Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1999 Udvikling og status Økonomistyrelsen
Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1999 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, maj 2000 Pris kr. 160,00 inkl. moms Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund Tlf. 43 63 23 00 Fax 43 63 19 69 eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade 7 1120 København K Publikationen kan endvidere ses på Økonomistyrelsens internetadresse http://www.oes.dk under Udgivelser, Løn og personalestatistik. Omslag: design: Bysted Hovedkvarteret A/S tryk: Nordsjællands Trykcenter Tryk: Schultz Grafisk ISBN: 87-90394-82-8 Økonomistyrelsen 2000
Indholdsfortegnelse Side Indledning... 5 1. Statens personaleforbrug... 7 1.1 Udviklingen i personaleforbruget... 7 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer... 10 1.3 Udviklingen i antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer... 13 1.4 Udvikling i over- og merarbejde... 14 1.5 Fordeling på køn og alder... 16 1.6 Fokus på socialt kapitel, herunder antallet af fleksjob... 18 2. Statistik om ligestilling... 21 2.1 Kønsfordeling i staten mv.... 21 2.2 Lønniveauer for mænd og kvinder... 24 3. Fravær i staten... 31 3.1 Afgrænsning af statistikken... 31 3.2 Om metode... 31 3.3 Udvikling og status... 32 3.4 Fravær fordelt på ministerier... 44 3.5 Særskilte oversigter... 46 4. Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau... 49 Bilag... 63 Bilag 1. Udeladte personalegrupper... 63 Bilag 2. Hovedstaden stedtillæg VI... 63 Bilag 3. Datakilder... 63
Signaturforklaring - angiver nul. 0 eller 0,0 angiver mindre end ½ af den anvendte enhed... angiver, at oplysninger er for usikre til at kunne angives, eller at oplysninger af diskretionshensyn ikke kan vises, eller at oplysninger ikke forefindes. Særlige bemærkninger I tabeller kan afrunding medføre, at antal hhv. procenter ikke summerer til totaler.
Indledning Finansministeriet har siden 1997 udgivet en redegørelse med nøgletal om status for og udvikling i det statslige personaleforbrug. Henvendelser om publikationen rettes til Rikke Christoffersen, Økonomistyrelsen, tlf. 3392 8962 eller e-mail rik@oes.dk. Hvert år belyses et eller flere særlige temaer. I 1999 publikationen er der sat særlig fokus på ligestilling i staten. En række særskilte oversigter i kapitel 1 belyser desuden antallet af fleksjobs i staten samt antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer. I publikationens første kapitel belyses udviklingen i det statslige årsværksforbrug opgjort på baggrund af regnskabstal, korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Dernæst belyses udviklingen i antallet af årsværk i de højere lønrammer, udviklingen i antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer samt over- og merarbejde i procent af lønsummen. Endelig ses på antallet af fleksjobs fordelt på køn, personalekategori og alder. Kapitel 2 sætter fokus på statistik om ligestilling. Kapitlet indeholder en opgørelse over andelen af mænd og kvinder fordelt på lønrammer, mænd og kvinders relative andel af deltidsarbejde samt viser fag, der kan karakteriseres som henholdsvis 'mandefag' eller 'kvindefag'. I kapitlet findes også en analyse af lønniveauer blandt kvinder og mænd ansat i staten. I kapitel 3 vises udviklingen i sygefraværet i staten. Kapitlet belyser bl.a. udviklingen i det statslige sygefravær, sygefraværet opdelt på køn, brancher, personalekategorier, hovedgruppe, samt andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn mv. I kapitel 4 vises status for 1999 for en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær fordelt på hver af finanslovens hovedkonti med 10 årsværk eller derover.
1. Statens personaleforbrug 1.1 Udvikling i personaleforbruget Når udviklingen i det statslige personaleforbrug skal vurderes, vil det ofte være relevant at korrigere for ressortomlægninger og selskabsdannelser. Ved korrektion for ressortomlægninger afspejler opgørelsen for hele perioden den aktuelle arbejdsdeling mellem ministerierne, mens der ikke tages højde for nye afgrænsninger af statens opgaver i forhold til den private sektor, amter og kommuner. Formålet med korrektion for selskabsdannelser er at sikre ens afgrænsning af staten i den belyste periode. Et eksempel på en korrektion for ressortomlægninger er flytningen af de højere læreanstalter fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet i 1998. En opgørelse korrigeret for ressortomlægninger vil placere de højere læreanstalter, som om de altid har hørt under Forskningsministeriet. Statens personaleforbrug belyses dermed med udgangspunkt i det ministerium, hvor opgaverne aktuelt løses. En opgørelse korrigeret for ressortomlægninger giver dermed et dårligt billede af det faktiske personaleforbrug på forskellige områder, mens statens samlede personaleforbrug vil være historisk korrekt. DSB er et eksempel på en korrektion for selskabsdannelser. Pr. 1. januar 1999 blev DSB omdannet til selvstændig offentlig virksomhed og udgår dermed af opgørelser over statens personaleforbrug. Dette gør det svært at analysere Trafikministeriets personaleforbrug over tid, da mere end 10.000 årsværk bortfalder fra 1999. I opgørelser med korrektioner for selskabsdannelser løses dette problem ved at holde DSB udenfor opgørelsen for hele perioden. Figur 1.1 Statens samlede personaleforbrug, 1995-1999 Statens samlede personaleforbrug har været forholdsvis stabilt i perioden, når der korrigeres for selskabsdannelser. I perioden 1995-1999 er personaleforbruget i staten således steget svagt med ca. 3 pct. svarende til ca. 3.500 årsværk. Betragtes udviklingen i personalebruget på de enkelte ministerier, har udviklingen dog været mindre jævn. De største fald i personaleforbruget ses i Indenrigs- og Forsvarsministeriet, hvor personaleforbruget falder med henholdsvis ca. 2.800 og 1.300 årsværk. Hovedparten af stigningerne i personaleforbruget skal findes i Undervisnings-, Forsknings- og Kulturministeriet, hvor personaleforbruget er steget med henholdsvis ca. 3.000, 2.400 og 900 årsværk. Oplysningerne om personaleforbrug stammer fra Statens Løninformationssystem og er baseret på udtræk fra lønsystemerne om timeforbrug ekskl. over- og merarbejde. Et årsværk svarer til 1.924 timers beskæftigelse pr. år.
Tabel 1.1.1 Statens årsværksforbrug 1995-1999 korrigeret for ressortomlægninger 1995 1996 1997 1998 1999 5. Statsministeriet 126 121 119 113 115 6. Udenrigsministeriet 1.534 1.550 1.568 1.544 1.500 7. Finansministeriet 715 715 708 735 760 8. Økonomiministeriet 799 824 852 868 875 9. Skatteministeriet 6.003 5.993 6.043 5.953 5.981 11. Justitsministeriet 20.182 20.488 20.340 20.333 20.545 12. Forsvarsministeriet 29.548 28.597 28.618 28.663 28.209 13. Indenrigsministeriet 5.936 5.051 4.051 3.454 3.102 14. By- og boligministeriet 1.838 1.802 1.768 1.775 1.787 15. Socialministeriet 1.214 1.299 1.333 1.309 1.271 16. Sundhedsministeriet 1.628 1.700 1.744 1.852 1.904 17. Arbejdsministeriet 6.733 7.133 7.282 7.277 7.170 19. Forskningsministeriet 16.879 17.349 18.017 18.590 19.240 20. Undervisningsministeriet 22.084 22.636 23.448 24.869 25.055 21. Kulturministeriet 3.675 3.968 4.119 4.261 4.554 22. Kirkeministeriet 50 50 56 55 55 23. Miljø- og Energiministeriet 3.261 3.404 3.445 3.378 3.268 24. Fødevareministeriet 4.352 4.526 4.673 4.754 4.921 26. Erhvervsministeriet 1.595 1.610 1.627 1.650 1.656 28. Trafikministeriet 18.541 18.497 17.773 17.269 6.838 I alt 146.695 147.314 147.584 148.700 138.805
Tabel 1.1.2 Statens årsværksforbrug 1995-1999 korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser 1995 1996 1997 1998 1999 5. Statsministeriet 126 121 119 113 115 6. Udenrigsministeriet 1.534 1.550 1.568 1.544 1.500 7. Finansministeriet 715 715 708 735 760 8. Økonomiministeriet 799 824 852 868 875 9. Skatteministeriet 6.003 5.993 6.043 5.953 5.981 11. Justitsministeriet 20.182 20.488 20.340 20.333 20.545 12. Forsvarsministeriet 29.548 28.597 28.618 28.663 28.209 13. Indenrigsministeriet 5.936 5.051 4.051 3.453 3.102 14. By- og boligministeriet 1.838 1.802 1.768 1.775 1.787 15. Socialministeriet 1.214 1.299 1.333 1.309 1.271 16. Sundhedsministeriet 1.628 1.700 1.744 1.852 1.904 17. Arbejdsministeriet 6.733 7.133 7.282 7.277 7.170 19. Forskningsministeriet 16.879 17.349 18.017 18.590 19.240 20. Undervisningsministeriet 22.084 22.636 23.448 24.869 25.055 21. Kulturministeriet 3.675 3.968 4.119 4.261 4.554 22. Kirkeministeriet 50 50 56 55 55 23. Miljø- og Energiministeriet 3.261 3.404 3.445 3.378 3.268 24. Fødevareministeriet 4.352 4.526 4.673 4.754 4.921 26. Erhvervsministeriet 1.595 1.610 1.627 1.650 1.656 28. Trafikministeriet 7.161 7.232 7.021 6.868 6.838 I alt 135.314 136.048 136.831 138.300 138.805
1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer I dette afsnit rettes fokus mod udviklingen i antallet af årsværk i de øverste lønrammer. Lønramme 37 svarer til kontorchefniveau, lønramme 38 og 39 til afdelingschef og direktørniveau, mens lønramme 40-42 er departementschefniveau. Stillinger i lønramme 37-42 er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol og kan derfor kun oprettes med Finansministeriets godkendelse. Antallet af stillinger i lønrammer 37-42 er vokset med knap 20 pct. fra 1995 til 1999. Stigningen fra 1998 til 1999 udgør knap 2 pct. Stigningen fra 1995 til 1999 er ikke nødvendigvis ensbetydende med en tilsvarende vækst i antallet af stillinger på de øverste niveauer i staten. Væksten stammer overvejende fra omklassificeringer aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlinger og finansieret af puljemidler, der alternativt kunne være blevet anvendt til andre former for lønforbedringer. Både Forsvars- og Forskningsministeriet har haft en høj vækst i antallet af stillinger i de højere lønrammer. I Forsvarsministeriet skyldes det overvejende omklassificeringer af oberstløjtnanter fra lønramme 36 til 37 siden 1995. I Forskningsministeriet skal forklaringen findes i væksten i antallet af professorstillinger, efterhånden som den ved overenskomstfornyelsen i 1993 bevilgede forøgelse på 200 professorater tages i brug. Ses bort fra Forsvars- og Forskningsministeriet er antallet af stillinger i lønramme 37-42 steget med knap 11 pct. fra 1995 til 1999. Fra 1998 til 1999 er der sket et fald i antallet af stillinger på knap 1 pct. Oplysninger er opgjort i antal årsværk og stammer fra Statens Løninformationssystem.
Tabel 1.2 Antal årsværk i lønramme 37-42 med aktivitetskorrektion Lønramme 1995 1996 1997 1998 1999 5. Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14. By- og Boligministeriet 15. Socialministeriet 37 9 9 9 9 10 38 6 4 2 2 2 39 7 6 5 4 4 40-42 1 1 1 1 1 I alt 23 20 16 16 17 37 119 119 113 114 109 38 41 43 41 44 40 39 2 1 1 1 3 40-42 9 9 10 11 10 I alt 171 172 166 170 162 37 30 30 32 35 36 38 7 6 6 5 4 39 5 8 9 9 9 40-42 1 1 1 1 1 I alt 43 46 48 50 50 37 41 43 43 42 42 38 10 11 11 11 11 39 2 2 3 2 2 40-42 2 2 2 2 2 I alt 55 58 60 57 57 37 60 60 63 72 76 38 47 47 46 45 46 39 1 3 4 4 4 40-42 4 4 4 4 4 I alt 112 113 116 126 129 37 198 217 226 228 209 38 246 243 226 238 261 39 83 89 120 109 111 40-42 25 26 27 28 28 I alt 551 575 600 602 609 37 220 283 313 396 398 38 124 125 122 123 125 39 23 22 22 22 23 40-42 4 4 4 5 5 I alt 371 434 462 545 551 37 69 70 76 87 83 38 14 13 15 17 15 39 19 19 19 16 15 40-42 2 3 2 4 4 I alt 104 105 112 124 117 37 28 29 27 27 28 38 10 10 10 8 8 39 4 4 4 4 4 40-42 1 2 2 2 2 I alt 43 45 43 42 41 37 45 47 49 54 54 38 18 18 17 17 16 39 2 2 2 2 3 40-42 1 1 1 1 1 I alt 66 67 69 73 74
Lønramme 1995 1996 1997 1998 1999 16. Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsministeriet 21. Kulturministeriet 22. Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energiministeriet 24. Fødevareministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet Staten i alt 37 117 123 111 113 113 38 8 8 11 9 8 39 1 3 4 3 3 40-42 2 1 1 1 1 I alt 127 136 127 126 125 37 74 79 80 88 83 38 24 24 30 30 28 39 5 6 4 3 4 40-42 1 1 1 1 1 I alt 104 110 115 123 116 37 687 672 711 735 811 38 121 205 225 245 251 39 12 12 11 11 12 40-42 3 3 3 2 2 I alt 823 892 950 993 1.076 37 215 237 230 239 231 38 43 49 49 55 56 39 4 3 3 4 5 40-42 1 1 1 1 1 I alt 263 290 283 299 293 37 74 74 75 77 85 38 10 12 12 12 14 39 1 4 4 3 3 40-42 2 2 2 2 2 I alt 87 93 93 94 103 37 3 3 3 3 3 38 - - - 1 1 39 12 12 12 12 12 40-42 1 1 1 1 1 I alt 16 16 16 17 17 37 85 113 118 154 135 38 19 18 19 19 18 39 6 5 6 7 6 40-42 2 1 1 1 1 I alt 112 137 143 180 161 37 105 122 143 135 138 38 19 19 19 19 23 39 9 9 12 6 7 40-42 2 2 2 2 2 I alt 134 152 170 162 170 37 61 65 63 66 65 38 18 17 18 18 17 39 7 7 7 7 7 40-42 1 1 1 1 1 I alt 86 90 89 93 91 37 58 56 60 59 59 38 14 16 15 16 17 39 13 14 14 14 13 40-42 1 1 1 1 1 I alt 87 87 90 91 91 37 2.299 2.454 2.547 2.734 2.768 38 798 887 894 934 960 39 219 230 260 243 251 40-42 65 68 69 72 71 I alt 3.380 3.639 3.769 3.983 4.051
1.3 Udvikling i antallet af stillingsoprettelser og omklassificeringer Finansministeriets stillingskontrol indebærer, at nye stillinger i lønramme 37 til 42 kun kan oprettes med godkendelse fra Finansministeriet. Stillingskontrollen er en rammestyring af antal stillinger i en given lønramme, således at eksisterende stillinger som hovedregel kan anvendes til andre formål end det oprindelige, f.eks. som led i en omstrukturering. Siden etableringen af den nuværende stillingskontrol i 1997 er der givet tilladelse til nyoprettelse af i alt 141 nye stillinger i de øverste lønrammer. 112 stillinger er omklassificeret, mens 10 stillinger er nedlagt. Hertil kommer omklassificeringerne på Forsvarsministeriets område. Fordelingen på ministerier og lønrammer kan ses i tabel 1.3. Opgørelsen er baseret på de meddelelser om stillingsoprettelser, Økonomistyrelsen har modtaget i forbindelse med tildeling af stillingsnumre. Omklassificeringer registreres, når institutionen meddeler Økonomistyrelsen, at en given stillings lønramme skal ændres. Tabel 1.3 Antal stillingsoprettelser og omklassificeringer, 1997 til marts 2000 Nyopr. 37 Nyopr. 38 Nyopr. 39 Nyopr. 40 Omklas. Nedlæg. 5. Statsministeriet 2 1 6. Udenrigsministeriet 1 1 7. Finansministeriet 3 1 9. Skatteministeriet 1 3 11. Justitsministeriet 6 5 8 1 5 12. Forsvarsministeriet 6 13. Indenrigsministeriet 4 3 2 14. Boligministeriet 2 15. Socialministeriet 4 1 2 16. Sundhedsministeriet 3 4 17. Arbejdsministeriet 6 10 19. Forskningsministeriet 26 5 1 11 20. Undervisningsministeriet 9 12 2 37 3 21. Kulturministeriet 4 2 1 23. Miljø- og Energiministeriet 5 1 13 1 24. Fødevareministeriet 12 5 1 11 26. Erhvervsministeriet 4 2 1 28. Trafikministeriet 1 2 5 1 Staten i alt 92 36 12 1 112 10 Note: Dertil kommer, at der er overført 33 stillinger i lønramme 37 og 11 stillinger i lønramme 38 i forbindelse med overførsel af Levnedsmiddelkontrollen.
1.4 Udvikling i over- og merarbejde Figur 1.4.: Over- og merarbejde i pct. af lønsummen, 1998 og 1999 Efter en længere årrække med faldende over- og merarbejde i pct. af lønsummen er det steget fra 1998 til 1999. For staten som helhed udgør stigning 11 pct. I kr. er udbetalingen til over- og merarbejde steget med 58 mio. fra 650,3 mio. i 1998 til 704,4 mio. i 1999. Set over hele perioden er udbetalingerne til over- og merarbejde faldet med 62,7 mio., svarende til 8 pct. Udviklingen i udbetalingen til over- og merarbejde fra 1998-1999 kan have sammenhæng med bortfaldet af afgiften på over- og merarbejde i 1999. Desuden kan den stigende beskæftigelse gøre det oplagt at løse periodiske belastninger med overarbejdsbetaling frem for nyansættelser. Af figur 1.4 fremgår, at der er store forskelle i omfanget af over- og merarbejde mellem de enkelte ministerier. I Undervisningsministeriet og Statsministeriet udgør over- og merarbejde i pct. af lønsummen i 1999 henholdsvis 4,4 og 4,0, mens dette tal er under 1,0 pct. i en række andre ministerier. De største procentvise stigninger fra 1998 til 1999 ses i Kirke-, Erhvervs- og Indenrigsministeriet, der alle har haft en fordobling i betalingen fra 98 til 99. Men også for forudgående år ses der betydelige udsving i ministeriernes over- og merarbejdsbetaling. Justits-, Skatte- og Sundhedsministeriet har alle haft fald i udbetalinger til overog merarbejde i pct. af lønsummen på mellem 5 og 46 pct. Oplysninger i afsnittet er baseret på Statens Løninformationssystem.
Tabel 1.4 Over- og merarbejde 1995-1999 i procent af lønsummen 1995 Pct. 1996 Pct. 1997 Pct. 1998 Pct. 1999 Pct. 5. Statsministeriet 7,6 6,3 3,9 4,0 4,0 6. Udenrigsministeriet 3,3 3,1 2,2 1,8 2,4 7. Finansministeriet 2,9 3,0 2,7 2,6 3,3 8. Økonomiministeriet 2,0 1,8 0,5 0,4 0,6 9. Skatteministeriet 0,7 0,6 0,7 0,6 0,6 11. Justitsministeriet 1,1 0,9 1,6 1,6 0,9 12. Forsvarsministeriet 0,3 0,3 0,4 0,5 0,5 13. Indenrigsministeriet 1,9 1,8 0,4 0,5 1,5 14. Boligministeriet 1,3 1,6 1,2 1,6 1,9 15. Socialministeriet 1,6 1,4 0,6 0,6 0,6 16. Sundhedsministeriet 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 17. Arbejdsministeriet 1,6 1,9 1,6 0,8 1,4 19. Forskningsministeriet 0,4 0,4 0,3 0,2 0,3 20. Undervisningsministeriet 5,2 5,0 4,2 3,2 4,4 21. Kulturministeriet 0,7 0,9 0,5 0,4 0,7 22. Kirkeministeriet 2,6 2,5 1,5 0,5 1,0 23. Miljø- og Energiministeriet 1,5 2,1 1,1 1,1 1,4 24. Fødevareministeriet 2,0 1,8 1,1 1,3 1,3 26. Erhvervsministeriet 4,4 4,4 1,9 1,3 2,7 28. Trafikministeriet 3,0 2,9 2,3 2,6 2,6 Staten i alt 1,9 1,8 1,6 1,4 1,6
1.5 Fordeling på køn og alder Figur 1.5 viser statsansattes fordeling på køn og alder for hvert ministerium samt staten i alt. Der er betydelig forskel på aldersfordelingen i de enkelte ministerier. I By- og Boligministeriet, Socialministeriet, Skatteministeriet, Kulturministeriet samt Kirkeministeriet er der er relativt mange ældre medarbejdere. Derimod er Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Indenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Fødevareministeriet kendetegnet ved at have forholdsvis mange yngre medarbejdere. Analogt er der forskelle i aldersfordelingen internt i ministerierne. Dette fremgår af kapitel 4, hvor bl.a. gennemsnitsalderen på hovedkontoniveau er angivet. Der er generelt en tendens til lavere gennemsnitsalder i departementerne end i styrelserne. Der henvises til kapitel 2 for en nærmere analyse af kønsfordelingen. Opgørelsen i figur 1.5 hidrører fra Statens Personaleomsætningsstatistik. Opgørelsen er baseret på antal ansatte.
Figur 1.5 Procentvis fordeling på køn og alder pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt
1.6 Fokus på socialt kapitel, herunder antallet af fleksjob Her vises status for beskæftigelse på socialt kapitel, herunder hvilke områder, der anvender de forskellige ordninger. Hensigten med socialt kapitel er at gøre en indsats for at øge beskæftigelsen på det statslige arbejdsmarked for personer med forringet arbejdsevne. Der rettes et særligt fokus på antallet af fleksjobs i staten, herunder fordeling på personalekategori og alder. 1.6.1 Antallet af ansatte på socialt kapitel I tabel 1.6.1 er antallet af ansatte på socialt kapitel fordelt på ministerier. Ministeriernes andel af ansatte på socialt kapitel varierer betydeligt. Således udgør antallet af ansatte på socialt kapitel i Kulturministeriet 4,9 pct. af antallet af årsværk i ministeriet, mens Kirkeministeriet ikke har ansatte på socialt kapitel. Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af data om Socialt Kapitel. Post Danmark indberetter data med en anden opdeling end den, der anvendes for staten i øvrigt. Derfor er oplysningerne for Post Danmark kun opgjort samlet.
Tabel 1.6 Antal ansatte på socialt kapitel på de enkelte ministerområder, december 1999 Ansatte på socialt kapitel i pct. af antal årsværk Samlet antal årsværk I alt Puljejob Individuelle jobtræningsordninger Jobtræningsordninger Tjenestemænd med helbredsbetinget 55-tillæg Lokal aftale om job på særlige vilkår Skånejob Fleksjob Revalidering I alt 154 357 202 103 121 519 135 847 2904 173.391 1,7 5. Statsministeriet 0 1 0 0 0 0 0 0 1 115 0,9 6. Udenrigsministeriet 0 3 0 0 0 0 0 0 3 1.500 0,2 7. Finansministeriet 0 5 1 0 0 0 0 0 6 760 0,8 8. Økonomiministeriet 1 5 0 1 0 1 0 0 8 875 0,9 9. Skatteministeriet 6 10 7 0 0 16 0 0 39 5.981 0,7 11. Justitsministeriet 33 52 39 0 21 119 24 11 299 20.545 1,5 12. Forsvarsministeriet 8 11 7 1 18 47 3 14 109 28.209 0,4 13. Indenrigsministeriet 2 6 6 0 0 9 1 7 31 3.102 1,0 14. By- Og Boligministeriet 2 8 2 0 0 0 0 8 20 1.787 1,1 15. Socialministeriet 3 18 5 1 1 3 0 4 35 1.271 2,8 16. Sundhedsministeriet 1 4 2 0 0 3 0 1 11 1.904 0,6 17. Arbejdsministeriet 6 31 16 3 0 69 89 130 344 7.170 4,8 19. Forskningsministeriet 13 46 23 0 0 47 1 122 252 19.240 1,3 20. Undervisningsministeriet 37 58 30 5 1 66 16 193 406 25.055 1,6 21. Kulturministeriet 8 20 23 0 0 65 0 109 225 4.554 4,9 22. Kirkeministeriet 0 0 0 0 0 0 0 0 0 55 0,0 23. Miljø- Og Energiministeriet 0 8 2 0 0 2 0 43 55 3.268 1,7 24. Fødevareministeriet 3 25 6 1 4 8 1 16 64 4.921 1,3 26. Erhvervsministeriet 1 2 1 0 1 5 0 5 15 1.656 0,9 28. Trafikministeriet 3 10 5 6 8 4 0 10 46 6.838 0,7 88. Uden for Finanslov 27 34 27 85 67 55 0 174 935 34.586 2,7 Heraf: - DSB Koncern og S-Tog 17 32 6 85 67 0 0 174 381 9.303 4,1 - Kofoeds Skole Fond 10 2 21 0 0 55 0 0 88.... - Post Danmark................ 466 25.283 1,8
1.6.2 Antallet af fleksjobs (ekskl. Post Danmark) Der kan etableres fleksjobs for personer med varig begrænsning i arbejdsevnen, dvs. personer som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det kræves, at mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, samt at personen ikke modtager social pension. Ultimo 1999 var der i staten 357 ansatte på fleksjobs, heraf 195 mænd og 162 kvinder ekskl. Post Danmark. Cirka 47 pct. af de ansatte i fleksjobs er kontorpersonale. Cirka 28 pct. er ansat i gruppen øvrige, der dækker personalekategorier som timelærere, korrespondenter, pedeller og retsbude, fagfotografer mv. Den procentvise fordelingen af mænd og kvinder i de forskellige personalekategorier er omtrent som i resten af staten jf. kapitel 2. Hovedparten af de ansatte i fleksjobs er mellem 40 og 59 år. Sammenlignet med fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper for staten i alt er der en overvægt af kvinder i aldersgruppen 30 til 49 år, mens mændene er i overvægt i de ældre aldersgrupper. Opgørelsen er opgjort i antal ansatte og er udarbejdet på baggrund af data om socialt kapitel, ultimo 1999. Post Danmark er ikke medtaget i opgørelsen, idet der i 1999 ikke er indberettet data i tilstrækkelig detaljeret niveau. Dog har Post Danmark oplyst at have 122 personer i fleksjob, hvad der bringer det samlede antal tæt på 500. Tabel 1.6.1 Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og personalekategori Personalekategori Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Akademisk personale 5,1 3,1 4,2 15 Kontorpersonale 30,3 67,3 47,1 168 Rengørings- og Køkkenpersonale 0,5 11,1 5,3 19 Faglærte arbejdere 6,7 0,6 3,9 14 Ikke-faglærte arbejdere 21,5 0,6 12,0 43 Øvrige 35,9 17,3 27,5 98 I alt 100,0 100,0 100,0 357 Tabel 1.6.2 Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og alder Alder Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Under 30 år 8,2 6,8 7,6 27 30-39 år 16,4 24,7 20,2 72 40-49 år 29,2 39,5 33,9 121 50-59 år 43,1 29,0 36,7 131 Over 59 år 3,1 0,0 1,7 6 I alt 100,0 100,0 100,0 357
2. Statistik om ligestilling I kapitlet belyses forhold om ligestilling i staten. Afsnit 2.1 sætter fokus på kønsfordelingen fordelt på lønrammer og personalekategori samt fag, der kan karakteriseres som henholdsvis mande- og kvindefag. Afsnit 2.2 belyser lønfordelingen i staten. 2.1 Kønsfordelingen i staten mv. I 1999 var 37 pct. af de statsansatte kvinder jf. tabel 2.1.1. Dette tal dækker dog over store forskelle mellem de forskellige lønrammer jf. figur 2.1.1. Det fremgår, at kvinderne fortsat er svagt repræsenteret i de højere lønrammer. Andelen af kvinder på special- og chefkonsulentniveau og kontorchefniveau har dog været stigende i perioden. Således er andelen af kvinder på special- og chefkonsulentniveau steget med 25 pct. fra 1996 til 1999, mens andel af kvinder på kontorchefniveau er steget med 13 pct. I lønramme 38-42 er andelen af kvinder steget fra 10 pct. til 12 pct. der er stor forskel på fordelingen mellem mænd og kvinder i de forskellige kategorier jf. figur 2.1.2 og tabel 2.1.3. Således er henholdsvis 85 og 79 pct. af kontorpersonalet og rengøringspersonalet kvinder, mens henholdsvis 3 og 7 pct. af de faglærte og ikke-faglærte arbejdere er kvinder. Fordelingen blandt det akademiske personale svarer omtrent til kønsfordelingen i staten som helhed, idet ca. 38 pct. af det akademiske personale er kvinder. Figur 2.1.2 Mænds og kvinders procentvise fordeling på personalekategori, 1998/99 Figur 2.1.1 Andelen af kvinder fordelt på lønramme Den relative kønsfordeling fordelt på personalekategori indikerer, at det fortsat er muligt at definere mande- og kvindefag. I tabel 2.1.5 vises 10 personalekategorier, hvor andelen af de ansatte fortrinsvis udgøres af mænd eller kvinder samt de personalekategorier, hvor "ligelig fordeling" har vundet størst indpas. Denne stigende tendens i andelen af kvinder i de højere lønrammer bekræftes, når andelen af kvinder blandt de tilgåede belyses jf. tabel 2.1.2. Betragtes den relative kønsfordeling fordelt på personalekategori, er billedet, at Betragtes andelen af mænd og kvinder med deltidsarbejde fordelt på personalekategori ses, at det hovedsageligt er kvinderne, der har deltidsarbejde (75 pct.) jf. tabel 2.1.4 og figur 2.1.3. I alle personalekategorier øges andelen af kvinder i kategorien, når fokus flyttes fra den relative kønsfordeling blandt de ansatte til mænd og kvinders andel af deltidsarbejde. Eksempelvis er 38 pct. af det akademiske personale kvinder, mens 56
pct. af det akademiske personale med deltidsarbejde er kvinder. Oplysningerne er baseret på Statens Personaleomsætningsstatistik. Figur 2.1.3 Mænd og kvinders relative andel af deltidsarbejde fordelt på personalekategori, 1998/99 Tabel 2.1.1 Mænd og kvinders procentvise fordeling på lønramme Køn 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 Under lønramme 35 Lønramme 35 og 36 (special- og chefkonsulenter o.l.) Lønramme 37 (kontorchefer o.l.) Lønramme 38-42 (de øverste ledelseslag i staten) I alt Mænd 64 63 63 62 Kvinder 36 37 37 38 Mænd 80 78 77 75 Kvinder 20 22 23 25 Mænd 85 84 84 83 Kvinder 15 16 16 17 Mænd 90 89 88 88 Kvinder 10 11 12 12 Mænd 65 64 64 63 Kvinder 35 36 36 37 Tabel 2.1.2 Tilgåede mænd og kvinders procentvise fordeling på lønramme 1 Køn 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 Under lønramme 35 Lønramme 35 og 36 (special- og chefkonsulenter o.l.) Lønramme 37 (kontorchefer o.l.) Lønramme 38-42 (de øverste ledelseslag i staten) I alt Mænd 50 49 51 48 Kvinder 50 51 49 52 Mænd 66 64 62 62 Kvinder 34 36 38 38 Mænd 83 81 76 78 Kvinder 17 19 24 22 Mænd 89 86 91 79 Kvinder 11 14 9 21 Mænd 51 50 52 49 Kvinder 49 50 48 51 1 Tilgåede defineres her som nyansatte eller omklassificerede, hvorved det sikres, at alle årsager til ændret kønsfordeling i de højere lønrammer medtages.
Tabel 2.1.3 Mænd og kvinders procentvise fordeling på personalekategori, 1998/99 Kategori Mænd Kvinder I alt Pct. Overenskomstansatte: Akademisk personale 62 38 100 Kontorpersonale 15 85 100 Rengørings- og køkkenpersonale 21 79 100 Faglærte arbejdere 97 3 100 Ikke-faglærte arbejdere 93 7 100 Øvrige: 72 28 100 Total: 63 37 100 Tabel 2.1.4 Mænd og kvinders relative andel af deltidsarbejde fordelt på personalekategori, opgjort i antal personer 1998/99 2 Kategori Mænd Kvinder I alt Pct. Overenskomstansatte: Akademisk personale 44 56 100 Kontorpersonale 5 95 100 Rengørings- og køkkenpersonale 13 87 100 Faglærte arbejdere 81 19 100 Ikke-faglærte arbejdere 87 13 100 Øvrige: 29 71 100 Total: 25 75 100 Tabel 2.1.5 Kvinde- og mandefag, overenskomstansatte i staten, 1998/99 "Mandefag" "Kvindefag" "Ligestillede fag" Lastbilchauffører Industriarbejdere Teaterteknikere Håndværkere i pdk Rengøringsassistent Fagfotografer Faglærte arbejdere Hospitalslaboranter Af-konsulenter Stampersonel råd.tj Køkkenassistenter Tandlæger Ingeniørassistenter Husmedhjælpere Stampersonel (elev) Bilassistenter Korrespondenter Dyrlæger Officerer tjm.ans Postbestyrere Læger i staten Sanitører Sygeplejersker Jurister/økonomer Redningspersonel Kantinel./reng.insp Togførere Tjm.ans. Mekanikere Funktionærer Magistre erhvervssk 2 Deltidsarbejde er defineret som en arbejdstid mindre end 30 timer pr. uge.
2.2 Lønniveauer for mænd og kvinder Når der sammenlignes indenfor samme personalekategori/stillingsbetegnelse og på samme løntrin, ses kun beskedne forskelle mellem lønnen til mænd og kvinder ansat i staten. På tjenestemandsområdet er lønforskellene minimale for langt de fleste grupper. På enkelte skalatrin ses forskelle på omkring 5 pct. For fængselsfunktionærer i kvindernes favør, og for overpostbude i mændenes. På overenskomstområdet ses lidt større udsving indenfor de enkelte grupper. For akademikere på ny løn på sluttrin ses, at kvindernes medianløn ligger 3-6 pct. under mændenes. I anciennitetsbestemte lønsystemer er det nødvendigt at opdele på trin, hvis man skal sammenligne kvinder og mænds lønninger. Det skyldes, at mænd og kvinder kan være forskelligt fordelt på trin, f.eks. fordi der tidligere ikke var tradition for at ansætte kvinder, eller for at kvinder søgte ansættelse i den pågældende faggruppe. Et eksempel herpå er sognepræsterne, hvor kvinderne faktisk er i overtal på hovedparten af de lavere skalatrin, hvorimod mændene klart er i overtal på de øverste trin af anciennitetsskalaen. Hvis man tog samtlige sognepræster under ét, ville kvindernes løn ligge væsentligt lavere end mændenes. Når man derimod sammenligner trin for trin, forsvinder forskellene. Datagrundlaget er i niveau ultimo maj 1999 og svarer til grundlaget for lønstatistik 1999, der udgives på Økonomistyrelsens hjemmeside (se kolofon). Der anvendes lønbegrebet fortjeneste ekskl. genetillæg, som fremkommer ved at trække genetillæg fra den samlede fortjeneste. I samlet fortjeneste indgår samtlige betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren, herunder alle pensionsbidrag og feriegodtgørelse. Genetillæg består hovedsageligt af over- og merarbejdsbetaling samt arbejds- og arbejdstidsbestemte ydelser, f.eks. natpenge. Lønniveauerne sammenlignes for udvalgte større grupper. På tjenestemandsområdet (tjenestemænd og tjenestemandslignende) er udvalgt grupper med samme stillingsbetegnelse. På overenskomstområdet grupperes på samme personalekategori. For at opnå et tilstrækkeligt stort sammenligningsgrundlag er der kun medtaget personalegrupper, hvor antallet af henholdsvis mænd og kvinder i alt overstiger 400. Indenfor den enkelte personalegruppe vises lønniveauerne, hvis antallet af mænd og kvinder er 20 eller derover. 3 2.2.1 Tjenestemandsområdet Det fremgår af tabellerne 2.2.1-2.2.8, at lønniveauet for mænd og kvinder stort set er ens, når der sammenlignes indenfor samme stillingsbetegnelse på samme skalatrin. De mest markante forskelle ses for fængselsfunktionærernes vedkommende, hvor kvinder på skalatrin 22-25 ligger 2-5 pct. højere end mændene. Endvidere ses, at mandlige overpostbude på de nederste skalatrin tjener op til 5 pct. mere end kvinder på samme trin. For politibetjentenes vedkommende ses ingen lønforskel bortset fra skalatrinnet 31, hvor kvindelige betjente ligger lidt højere end mandlige. Her skal det dog nævnes, at der på politibetjentenes øverste skalatrin 35-40 er i alt 2.075 mænd og kun 10 kvinder. 2.2.2 Overenskomstområdet For AF-konsulenter ses stort set ingen forskel på mænds og kvinders løn, når der sammenlignes på skalatrin. For kontorassistenter (tabel 2.2.11) ses på enkelte skalatrin, f.eks. 14, 17 og 18, en noget lavere løn for kvindernes vedkommende. For kontorfunktionærer ses der kun små forskelle på de enkelte trin. For postarbejdere kan der på enkelte skalatrin konstateres en lidt lavere medianløn for kvindernes vedkommende. 3 Personalegrupperne studenterundervisere og timelønnede studerende er ikke medtaget.
For jurister/økonomer på gammel løn ses ingen markante udsving på de enkelte AC-trin. For jurister/økonomer på ny løn kan konstateres en forskel for AC-trin 8 på godt 3 pct. i mændenes favør. For magistre m.v. ses ingen nævneværdige forskelle, når der sammenlignes på de enkelte trin, bortset fra AC-trin 12 og 13 på gammel løn og AC-trin 8 på ny løn, hvor kvinderne ligger 6-9 pct. under mændene. Disse forskelle udjævnes dog noget, hvis der ses på de enkelte stillingsbetegnelser for magistrene. Opgørelserne tyder ikke på, at ny løn i særlig grad favoriserer ét køn. Det fremgår ved at sammenholde tabel 2.2.15 med tabel 2.2.16 samt 2.2.17 med 2.2.18. Ganske vist ses mindre forskelle på sluttrin for ansatte på ny løn, men det udlignes som nævnt for magistrenes vedkommende noget, når der opdeles på stillingsbetegnelser, dvs. materialets sammenlignelighed øges. Går man ind og ser på aldersfordelingen blandt jurister og økonomer samt for magistre på ny løn, er der især for jurister/økonomer markant forskel i mænds og kvinders aldersfordeling. 42 pct. af kvinderne mod 27 pct. af mændene er i aldersgruppen under 40. Uden denne forskel i aldersfordelingen ville lønforskellen på sluttrin være mindre. Tabel 2.2.1 Tjenestemænd, fuldmægtige Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn Skalatrin i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 26 31 37 305.275 303.097 99,3 30 40 56 321.872 319.352 99,2 32 24 26 327.033 321.628 98,3 35 23 32 335.439 335.422 100,0 37 105 44 349.285 348.607 99,8 39 335 90 355.664 356.445 100,2 Tabel 2.2.2 Tjenestemænd, fængselsfunktionærer Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 11 134 164 202.765 209.080 103,1 12 127 108 220.704 220.792 100,0 18 91 57 245.013 245.097 100,0 19 80 44 248.482 248.482 100,0 20 75 35 251.654 252.075 100,2 21 39 22 252.734 256.378 101,4 22 141 111 247.399 256.307 103,6 23 118 51 254.628 259.747 102,0 24 391 71 254.885 263.304 103,3 25 255 37 253.945 266.920 105,1 26 227 39 261.509 258.073 98,7
Tabel 2.2.3 Tjenestemænd, kontorpakmestre Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 16 97 54 239.349 226.747 94,7 17 144 85 240.991 236.724 98,2 18 284 144 245.013 245.013 100,0 19 482 132 248.482 248.482 100,0 20 218 53 252.075 252.075 100,0 21 399 44 256.138 256.378 100,1 Tabel 2.2.4 Tjenestemænd, lærere/overlærere ved tekniske skoler Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 21 75 62 257.462 258.275 100,3 23 103 89 263.918 265.242 100,5 25 112 76 270.035 269.397 99,8 27 181 89 279.304 280.274 100,3 31 217 68 292.495 292.218 99,9 33 234 75 300.517 301.358 100,3 35 299 79 311.668 312.916 100,4 37 311 68 321.398 322.935 100,5 38 279 55 335.298 334.266 99,7 39 1.402 184 338.735 338.784 100,0 43 112 22 367.242 361.594 98,5 Tabel 2.2.5 Tjenestemænd, lærere/overlærere Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 21 218 200 243.582 251.636 103,3 23 140 110 259.188 263.781 101,8 25 78 52 268.540 268.675 100,1 27 45 43 276.067 278.007 100,7 31 44 71 292.595 291.408 99,6 33 36 45 301.491 301.777 100,1 35 25 28 311.017 310.432 99,8 37 41 26 319.908 322.867 100,9 38 35 32 336.206 331.410 98,6 39 176 103 340.357 340.741 100,1
Tabel 2.2.6 Tjenestemænd, overpostbude Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 13 53 43 229.500 226.500 98,7 14 105 91 241.053 230.524 95,6 15 131 107 245.192 231.612 94,5 16 405 365 237.395 232.969 98,1 17 1.476 373 241.484 241.475 100,0 18 792 82 257.325 257.325 100,0 Tabel 2.2.7 Tjenestemænd, politibetjente m.v. Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 17 238 60 249.133 249.133 100,0 18 280 52 254.225 254.251 100,0 21 191 27 275.965 275.965 100,0 23 264 33 282.877 282.877 100,0 24 158 31 286.335 286.335 100,0 25 670 119 289.844 289.844 100,0 26 443 77 293.405 293.405 100,0 27 441 73 297.019 297.019 100,0 28 672 50 300.321 300.421 100,0 29 722 46 301.585 304.409 100,9 31 889 28 311.658 320.328 102,8 Tabel 2.2.8 Tjenestemænd, sognepræster Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 21 25 20 279.321 274.845 98,4 26 44 56 295.649 296.936 100,4 28 57 56 303.387 307.166 101,2 30 53 64 311.799 311.799 100,0 32 54 75 321.116 321.116 100,0 38 44 49 353.436 351.823 99,5 40 63 55 363.520 363.643 100,0 42 66 41 374.978 374.978 100,0 44 411 180 390.144 390.144 100,0 47 295 56 426.501 426.577 100,0
Tabel 2.2.9 Overenskomstansatte AF-konsulenter Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 26 25 38 265.210 260.163 98,1 29 48 61 269.588 270.267 100,3 31 61 87 277.322 277.388 100,0 35 64 80 293.872 293.047 99,7 38 85 71 305.897 306.093 100,1 41 34 32 319.722 319.624 100,0 42 108 45 324.721 325.056 100,1 Tabel 2.2.10 Overenskomstansatte eksterne lektorer Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 00 1.334 503 378.576 378.517 100,0 Tabel 2.2.11 Overenskomstansatte assistenter Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 12 35 224 192.031 190.048 99,0 13 110 813 196.001 195.214 99,6 14 24 339 215.629 199.695 92,6 15 27 262 211.097 210.914 99,9 16 28 266 217.870 213.890 98,2 17 21 244 228.849 217.683 95,1 18 22 210 236.044 222.764 94,4 21 245 2.945 237.708 236.558 99,5 Tabel 2.2.12 Overenskomstansatte kontorfunktionærer Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 21 100 847 239.200 234.316 98,0 22 124 1.322 250.822 244.961 97,7 23 83 1.289 251.707 250.075 99,4 25 65 962 261.182 254.687 97,5 26 235 2.732 264.769 261.921 98,9
Tabel 2.2.13 Overenskomstansatte ph.d. stipendiater med kandidatgrad Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 03 747 503 259.287 259.908 100,2 Tabel 2.2.14 Overenskomstansatte postarbejdere Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 09 1.346 885 187.734 183.165 97,6 10 1.220 840 194.084 189.894 97,8 11 596 519 204.801 204.705 100,0 12 314 258 218.258 215.322 98,7 13 146 198 223.988 221.253 98,8 14 106 138 225.287 225.202 100,0 15 82 103 228.946 224.981 98,3 16 163 159 234.836 227.806 97,0 Tabel 2.2.15 Overenskomstansatte jurister/økonomer, gl. løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 04 27 49 288.456 282.613 98,0 05 74 124 295.902 292.882 99,0 06 98 142 302.205 303.024 100,3 07 127 183 313.052 312.474 99,8 08 129 166 323.924 320.860 99,1 09 127 139 335.361 340.367 101,5 10 113 126 346.349 356.182 102,8 11 94 99 364.957 364.704 99,9 12 91 92 373.192 373.577 100,1 13 73 84 384.233 394.480 102,7 14 83 96 393.854 393.719 100,0 15 88 92 403.172 408.774 101,4 16 1.128 666 428.066 429.136 100,2
Tabel 2.2.16 Overenskomstansatte jurister/økonomer, ny løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 03 262 278 267.256 267.087 99,9 04 252 292 294.653 293.177 99,5 05 219 299 315.741 312.856 99,1 06 128 122 332.594 331.953 99,8 07 72 63 349.127 354.390 101,5 08 395 258 432.550 418.902 96,8 Tabel 2.2.17 Overenskomstansatte magistre m.v. gl. løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 05 29 24 292.460 292.044 99,9 06 37 47 304.897 302.087 99,1 07 59 46 317.938 314.081 98,8 08 85 55 326.588 325.818 99,8 09 89 70 335.361 335.361 100,0 10 84 61 347.753 344.522 99,1 11 109 64 360.269 352.228 97,8 12 96 67 387.276 361.239 93,3 13 103 52 403.334 366.760 90,9 14 100 58 411.792 402.354 97,7 15 114 56 417.959 410.057 98,1 16 1.756 640 433.880 433.880 100,0 Tabel 2.2.18 Overenskomstansatte magistre m.v. ny løn Skalatrin Antal Medianløn (kr.) Kvinders løn i pct. af Mænd Kvinder Mænd Kvinder mænds 03 126 127 270.608 270.496 100,0 04 90 105 293.335 290.890 99,2 05 89 91 316.837 311.179 98,2 06 124 104 332.287 331.878 99,9 07 138 85 346.993 346.825 100,0 08 682 327 411.188 387.050 94,1
3. Fravær i staten 3.1 Afgrænsning af statistikken Økonomistyrelsens fraværsstatistik er udarbejdet for det område, som får anvist løn via statens centrale lønsystemer (Økonomistyrelsen, Rigspolitichefen, Banestyrelsen og Forsvarsministeriet), heri indbefattet både heltids- og deltidsansatte personer. DSB blev pr. 1. januar 1999 omdannet til selvstændig offentlig virksomhed og udgår dermed fra opgørelsen over sygefraværet i 1999. Et mindre antal institutioner er pga. fejl og mangler udtaget af datagrundlaget. Mangelfuld eller fejlagtig oplysning i et enkelt kvartal bevirker, at området udelades. Sygefraværet på de højere læreanstalter er generelt lavere end for staten som helhed. En undersøgelse har vist, at de særlige vilkår for en stor del af personalet på de højere læreanstalter bevirker, at ikke alt fravær registreres. De videnskabelige medarbejdere har således ingen tilstedeværelsespligt. Dette giver mulighed for at varetage en række arbejdsopgaver på bopælen, hvorved grænsen mellem syg og rask udviskes ved lettere sygdomme som eksempelvis forkølelse. Sygdomme, der i andre job vil udløse en sygemelding, udløser dermed ikke nødvendigvis sygemelding for videnskabeligt personale. Personalegrupper, der ikke kan betegnes som ansatte i traditionel forstand, medtages ikke i sygefraværsstatistikken (se bilag 1). På den baggrund har Økonomistyrelsen udtaget yderligere en række stillingsbetegnelser i forhold til tidligere år. Det drejer sig om ph.d. studerende, studenterinstruktør, studenterkoordinator, studenterstudievejleder, studenterunderviser mv. På grund af denne nye opgørelsesmetode er sygefraværet i 1998 opgjort til gennemsnitligt 7,5 dage pr. ansat. Hvis den tidligere opgørelsesmetode anvendes udgør sygefraværet i 1998 gennemsnitligt 7,0 dage pr. ansat. For at give et institutionerne et bredere sammenligningsgrundlag i sygefraværsstatistikken har Økonomistyrelsen udarbejdet en oversigt over sygefraværet i staten fordelt på fire brancher, nemlig forsvar, politi, undervisning og administration (tabel 3.3.5). Statistikken er opgjort for årene 1996 til 1999. Oplysningerne stammer alle fra Finansministeriets sygefraværsstatistik. 3.2 Om metode 3.2.1 Hvad er en sygedag? I debatten om sygefravær er det ofte fremme, at det ikke umiddelbart er muligt at sammenligne forskellige statistikker, idet fraværsstatistikker opgøres på forskellige måder. Et vigtigt element er måden, hvorpå man opgør antallet af fraværsdage. I Økonomistyrelsens fraværsstatistik opgøres sygefraværet med udgangspunkt i fravær opgjort som generelle arbejdsdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte lønmodtager. Arbejdsdage er defineret som ugens fem første dage, dvs. fravær på lørdage og søn- og helligdage medtages ikke. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der f.eks. ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Planlagte fridage vil i statistikken optræde som fraværsdage. Andre muligheder for at opgøre sygedage er i antal fraværstimer eller som kalenderdage. Alt andet lige vil fravær opgjort med udgangspunkt i antal arbejdstimer giver et lavere fraværstal end fravær opgjort udfra antal arbejdsdage. 3.2.2 Hvor mange ansatte er der? Et andet vigtigt element i sammenligning mellem statistikker er opgørelsen af antal ansatte. Mulighederne er mange. Eksem-
pelvis kan antal ansatte opgøres om antal personer (hoveder) eller antal årsværk. I Økonomistyrelsens fraværsstatistik opgøres antal ansatte som antal personer i ansættelse den sidste dag i hvert kvartal. Denne opgørelsesmetode resulterer i et højere sygefraværstal end hvis der eksempelvis blev taget udgangspunkt i summen af personer, som havde haft ansættelse på et eller andet tidspunkt i pågældende kvartal, men ikke nødvendigvis hele kvartalet. En opgørelse over sygefraværet fordelt på fire brancher, nemlig forsvar, politi, undervisning og administration viser, at der er stor forskel på omfanget af sygefravær i forskellige brancher i staten. Således var det gennemsnitlige sygefravær for undervisning i 1999 på gennemsnitlig 4,9 fraværsdage mod 8,9 dage i forsvaret jf. figur 3.3.2 og tabel 3.3.5. Figur 3.3.2 Sygefravær incl. arbejdsskade fordelt på brancher 3.2.3 Hvilke fraværsårsager registreres? Der skelnes mellem fravær pga. egen sygdom (herunder fravær som følge af graviditet), arbejdsskade, fravær pga. barns 1. sygedag samt fravær pga. barsel og adoption. Medmindre andet nævnes, er sygefraværet opgjort inkl. arbejdsskade. 3.3 Udvikling og status Sygefraværet blandt de statsansatte faldt i 1999 i forhold til 1998 og 1997. Faldet fra 1998 til 1999 var dog beskedent, nemlig fra 7,5 til 7,4 dage i gennemsnit pr. ansat, jf. figur 3.3.1 og tabel 3.3.1. Figur 3.3.1 Udvikling i gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat, 1996-1999 En kønsopdelt opgørelse over fraværet viser, at sygefravær for både mænd og kvinder er faldet (tabel 3.3.2 og figur 3.3.3). Det gennemsnitlige fravær for mænd faldt fra 1998 til 1999 med 0,4 dage svarende til ca. 5,8 pct. Sammenlignet hermed var faldet for kvinderne lidt mindre, idet det gennemsnitlige fravær for kvinder faldt fra gennemsnitlig 8,8 dage i 1998 til 8,6 dage i 1999, svarende til et fald på ca. 2,3 pct. Igen er konklusionen en lidt anden, hvis DSB udelukkes af opgørelsen for 1998. Det gennemsnitlige fravær for mænd og kvinder i 1998 er da henholdsvis 6,4 dage og 8,7 dage. Sammenlignet med 1999 falder fraværet svagt for kvinder, mens fraværet for mænd stiger svagt. Billedet ændres dog, hvis DSB udtages af opgørelsen for 1998, idet det samlede sygefravær da er 7,3 dage i gennemsnit pr. ansat, og fraværet stiger således svagt fra 1998 til 1999.
Figur 3.3.3 Udvikling i det gennemsnitlige antal fraværsdage for mænd og kvinder, 1996-1999 I 1999 var kvinders sygefravær inkl. barns 1. sygedag på gennemsnitlig 9,2 dage, mens mændene i gennemsnit havde et fravær inkl. barns 1. sygedag på 6,8 dage - en forskel på 26 pct. (jf. figur 3.3.4). Hovedparten af sygedagene i 1999 falder i perioderne 2-3 dage og 4-10 dage jf. figur 3.3.5. Sygedage med en varighed på 2-3 dage og 4-10 dage udgør således 53,6 pct. af de samlede sygedage jf. tabel 3.3.6. Den samme konklusion er gældende, når fraværet opdeles på køn. I 1999 havde kvinder i gennemsnit 2,1 fraværsdage pr. ansat mere end mænd, svarende til 24 pct. Set i forhold til 1998 er forskellen mellem mænd og kvinders fravær steget svagt. Forskellen mellem mænd og kvinders fravær i 1998 var således 1,9 dag, hvilket svarer til, at kvinder i gennemsnit havde et fravær 22 pct. højere end mændene jf. tabel 3.3.2 og figur 3.3.3. Figur 3.3.5 Sygefravær inkl. arbejdsskade procentvis fordelt på sygeperiodernes varighed 31 120 dage 11 30 dage > 120 dage 4 10 dage 1 dag 2 3 dage Betragtes sygefraværet inkl. barns 1. sygedag og barsel og adoption øges forskellen mellem mænd og kvinders fravær. Figur 3.3.4 Mænd og kvinders sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption, 1999 Lidt over 50 pct. af de ansatte har i 1999 haft et fravær på 1-3 dage, mens ca. 24 pct. har haft et fravær af en varighed på 4-10 dage. Betragtes sygeperioder med en varighed på 11-30 dage, 31-120 eller over 120 dage, er det i alle tilfælde under 5 pct. af de ansatte, der har haft sygeperioder af denne længde jf. figur 3.3.6 og tabel 3.3.7.
Figur 3.3.6 Andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn Betragtes det kønsopdelte fravær, er der stor forskel på andelen af ansatte med fravær af en varighed på 1-3 dage. Således har ca. 61 pct. af kvinderne haft et fravær af en varighed på 1-3 dage, mens det tilsvarende tal for mændene er ca. 47 pct. - en forskel på 13,6 procentpoint jf. tabel 3.3.7. Af tabellerne i afsnittet kan man herudover læse, at både mænd og kvinder har et højere sygefravær i hovedstaden end i provinsen, hovedparten af sygeperioderne falder inden for en varighed på mellem 1 og 10 dage jf. tabel, hovedparten af sygedagene falder i 1. og 4. kvartal, der er sammenhæng mellem alder, personalekategori, hovedgruppe på den ene side og sygefravær på den anden side.
Tabel 3.3.1 Sygefravær incl. arbejdsskade År Antal ansatte Antal fraværdage Gns. fraværsdage pr. ansat 1996 150.774 1.046.120 6,9 1997 149.959 1.188.367 7,9 1998 150.239 1.131.990 7,5 1999 138.576 1.020.823 7,4 Tabel 3.3.2 Samlet fravær opdelt på sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption År Gns. antal dage pr. ansat 1996 1997 1998 1999 Mænd Sygefravær 6,1 7,2 6,9 6,5 + barns 1. Sygedag 6,3 7,4 7,2 6,8 + barsel og adoption 6,6 7,7 7,5 7,1 Kvinder Sygefravær 8,3 9,1 8,8 8,6 + barns 1. Sygedag 8,7 9,6 9,3 9,2 + barsel og adoption 11,8 12,9 12,5 12,4 Tabel 3.3.3 Fraværsdage som følge af barns 1. sygedag Mænd Kvinder I alt År Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte 1996 0,2 20.495 92.432 0,5 27.274 58.342 0,3 47.769 150.774 1997 0,2 21.446 92.542 0,5 29.319 57.418 0,3 50.765 149.959 1998 0,3 23.825 90.300 0,5 31.450 57.285 0,4 55.275 147.585 1999 0,3 21.467 82.532 0,5 30.095 56.044 0,4 51.562 138.576 Tabel 3.3.4 Antal personer med fravær som følge af barsel og adoption År Mænd Kvinder Barsel Adoption Ansatte Barsel Adoption Ansatte 1996 2.020 6 92.432 1.408 16 58.342 1997 2.066 11 92.542 1.538 10 57.418 1998 1.957 25 90.300 1.495 18 57.285 1999 1.876 18 82.532 1.423 21 56.044
Tabel 3.3.5 Sygefraværet incl. arbejdsskade opgjort på branche Branche Gns. antal dage pr. ansat Antal ansatte 1999 1999 Forsvar 8,9 29.529 Politi 8,7 13.426 Undervisning 4,9 22.177 Administration 7,2 73.156 Tabel 3.3.6 Sygefraværsdagene incl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodernes varighed i pct. År 1 dag 2-3 dage 4-10 dage Pct. 11-30 dage 31-120 dage > 120 dage I alt Mænd 1996 9,4 25,0 32,4 15,2 10,9 7,1 100,0 1997 8,8 24,0 32,0 14,0 13,6 7,7 100,0 1998 8,6 23,6 30,6 13,8 13,2 10,2 100,0 1999 8,8 24,2 30,0 12,7 13,5 10,7 100,0 Kvinder 1996 11,6 26,3 27,0 13,9 13,4 7,7 100,0 1997 11,3 25,9 28,2 13,1 14,1 7,4 100,0 1998 11,2 25,9 26,8 12,7 14,8 8,6 100,0 1999 11,3 25,7 27,3 12,2 14,5 9,0 100,0 I alt 1996 10,5 25,6 29,8 14,6 12,1 7,4 100,0 1997 10,0 24,9 30,2 13,6 13,8 7,5 100,0 1998 9,8 24,7 28,9 13,3 14,0 9,4 100,0 1999 10,0 24,9 28,7 12,5 14,0 9,9 100,0