NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 Så er endnu et skoleår ved at være gået. Hvor blev det år lige af!!!! Det er fantastisk dejligt vejr, solen skinner og børnene hygger sig i skolegården. Cafemøde Det nye skoleår nærmer sig, og dermed skydes den nye folkeskolereform i gang. Der kommer til at ske mange ændringer, både med fag og tider. Hvad folkeskolereformen konkret kommer til at betyde for VORES skole, kan du komme og høre nærmere om mandag d. 16/6 fra kl. 15.30-17.30 i skolens gymnastiksal. Kom forbi en halv time, som det passer ind i din kalender. Her vil vi kort fortælle om, hvordan vi ser skolegangen på Hashøjskolen næste år i folkeskolereformens lys, og vi vil lave en lille hygge cafe med kaffe og kage, hvor du/i som forældre kan se klassernes skema for næste år. På hvilke tidspunkter kommer skole/hjem samtaler og forældremøder til at ligge næste skoleår? Hvor meget vil der være pædagoger tilstede i undervisningen til næste år? Kom og snak med skolens ledelse, skolebestyrelsen samt ledelsen fra daginstitutionen. Skolebestyrelsens årsberetning: Hvis man kort skal ridse op, hvad vi som skole og bestyrelse har brugt dette skoleår på, så er der brugt meget tid på den nye skolereform, en masse høringssvar og rigtig mange møder omkring dette.
Vi har som skole været meget spændte på hvilken økonomisk tildelingsmodel kommunen valgte, da det kunne få store konsekvenser for vores skolen, Desværre valgte de en tildelingsmodel, som for os betyder, at vi endnu en gang mister penge. Konkret betyder det, at vi er nødt til at skulle sige farvel til en lærer, hvilket vi er MEGET kede af. Vi har som skole og bestyrelse bevidst valgt, at melde os til alle de møder, grupper og udvalg, som vi kunne. For på den måde at gøre andre opmærksom på vilkårene på landskolerne, og derved få indflydelse på processerne: Poul Erik har siddet i en gruppe, som repræsenterer de små skoler i forskellige udvalgsfora. Annitta har bl.a deltaget i kommunens udvalg omkring den nye skolereform, som repræsentant for de små skoler. Det er et udvalg, som er rådgivende overfor Byrådet, og derved har indflydelse på, hvad der kommer til at ske de næste år i skolen og i lokalområdet. Som bestyrelse har vi udvidet vores samarbejde med daginsitutionens bestyrelse. Vi vil afholde 2-3 fællesmøder om året. Samt at vi som formænd deltager ad hoc i hinandens bestyrelsesmøder. Det hænger sammen med tankerne om den nye folkeskolereform, hvor der er et styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger. En masse tid er også gået med dialog omkring muligheder og konsekvenser af den nye reform. Vi er bevidste om hele tiden at finde den bedst mulige løsning for skolen og vores børn ud fra de ressourcer, der er til rådighed. Principperne har længe trængt til en opdatering/finjustering. Vi har taget hul på dette arbejde og fortsætter med det som en høj prioritet i den nye bestyrelse. Ellers kan vi som bestyrelse oplyse, at vi har brugt de sidste måneder på, at arbejde med valget til den nye skolebestyrelse. Ikke at det har været en let opgave, men det er dog lykkedes os at sammensætte en ny bestyrelse men alle suppleant poster besat. Tusind tak til jer, der har at stille op. Vi glæder os til samarbejdet. Også en tak til Lars og Pernille, som har valgt at træde ud af bestyrelen efter mange års arbejde. Nu til lidt nyheder fra skolen og lokalområdet: Legeplads Poul Erik har i denne uge haft møde med firmaet, der skal stå for opførsel af nyt skolegårdsmiljø og firmaet er i øjeblikket i gang at planlægge de sidste justeringer. Vi håber på, at den bliver færdig omkring sommerferien.
Bygninger Hashøjskolen står over for en større renovering, det gælder både ude og inde, og der er tilknyttet et arkitektfirma, udpeget af Kommunale bygninger, der skal stå for processtyringen. Poul Erik har holdt møde med de involverede personer, og det ser ud til, at projektet vil gå i gang efter sommerferien, og være færdig omkring efterårsferien, hvis alt går vel. Bevægelse i skolen Vi har i år deltaget i skolekampen, som er et projekt, som TV2 øst har lavet, hvor vi har registret den bevægelse, der foregår i undervisningen, og her viste det sig, at vores elever i normale uger i gennemsnit bevægede sig mellem 200 og 315 minutter. Det synes jeg er godt gået uden at vi har haft specielt fokus på bevægelse. I har måske også på en normal dag set, at der meget tit er klasser i skolegården, der arbejder fagligt med bevægelse som understøttende element.
Ringetider i det næste skoleår: Folkeskolereformen lægger op til en længere, men mere varieret skoledag. Neden under ser I det generelle overblik over skoledagens længde for indskoling og mellemtrin. Dette er buddet lige nu. Der kan komme nogle rettelser i sidste øjeblik, men vi tror, at det er et realistisk bud. Grundskema 0.-3. kl. 08,15-09,00 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 09,00-09,45 09,45-10,05 Pause Pause Pause Pause Pause 10,05-10,50 10,50-11,35 11,35-12,20 11.35-12.05 Spis 11.35-12.05 Spis 11.35-12.05 Spis 11.35-12.05 Spis 11.35-12.05 Spis 12,20-13,05 13,05-13,50 13,50-14,15 FF FF FF 14,15-14,40 Grundskema 4.-6. kl. 08,15-09,00 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 09,00-09,45 09,45-10,05 Pause Pause Pause Pause Pause 10,05-10,50 10,50-11,35 11,35-12,20 11.35-12.05 Spis 11.35-12.05 Spis 11.35-12.05 Spis 11.35-12.05 Spis 11.35-12.05 Spis 12,20-13,05 13,05-13,50 13,50-14,35 14,35-15,20 FF 14.35-16.05 FF 14.35-16.05 15,20-
I skal især lægge mærke til, at FF-timerne (Faglig fordybelse), som også kan anses for en slags lektie-hjælp, ligger sent på dagen. Grunden til at de ligger der er, at I indtil næste folketingsvalg har mulighed for at fravælge disse timer for jeres børn. Derefter bliver det obligatorisk at deltage. For at styre ressourcetildelingen, vil I efter sommerferien få nærmere besked om framelding. Vi regner med, at vi tager en måned af gangen. Vi er godt klar over at det giver problemer med busserne, og er i løbende dialog med Movia, men vi kan ikke love noget på nuværende tidspunkt. Vi har mange samarbejder med lokalområdet: - Vi arbejder sammen med Levehjemmet. Nogle klasser besøger fast beboerne, og det er både eleverne og beboerne glade for. - Vi arbejder sammen med lokalrådet Hashøj NV omkring udvikling af landdistrikterne. Et bevis på et mangeårigt samarbejde er cykelstien, som nu endelig kommer. Det bliver fantastisk at vores børn, kan transportere sig sikkert på cykel til højskolen. Konkret kan nævnes, at der kommet reflekser på cykel broens bomme, så man tydeligt kan se dem i mørke, med normale cykellygter på. Der er også etableret en ekstra drænrende, til drænet fra teletårnet, så der ikke løber "så" meget vand over vejen mere. - Der er nedsat et 17, stk 4 udvalg i vores område. Omhandlende Borgerdreven Innovation i landdistrikterne. Et projekt som kører i perioden fra1. april 2014 Sommeren 2017. Det er et udvalg, som skal ha fokus på udviklingsprojekter og udviklingsprocesser i landdistrikterne, hvor der også sker en kompetenceudvikling af lokalsamfundet. Dvs. at vi skal forsøge/ sørge for at inddrage de lokale borgere i udviklingen og bevarelsen af vores landdistrikt. I dette udvalg er både daginstitution, idrætsforening og skole repræsenteret. Desuden sidder den nye borgerdirektør, en borgerkonsulent, 3 byrådsmedlemmer,
formanden for landudvikling i Slagelse, formanden for lokalrådet Hashøj NV Troels Brandt, samt en projektleder. - Udvalget et konstitueret med formand Troels Brandt og næstformand Peter Serup ( formand for Slotsbjergby daginstitutions forældrebestyrelse ) - Vi har også et fantastisk samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole og Legeparken, hvor eleverne laver bevægelse på mange måder. - Erhvervsugen. Der er første gang, vi har afholdt erhvervsuge på skolen, hvilket var en stor succes. Vi glæder os allerede til næste gang i det nye skoleår. Tak til alle gæsterne, der stillede op. Vigtige datoer: Sidste skoledag: Fredag den 27.juni. Alle møder 9.00-11.50 Første skoleår efter sommerferien: Mandag den 11. august 9.00-11.50 Vennekredsen sommerfest: Fredag den 22.august. God sommer til elever, lærere, og forældre. Annitta Madsen og Poul Erik Gudiksen