Bilag 3 Sammenfatning af Danmarks Statistiks rapport om fastlæggelse af lønbegreber 1. Indledning... 1 2. Danmarks Statistiks lønstatistik... 2 2.1 Lønelementer... 2 2.2 Timeelementer... 5 2.3 Lønbegreber... 6 Fortjeneste pr. betalt time... 6 Fortjenesten pr. præsteret time... 6 Standardberegnet timefortjeneste... 6 3. Styrker og svagheder ved lønbegreber... 7 Fortjeneste pr. betalt time... 7 Fortjeneste pr. præsteret time... 7 Standardberegnet timefortjeneste... 8 20. marts 2009 1. Indledning Det fremgår af Lønkommissionens kommissorium, at kommissionen skal fastlægge de lønstatistiske begreber pr. henholdsvis præsteret og betalt time i den offentlige sektor, der skal lægges til grund for de sammenlignende analyser i kommissionsarbejdet. Der skal således fastlægges, hvilke lønbegreber, der skal anvendes ved sammenligninger mellem forskellige grupper i den offentlige sektor og mellem grupper i den offentlige og den private sektor. Udgangspunktet for undersøgelsen er en kortlægning af de nuværende lønbegreber, hvor lønbegrebernes lønelementer og timebegreber hver især beskrives og vurderes med hensyn til styrker og svagheder herunder datakvaliteten af de enkelte lønelementer og timebegreber samt eventuelle praktiske problemer med at indsamle data. I arbejdet er lønbegrebernes lønelementer gennemgået med henblik på at fastlægge, hvilke lønelementer, der bør indgå i lønbegreberne. Med hensyn til timebegreberne er der set på de forskellige måder, hvorpå arbejdstid er defineret i form af henholdsvis betalt og præsteret tid. Med udgangspunkt i gennemgangen af hhv. løn og timer har Danmarks Statistik beskrevet tre forskellige lønbegreber: - Fortjeneste pr. præsteret time. - Fortjeneste pr. betalt time. - Standardberegnet timefortjeneste.
2 Med fokus på de tre ovenstående lønbegreber gives nedenfor en kort sammenfatning af Danmarks Statistiks rapport. For en mere detaljeret gennemgang henvises til selve rapporten. 2. Danmarks Statistiks lønstatistik Danmarks Statistik har siden 1996 offentliggjort lønstatistik for den private og offentlige sektor. Den har haft til hensigt at opgøre sammenlignelige lønniveauer på tværs af sektorer. Danmarks Statistik anbefaler dog af kvalitetsmæssige årsager, at der ikke bliver foretaget analyser med lønstatistikken før 2000. I lønstatistikken beregnes en gennemsnitsfortjeneste typisk pr. time. Både fortjenesten og tidsenhederne kan opgøres på flere måder, jf. nedenfor. Internationalt bliver aflønning for ansatte defineret som de samlede ydelser i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte for det arbejde, de har leveret i regnskabsperioden. Et lønbegreb består af et lønelement og et tidselement, som man skal tage hensyn til, når lønbegrebet skal fastlægges. Der skal således fastlægges hvilke lønelementer (tæller) og timeelementer (nævner), som skal benyttes, når gennemsnitstimelønnen skal beregnes. Ud fra løn- og timeelementerne er det muligt at konstruere et samlet timelønsbegreb, som kan benyttes i de skitserede analyser i undersøgelseskommissorierne. Af hensyn til de videre analyser kan fastlæggelsen af lønbegrebet og de givne datakilder ikke ske fuldstændig uafhængigt af hinanden. 2.1 Lønelementer Danmarks Statistiks lønstatistik tager udgangspunkt i den A-skattepligtigte indkomst samt det indberettede bruttotræk og pensionsbidrag. Herfra findes en fortjeneste, som består af en række lønelementer, jf. figur 2.1. Disse lønelementer dannes på baggrund af de forskellige løntyper, som indberettes af de enkelte virksomheder og lønanvisningssystemer til Danmarks Statistik.
3 Figur 2.1 Lønelementer og overenskomstmæssige lønarter Fortjeneste = + Overtidsbetaling Overarbejdstillæg, merarbejdstillæg mv. + Fraværsbetalinger Løn under sygdom, barsel, særlige fridage mv. Standardfortjeneste = + Særlig feriegodtgørelse + Ferie- og SH-betalinger Ferie og søgnehelligdagsbetalinger. + Genebetalinger Aften-/nattillæg, nattevagt, weekendtillæg, svejsetillæg, snetillæg. + Pension Pensionsbidrag, kapital- /ratepension, gruppelivspræmie, ATP mv. + Personalegoder Fri bil, fri kost og logi. + Uregelmæssige betalinger Bonus/Engangsvederlag, gratiale, udbetaling af 6. ferieuge, mv. + Basisfortjeneste Grundløn, funktions, kvalifikationsbestemt løn, bruttotræksordning mv. Anm. En liste over fordelingen af de overenskomstmæssige lønarter findes i bilag 2.1 i Danmarks Statistiks rapport. Det gennemgående begreb i lønstatistikken er fortjenesten. Fortjenesten består af en basisfortjeneste, hvori der indgår bl.a. grundløn og funktionsbestemt løn. Endvidere indgår også bruttotræksordninger i basisfortjenesten, da ordningerne svarer til et fradrag i aflønningen og dermed en mindre betaling fra arbejdsgiveren til den ansatte. Uregelmæssige betalinger indeholder dels præstationsafhængige betalinger som bonus, akkordoverskud og engangsvederlag, dels kompensationsbetalinger, for eksempel udbetaling for ikke afholdte feriefridage, omsorgsdage mv. Endvidere indeholder de uregelmæssige betalinger eventuelle efterreguleringer fx i forbindelse med overenskomstfornyelser. Personalegoder er de betalinger/naturalier, som går fra arbejdsgiveren til den ansatte. Personalegoderne i lønstatistikken omfatter kun de A-skattepligtige personalegoder, dvs. fri bil samt fri kost og logi. B-skattepligtige
4 personalegoder, som fx fri avis og telefon samt aktie- og obligationsaflønning, indgår ikke i lønstatistikken. Alle arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger indgår i statistikken. Pensionsbeløbet dækker både pensionsbidraget fra arbejdsgiveren og den ansatte. For tjenestemænd indbetales ikke et pensionsbidrag på samme måde som for almindelige lønmodtagere. I stedet indregnes tjenestemandspensionen i dag som et bidrag svarende til 15 procent af den pensionsgivende løn. Genebetalinger indeholder tillæg, som gives ved særlige forhold i forbindelse med arbejdets udførsel fx aften-/nattevagter, weekendarbejde, svejsning og snerydning mv. Ferie- og SH-betalinger indenholder feriebetalinger og søgnehelligdagsbetalinger. Den særlige feriegodtgørelse oppebæres kun af fastlønnede. Fraværsbetalinger indeholder betalinger for fx løn under sygdom, barsel og omsorgsdage, feriefridage mv. Overtidsbetalinger er tillæg, som gives for at arbejde mere end den aftalte arbejdstid. Det skal bemærkes, at der foruden disse lønelementer er løn- og ansættelsesvilkår, som ikke opfanges i statistikken, jf. Danmarks Statistiks rapport om fastlæggelse af lønbegreber. Det drejer sig fx om ikke registrerede, men aflønnede timer, rådighedsvagter og betalt frokost. Som supplement til fortjenesten kan lønbegrebet standardfortjeneste opgøres, jf. figur 2.1. Standardfortjenesten består af basisfortjenesten, uregelmæssige betalinger, personalegoder, pension, genebetalinger, ferie- og SHbetalinger samt særlig feriegodtgørelse. Dette svarer til fortjenesten eksklusiv overtidsbetalinger og fraværsbetalinger. Alle lønbegreber vil kunne opdeles på lønelementer, der indgår i begrebet, som fx gene- og overtidsbetalinger jf. figur 2.1. Ud fra de ovenfor beskrevne lønkomponenter er det muligt at danne en række forskellige fortjenestebegreber. Der kan ikke dannes et samlet lønbegreb for timelønnen, før det er fastlagt hvilket timebegreb, man ønsker at se på.
5 2.2 Timeelementer Virksomhederne indberetter forskellige timeelementer til Danmarks Statistik. Disse er fordelt på aftalte timer, overarbejdstimer samt betalte fraværstimer, ferietimer og søgnehelligdagstimer. På baggrund af disse timeelementer kan man danne de timebegreber, som man ønsker at anvende, når gennemsnitslønnen skal beregnes. De aftalte timer beregnes ved at gange det ugentlige timetal med antallet af mulige arbejdsuger. Med mindre andet er oplyst antages det, at en fuldtidsansat arbejder 37 timer om ugen. Det årlige antal aftalte timer for en fuldtidsansat er derfor 37 timer 52 uger = 1924 timer, hvis der ikke er aftalt noget ubetalt fravær. Betalte fraværstimer omfatter de timer, som lønmodtageren er fraværende i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet, herunder særlige feriedage og lignende fridage med betaling. Under ferie- og SH-timer indgår antallet af timer, som lønmodtageren har afholdt ferie eller søgnehelligdage. Overtimer er de timer, der er arbejdet udover den aftalte arbejdstid. Afholdte afspadseringstimer, der afspadseres mere end 1:1, indgår som negativ overtid. Når lønnen pr. time skal beregnes, kan dette som udgangspunkt gøres ved at anvende flere forskellige timebegreber. Ud fra de forskellige timeelementer kan man danne et timebegreb for både betalte og præsterede timer. De betalte timer er de timer, som lønmodtageren har aftalt med sin arbejdsgiver og hvortil der er knyttet en betaling. Hertil kommer eventuelt overarbejde, jf. (1) betalte timer aftalte timer overtimer (1) De betalte timer svarer således til de præsterede timer tillagt betalt fravær og ferie- og SH-dage. De præsterede timer beregnes ved at trække betalte fraværstimer, ferietimer og søgnehelligdagstimer fra de aftalte timer og tillægge overtimerne, jf. (2). præsteredetimer betalte timer - betaltefraværstimer - betalteferietimer- betaltesøgnehelligdagstimer (2) Herved fås de timer, hvor lønmodtageren rent faktisk arbejder.
6 Formålet med at opgøre lønnen pr. præsteret time er at vise lønmodtagers indtjening for hver arbejdet time eller hvad det koster arbejdsgiveren i direkte betaling til lønmodtageren at få udført en times arbejde for en gi- ven gruppe. For at komme frem til den standardberegnede timefortjeneste skal standardfortjenesten sættes i forhold til de timer, hvori den er optjent. Nogle dele af fortjenesten optjenes udelukkende i de timer, hvor lønmodtageren er på arbejde, andre lønkomponenter optjenes også under fravær, og andre lønkomponenter betales også i forbindelse med overarbejde. Det er således forskellige timebegreber, som anvendes ved opgørelsen af den standardberegnede timefortjeneste. 2.3 Lønbegreber I afsnit 2.1 blev fortjenestens forskellige elementer beskrevet og i 2.2 blev de forskellige timeelementer beskrevet. Det er nu muligt at definere et samlet lønbegreb med både tæller og nævner. F ortjeneste pr. betalt time Sættes fortjenesten i forhold til de betalte timer afspejler lønbegrebet for- tjenesten for alle de timer, hvortil der er knyttet en betaling. Man skal være opmærksom på, at hvis fortjeneste pr. betalt time anvendes, vil den være påvirket af antallet af betalte overarbejdstimer og fraværsbetaling, når disse aflønnes med en højere eller lavere sats end den normale timeløn. F ortjenesten pr. præsteret time Når fortjenesten sættes i forhold til præsterede timer, afspejler det den gennemsnitlige omkostning i direkte betaling til lønmodtageren, som arbejdsgiveren har ved at få udført en times arbejde for en given gruppe. Omvendt for lønmodtageren svarer fortjenesten pr. præsteret time til, hvad den pågældendes fortjeneste er ved at præstere en times arbejde. Fortjenesten pr. præsteret time er påvirket af antallet af betalte overar- bejdstimer samt det samlede fravær. Jo færre præsterede timer desto høje- re fortjeneste pr. præsteret time ved samme fortjeneste. Hovedlønbegrebet i Danmarks Statistiks lønstatistik er fortjeneste pr. præ- steret time. S tandardberegnet timefortjeneste I forlængelse af den ovenfor beskrevne standardfortjeneste kan der defineres en standardberegnet timefortjeneste, som stort set ikke påvirkes af fravær og overtid. Formålet med dette lønbegreb er således at frasortere
7 de timer, hvortil der er knyttet en løn, som er højere eller lavere end den normale løn. Dette lønbegreb tager udgangspunkt i den standardberegnede fortjeneste og opgøres ved, at de enkelte lønkomponenter indregnes i standardberegnet timefortjeneste efter standardisering med de timer, hvori lønkomponenterne optjenes. 3. Styrker og svagheder ved lønbegreber Lønbegrebernes styrker og svagheder er herunder især vurderet med fokus på lønbegrebets egenskaber ved sammenligninger, samt validiteten af data brugt til at danne lønbegrebet. Fortjeneste pr. betalt time Når fortjenesten sættes i forhold til de betalte timer, indregnes antallet af fraværstimer. Hvor fortjenesten pr. præsteret time kan sige noget om, hvor store omkostningerne har været pr. time, som lønmodtageren har været på arbejde, kan fortjenesten pr. betalt time fortælle lønmodtageren, hvor meget han/hun i gennemsnit har modtaget i de timer, han/hun rent faktisk er blevet betalt af arbejdsgiveren. Dette er således også styrken ved begrebet. En svaghed er, at begrebet ikke som fortjenesten pr. præsteret time medtager værdien af ekstra fritid eller udvidet betaling under fravær. Hvis en lønmodtager eksempelvis opnår en ekstra fridag, så vil afholdelsen af fridagen ikke ændre ved personens fortjeneste pr. betalt time. Man skal desuden være opmærksom på, at dette lønbegreb påvirkes af fravær, hvis lønmodtageren ikke modtager fuld løn under fravær. Dette forekommer i den private sektor, hvor nogle lønmodtagere ikke har fuld løn under sygefravær eller barsel. Endvidere kan det være en ulempe for opgørelsen af fortjenesten pr. betalt time, at ferie- og søgnehelligdagstimerne for de timelønnede er en beregnet størrelse. Dette skaber en usikkerhed ved de beregnede ferie- og søgnehelligdagstimer, som vil slå igennem på alle lønkomponenter inkl. basisfortjenesten. For fastlønnede i den private sektor kan oplysningerne til lønstatistikken om fravær ikke opdeles på ikke betalt og delvist betalt fravær. Dette bidrager til endnu et usikkerhedsmoment ved beregningen af fortjenesten pr. betalt time. Fortjeneste pr. præsteret time Styrken ved begrebet er, at det kan bruges til sammenligning af lønninger på tværs af forskellige grupper af lønmodtagere med forskellige former for aflønning, idet det tager højde for de underliggende løn- og ansættelsesvilkår, der indberettes til lønstatistikken. Uanset hvordan den enkelte lønmodtager har sammensat sin lønpakke, vil værdien af de enkelte dele
8 afspejles i fortjenesten pr. præsteret time. Eksempelvis vil en ekstra fridag uanset om den er afholdt eller udbetalt i kontanter afspejles i en højere fortjeneste pr. præsteret time. Anvendelse af fortjeneste pr. præsteret time som lønbegreb betyder, at fravær som følge af sygdom eller barsel, afspejles i en højere fortjeneste pr. præsteret time til den lønmodtager, som er fraværende med betaling. Ifølge Danmarks Statistiks fraværsstatistik har kvinder på det danske arbejdsmarked i gennemsnit et højere syge- og barselsfravær end mænd. I den sammenhæng kan lønbegrebets afhængighed af fraværets omfang til visse analyser vise sig at være en svaghed. Standardberegnet timefortjeneste Den standardberegnede timefortjeneste blev konstrueret for at få et lønbegreb, som ikke blev påvirket af fravær og overtid. Styrken ved begrebet er, at det stort set er upåvirket af omfanget samt betalingerne for fravær og overtimer. Med dette lønbegreb er det muligt at sammenligne den ansattes gennemsnitlige løn, uafhængigt af hvor meget overarbejde eller fravær de hver især måtte have. Ulempen ved den standardbetalte timefortjeneste er ligesom fortjeneste pr. betalt time ikke medtager værdien af ekstra fritid eller udvidet betaling under fravær. En anden styrke ved dette lønbegreb er, at det nemt kan omregnes til en månedsløn eller en årsløn, blot ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33 eller 1924. Den standardberegnede timefortjeneste er dog ikke helt upåvirket af omfanget af og betalingerne for fravær og overtimer, da det ikke er muligt at udelukke de pensions- og feriebetalinger, der tilregnes ud fra disse elementer. Ligesom for fortjenesten pr. betalt time kan det være en ulempe for opgørelsen af den standardberegnede timefortjeneste, at ferie- og søgnehelligdagstimerne for de timelønnede er en beregnet størrelse. Det forhold, at fravær for de fastlønnede i den private sektor ikke kan opdeles i delvis betalt og ikke betalt fravær, giver også en vis usikkerhed i opgørelsen af den standardberegnede timefortjeneste. Usikkerheden er dog mindre end for opgørelsen af fortjeneste pr. betalt time, idet det kun påvirker indregningen af de variable lønkomponenter i standardberegnet timefortjeneste, mens det påvirker indregningen af alle lønkomponenter i fortjeneste pr. betalt time. Sammenligningen mellem fastlønnede og timelønnede kan derfor alt andet lige foretages med større sikkerhed ved den standardberegnede timefortjeneste end ved fortjenesten pr. betalt time.
9 Fortjenesten pr. betalt time vil derimod opfange en del af en eventuel ændring i sammensætningen af lønnen i form af skift mellem basisløn og overtidsbetaling, hvis overtid aflønnes med en højre faktor end 1:1. Tabel 4.1 Fordele og ulemper ved lønsammenligninger med de tre lønbegreber Styrker Svagheder Fortjeneste pr. præsteret time Kan bruges til sammenligning af lønninger på tværs af forskellige grupper: - Tager højde for forskel i omfang samt betaling for overarbejde og fravær. - Fortjenesten er inklusiv alle de lønelementer som indberettes og er dermed robust i forhold til overenskomstmæssige forskelle. Samler alle betalinger. Til visse analyser kan lønbegrebets afhængighed af fraværets omfang vise sig at være en svaghed. Fortjeneste pr. betalt time Påvirkes ikke af omfang samt betaling for fravær, hvis fravær betales med fuld løn. Tager højde for forskel i omfang af og tillæg for overarbejde. Påvirkes af fravær, hvis fravær ikke betales med fuld løn. Afspejler ikke forskelle i aftalebestemmelser om fritid og fravær. Standardberegnet timefortjeneste Stort set ikke påvirket af omfang samt betaling for overarbejde og fravær. Kan nemt omregnes til en måneds- eller årsløn. Afspejler ikke forskelle i aftalebestemmelser om fritid, fravær og overarbejde.. Begrebernes anvendelse på andre statistikker end Danmarks Statistiks lønstatistik er nærmere beskrevet i Danmarks Statistiks rapport om fastlæggelse af lønbegreber.