I SMERTE SKAL DU FØDE

I SMERTE SKAL DU FØDE Et kvalitativt studie af kejsersnit på moders ønske LINE MARIE BUNDGAARD POULSEN Gruppe 2 9. semester 2012 Specialisering i sundhed, sygdom og organisationssociologi 30 ECTS Studienummer: 2007-1567 Vejleder: Gunnar Scott-Reinbacher Antal ord: 24.979 1

2

Indholdsfortegnelse Forord... 5 1. Indledning... 6 1.1 Problemformulering... 7 2. Metode... 10 2.1. Overordnet metodisk tilgang... 10 2.2. Data... 11 2.3. Interview... 11 2.4 Eksisterende forskning... 12 2.4.1 Fødsel ved kejsersnit en epidemi?... 12 2.4.2 Kejsersnit på moders ønske speciale af Kirsten Fåborg... 13 2.4.3 Kejsersnit på moders ønske en medicinsk teknologivurdering... 14 2.5 Teoretisk analyse... 15 2.5.1 Anthony Giddens det refleksive menneske... 16 2.5.2. Axel Honneth anerkendelse... 17 2.5.3. Erving Goffman - stigmatisering... 18 2.6. Analysetemaer... 19 2.7. Præsentation af respondenter... 20 2.7.1. Gitte (0,1)... 21 2.7.2. Tanja (2,2)... 21 2.7.3. Helga (0,1)... 22 2.7.4. Liv (1,2)... 22 2.7.5. Overlæge Richard Farlie... 22 2.7.6. Vicechef jordemoder Lisbeth Madsen Jensen... 23 3. Analyse... 24 3.1. Empirisk analyse... 24 3.1.1 Forventninger... 24 3.1.2. Årsagsforklaringer... 26 3.1.3. Nøglepersoner... 28 3.1.4. Netværk... 30 3.1.5. Systemet... 32 3.1.6. Diskurs om den rigtige fødsel... 34 3

3.1.7. Kontrol... 36 3.1.8. Planlægning... 39 3.1.9. Mentalt overskud... 41 3.2. Eksisterende empirisk analyse... 43 3.2.1. Forventninger... 43 3.2.2. Årsagsforklaringer... 43 3.2.3. Nøglepersoner... 45 3.2.4. Netværk... 45 3.2.5. Systemet... 45 3.2.6. Diskurs om den rigtige fødsel... 46 3.2.7. Kontrol... 46 3.2.8. Planlægning... 47 3.2.9. Mentalt overskud... 47 3.3. Teoretisk analyse... 47 3.3.1. Forventninger... 48 3.3.2. Årsagsforklaringer... 50 3.3.3. Nøglepersoner... 52 3.3.4. Netværk... 53 3.3.5. Systemet... 55 3.3.6. Diskurs om den rigtige fødsel... 57 3.3.7. Kontrol... 58 3.3.8. Planlægning... 60 3.3.9. Mentalt overskud... 62 4. Konklusion... 65 5. Refleksion... 67 Litteraturliste... 71 4

Forord Dette projekt er udarbejdet på 9. semester på sociologi studiet, Aalborg Universitet, i perioden september-december 2012. Formålet med projektet har været at undersøge fænomenet kejsersnit på moders ønske med særlig fokus på den enkelte kvindes fortælling og årsager til at ønske et kejsersnit. Jeg vil benytte lejligheden til at takke min vejleder Gunnar Scott-Reinbacher, der har været en betydningsfuld hjælp og støtte gennem processen. Ligeledes vil jeg takke de fire kvinder der har fået kejsersnit på eget ønske, som har delt deres fortællinger samt til vicejordemoder Lisbeth Madsen Jensen og ledende overlæge Richard Farlie, som har deltaget i interviews. Respondenterne har været helt essentielle for udarbejdelsen af projektet. Vedlagt er en CD, der indeholder transskriptioner af de seks anonymiserede interviews. Line Marie Bundgaard Poulsen 5

1. Indledning Kejsersnit på moders ønske, defineres som et kejsersnit, der foretages på baggrund af moderens ønske uden at obstetrikeren fraråder en vaginal fødsel (Web 1). Antallet af kejsersnit på moders ønske udgjorde i 2011, 13 procent af antallet af kejsersnit som igen udgjorde 21 procent af alle fødsler (Sundhedsstyrelsen 2011: 4). Kejsersnit på moders ønske er et fænomen, der har været omdiskuteret både blandt fagfolk og blandt befolkningen. En del af årsagen til denne debat er at fænomenet rejser en række spørgsmål og kræver, at der fra samfundets side tages stilling til en række problemstillinger, som der nødvendigvis ikke er helt entydig forskningsbaseret viden omkring. F.eks. kender man ikke alle følgevirkningerne, både psykiske og fysiske ved et kejsersnit og forskningen vedrørende disse er langt fra entydig. Derudover kompliceres fænomenet af at vi lever i et samfund, hvor der ikke er egenbetaling på fødsler, og hvor kvinderne ikke har mulighed for at vælge at betale sig til et kejsersnit. Kvinder har efter den danske lovgivning ikke ret til at kræve at få foretaget et kejsersnit, men kan fremsætte et ønske herom (Sundhedsstyrelsen 2005: 4-8). Et sådant ønske bliver som oftest opfyldt, og som det fremgår af tabellen senere i dette afsnit, er antallet af kvinder, der får kejsersnit på eget ønske stigende. I Danmark blev 21 procent af alle fødsler foretaget ved kejsersnit i 2011 (Sundhedsstyrelsen 2011:4). Disse kejsersnit kan deles op i tre grupper: Planlagte kejsersnit, som foretages på baggrund af en lægelig vurdering, f.eks. ved en førstegangsfødende, hvor barnet vender forkert eller hvis moderkagen dækker over livmodermunden. Derudover foretages der akutte kejsersnit, hvis der opstår komplikationer under fødslen, som gør at barnet skal forløses hurtigst muligt. Den sidste gruppe indeholder kvinder, der ønsker at få foretaget et kejsersnit, uden at der forelægger lægelig indikation herfor, hvilket blev muligt at registrere på sygehusene i 2002, men formentlig har eksisteret før den tid. På nedenstående tabel ses udviklingen af kejsersnit på moders ønske set i forhold til det samlede antal kejsersnit. 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Samlet antal kejsersnit i procent 19,8 22,1 21,6 22,3 21,9 20,6 21,8 21,2 21,0 Andel af kejsersnit som foretages på moders ønske (Sundhedsstyrelsen 2011) 3,6 9,8 10,0 12,1 14 15 14,9 13 13,6 6

Tallet er omgivet af en del usikkerhed da selve opgørelsen og journalføringen ikke er sammenlignelig på de forskellige fødesteder (Sundhedsstyrelsen 2005). Denne problematik beskrives nærmere i metodeafsnittet. På trods af den høje andel af kejsersnit igennem de sidste 10 år, eksisterer der stadig en commonsense forståelse af den vaginale fødsel som den naturlige og normale måde at føde på. Dette er medvirkende til, at man indenfor sundhedsvæsenet råder kvinder til at føde vaginalt, hvis der ikke er medicinske faktorer, der gør at kejsersnit anbefales. Grænserne for hvornår der er tale om lægelig indikation, er dog flydende, hvilket også afspejles i data fra området. Lægevidenskaben udvikler sig og beslutninger taget indenfor sundhedsvæsenet ændrer sig i takt med at der opnås ny viden indenfor området. Tidligere foretog man ikke kejsersnit på baggrund af udsigten til en sædefødsel, men en forskningsbaseret rapport gav anledning til at man ændrede anbefalingerne og tilrådede kejsersnit ved sædefødsler. Det har senere vist sig, at dokumentationen for rapporten ikke var konsistent og nu bevæger man sig imod kun at anbefale kejsersnit til førstegangsfødende der står overfor en sædefødsel mens kvinder, der har født før, anbefales en vaginal fødsel (Hvidman 2008:7). Formålet med dette projekt er at afdække kejsersnit på moders ønske og mødrenes bevæggrunde. Jeg er nysgerrig på, hvilke årsager der ligger til grund for disse kvinders ønske om at føde ved kejsersnit og hvilke refleksioner disse kvinder har gjort sig gennem processen. 1.1 Problemformulering Formålet med dette projekt er at rette fokus på kejsersnit på moders ønske og at forsøge at afdække fænomenet ud fra en individuel og en mere overordnet samfundsmæssig vinkel. Med dette menes, at jeg tager udgangspunkt i den enkelte kvindes personlige fortælling, men at dette kombineres med et overordnet blik på den samfundsmæssige udvikling set i forhold til kejsersnit generelt og kejsersnit på moders ønske. Over de sidste år ser man i højere grad en tendens til at individet i høj grad er herre i eget hus og at en lang række hændelser såsom valg af karriere, valg af partner, indgåelse af ægteskab, valg af antal børn og tidspunkt for at få børn osv. som tidligere i højere grad fandt sted på baggrund af traditioner, nød eller tilfældigheder, nu i højere grad er refleksive handlinger. Stort set alle valg individet træffer i dagens Danmark, er et resultat af nøje planlægning, og jeg vil undersøge hvorvidt denne udvikling 7

imod en mere refleksiv eksistens, har en forklaringskraft, når det kommer til kvindernes ønske om kejsersnit på moders ønske. Dette vil jeg undersøge på baggrund af følgende problemformulering: Hvad er de afgørende faktorer i kvindernes beslutning omkring at få foretaget kejsersnit på eget ønske? Til at understøtte besvarelsen af problemformuleringen vil jeg benytte nedenstående undersøgelsesspørgsmål vedrørende de udslagsgørende faktorer i forhold til kvindernes ønske om kejsersnit: - Bunder ønsket i tidligere erfaringer? - Bunder ønsket i en generel refleksiv tilgang til livet og en trang til at træffe egne valg og planlægge fødslen? - Er det vigtigt for kvinden at føle sig anerkendt for sin beslutning om kejsersnit? Spørgsmålene er indrettet således, at de dækker det individuelle niveau, samfundsniveauet og det interpersonelle niveau. Det individuelle niveau er den enkelte kvindes personlige årsager til at vælge kejsersnit på eget ønske. Dette kan være årsager som angst for smerte, en dårlig fødselsoplevelse og lignende. Disse årsager kan virke dybt personlige men er også i høj grad påvirket af samfundsniveauet og de interpersonelle relationer. Derudover vil jeg afdække, hvorvidt den eksisterende diskurs i samfundet omkring den vaginale fødsel som den naturlige og rigtige fødsel har nogen påvirkning på kvinderne. Med dette menes, at jeg vil afdække hvorvidt kvinderne har en frygt for at blive stigmatiseret som følge af deres valg, og hvorvidt kvindernes forventning om samfundets holdning har påvirket deres beslutningsprocesser. Ud over de samfundsmæssige påvirkninger, ønsker jeg at afdække de interpersonelle relationer. Her vil jeg afdække hvorvidt kvinderne har følt sig påvirkede af deres omgangskreds i forhold til deres beslutning og hvorvidt kvinderne har følt behov for at være en del af et fællesskab med kvinder der har truffet samme beslutning. Der er tale om en analytisk sondring mellem de tre niveauer, da de ikke kan adskilles, men er gensidigt afhængige. Jeg vil besvare problemformuleringen ved hjælp af en kvalitativ tilgang med interviews af kvinder, der har fået foretaget kejsersnit på eget ønske uden lægelig indikation herfor. Interviewene vil blive 8

analyseret i en tredelt analyse med fokus på den enkeltes historie, relevante teorier og relevant forskning på området. For at styrke det empiriske datamateriale inddrages eksisterende datamateriale i form af eksisterende forskning på området; dette vil jeg analysere i forhold til mit eget empiriske materiale i afsnit 3.2. I det kommende afsnit vil jeg beskrive min metodiske tilgang til emnet, herunder min generelle metodiske tilgang og mere specifikt i forhold til min håndtering af data, respondenter og analyse. 9

2. Metode 2.1. Overordnet metodisk tilgang Jeg har valgt en problemformulering som er beskrivende og afdækkende i forhold til det valgte emne. Fokus vil være på den enkelte kvindes fortælling og denne fortælling vil blive sat i forhold til eksisterende teori og empiri på området. Jeg foretager dermed en analyse i tre dele; en analyse af min egen indsamlede empiri, en analyse, hvor denne empiri analyseres i forhold til den eksisterende forskning på området, samt en analyse, hvor min indsamlede empiri analyseres i forhold til udvalgt teori. Hvordan jeg metodisk griber dette an vil blive beskrevet i henholdsvis afsnit 2.4 og 2.5. Min overordnede metodiske tilgang er en blanding af en induktiv og en deduktiv tilgang, idet jeg tager afsæt i eksisterende teori og forskning til at udforme min problemformulering, mine undersøgelsesspørgsmål og min interviewguide som er vedlagt som bilag. Dette vidensgrundlag danner rammen for projektet, og det er med dette fokus, at jeg begiver mig ud i feltet. Denne eksisterende viden skal dog ikke være styrende for min indsamling af empiri og jeg har derfor en åben tilgang til interviewsituationen i form af en semistruktureret interviewguide. Min interviewguide er baseret på eksisterende viden, men er samtidig åben og giver den enkelte kvinde mulighed for at fortælle hendes historie uden en fast og på forhånd given ramme. Målet er ikke at teste på forhånd givne hypoteser eller at skabe ny teori men derimod at sætte min empiri op imod tidligere forskning og relevant teori. Formålet er dermed via en vekselvirking mellem eksisterende teori og empiri samt egen empiri at udvinde ny viden på området (Bryman 2004: 10). Min blanding af den induktive og deduktive metodiske tilgang til feltet kan også klassificeres som en abduktiv tilgang som er kendetegnet ved en vekselvirkning mellem den deduktive og den induktive tilgang, hvor der dannes hypoteser som følge af en viden omkring feltet og hvor disse hypoteser efterfølgende testes på egen empiri (Langergaard et al 2006: 111-112). Det er ikke formålet at generalisere konklusionerne til en større gruppe. Det er ikke muligt på baggrund af mit begrænsede antal interviews at sige noget generelt om kvinder, der vælger kejsersnit på eget ønske. Det er dog mit mål med udgangspunkt i eksisterende empiri samt relevant teori at drage analytiske konklusioner, der kan have en forklaringskraft i forhold til den samlede gruppe. 10

2.2. Data Statistik vedrørende kejsersnit på moders ønske, kejsersnit generelt og antal fødsler er taget fra Sundhedsstyrelsens Fødselsstatistik. Dette er en årlig udgivelse fra Sundhedsstyrelsen, hvor de udgiver tal vedrørende fødsler og fødte på baggrund af data fra Fødselsregistreret (Sundhedsstyrelsen 2011). Kejsersnit på moders ønske fik officielt sin egen diagnosekode i 2002 og de første opgørelser over antallet af kvinder, der valgte kejsersnit uden lægelig indikation blev offentliggjort i 2003. Før dette tidspunkt fik kvinder også kejsersnit på eget ønske; det blev blot ikke registeret på egen diagnosekode. Definitionen af kejsersnit på moders ønske er ifølge sundhedsstyrelsen: et kejsersnit der foretages uden at obstetrikeren fraråder en vaginal fødsel, men trods den klare definition er der stadig problematikker i forhold til data på området. Der er tydelige forskelle i opgørelsen på tværs af landets sygehuse, som ikke synes at kunne forklares ved geografiske forskelle. Man ser f.eks. at Holbæk sygehus har registreret 0,2 procent af alle kejsersnit som værende udført på moders ønske mod 20,7 procent i Randers. Gennemsnittet ifølge denne opgørelse fra 2011 ligger på 13,6 procent af alle kejsersnit, men det kan diskuteres hvorvidt dette tal er retvisende eftersom de enkelte opgjorte tal ikke umiddelbart virker konsistente. Det tyder på, at der er store forskelle på, hvorledes man registrerer kejsersnit på moders ønske og en sammenligning mellem sygehuse er ikke mulig på baggrund af eksisterende datamateriale (Sundhedsstyrelsen 2011: 11). Jeg formoder, at datamaterialet ikke giver et retvisende billede af den reelle situation, og at det reelle gennemsnitlige antal af kejsersnit på moders ønske formentlig ikke er 13,6 procent. Hvorvidt der er tale om et større eller mindre tal er uvist, men på nuværende tidspunkt finder jeg det ikke relevant at lave en statistisk analyse men holder mit primære fokus på den enkelte kvindes historie. 2.3. Interview Med mit fokus værende på den enkelte kvindes fortælling finder jeg de åbne interviews som mest fordelagtige, idet jeg på denne måde kan opnå indsigt i, hvilke områder, der er af størst betydning for den enkelte kvinde. Jeg har foretaget seks kvalitative, personlige interviews, som efterfølgende er transskriberet og anonymiseret. Jeg har interviewet fire kvinder, der har fået foretaget kejsersnit på eget ønske, en vicechefjordemoder samt en overlæge på en kvindeafdeling. Mit eneste kriterium i forhold til udvælgelse af kvinderne har været, at de har gennemgået et kejsersnit på moders ønske. På grund af mit begrænsede datagrundlag er det ikke muligt at lave en statistisk generalisering, og det har 11

derfor ikke været mit formål at udvælge kvinderne på baggrund af specifikke kriterier. Jeg har søgt disse kvinder igennem fora på nettet hvor emnet er blevet diskuteret. At jeg har fundet kvinderne der, betyder at kvinder, der ikke befinder sig på disse fora, ikke har haft mulighed for at deltage. Dette finder jeg dog ikke som værende af negativ indflydelse på mit projekt, da det netop ikke er mit formål at lave en statistisk generalisering. 2.4 Eksisterende forskning For at udvælge hvilken eksisterende forskning på området jeg skulle anvende til analysen, foretog jeg et litteraturstudie på området. En beskrivelse af dette er vedlagt som bilag. I de følgende afsnit vil jeg kort beskrive det udvalgte materiale. 2.4.1 Fødsel ved kejsersnit en epidemi? Dette er en artikel skrevet af overlæge på Århus Universitetshospital, Lone Hvidman, i 2008 (Hvidman 2008). Hun redegør for kejsersnittets historiske udvikling og herunder mulige forklaringer på den stigende anvendelse af kejsersnittet som fødselsmåde. Herudover sætter Hvidman fokus på årsagerne til at kvinder vælger kejsersnit på eget ønske. Artiklen er skrevet på baggrund af en række undersøgelser samt Hvidmans egne erfaringer som fødselslæge. Hun forklarer at kejsersnit til dels skyldes, at mennesket ikke er optimale fødere, og at mennesket generelt løser sine problemer med teknologi, og at kejsersnit hermed er en meget logisk løsning på problematiske fødsler. Hun problematiserer kejsersnittet, i forhold til at barnet, da barnet modsat en spontan fødsel, ikke nødvendigvis er klar, og at man som følge af dette, ser en øget forekomst af indlæggelser på neonatal grundet vejrtrækningsproblemer. Hun efterspørger data, der sammenligner de planlagte ukomplicerede kejsersnit med planlagte vaginale fødsler herunder akutte kejsersnit. Hendes egen erfaring og studier siger, at det planlagte kejsersnit er lidt sikrere for barnet og indeholder lidt større risici for moderen, hvis man sammenligner med de planlagte vaginale fødsler, herunder de akutte kejsersnit. Hun mener, at kejsersnit på moders ønske er opstået som følge af et skift i fokus vedrørende fødslen. Før var fokus ifølge Hvidman hovedsageligt på moderens sikkerhed, hvilket ændrede sig til et større fokus på barnets sikkerhed, og nu ser man i høj grad et øget fokus på selve oplevelsen af fødslen, 12

kvindens autonomi, tilfredshed, selvværd og informeret valg. Dette skift i fokus har ifølge Hvidman været medvirkende til fremkomsten af kejsersnit på moders ønske. I artiklen henviser Hvidman til en artikel i Time fra 2004 (Web 3), som sætter fokus på det faktum, at et antal kendte kvinder har fået kejsersnit udelukkende for at slippe for gener fra en vaginal fødsel. Hun afviser dog, at dette er en tendens man ser i Danmark, da langt størstedelen af kvinder, der vælger kejsersnit på eget ønske, har født tidligere og at netop en dårlig fødselsoplevelse er grunden til at vælge kejsersnit. Set i forhold til mit projekt vil jeg undersøge hvorvidt Hvidman har ret i sin antagelse om at det for langt de fleste kvinder er en tidligere dårlig fødselsoplevelse der er årsagen til ønsket om kejsersnit. Jeg vil gennem interviews forsøge at afdække hvorvidt det blandt disse kvinder har været vigtigt at kunne planlægge fødslen og slippe for gener fra en vaginal fødsel, eller om Hvidman har ret i sin antagelse om at denne tendens ikke er aktuel i Danmark. Jeg kan med mit beskedne materiale ikke påvise eller afvise hendes tese men jeg kan se hvorvidt tendensen gør sig gældende for mine respondenter. 2.4.2 Kejsersnit på moders ønske speciale af Kirsten Fåborg Dette speciale er udarbejdet af jordemoder Kirsten Fåborg som afslutning på sundhedsvidenskabsstudiet ved Syddansk Universitet i 2006 (Fåborg 2006). Specialet er udarbejdet med det formål, at afdække årsagerne bag kvindernes ønske om kejsersnit uden lægelig indikation, herunder kvindens oplevelse med at fremsætte dette ønske. Derudover har Fåborg særligt fokus på den enkelte kvindes møde med sundhedsvæsenet i forbindelse med hendes valg af kejsersnit på eget ønske. Specialet har i høj grad fokus på den enkelte kvindes fortælling og er med Fåborgs egne ord det kvalitative modstykke til Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering af emnet. Jeg finder specialet relevant og spændende, men jeg vil i højere grad at fokusere på selve beslutningen og de specifikke faktorer, der er væsentlige under processen. Her tænker jeg særligt på familie, venner, netværk og derudover også det omgivende samfund og dennes påvirkning. Formålet med mit projekt er at grave dybere i kvindernes beslutningsproces og forsøge at finde de udslagsgivende faktorer til beslutningen. Jeg vil sammenholde mit og Fåborgs empiriske materiale og se hvorvidt der er overensstemmelse mellem de empiriske fund. Jeg vil dermed forsøge at validere både hendes og mit eget datamateriale 13

ved at finde lighedspunkter mellem de empiriske fund, men jeg vil også finde de steder hvor materialet afviger fra hinanden. 2.4.3 Kejsersnit på moders ønske en medicinsk teknologivurdering Dette er en rapport fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2005 (Sundhedsstyrelsen 2005). Formålet med rapporten er, at undersøge baggrunden for og konsekvenserne ved, at foretage kejsersnit på moders ønske, fremfor at yde hjælp til en vaginal fødsel. Rapporten er skrevet på baggrund af et litteraturstudie, casestudie og på baggrund af data fra Sundhedsstyrelsens omkostningsregister. I rapporten fokuseres der på de etiske problemstillinger i forbindelse med kejsersnit på moders ønske, risici for mor og barn, baggrunden for kvindens valg med særlig fokus på behovet for information og derudover fokuseres på de organisatoriske og økonomiske konsekvenser ved kejsersnit på moders ønske. I rapporten beskrives det, at baggrunden for kvindernes valg af kejsersnit på moders ønske ikke er belyst tilstrækkeligt, men man antager at f.eks. kvindens behov for at kunne kontrollere og planlægge fødslen, angst for at føde samt tidligere dårlige fødsler er de overvejende årsager til kvinders ønske om kejsersnit. Netop disse årsager vil jeg forsøge at afdække i mit projekt. Årsagerne i rapporten er ikke underbygget af empiri indsamlet til formålet men er baseret på et litteraturstudie og jeg vil forsøge at afdække hvorvidt disse årsager reelt er de altafgørende faktorer for de kvinder jeg interviewer. Det beskrives hvorledes man etisk begrunder at en kvinde ikke har krav på et kejsersnit uden lægelig indikation og dette begrundes med at så længe risikoen for mor og barn er mindre ved en vaginal fødsel end ved et kejsersnit, så har en kvinde ikke ret til et kejsersnit, men kan fremsætte et ønske om at få foretaget et kejsersnit. Man taler om, at den vaginale fødsel har en traditionel forrang som cementeres af, at den er naturlig og ikke behøver et udefrakommende indgreb. Jeg ønsker igennem interviews med fagpersoner på området at forsøge at afdække, hvorledes man håndterer det faktum, at kvinderne ikke har krav på et kejsersnit, men blot kan fremsætte ønske herom. Derudover ønsker jeg at se, hvorledes de kvinder jeg interviewer forholder sig til det faktum, at de ikke har krav på et kejsersnit. Jeg ønsker at se hvorvidt det påvirker deres beslutningsproces og hvordan de forbereder sig til mødet med sundhedsvæsenet. 14

Rapporten fokuserer ligeledes på problematikkerne omkring data vedrørende kejsersnit på moders ønske. Der efterspørges studier, som sammenligner raske gravide, der ønsker kejsersnit på eget ønske, med kvinder, der planlægger at føde normalt. Derudover efterspørges en analyse af konsekvenserne ved kejsersnit på moders ønske sammenlignet med konsekvenserne ved en vaginal fødsel. I rapporten nævnes det at der er en øget risiko for respirationsproblemer for barnet ved et planlagt kejsersnit samt en øget risiko for en lav APGAR score 1. Der sættes fokus på den første fødselsoplevelse som værende nøglen til at reducere antallet af kejsersnit på moders ønske. Dette ønsker jeg også at have fokus på i forhold til respondenterne i dette projekt. Jeg vil spørge ind til, hvorvidt deres eventuelle tidligere fødsler spiller en rolle i deres ønske om kejsersnit. Set i forhold til min analyse ønsker jeg at se hvorvidt de årsager der opstilles i denne redegørelse også gør sig gældende for mine respondenter. Jeg ønsker at afdække, hvorvidt det er tidligere fødselsoplevelser samt et behov for kontrol af fødslen der udslagsgivende årsager til valg af kejsersnittet, som det anslås i redegørelsen. Derudover ønsker jeg at undersøge hvordan samtalen med sundhedsvæsenet oplevedes af mine respondenter. Generelt set vil jeg inddrage disse tre eksempler på eksisterende forskning på området og via min analyse forholde mig til det givne materiale og analysere dette i forhold til mit eget empiriske materiale. 2.5 Teoretisk analyse Det sidste led i min analyse er en teoretisk analyse, hvor jeg inddrager relevant teori i analysen af mit eget empiriske materiale. Da jeg har et begrænset datamateriale, opnår jeg på denne måde muligheden for at foretage en teoretisk generalisering og dermed give mit materiale en forklaringskraft, der rækker ud over dets statistiske fundament. Nedenfor vil jeg kort præsentere de teoretiske standpunkter, jeg finder relevante at inddrage for bedst at belyse kejsersnit på moders ønske. Teorierne er udvalgt i forhold til deres evne til at bidrage til afklaring af mine undersøgelsesspørgsmål og dermed også min problemstilling generelt. Jeg var valgt teorier, der kan understøtte min inddeling i tre overordnede niveauer; det individuelle niveau, samfundsniveauet og det interpersonelle niveau. 1 APGAR score er et tal mellem 1-10 der gives det nyfødte barn som beskriver dets fysiske tilstand. 15

Jeg arbejder under den tese, at samfundet har undergået en forandring og at individet i dagens samfund udviser større grad af refleksivitet end tidligere. Som tidligere nævnt vil jeg afdække, hvorvidt kvinderne i dette projekt har truffet beslutningen på baggrund af en sådan refleksiv tilgang. Her har jeg valgt at inddrage Anthony Giddens og hans teori vedrørende modernitetens refleksivitet. Giddens teorier vil blive beskrevet under afsnit 2.5.1. Jeg arbejder ligeledes med den tese at det er vigtigt for kvinderne at føle anerkendelse vedrørende deres valg af kejsersnit. Her inddrages Axel Honneth og hans teorier omkring anerkendelse. Formålet er, at undersøge hvor stor en rolle behovet for anerkendelse spiller i forhold til kvindernes valg af kejsersnit og om der eventuelt er forskel på hvilken type af anerkendelse, der er væsentlig at opnå. Honneth og hans teorier beskrives i afsnit 2.5.2. For at belyse kvindernes opfattelse omkring eksisterende fordomme omkring kejsersnit på moders ønske vil jeg afdække, hvilke diskurser, der ifølge kvinderne eksisterer omkring fødsler. Her vil jeg inddrage Goffmans teori omkring stigmatisering for at kunne belyse hvorledes kvinderne har oplevet disse diskurser og hvorvidt de har følt sig stigmatiseret eller eventuelt har frygtet at blive stigmatiseret som følge af deres beslutning. Goffmans teori vedrørende stigmatisering vil blive beskrevet i afsnit 2.5.3. 2.5.1 Anthony Giddens det refleksive menneske Ifølge Giddens er individer i det senmoderne samfund i høj grad refleksive individer. Ifølge ham er det naturligt for individer i dag at forholde sig aktivt til både sig selv og deres omgivelser. Ifølge Giddens ser man i høj grad i dagens samfund, at det enkelte individ realiserer sig igennem sine valg og at disse valg i langt højere grad end tidligere er et resultat af individets egne interesser end de er bundet af traditioner og forventninger. Selvet er i dagens samfund i høj grad et refleksivt projekt og ingen beslutninger er givet på forhånd. Alle beslutninger, foretages, som følge af refleksion og som følge af dette dannes den enkeltes biografiske projekt. Valg som tidligere var bundet op af traditioner er i højere grad end tidligere til diskussion og valgene danner ramme om den enkeltes refleksive projekt. Det er naturligt at beslutninger i dag træffes efter nøje overvejelser og ofte er intet overladt til tilfældighederne. Valg af partner, uddannelse, job og ægteskab er alle store beslutninger, som tidligere i høj grad var beslutninger, der var forbundet med traditioner og truffet mindre refleksivt, end det er tilfældet i dag. I dag er netop fødslen en af de eneste livsbegivenheder, der ikke er under individets kontrol, og det er derfor en meget naturlig udvikling, set i Giddens optik, at individet også på dette 16

område træffer en refleksiv beslutning og vælger en fødsel med en højere grad af kontrol og forudsigelighed end den vaginale fødsel (Andersen 2002: 435-437). Jeg arbejder ud fra den tese, at der eksisterer en diskurs omkring den vaginale fødsel som den naturlige, normale og foretrukne fødsel. I dag ser man dog, at en del kvinder vælger den vaginale fødsel fra og aktivt tager beslutningen om at få foretaget et kejsersnit, uden der forelægger lægelig indikation herfor. Årsagerne, til at kvinderne tager disse beslutninger, er mange, men set i Giddens optik, er det en naturlig følge af refleksiviteten i det senmoderne samfund. Det er ikke længere en selvfølge, at man vælger en vaginal fødsel blot på baggrund af traditioner og en diskurs om den vaginale fødsel som den rigtige fødsel. At kvinder vælger den vaginale fødsel fra til fordel for kejsersnittet, er i høj grad en refleksiv beslutning, og jeg vil undersøge hvorvidt det også er gældende for mine respondenter. Jeg vil afdække, hvorvidt behovet for planlægning, refleksivitet og kontrol har været en faktor i forbindelse med kvindernes valg af kejsersnit, og hvorvidt kvinderne har følt sig påvirkede af diskursen omkring den vaginale fødsel som den normale og foretrukne fødsel. Dette vil jeg gøre i min teoretiske analyse, hvor jeg analyserer mit eget empiriske materiale set i forhold til bl.a. Giddens teori. 2.5.2. Axel Honneth anerkendelse Ifølge Honneth har individet behov for at opnå anerkendelse for at opnå selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse, hvilket for Honneth er ensbetydende med muligheden for at leve det gode liv. Denne anerkendelse finder sted i tre forskellige sfærer; den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære. Honneth ser den private sfære som den mest betydningsfulde, da denne anerkendelse er afgørende for evnen til at indgå i forhold med andre mennesker. Anerkendelsen i den private sfære kalder Honneth også for kærlighed, og den opnås i meget nære relationer som forholdet mellem forældre og børn, ægtefælder og nære venner. Denne anerkendelse danner grundstenen i dannelsen af den fundamentale selvtillid og er altafgørende for individet (Honneth 2009: 14-15). Det er dermed essentielt for individet at føle sig anerkendt af sine nærmeste, for det menneske man er, men også i høj grad for de beslutninger man træffer i livet. Jeg vil se, hvorledes mine respondenter har oplevet følelsen af anerkendelse blandt deres nærmeste, og hvilke overvejelser de har gjort sig omkring dette. Netop det faktum at anerkendelsen i denne sfære er så afgørende for individet gør, at jeg finder det vigtigt at afdække hvilke erfaringer mine respondenter har med deres nærmestes anerkendelse af deres beslutning om kejsersnit på eget ønske. 17

Den anden sfære som individet opnår anerkendelse i er den retslige sfære. I denne sfære anerkendes individet via lovgivningen og man opnår på denne måde en række muligheder for handling som er anerkendt af lovgivningen. Denne anerkendelse giver individet en følelse af, at være et selvstændigt individ med evnen og muligheden til at træffe sine egne valg og leve sit liv på en accepteret og anerkendt facon. Som menneske føler man sig i stand til at træffe moralske valg, og denne anerkendelse er vigtig i forhold til følelsen af selvagtelse i forhold til individets livsførelse (Honneth 2009: 16). Kejsersnit på moders ønske er på nuværende tidspunkt ikke retsligt anerkendt. Kvinden har ifølge lovgivningen ikke ret til at få foretaget et kejsersnit uden lægelig indikation, og jeg vil afdække, hvad denne manglende retslige anerkendelse har af effekt på disse kvinder. Jeg vil se, hvordan kvinderne håndterer det faktum, at de ikke har ret til at få foretaget et kejsersnit men blot kan fremsætte et ønske herom og om de overhovedet er klar over deres juridiske rettigheder omkring beslutningen. Den tredje sfære, hvori individet kan opnå anerkendelse, er i den solidariske sfære. Denne anerkendelse opnås i gruppefællesskaber og i samfundet generelt. Dette kan være på arbejdspladser, sportsfællesskaber og andre steder hvor man har omgang med mennesker uden at have en familiær relation. Grænserne her kan være flydende, da arbejdskollegaer kan blive tætte venner og dermed i højere grad være en del af den private sfære. Grænserne mellem de tre sfærer er ment som analytiske redskaber, og grænserne imellem disse er ikke altid faste. I denne tredje sfære anerkendes individet af andre som en del af det store fællesskab og som en aktiv biddrager til samfundet. Anerkendelsen i denne sfære giver individet en følelse af identifikation og samhørighed og er afgørende for følelsen af at være en bidragende del af et fællesskab på lige fod med andre. Denne anerkendelse kan, som i de andre sfærer, omhandle hele personen, men også i høj grad de beslutninger den enkelte træffer. Set i forhold til kejsersnit på moders ønske, vil jeg afdække, hvorvidt kvinderne har opnået denne form for anerkendelse i forhold til deres beslutning omkring kejsersnit og hvorvidt denne anerkendelse har været vigtig for dem. 2.5.3. Erving Goffman - stigmatisering Ifølge Goffman er stigmatisering en social proces som udpeger personer som er afvigende i forhold til normen i forhold til deres karaktertræk, tilstand eller opførsel. Denne stigmatisering finder ifølge Goffman sted i sociale situationer og er dermed situationsbestemt. Dermed kan den samme handling ét sted opfattes som årsag til stigmatisering mens den et andet kan opfattes som acceptabel og ikke give anledning til stigmatisering (Bo 2008: 108-110). Dermed er den enkeltes forventning om eventuel stigmatisering af afgørende betydning og kan påvirke dennes handlinger. Et individ kan dermed føle 18

sig stigmatiseret som følge af en forventning omkring stigmatisering og uden reelt at have været udsat for stigmatisering. Kvinder der har valgt at få foretaget kejsersnit uden lægelig indikation kan dermed føle sig stigmatiseret, da de har en forventning om, at andre ser dem som afvigende uden reelt at have mødt denne holdning. Jeg vil se hvorvidt kvinderne har følt sig afvigende i forhold til deres beslutning om kejsersnit og hvorvidt de har følt sig stigmatiserede som følge af deres beslutning. Kvinderne har mulighed for ikke at fortælle om deres beslutning i sociale situationer og dermed ikke at åbne op for muligheden for at blive stigmatiseret. Jeg vil se hvorledes kvinderne har håndteret situationer hvor de har fortalt om deres fødsel og hvorvidt de har følt det nødvendigt at fortælle om deres valg af kejsersnit. Disse teoretiske perspektiver vil jeg anvende i min teoretiske analyse som er den tredje analysedel. Alle tre analysedele vil blive inddelt i temaer og disse temaer vil jeg beskrive i det kommende afsnit. 2.6. Analysetemaer Jeg har valgt at inddele min analyse i temaer. Temaerne er delvist udvalgt som følge af min egen empiri, dels efter teoretiske forestillinger og dels som følge af eksisterende forskning. Temaerne er derfor de temaer jeg finder relevant for at beskrive kejsersnit på moders ønske, i forhold til min specifikke problemformulering. Eftersom min analyse er tredelt vil alle tre dele af analysen være inddelt i disse temaer: o Forventninger Jeg vil se hvilke forventninger kvinderne har til fødslen og hvorvidt de føler at deres egne forventninger stemmer overens med andre kvinders. o Årsagsforklaringer Dette tema inddrager jeg for at beskrive den enkelte kvindes årsager til at vælge kejsersnittet. Der kan være flere årsager, og nogle kan ligge mere implicit i kvindes fortælling. o Nøglepersoner Jeg vil se, hvilke personer, der har været vigtige for kvinden i forbindelse med hendes beslutning omkring kejsersnittet. Måske har disse personer fungeret som en støtte undervejs, eller måske har kvinden taget beslutningen i samråd med andre. Jeg vil se, hvad disse personer har betydet for kvinden under processen, og hvilke roller de har spillet. o Netværk Dette tema inddrages for at belyse kvindens netværks betydning i forhold til kvindernes beslutning om kejsersnit. Jeg vil se, hvorvidt kvinden har gjort brug af sit eksisterende netværk 19

i forhold til beslutningen, og om hun eventuelt har følt behov for et netværk af kvinder, der har truffet samme beslutning. Derudover vil jeg afdække, hvorvidt kvinderne er blevet mødt af fordomme i deres netværk. o Systemet Dette tema inddrages for at belyse kvindernes møde med sundhedsvæsenet. Om kvinderne har forberedt sig til mødet, og hvad de har forventet inden dette møde. Jeg vil se, hvorvidt de har været klar over deres juridiske standpunkt, og hvorvidt de har følt sig anerkendt af systemet i forhold til deres beslutning. o Diskurs om den rigtige fødsel Her vil jeg afdække kvindernes syn på den rigtige fødsel. Jeg vil se, hvorvidt kvinderne har en forventning om, at de forventes at føde naturligt, og hvordan de forholder sig til det faktum, at den vaginale fødsel er den mest udbredte fødselsmetode. Jeg vil se, hvorvidt de har følt sig stemplet i forhold til denne diskurs, og om den har internaliseret denne forestilling, og de dermed har haft svært ved at træffe beslutningen. o Kontrol Dette tema inddrages for at belyse, hvorvidt kvinderne har følt et behov for at kontrollere fødslen. Jeg vil afdække, hvorvidt det har været vigtigt for kvinden at kunne kontrollere situationen og vide præcis hvad hun kunne forvente sig under sin fødsel. o Planlægning I tråd med temaet kontrol vil jeg afdække, hvorvidt kvinderne har følt et behov for planlægning i forhold til fødslen. Et kejsersnit giver en større mulighed for at planlægge, og jeg vil se hvorvidt dette har været af afgørende betydning i forhold til kvindernes valg af kejsersnit. o Mentalt overskud Dette tema inddrages for at belyse kvindernes mentale tilstand omkring tidspunktet, hvor de traf valget omkring kejsersnit. Jeg vil se, hvorvidt kvinderne har truffet valget som følge af et mangel på overskud til at håndtere en vaginal fødsel eller om det omvendte kan være gældende og at det har krævet mentalt overskud at træffe et valg der går imod normen. 2.7. Præsentation af respondenter I dette afsnit vil jeg give en kort præsentation af respondenterne. De fire kvinder vil blive kaldt et kvindenavn samt have tal i parentes, som repræsenterer deres fødsler. Det første tal er antallet af vaginale fødsler og det andet tal er antallet af kejsersnit på eget ønske. Ingen af mine respondenter har 20