Årsplan for 1. klasse 2016/2017 Formålet med danskundervisningen er ifølge Fælles Mål at: Fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Faget dansk er delt op i fire centrale kundskabs- og færdighedsområder: Det talte sprog som vedrører den mundtlige dimension af elevens sprogkompetencer herunder udviklingen af ordforråd og begrebsforståelse. At kunne deltage i samtaler og heri veksle mellem at lytte og at ytre sig om f.eks. fantasi, følelser og erfaringer. Det skrevne sprog - læse som vedrører den skriftlige dimension i sproget specifikt i forhold til elevernes læsekompetencer. Det skrevne sprog - skrive som vedrører den skriftlige dimension i sproget specifikt i forhold til elevernes egne skrive- og stavekompetencer. Sprog, litteratur og kommunikation som vedrører litteratur og andet genrearbejde i danskundervisningen samt den kommunikative dimension i sproget, vi omgiver os med. Danskundervisning vil tage udgangspunkt i følgende materialer: Læse bogen Godt på vej 1. Godt på vej opgavebog A Godt på vej skrive- og bogstavebog Ny skriftligt for første A og B Godt på vej opgavebog B Vokaler i sandaler 1-2 og 3 Konsonanter i elefanter 1-2 og 3 Clio online Dansk Der vil også arbejdes med andre materialer, såsom læsebøger (frilæsningsbøger) og forskellige kopierede arbejdsmapper m.m.
Derudover vil der være følgende aktiviteter: Læsning Der skal læses i en selvvalgt bog i 20 min. af den første lektion hver dag. Der vil også være en læsningsuge hvor der sættes fokus på individuel, stillelæsning og højtlæsning. Der skal bruges diverse lettere frilæsningsbøger (både skøn- og faglitteratur) samt bøger ud fra elevernes individuelle læseniveau. Sprog Der skal arbejdes aktivt med sproget ved f.eks. aktiviteten talerstol, hvor eleverne på skift skal fortælle om deres weekend. Der vil også arbejdes med Ugens ord, hvor der tages 2 eller 3 af ord i Dansk. Ordene vil bl.a. blive sat i sætning i fællesskab i klassen. Skrivning Der skal arbejdes aktivt med skrivning i dansk, hvor eleverne bl.a. skal tegne og skrive historier om deres oplevelser eller lave en referat af de bøger, som de læser. Dette skal gøres både i klassen og som hjemmeopgave. Ud over det skriftlige arbejde, skal eleverne øve deres håndskrift med fokus på bogstavernes placering på linjen. Biblioteksbesøg Vi skal tage til biblioteket, så eleverne får mulighed for at låne bøger samt lære bibliotekskulturen at kende. IT Der skal i løbet af skoleåret benyttes af computer og Ipad til skriftlige opgaver både i klassen og som hjemmeopgave. Der skal også integreres dagligt IT i klassen ved anvendelse af smartboard. Det er vigtigt at eleverne trives i klassen. Derfor skal der arbejdes hen imod et godt klassemiljø, hvor alle elever skal have det godt, og der skal være plads til forskellighed. På den måde skal der arbejdes med materialet Trin for trin, som sætter fokus på børnenes sociale kompetencer. Materialet består af tre moduler: empati, impulskontrol med efterfølgende problemløsning og selvkontrol af frustration. Arbejdsformen: Undervisning vil veksle mellem klasseundervisning, individuel arbejde, makkerarbejde, værkstedundervisning og gruppearbejde. Evaluering Der vil være løbende evaluering af de faglig mål året igennem med bl. a. individuelle test. Sociale mål Der skal holdes et klassemøde hver fredag. Der skal snakkes om, hvad en god legekammerat er, og der skal skabes dialog omkring konfliktløsninger. I mødet vil eleverne lærer at tale om at løse problemer og konflikter. Derudover vil eleverne lære hinanden bedre at kende, samt lære at tage hensyn til hinanden. Fællesskabet i klassen skal styrkes gennem sociale lege, og gruppearbejdsformer. Der skal udarbejdes en sæt klasse regler.
Uge Emne Aktivitet 33 - Velkomst - Udlevering af bøger - klasseregler 34-40 - Godt på vej 1, kapitel 1 (Vi finder vej) s.4-25 - Opgavebog A s.4-25 - Skrivning af oplevelse af sommerferien (introduktion til skrivning) - Vokaler i sandaler 1 1 - Bogbinding, diskussion om klasseregler (god skolestart). - Forældremøde d.24/08 - fælles tur til Valbyparken torsdag d. 25/08 - Eid ul-adha d. 13/09 (Der skal laves Eid aktiviteter før denne dato) 41 Læsnings uge (introduktion til boganmeldelser) Clio online Dansk - Motionsdag d. 14/10 42 - efterårsferie 43-52 - Godt på vej 1, kapitel 2
(Vi er venner) s.26-47 - Opgavebog A s.26-49 - Vokaler i sandaler 2 2 - Skrivning af logbog (1 gang om ugen) 52-53 - Juleferie 2-10 - Godt på vej 1, kapitel 3 (Tiden går) s.48-69 - Opgavebog B - Vokaler i sandaler 3 3 - Skrivning af logbog (1 gang om ugen) - Efter juleferien - vinterferie (uge 7) - 4.marts trivselsdag - Uge 6 : I 1. klasse handler det typisk om kroppen, grænser, køn, følelser og familie 11-23 - Godt på vej, kapitel 4 (Vi finder vej) s.70-71 - Opgavebog B
23-26 - opsamling + evaluering - evt. mangler Årsplanen er vejledende, og der tages derfor forbehold for ændringer i løbet af året. Der vil blandt andet tilføjes ture til forskellige undervisningsrelevante steder m.m. i løbet af året. Der vil også til tilføjes andre materialer. M.v.h Houda Lakmari