelle mellem de enkelte kategorier af en uafhængig variabel. Dermed gives mulighed for en langt mere nuanceret analyse end traditionelle statistiske teknikker. På samme måde som analysen her er gennemført for alder, kan man se på de differentierede sammenhænge i forhold til uddannelse og region. Her viser det sig, at uddannelseskategorierne ikke kan slås Alder 18-29 år -0,03 30-49 år -0,38 50-65 år -0,59 66+ år -0,57 100 80 60 40 20 0 1981 1990 1999 18-29 år 30-49 år 50+ sammen, men der er ikke signifikant forskel på udviklingen i regionerne uden for Storkøbenhavn. Regionsvariablen, der oprindelig er tredelt (Storkøbenhavn, Øerne, Jylland), kan derfor i denne sammenhæng analyseres som todelt. Med deltagelsen i boykot som eksempel sammenfatter Tabel 4 den analysestrategi, der er valgt i værdiundersøgelsen. Tabellen viser den analyseskabelon, som er blevet benyttet til at analysere de forskellige sammenhænge i materialet. I de enkelte celler er analysens resultater anført. Det er naturligvis de samme, som er refereret ovenfor. Analysen er, som nævnt, delt i to: Først en beregning af de partielle korrelationer og en eliminering af de ikke-signifikante sammenhænge. Derpå en undersøgelse af, om der er kategorier inden for de signifikante γ Tabel 3. Partielle korrelationer mellem boykotdeltagelse og undersøgelsesår for de enkelte kategorier af alder. Figur 1. Sammenhængen mellem alder og deltagelse i boykot. Andel der har deltaget i boykot. 1981-1999. Pct. Model 1 ekskluderede endelig endelig kollaps af variabler model model kategorier Partiel γ p partiel γ p Tabel 4. Analyseskabelon for deltagelse i boykot. Uddannelse -0,20 0,000-0,20 0,000 Ingen Region 0,17 0,000 0,18 0,000 København/øvrige land Alder 0,23 0,000 0,44 0,000 18-29/ 30-49/ 50+ Generation 0,05 0,110 X Køn 0,04 0,261 X År -0,27 0,000-0,30 0,000 side 7 Metode & Data nr. 85 2001

variabler, der kan kollapses. Det betyder, at undersøgelsen både omfatter, om der er sket ændringer i hele befolkningen og om der er differentierede ændringer i specifikke befolkningsgrupper. Panel data Som nævnt indeholder den danske del af værdiundersøgelsen et panelstudie, dvs. svarpersonerne fra 1990 er blevet geninterviewet i 1999. På grund af bortfald mv. er kun 609 af de 1030 interviewpersoner fra 1990 med i 1999-dataene. Disse data er gjort til genstand for en særlig analyse af Lise Togeby i kapitlet Hvilke værdier ændrer sig, hvornår og hos hvem i Danskernes værdier 1981-1999. Togeby finder, at de fleste af svarpersonerne har givet samme svar på spørgsmålene i 1990 og 1999, og at materialet derfor viser meget stor stabilitet. Der er dog også tale om ændringer. Togeby gennemgår alle spørgsmålene i spørgeskemaet, der er stillet i både 1990 og 1999, og hun konkluderer, at ændringer især sker hos personer eller grupper, hvis holdninger er under pres. Togeby anvender ikke den omtalte DIGRAMteknik, men her skal kort antydes, hvorledes teknikken kan benyttes. Man er nødt til at benytte en anden teknik ved analyse af paneldata end ved en tværsnitsundersøgelse. Det skyldes, at hvor man i en tværsnitsundersøgelse kan antage, at besvarelserne på to forskellige tidspunkter er uafhængige (det er to forskellige personer), må man i en panelundersøgelse på forhånd antage, at der er en sammenhæng mellem besvarelser, fordi det er samme person, der svarer begge gange. De to svarfordelinger er med andre ord ikke uafhængige, således som man forudsætter i de fleste statistiske metoder. Eksemplet er her svarpersonernes venstrehøjre selvplacering i værdiundersøgelsen 1990 og 1999. De samme mennesker er blevet spurgt om, hvorledes de vil placere sig på en 10-punkts skala, hvor 1 = venstreorienteret og 10 = højreorienteret. Svarene på besvarelserne er angivet i Tabel 6. Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er forskel i fordelingerne, og det passer godt med undersøgelsens overordnede billede. Til trods for at svarpersonerne er blevet ni år ældre fra 1990 til 1999, er der altså ikke tegn på, at de opfatter sig som mindre venstreorienterede end tidligere. Relationen mellem de to rækker i Tabel 6 kan udtrykkes i en 10 gange 10 tabel, hvor alle kombinationer af svarene fra 1990 og 1999 er anført. En test af forskellen mellem de marginale 1990 og 1999 fordelinger må tage højde for, om der er sammenhæng i tabellen. Analysen heraf kaldes for test for marginal homogenitet dvs. en vurdering af, om der er forskel på fordelingerne i 1990 og 1999, når der tages højde for sammenhængen i den samlede tabel. Analysen viser, at der ikke er forskel mellem de marginale fordelinger, idet γ = 0.001 p = 0.492. DIGRAM-analysen bekræfter, at der ikke er sket ændringer i fordelingerne fra 1990 til 1999. Det er dog langt fra alle variabler, hvor der ikke er sket noget fra 1990 til 1999. Her kommer et eksempel med miljø, hvor svarpersonen skal angive, om han eller hun er helt enig, enig, uenig eller helt uenig. Påstanden er : Jeg vil give en del af min indkomst, hvis jeg kunne være sikker på, at pengene blev brugt til at forhindre forurening af miljøet, jf. Tabel 7. I analysen af denne tabel finder vi γ = - 0.29, p = 0.000. Det betyder, at der er signifikant forskel på de to fordelinger og viser, at svarpersonerne er blevet mere tøvende i forhold til miljøet. Der er færre, der er enige i, at de vil give en del af deres indtægt, hvis de kunne være sikre på, at det blev brugt til at forhindre forurening af miljøet. Testen for marginal homogenitet viser altså, om der er forskel på to fordelinger i en symmetrisk tabel, hvor man ikke på forhånd kan fastlægge de to variabler som uafhængige eller afhængige. Ofte kan man ved at se på tabellen få et ganske godt indtryk af, om der er forskel i fordelingerne. Det gælder de Tabel 6. Selvplacering på venstre højreskala blandt svarpersoner i panelundersøgelsen. 1990, 1999. Pct. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 I alt 1990 1 2 11 12 28 11 15 14 4 3 100 1999 2 2 10 11 28 14 16 12 3 3 100 Kilde: Værdiundersøgelsen, paneldata 1990, 1999. Antal svarpersoner 609. Metode & Data nr. 85 2001 side 8

Helt enig Enig Uenig Helt uenig I alt Tabel 7. Give penge for at hindre forurening 1990 40 47 12 2 100 1999 26 52 17 6 100 Kilde: Værdiundersøgelsen, paneldata 1990, 1999. Antal svarpersoner 609 eksempler, der er beskrevet ovenfor. Men kun ved at teste sammenhængen kan man være sikker på, om de marginale fordelinger er signifikant forskellige, når man tager højde for den sammenhæng, der er i tabellen. Nogle hovedresultater De ovenstående analyseeksempler viser, hvorledes undersøgelsesgruppen har grebet analysen af værdiundersøgelsen an. Det er allerede nu antydet, at et af undersøgelsens vigtige resultater er, at der er ret stor stabilitet i danskernes besvarelser i de sidste 20 år. Stabiliteten kan dog i mange tilfælde dække over betydelige værdiforskelle i forskellige dele af befolkningen, ligesom der kan være tale om differentierede udviklingstræk i enkelte dele af befolkningen. Stabiliteten kan umiddelbart forekomme overraskende. I værdidebatter i samfundet er det ikke ualmindeligt at høre folk sige, at samfundets værdimæssige grundlag eroderer. Det er underforstået, at værdier er samfundets sammenholdskraft, og at det har alvorlige samfundsmæssige konsekvenser, hvis værdierne går i opløsning, som det udtrykkes. Dette synspunkt kan anfægtes af teoretiske grunde. Det henviser til en forældet eller i hvert fald ganske ensidig opfattelse af værdier, nemlig at værdier er som klister det som holder samfundet sammen. Andre teorier vil eksempelvis pege på, at magt og dominansforhold spiller en afgørende rolle for samfundets integration. Uanset den faglige diskussion synes det at være sådan, at mediernes nyhedskriterier vægter det sensationelle og gerne historier om krise eller undergang. Man kan på den baggrund sige, at værdiforskningsprojektet har et problem ved ikke at kunne så at sige levere varen, fordi det overordnede billede er præget af stor stabilitet. På en række områder er der endda tale om en øget støtte til samfundets kerneområder. Der er stigende tilslutning til kernefamilien, stadig flere der siger, at de er stolte over at være danske, og der er stigende tillid til forsvaret for nu blot at nævne nogle af de resultater, der peger i en samfundsbevarende retning. Trods disse resultater, der ikke peger i retning af krise eller sensation, har vi i forbindelse med udgivelsen af bogen Danskernes værdier 1981-1999 fået betydelig omtale, og det har vist sig, at der er meget stor interesse for at vide noget mere om, hvordan danskernes værdier kan karakteriseres og i hvilken grad, de har forandret sig gennem de sidste ca. 20 år. Undersøgelsen omfatter en række forskellige elementer. Værdier i forhold til tro, politik, arbejde, familie og mange andre emner. For hvert område er det muligt at sige noget om, hvad der er sket i den danske befolkning gennem to årtier. De følgende afsnit vil gennemgå nogle af undersøgelsens hovedresultater. Religionen privatiseres Danmark er et af verdens mest sekulariserede lande. For mange danskere kan det i dagligdagen være svært at tale om tro. I projektet har det dog vist sig, at svarpersonerne er villige til at beskrive deres forhold til troen på en ganske detaljeret måde. Man kunne forvente, at sekulariseringen vil blive mere udbredt. Det kunne fx vise sig i et lavere religiøst engagement eller ved, at kirken får ringere autoritet. Det er der imidlertid ikke noget, der tyder på er tilfældet. Omfanget af kirkegang og andelen af befolkningen, der siger, at de tror på Gud, er stort set stabil. I stedet er der tegn på en anden interessant udvikling nemlig at troen bliver privat, dvs. at folk har en åndelig søgen, men at kirken som institution ikke spiller en stor rolle heri. Tallene tyder på, at folk i stigende grad sammensætter deres religiøse overbevisning ved at shoppe rundt mellem elementer fra forskellige trosretninger. Det kan være elementer, som ud fra en strikt teologisk opfattelse er uforenelige. I dele af befolkningen er det fx muligt at kombinere troen på reinkarnation med troen på liv efter døden. Apropos reinkarnation er der en svagt stigende andel af befolkningen, der tror på dette. Tro på reinkarnation er side 9 Metode & Data nr. 85 2001

stærkest blandt kvinder. Kombinationen af elementer fra forskellige trosretninger kan tolkes som en form for individualisering af religiøsiteten. Der er også en tendens til, at spørgsmål, hvor man taler om det åndelige, bliver mere populære. Stadig flere mener, at folkekirken kan give svar på menneskets åndelige behov. Tankevækkende siger stadig flere også om deres trosopfattelse, at der er en særlig åndelig kraft i modsætning til at der er en personlig Gud. Alt i alt må man sige, at ændringerne i religiøsiteten er ret beskedne og at der ikke er noget, der tyder på en kraftig sekularisering. Forandringen tyder på en øget a la carte holdning til religion. Familieværdierne bevares Familierne er måske den samfundsmæssige institution, der har ændret sig mest gennem de sidste 30-40 år. Kvinders erhvervsarbejde, kvindefrigørelsen, fri abort og et stort antal skilsmisser har været nogle af de centrale elementer i udviklingen væk fra den såkaldt patriarkalske kernefamilie. Man skulle på den baggrund også vente betydelige forandringer i befolkningens familiemæssige værdier. Det er der dog ikke meget, der tyder på. På de fleste områder er værdier ret stabile, og hvor de ændrer sig, er der en tendens til, at det sker i familistisk retning. Det betyder, at værdierne i forhold til familien knytter an til en familie bestående af en far, en mor og nogle børn. Omkring 2/3 af alle danskere mener, at et barn skal have et hjem med både en far og en mor for at have en lykkelig opvækst, og 3/4 mener, at en kvinde skal have et barn for at have få et lykkeligt liv (men kun 2/3 siger, at de er enig eller meget enig i, at det er væsentligt for en mand at få børn). Mænd giver i øvrigt de mest familistiske svar. Undersøgelsen viser også, at flere lægger vægt på troskab og på gensidig respekt i ægteskabet. Der er altså ikke noget, der tyder på en krise i værdierne i forhold til ægteskaber og familien. Det kan måske forklares med, at mange er tilbøjelige til at overdrive krisetegnene. Der er ganske vist et stort antal skilsmisser, men trods alt lever 3/4 af alle børn i familier sammen med deres biologiske far og mor. En anden forklaring på de familistiske værdier kan være, at det måske ikke er så let at opstille alment acceptable, attraktive alternativer til den almindelige far-mor-børn familie. Det gode arbejde Det hævdes, at danskerne arbejder mere end nogensinde før, og man skulle tro, at det betyder en nedprioritering af familien. Værdiundersøgelsen kan imidlertid ikke bekræfte dette billede. Der er så godt som ingen af svarpersonerne, der siger, at de prioriterer arbejdet over familien, og faktisk er der stadig flere, der lægger mere vægt på familien end på arbejdet. Men hvad er det så for et arbejde, den danske befolkning ønsker sig? De vigtigste kendetegn ved ønskejobbet er de mellemmenneskelige aspekter. Man lægger vægt på at arbejde sammen med behagelige mennesker. Et andet vigtigt element ved arbejdet er selvrealisering. Man skal have muligheder for at kunne udfolde sig i jobbet. Disse egenskaber ved jobbet har danskerne prioriteret højest siden 1981, og der er ikke sket nogen særlig udvikling i undersøgelsesperioden. Forhold omkring arbejdstid eller ferier hører til blandt de lavest prioriterede, og der er en svag tendens til, at de endda bliver mindre vigtige. Arbejdsværdierne er i øvrigt et af de områder, hvor der er meget store forskelle i befolkningen. De yngste på arbejdsmarkedet prioriterer ønsket om et ansvarfuldt og interessant job højere end de ældste. Der er ikke sket nogle særlige ændringer på dette område i løbet af de sidste 20 år, men derimod kan vi se et kraftig fald i jobtilfredsheden for de yngste i de sidste 10 år. Det er nærliggende at tolke dette som en reaktion på, at arbejdsforholdene ikke giver mulighed for det ansvar og udvikling i arbejdet, som de unge lægger så stor vægt på. De unge er også den gruppe, der lægger mest vægt på lønnen (måske fordi de har den laveste løn), og holdningerne til løn er et af de områder, hvor undersøgelsen kan påvise et klart holdningsskift. Svarpersonerne bliver bedt om at sige, om de mener, at det er retfærdigt, at der er lønforskel mellem to sekretærer, der har samme arbejde, men hvor den ene arbejder hurtigere og mere effektivt end den anden. I de sidste 20 år er der sket en øget tilslutning til individuel løn. Altså at det ikke er selve stillingsbetegnelsen, men udførelsen af arbejdet, der er afgørende for aflønningen. Mænd er mere positive over for Metode & Data nr. 85 2001 side 10

forskelsbehandlingen end kvinder. Måske fordi mænds job oftere end kvinders lægger op til lønforskelle. En anden forklaring kan være, at det er mændene, der har mest ud af, at der er lønforskelle på arbejdsmarkedet. Nye skillelinjer i politik På mange områder har de politiske værdier været nogenlunde uændrede. Der er dog en svagt stigende politisk interesse. Der er stadig en høj tillid til de fleste af samfundets institutioner, og der er ikke noget, der tyder på en øget fragmentering af de politiske værdier. Til gengæld viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at der vokser en ny politisk dimension frem som supplement til den traditionelle venstre-højre dimension. Denne nye politikdimension kan måske ikke undre iagttagere af dansk politik. Det kan fx være svært at placere Dansk Folkeparti entydigt på en venstrehøjreskala, når partiet på den ene side har en meget skrap politik over for indvandrere og på den anden side lægger stor vægt på velfærdsstatens ydelser til bestemte grupper ikke mindst de ældre. Den nye politikdimension handler om forholdet til autoritet. I modsætning til venstre-højre skalaen, som er knyttet til materielle faktorer, kan den nye dimension kaldes for kulturel. Den handler bl.a. om holdninger til indvandrere og til miljø. Som eksempel på kombinationen af den gamle og nye politikdimension kan nævnes Ole Borres analyse i værdibogen. Her demonstrerer han, hvordan de to dimensioner spiller en rolle for holdninger til, hvad der er vigtigt, når man skal opdrage sine børn. Folk, der prioriterer fantasi, finder man på venstrefløjen hos folk, der lægger vægt på individets frie udfoldelse. Prioriteringen af gode manerer finder vi blandt mere autoritære personer, der er højreorienterede. Det todimensionale rum giver et mere nuanceret billede af politik, end det vi ofte hører i den almindelige debat. Værdiundersøgelsernes store materiale I det samlede europæiske materiale er der over 36.000 respondenter alene i 1999 undersøgelsen. Dertil kommer materialerne fra 1981 og 1990. Som man kan forstå, er der tale om et overordentlig stort materiale med kolossale analysemuligheder. Man kan følge udviklingen i de enkelte lande i 10 eller 20 år eller man kan sammenligne mellem forskellige lande. I hver runde af undersøgelser er der spurgt om mangeartede emner, så man kan roligt sige, at ingen enkeltforsker har mulighed for at udnytte blot en brøkdel af materialet. Foruden de emner, der er omtalt ovenfor, kan det nævnes, at de seneste undersøgelser indeholder spørgsmål om værdier mht. fx indvandrere, økologi og demokrati. Værdiundersøgelserne, og bogen om danskernes værdier, indeholder mange andre ting end dem, der er nævnt her. Der er i det hele taget tale om en meget stor mængde data. Man kan få alle de danske data fra DDA eller downloade spørgeskemaer og undersøgelsens data fra 1981, 1990 og 1999 fra projektets hjemmeside www.sociology. ku.dk/vaerdi/ddvhome.html. DDA ligger også inde med de internationale data fra 1981 og 1990, mens der endnu ikke er fri adgang til de samlede europæiske 1999-data. Litteratur BARNES, S. H OG M. KAASE ET A. (1979). Political Action: Mass Participationin Five Western Democracies. Beverly Hills, California: Sage. ESTER, PETER, LOEK HALMAN OG RUUD DE MOOR (1993). The Individualizing Society. Value Change in Europe and North America. Tilburg: Tilburg University Press. GUNDELACH, PETER (red.) (2002a) Danskernes værdier 1981-1999. København: Hans Reitzels Forlag. GUNDELACH, PETER (2002B) Danskernes værdier. Universitetsavisen 8. marts. GUNDELACH PETER OG OLE RIIS (1992). Danskernes værdier. København: Forlaget Sociologi. KREINER, SVEND (1996). An informal introduction to graphical modelling. I: Helle Charlotte Knudsen & Graham Thornicroft (eds.). Mental Health Service Evaluation, s. 156-175. Cambridge: Cambridge University Press. KREINER, SVEND (1999). Statistisk problemløsning. Præmisser, teknik og analyse. København: Jurist- og økonomforbundets Forlag. LAURITZEN, STEFFEN L. (1996). Graphical Models. Oxford: Clarendon Press. side 11 Metode & Data nr. 85 2001

Færdiganmeldelse DDA-5837 International værdiundersøgelse, 1999 (Danmark) Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA Dette projekt er den danske del af et internationalt komparativt spørgeskemaprojekt: The European Values Survey, som har været gennemført i en lang række lande i og uden for Europa siden 1980. Der er tale om identiske spørgeskemaer i alle medvirkende lande. Projektet drejer sig om måling af befolkningens værdier på forskellige dimensioner i et stort antal lande over hele Verden. Dette er den fjerde bølge af interviews. Den første gennemførtes i 26 lande, herunder Danmark, i begyndelsen af 1980 erne (DDA- 0829), den anden i ca. 40 lande i 1990 (DDA- 1523) og den tredje i ca. 45 lande i 1995 (Danmark deltog ikke i denne interviewrunde). Denne fjerde bølge gennemførtes i 1999. Dette betyder, at der er tale om et enestående og overordentligt omfattende datamateriale, fordi der kommer til at foreligge umiddelbart sammenlignelige data fra en lang række lande målt på flere forskellige tidspunkter. 1999-undersøgelsen i Danmark har det samme spørgeskema som i alle de øvrige deltagende lande. I forhold til det internationale projekt er der imidlertid tale om to ændringer: dels en særlig mulighed for paneldata, dels inkluderingen af kvalitative data som på centrale områder kan supplere analysen af surveyspørgsmålene. Paneldata: I alle lande gennemførtes undersøgelsen som tværsnitsundersøgelse. I forbindelse med undersøgelsen i 1990 foretog Socialforskningsinstituttet udvælgelse og interviewing baseret på CPR-numre. Efter tilladelse fra Datatilsynet var det muligt at geninterviewe svarpersonerne i 1999. Dette paneldesign vil kun være muligt i Danmark. Hvor man i andre lande kun kan belyse værdiforandringer i kohorter, vil det i Danmark være muligt at undersøge individuelle værdiændringer. Paneldesignet betyder, at det bliver langt mere sikkert at foretage kausalitetsanalyser. Det enestående danske design vil derfor give de danske forskere langt bedre analysemuligheder end forskere i noget andet deltagende land. Paneldesignet vil give en sikrere viden og dermed kunne styrke hele værdiundersøgelsernes analyser. Dog medfører paneldesignet visse vanskeligheder for sammenligninger med andre lande, fordi dette design indebærer, at der ikke er uafhængighed mellem målingerne i 1990 og 1999. Dette skaber vanskeligheder i forhold til de øvrige lande, der alle arbejder med tværsnitsdesign. Disse vanskeligheder optræder bl.a. i form af nødvendigheden af at benytte forskellige statistiske tests i hhv. panelundersøgelser og tværsnitsundersøgelser. Dette indebærer, at det er nødvendigt med såvel en panel som en tværsnitsundersøgelse. Panelundersøgelsen fordi det vil give bedre analytiske muligheder, tværsnit af hensyn til den internationale sammenligning. Det samlede antal interviews må derfor forøges i forhold til en situation, hvor der kun er tale om en tværsnitsundersøgelse. Der er med andre ord tale om, at undersøgelsens problemstillinger kan indløses med de to forskellige design. (Se DDA-9990: International værdiundersøgelse (Danmark): Tværsnit 1981-1999 og DDA-9991: International værdiundersøgelse (Danmark): Panel 1990-1999). Værdiundersøgelserne omfatter et bredt spektrum af værdier, men samler sig navnlig om værdier i forhold til religion, arbejde, politik, familie samt den overordnede moral. Det er derfor muligt at opstille hypoteser såvel inden for det enkelte område som for det samlede værdimønster. Spørgsmålet om værdier kan deles op i to hovedspørgsmål: Udviklingen i og karakteren af værdierne i enkelte sektorer, svarende til samfundsmæssige institutioner. I den forbindelse skal studierne af værdiændringer knyttes an til udviklingen i de relevante samfundsmæssige institutioner. Forskelle i værdier og værdiudviklingen Metode & Data nr. 85 2001 side 12

i forskellige dele af befolkningen. I begge tilfælde kan spørgsmålene undersøges inden for Danmark eller gennem sammenligninger med øvrige lande. DDA-5837: Peter Gundelach, Bjarne Hjorth Andersen, Peter B. Andersen, Inger Koch- Nielsen, Svend Kreiner, Ole Riis, Lise Togeby og Jens Tonsboe: International værdiundersøgelse, 1999, (Danmark). 1 datafil (1023 respondenter, 404 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation. Oparbejdet til klasse D. Ingen restriktioner ved videnskabelig/statistisk anvendelse. Henvendelse bedes rettet til DDA. side 13 Metode & Data nr. 85 2001

Beretning for Dansk Data Arkiv 2000 Af HANS JØRGEN MARKER, DDA Generel ledelse og administration I 2000 tidsregistrerede DDA-medarbejderne 32350 timer (1999: 30698) svarende til 19,8 årsværk (1999: 18,4). Disse årsværk blev præsteret af i alt 23 personer. Ved årets begyndelse var der 19 personer ansat. Af disse fratrådte puljejobmedarbejder Ingelise Høyrup. Til gengæld tiltrådte jobtræningsmedarbejder John Gregers Hvidkjær Hansen, kontorassistent Anders Pedersen (i virksomhedsrevalidering, senere fleksjob (2001)), it-arkivar Anne Sofie Fink (på FASTERbevillingen) og akademisk medarbejder Heidi Wittendorff Sørensen (i jobtræning). Ved årets udgang var der således 22 medarbejdere. Økonomi Grundet en uventet firewall-regning fik DDA et underskud på det foregående år. Der var således allerede fra årets begyndelse noget at spare ind. Da året også viste sig at indeholde mere end sædvanligt af nedbrud på udstyr og installationer, blev det et år, hvor der var brug for exceptionel forsigtighed i udgiftsstyringen. I december overgik DDA til Navision Stat. Der var nogle problemer i forbindelse med overgangen, som først fandt deres løsning det følgende år. Lokalisering, modtagelse og tilgængeliggørelse Tilgangen af materialer fra Kildeindtastningsprojektet fastholdt sin himmelflugt. Reelt ville behandlingen af disse mange afleveringer ikke have været mulig, hvis ikke der i løbet af året var blevet udviklet og ibrugtaget et nyt administrationsprogrammel til dette projekt. Udviklingen i øvrige lokaliseringer var også positiv. En stor del af lokaliseringen var en følge af en særlig indsats i forbindelse med ERAS-projektet. Der er således stadig behov for en kraftig indsats over for samfundsvidenskabelige forskningsprojekter. Antallet af arkiverede datamaterialer fra andet end KIP var tilbage på niveauet fra før 1999. Afleveringsmængden kan være påvirket negativt af det usædvanlig høje afleveringstal fra året før. Resultatet af oparbejdningsindsatsen var tilbage på et fornuftigt niveau efter et par svage år. ERAS I ERAS-projektet blev der afholdt to følgegruppemøder og fire konsulentmøder. I slutningen af foråret bad Danmarks Grundforskningsfond om en evaluering af den hidtidige indsats med henblik på en afgørelse Lokalisering, modtagelse og tilgængeliggørelse År 1996 1997 1998 1999 2000 Lokaliseringer 552 840 1127 1438 2079 Lokaliseringer uden KIP 50 58 48 62 109 Arkivering 520 813 1116 1472 1998 Arkivering uden KIP 18 31 27 96 25 Oparbejdning 21 23 4 1 25 ERAS År 1999 1999 1999 1999 2000 2000 2000 2000 Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 Lokaliserede 4 0 2 5 68 11 3 1 Modtagne 0 1 2 5 1 4 2 2 Metode & Data nr. 85 2001 side 14

År 1999 1999 1999 1999 2000 2000 2000 2000 Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 Lokaliserede 484 415 271 206 436 319 236 940 Modtagne 474 420 262 196 444 309 258 962 Effekten af det nye KIP-administrationssystem ses tydeligt på produktionstallene for 4. kvartal 2000 af projektets eventuelle videreførelse ved fondens efterårsmøde. En sådan rapport blev udfærdiget og indsendt. De efterfølgende drøftelser medførte en ændring af styreformen bag ERAS, således at der indførtes et forretningsudvalg for følgegruppen. Dette forretningsudvalg mødes månedligt. Forretningsudvalget besluttede en ny lokaliseringsstrategi for ERAS-projektet med særlig fokus på de store dataproducerende forskningsenheder. Denne strategi blev iværksat i oktober. Den nye lokaliseringsstrategi havde naturligt nok ikke nogen statistisk aflæselig effekt inden for året, men en af afleveringerne var Glostrup-undersøgelserne, som både i størrelse og betydning indtager en central plads inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. Glostrup-undersøgelserne består af en lang række enkeltdele, som vil beslaglægge mange studienumre. Der blev også inden for året foretaget sonderinger om Metropolit-datamaterialet (DDA-0015). Det blev konstateret, at data fra denne vigtige undersøgelse stadig eksisterede. DDA har interesseret sig for Metropolit-undersøgelsen lige siden sin grundlæggelse. Kildeindtastningsprojektet Det var ved årets begyndelse klart, at de redskaber, som blev brugt i administrationen af Kildeindtastningsprojektet, ikke længere var opgaven voksen. Redskaberne var designet til en meget mindre ekspeditionsmængde, end der nu var tale om. Spændingen mellem det nødvendige og det mulige var efterhånden blevet så stor, at et fuldstændigt sammenbrud af projektets administration var et realistisk scenarie. Det var derfor uomgængeligt nødvendigt at konstruere ny software og nye databaser til dette formål. Arbejdet blev indledt i februar og i oktober blev systemet taget i brug. Ligesom administrationen var også cdrom udgivelserne nået til en systemgrænse. Der var ikke længere plads til at udgive hele folketællingsmaterialet på én cd-rom. I 1999 var løsningen af dette problem udskudt ved at lade årets cd-rom være et supplement til cdrommen fra det foregående år. I 2000 blev der egenudviklet et søgesystem til formålet. Skærmbillede fra KIPAdmin side 15 Metode & Data nr. 85 2001

Søgesystemet anvender kommaseparerede filer, således at brugerne på en enkel måde kan anvende data i anden software. Der blev udgivet 2 cd-rommer med den nye software i løbet af året. Der blev etableret en følgegruppe for Kildeindtastningsprojektet. Gruppen fik navnet KIK, Kildeindtastningskomiteen. KIK afholdt møder i april og oktober i DDA. IT-systemer NESSTAR Det EU-understøttede NESSTAR-projekt udløb med udgangen af 1999, men arbejdet på programmellet fortsatte gennem hele år 2000. En videreførelse af arbejdet skete under det ligeledes EU-understøttede FASTER-projekt, som startede ved årets begyndelse. FASTER har til formål at udvide NESSTAR-funktionaliteten til nye områder. Oplægningen af data i NESSTAR blev indledt i stor skala i år 2000, men blev hæmmet af systembegrænsninger, som ikke havde været synlige under test. En egentlig offentlig adgang til de oplagte data måtte afvente en fungerende adgangskontrol, som ikke blev realiseret inden for året. Dansk Demografisk Database Såvel af tekniske som af formelle grunde blev det i foråret en nødvendighed at lukke for download af datamaterialer fra DDD. Lukningen af denne service gav en umiddelbar performanceforbedring. Adgangen til rådata blev fortsat gennem et nyt format på cd-rommerne. I juli måned blev DDD ramt af et servernedbrud, som gav utilfredsstillende funktion hele resten af måneden. Oparbejdningssystem Der blev hele året arbejdet på et nyt oparbejdningssystem. Der blev holdt flere møder mellem oparbejderne og programmøren, og systemkravene blev fastlagt. Formidling Metode & Data I løbet af året udkom planmæssigt to numre af Metode & Data. Det var numrene 82 og 83. Af de emner, der blev berørt, kan nævnes historiske kildetekster kodet i XML, folkehøringen som ny demokratisk metode, diskursanalyse, kvalitative data i DDA og empiribegreber i statskundskaben. Desuden indeholdt numrene de faste meddelelser i form af færdiganmeldelser af oparbejdede studier, nye studier og et English Summary til vores internationale læserskare. Kurser,foredrag og rundvisninger Den 8. og 10. marts havde DDA besøg af to hold metodestuderende fra økonomistudiet ved Syddansk Universitet. Disse fik en introduktion til DDA s virke, materialer og ydelser. Den 26. september var det et hold metodestuderende fra statskundskabsstudiet, der var på besøg. Der blev som vanligt afholdt kurser i kildeindtastning i april og oktober. Anden formidling Udleverede studier uden KIP og servicesager uden KIP er stigende. Dette kan skyldes to ting. For det første er der en forøget interesse for at benytte empiri i dansk samfundsvidenskabelig forskning og brugen af empiri i undervisningssammenhænge. For det andet kan opmærksomheden omkring NESSTAR også have haft den positive sideeffekt, at kendskabet til DDA er blevet spredt ud til et bredere udsnit af dansk samfundsforskning. Ydermere skal det understreges, at NESSTAR i sig selv kan forventes at generere flere Service 1996-2000 År 1996 1997 1998 1999 2000 Servicesager 637 435 286 190 160 Servicesager uden KIP 145 119 93 104 143 Udleverede studier 226 13730 195158 465732 347720 Udleverede studier uden KIP 225 278 138 154 197 Cd-rommer 115 680 924 919 1295 Søgeopgaver 196 81 23 21 22 Søgeopgaver uden KIP 30 44 22 21 22 Metode & Data nr. 85 2001 side 16

servicesager grundet den hurtige og lette adgang til arkivets arkivalier. Salget af cdrommer er atter stigende. Dette skyldes primært det forhold, at der er blevet lukket for downloading af KIP-datamaterialer fra DDD. Salget af cd-rommen er vigtig i finansieringen af KIP-projektet. Til trods for det stigende salg af cd-rommer må det konstateres, at projektet ikke er selvfinansierende. Mængden af søgeopgaver ser ud til at have fundet sit leje. Det er noget lavere, end det var i 1995. Dette kan forklares ved, at flere og flere selv søger i vores kataloger, og at der er en større fortrolighed med brugen af søgefunktioner på internettet. Forskning Forskningsbemandingen var i året normal. Stedets forskere deltog i nationale og internationale konferencer med præsentation af papers o.lign. Forskerne deltog også i diverse nationale såvel som internationale forskningsnetværk. Af konferencer, hvor forskere fra DDA deltog med præsentation af papers, kan blandt andet nævnes Annual Conference of the History of Political and Social Concepts Group, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, 2000 og Contemporary Theory and Politics of the New Millennium, University of Essex, UK, 2000. Stedets forskere er desuden også engageret i diverse redaktionsarbejder og deltagelse med bidrag til flere bogprojekter. Hjælpefunktioner Bygninger I sommerferien brød DDA s alarmsystem sammen. Det måtte fornys. Drift af EDB Årets start var præget af stor ustabilitet på driftsområdet. I slutningen af 1999 var der installeret en firewall i DDA, som forårsagede hyppige afbrydelser af forbindelsen mellem DDA og omverdenen. Acceptabel funktion indtraf først i april. I juli måned var der et totalt sammenbrud af DDD-serveren. Genopretningen af DDDbasen tog hele juli måned. Doculive blev opgraderet i løbet af året, så DDA kom på samme version som resten af Statens Arkiver. Andet Faglige konferencer, efteruddannelse o.l. Udgifterne til konferencer og efteruddannelse blev meget lavere i 2000 end i 1999. Det var også forventet, da 1999 var et særligt dyrt år. Til gengæld var niveauet i 2000 præget af, at DDA måtte afholde betydelige udgifter til udstyr og installationer i løbet af året, så andre aktivitetsområder måtte indskrænkes. Det korrekte udgiftsniveau for en institution med DDA s personalesammensætning og opgave ligger nok noget højere end årets niveau. Internationalt CESSDA havde sit årsmøde i det schweiziske dataarkiv, SIDOS, i Neuchâtel. CESSDA førte i løbet af året forhandlinger med et projekt, eureporting, som oprindelig havde til hensigt at oprette en samlet portal til samfundsvidenskabelige datamaterialer i Europa. I drøftelsernes løb blev ambitionsniveauet reduceret til at give adgang til udvalgte Eurobarometre. År 1996 1997 1998 1999 2000 Bogførte udgifter 135.393 255.118 119.521 336.020 177.788 Lønudgift 102.899 160.056 193.347 391.783 191.741 Samlet udgift 238.292 415.174 312.868 727.803 369.529 Samlet udgift pr. årsværk 17.917 29.445 21.727 40.859 20.967 Udgift(-lønudgift) pr. årsværk 10.180 18.093 8.300 18.772 8.570 Udgifter til faglige konferencer, efteruddannelse o.l. side 17 Metode & Data nr. 85 2001

Færdiganmeldelser DDA-0238 Gallup Omnibus Data 1975 og DDA-0623 til DDA-0643 Gallup Omnibus Data 1975, omnibus nr. 01-21 Af HENNING LAURITSEN OG ULLA ANDERSEN, DDA AGB Gallup gennemførte i 1975 i alt 21 omnibusundersøgelser. Der er dels spørgsmål, som er enslydende fra omnibus til omnibus, dels spørgsmål, som kun er stillet i en (evt. flere) omnibus(ser). Data står nu til rådighed for DDA s brugere. Dels i hver omnibus for sig (gennemgående og specielle spørgsmål), dels i en årgangsfil, hvor de gennemgående spørgsmål fra alle omnibusser er samlet. Gennemgående spørgsmål i 1975: Emnerne for de gennemgående spørgsmål er: Respondentens køn, alder og civilstand; antal personer i husstanden (børn, voksne); husstandens sammensætning; boligens art (herunder ejerforhold til bolig); respondentens og husstandsoverhovedets stilling og skoleuddannelse; respondentens og husstandens samlede bruttoindkomst; husmoders stilling; læsevaner m.h.t. aviser, ugeblade, 14-dages blade, månedsblade og distriktsblade; Radioavisen; TV-avisen; biografbesøg; benyttelse af private og offentlige transportmidler; stemmeafgivning ved sidste folketingsvalg og forventet stemmeafgivning ved næste valg; samt en række spørgsmål, som ikke er stillet i alle omnibusserne: tilstedeværelse af en lang række forbrugsgoder i husstanden; drikkevaner; rygevaner; nydelsesmidler; anvendelse af kosmetik og barberartikler, hhv. for kvinder og mænd (ikke stillet i omnibus nr. 12, 14, 16, 17, 19 og 20). Specielle spørgsmål i 1975: Omnibus nr. 01 (DDA-0623): Sandsynligheden for at respondenten mister sit job inden for de næste 6 måneder; stemmeafgivelse ved en hypotetisk folkeafstemning om dansk medlemskab af EF i dag; holdning til den moralske udvikling i samfundet; samt holdning til økonomisk demokrati. Omnibus nr. 02 (DDA-0624): Ingen specielle spørgsmål. Omnibus nr. 03 (DDA-0625): Stemmeafgivning ved folketingsvalget den 4. december 1975. Omnibus nr. 04 (DDA-0626): Foretrukken regering til løsning af de økonomiske problemer; holdning til Venstres og Socialdemokratiets afvisning af et nærmere samarbejde med Fremskridtspartiet; grunde til at afvise et nærmere samarbejde; foretrukken socialdemokratisk regeringsleder (Anker Jørgensen eller Erling Jensen); sandsynligheden for et nyt folketingsvalg i 1975; holdning til at Dronningen får større indflydelse på regeringsdannelse; holdning til demokrati på arbejdspladsen og til økonomisk demokrati; samt medlemskab af en fagforening under LO. Omnibus nr. 05 (DDA-0627): Udviklingen i Danmark; kendskab til Glistrups skattesag: om sagen er retfærdig eller politisk motiveret, om dommerne vil tage hensyn til politikernes ønsker, om dommernes egen politiske holdning vil påvirke deres vurdering, om der er givet besked eller truffet aftale om, at Glistrup skal dømmes; fagforeningernes og Arbejdsgiverforeningens rolle i striden på arbejdsmarkedet; medlemskab af en fagforening under LO; holdning til typografkonflikten på dagbladene; holdning til papirløse ægteskaber; TV i husstanden; om respondenten har set en række TV-udsendelser; brug af og holdning til udenlandske TV-programmer; holdning til reklamer i TV; TV-licens versus TV-reklamer; om DR s medarbejdere og nogle udsendelser er overvejende borgerligt eller socialistisk orienterede; foretrukket medie for politisk orientering; interesse for politik; boglæsevaner; teaterbesøg; koncertbesøg; børns Metode & Data nr. 85 2001 side 18