Den lokale undervisningsplan for struktøruddannelsen 2016 under revision, februar, 2016 1
1.0 Om uddannelsen 1.1 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Det fælles pædagogisk didaktiske grundlag (FPDG) for AMU-Vest afspejler de særlige udfordringer, som knytter sig til planlægning og gennemførsel af teoretisk og praktisk undervisning af vores elever og kursister. Med det FPDG sættes der ord på, hvad vi forstår ved den gode undervisning på institutionen AMU- Vest, ligesom det FPDG skal være rettesnoren for udvikling og fastholdelse af gode faglige miljøer og professionelle læringsfælleskaber i hele organisationen. Det FPDG har betydning for både erhvervsuddannelser og AMU, idet udviklingen af gode, bæredygtige faglige miljøer går på tværs af de to systemer. Det FPDG vil blive tonet forskelligt i retning af AMU og EUD, således at der dels sættes fokus på de særlige forhold, der læringsmæssigt gør sig gældende inden for de to lovområder, dels tages hensyn til at rammerne, der omgiver de to typer af uddannelser, er forskellige. Undervisningen skal bidrage til, at elever og kursister er velfungerende på et krævende og dynamisk arbejdsmarked: AMU-Vest møder elever og kursister med et pædagogisk udgangspunkt, der bygger på gensidig tillid, hvor den enkeltes positive deltagelse i undervisningen og medansvar for egen læring står centralt. Det støtter hver elev og kursist i at udvikle sig som en ansvarlig og engageret borger, idet det fremmer oplevelsen og erfaringen af, at den viden og de færdigheder der formidles, kan bruges til egen læring i videre perspektiv. Undervisningen skal derfor ruste elever og kursister til at indgå i mange forskellige arbejdsmæssige sammenhænge. Undervisningen skal inddrage indhold og metoder, der giver mulighed for dette samt så vidt muligt bibringer elever og kursister den dannelse og helhedsforståelse, der stiller dem i stand til at udøve deres erhverv og fag succesfuldt på et krævende og dynamisk arbejdsmarked. Undervisningen skal sikre, at elever og kursister opnår høj faglighed: De kompetencer, elever og kursister tilegner sig i forbindelse med deres uddannelse og kursus, skal modsvarende kompetencer, som efterspørges inden for erhvervet og på arbejdsmarkedet. Der lægges vægt på, at det teoretiske og praktiske niveau lever op til krav og metoder, som afspejler den praksis, der anvendes i erhvervene. Ligeledes er det centralt, at den etik og adfærd, som formes ved den enkelte kursist/elev bidrager til en høj standard og faglig praksis inden for det pågældende erhverv. Vores undervisning skal bygge på ajourført faglig viden, som faglærere løbende vedligeholder og deler. Undervisningen skal være tydelig praksisnær, så elever og kursister møder et fagligt indhold, der giver mening: Ikke kun i erhvervsuddannelser, men også i AMU skal undervisningen tage udgangspunkt i erhvervsfagets praksis, teorier, metoder, materialer og eksempler. Der skal i undervisningsindholdet være tydelige elementer, der er lig med eller tæt på praksis, da kursister eller elever efterfølgende skal kunne anvende dette i praksis. Det letter processen med at overføre det lærte til praksis. Samtidig gør det, at eleverne og kursisterne bedre kan forholde sig aktivt og kritisk til kvaliteten og holdbarheden af det stykke arbejde, de skal præstere efter et afsluttet kursus- eller skoleforløb. Undervisningen skal som hovedregel være teoretisk 2
funderet, men den enkelte faglærers praksis og pædagogik skal basere sig på en handlingsorienteret tilgang. Pædagogisk ledelse sker gennem klasseledelse, teamledelse og som rammesætning for "den gode undervisning": Faglærerne har ansvaret for at udøve klasseledelse og varetage undervisningen, der skal føre til, at eleverne kan tilegne sig kompetencer. Faglæreren tager ansvaret for, at undervisningen gennemføres på en sådan måde, så eleverne/kursisterne tilegner sig den viden og de kompetencer, der er omfattet af uddannelsens mål dels via styrer formidling og dialog, dels via varieret metodemæssig tilgang til arbejds- og læreprocesser. Pædagogisk ledelse indebærer også, at den overordnede ledelse skaber organisatoriske rammer inden for hvilke, det enkelte faglige team og den enkelte faglærer kan fungere, udvikle sig og skabe læringsprocesser med kvalitet og udbytte. Endelig handler pædagogisk ledelse også om at dagsordensætte videndeling og kompetenceudvikling af det enkelte faglærerteam for at skabe et undervisningsmiljø, der er inspirerende, udfordrende og praksisnært for den enkelte kursist og elev. Den pædagogiske ledelse forankret ved teamlederne skal understøtte sådanne processer. Faglærerens rolle forhold til engagement og læringsudbytte er central, men elev/kursist har også et ansvar: AMU-Vest møder elever og kursister med respekt, hvor udgangspunktet er, at man retter opmærksomheden på de positive ressourcer og kompetencer hos den enkelte elev/kursist. Faglærerens didaktiske valg har betydning for elevernes/kursisternes engagement og læring, hvorfor det har stor betydning, at faglæreren arbejder velovervejet og systematisk med disse valg. Faglæreren udvikler via erfaring og egen læring samt læring og sparring i det enkelte team, en øget bevidsthed om, hvad der virker. Faglærerens valg skal ske med udgangspunkt i den viden, AMU-Vest har om de forskellige målgruppers basale og praktiske færdigheder, forudsætninger for læring i øvrigt samt engagement og motivation. De didaktiske valg, der går forud for undervisningen er blandt andre: Valg af indhold i undervisningen (herunder øvelser og cases), valg af faglærerens metoder, graden af medinddragelse, valg af undervisningsmaterialer og evalueringsform. De didaktiske valg i undervisningen er kommunikationsform, samtalemåder og tilrettelæggelse, gennemførelse af konkrete praktiske øvelser samt gennemførelse af test og afsluttende prøve. Den enkelte elev/kursist har medansvar for egen læring, både i forhold til EUD og ved AMU. Ikke alle kursister kommer AMU-Vest på frivilligt initiativ, da arbejdsgivere eller jobcentre kan være initiativtagere. Vi betoner, at vore kursister skal tage medansvar for kursusgennemførelse, så det ikke kun er op til faglæreren om forløbet bliver en succes. Den enkeltes motivation og lyst til at lære og til at afprøve nyt indgår også i det at skabe læringsudbytte. Undervisningen skal være målrettet, motiverende og velstruktureret: Faglærerens undervisning skal tage udgangspunkt i klart formulerede mål og målbeskrivelser, og den skal være gennemtænkt, så den enkelte elev/kursist oplever en rød tråd, hvad enten der er tale om et længerevarende eller kortvarigt uddannelsesforløb. Undervisningen skal være velstruktureret, således at elever og 3
kursister er sammen i et læringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet og effektivt med tilegnelse af fagets kompetencer på en måde som giver mening. Løbende evaluering og feedback skal indtænkes hele vejen igennem et uddannelses-/kursusforløb. Et givent kursusforløb eller uddannelsesforløb skal kunne anskues i en større læringsmæssig sammenhæng, således at den enkelte elev eller kursist kan betragte sin kompetenceudvikling i et udviklingsperspektiv, hvor for eksempel realkompetencevurdering indgår som et naturligt element. Undervisningen skal differentieres med henblik på, at alle elever og kursister opnår størst mulig, sporbart udbytte af undervisningen: Kursister og elever ved AMU-Vest har forskellige forudsætninger, og derfor skal de mødes på forskellige måder. Differentiering kan indebære, at der anvendes én tilgang til højt specialiserede virksomhedskursister og en anden tilgang til personer, der har været uden for arbejdsmarkedet gennem længere tid. Faglæreren skal sikre, at alle får størst mulig udbytte af undervisningen. Det betyder, at der såvel i den didaktiske planlægning som i mødet mellem faglærer og elever/kursister tages udgangspunkt i sidstnævntes forudsætninger. AMU-Vest arbejder målrettet på at give attraktive og tilpassede tilbud til alle kursister og elever ved at organisere undervisningen og skabe læringsrum, der giver plads til alle, såvel individer med behov for særlig støtte som individer med gode forudsætninger for uddannelse og som har brug for ekstra udfordringer. Differentieringen skal indtænkes i formidlingen, opgavernes indholdsmæssige og metodemæssige kompleksitet, instruktioner og demonstrationer af faglige opgaveløsninger. Differentieringen må dog aldrig indebære, at der slækkes på krav i henhold til uddannelsens eller kursets mål, ej heller at der gås på kompromis med krav og etik inden for det pågældende brancheområde. 1.2 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid På grundforløb 2 er der sat undervisningstid af, mandag til torsdag, fra kl. 8:15 til kl. 14:45, gennemsnitligt, dog kan der forekomme dage som strækker sig til kl. 15:24. Om fredagen er den gennemsnitlige undervisningstid fra kl. 8:15 til kl. 13:30, igen kan der forekomme dage med undervisningstid til kl. 15:24. Der er dermed sat tid af til den enkelte, så der er mulighed for hjemmearbejde, ligeledes er der mulighed for ekstra hjælp, de dage hvor undervisningen holder før kl. 15:24. 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan: Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv 4
Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen eller tilvalg af højere niveau/anden supplerende undervisning. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om sprogkundskaberne er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Ud fra ovenstående kompetencevurdering, udarbejdes elevens uddannelsesplan. For eleven vil det fremgå af denne uddannelsesplan, hvilket individuelt tilrettelagt forløb eleven skal følge 1.4 Generelle eksamensregler Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem Inspirere eleven til yderligere læring Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på indgangsniveau eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering i den daglige undervisning Ved afslutning af de enkelte læringsaktiviteter Eksamen 5
1.5 Overgangsordninger 2. Grundforløbets anden del I nedenstående beskrives forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskrives uddannelsens didaktiske praksis i anden del af grundforløbet til en specifik uddannelse. 2.0 Praktiske forhold 2.1 Nøglepersoner Teamleder og underviser Birger Lomholt bilo@amu-vest.dk Tlf.nr.: 79 14 03 22 Studiesekretær: Irene Nielsen in@amu-vest.dk Tlf.nr.: 79 14 03 04 Følgende undervisere er tilknyttet uddannelsen: Jesper Nielsen Torben Dalsjø Jørgensen Kim Jessen Ove Trøst Andersen jn@amu-vest.dk tdj@amu-vest.dk kj@amu-vest.dk ota@amu-vest.dk Undervisningen finder sted på: AMU-Vest Esbjerg, Spangsbjerg Møllevej 304-306, 6705 Esbjerg Ø. Den lokale undervisningsplan er udarbejdet i samarbejde mellem teamleder og den øvrige faglærergruppe på Bygge & Anlæg. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Den lokale undervisningsplan beskriver de faktiske læringsaktiviteter og tilpasses løbende af faglærergruppen i Elevplan. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Undervisningsplanens godkendelse: Godkendt af det lokale uddannelsesudvalg for Struktøruddannelsen den xx-xx- 2016 Revision af undervisningsplanen: Revision af undervisningsplanen sker ved ændringer af love, bekendtgørelser eller vejledninger til bekendtgørelser. Herudover foretager skolen en løbende vurdering af behov for revision. 6
Vurderingen foretages på baggrund af: Møder blandt afdelingens lærere Elevevalueringer Censorindberetninger Konsultation med LUU og øvrige hovedforløbsskoler Det reviderede forslag til undervisningsplanen forelægges LUU til orientering og godkendelse. Følgende love og bekendtgørelser ligger til grund for uddannelsen Lov om erhvervsuddannelser (nr. 157 af 17/5 2015) Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 1010 af 22/9 2014) Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne (nr. 880 af 19/9-2005) Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger BEK nr 360 af 26/03/2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger (1. August 2015) Version 07 2.2 Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningen Planlægningsprincipper for undervisningen Undervisningen bygger på det princip, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen planlægges derfor ud fra ideerne om funktionel eller helhedsorienteret organisering og veksler mellem induktiv og deduktiv indlæring. Begrebet induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger. Ved undervisning efter Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere. Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchens virkelighed. Læringsmiljøet og elevindflydelse Undervisningen gennemføres på en helhedsorienteret måde, med placeringen af den praktiske opgave som det centrale, hvilket gør den til et dynamisk omdrejningspunkt. Teorien knyttes til praktikken som projektorganiseret undervisning på tværs af fag og lærerkvalifikationer. Der arbejdes valgfrit - enten individuelt - eller i gruppe (elevmedindflydelse). Således indgår læreren i et team med samarbejde på tværs af faggrænserne. Den traditionelle lærerrolle får i visse sammenhænge mere funktion som supervisor eller konsulent. Helheden Der startes på forløbet med en dybdegående og detaljeret introduktion omkring helheden i projektet, hvoraf følgende klart er defineret: 7
Begrebet ansvar for egen læring Hvad det vil sige at påtage sig ansvar (f.eks. at overholde deadlines) Gøre elevens mål forståelige fra start At målene kan ses i sammenhæng med fagtemaer og praktikperioder At der udarbejdes en samlet plan for afleveringer af opgaver m.v. over forløbet I begyndelsen af skoleperioden vil det være lærerstyret undervisning, den deduktive undervisning, hvor underviserens informationer til eleverne om, hvorledes reglerne eller teorierne er, hvorefter eleverne selv arbejder videre med at praktisere/løse opgaver ud fra de netop lærte teorier og regler, hvor der stille og roligt, i takt med elevernes læring overgår til en form for elevstyret undervisning, den induktive undervisning, som tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger. For at tilgodese elevens niveau (differentiering) gives der mulighed for at udføre avancerede kreative løsninger samt påbygning af opgaverne, idet opgaverne er formuleret som et minimums krav. De stillede opgaver af både teoretisk og praktisk karakter er i princippet uendelige, idet elevens forudsætninger såsom erhvervserfaring, evner, flair, vilje, ambitioner, alder osv. er afgørende. Ligeledes er det af afgørende betydning, at eleven får udfordring. Både til gavn for eleven selv, de andre elever samt læreren. Konkret er der åbnet muligheder fra hele struktørfaget, med elementer fra respektive efteruddannelseskurser til stor inspiration for alle implicerede (den enkelte elev, klassekammerater, lærer). Igennem differentieringen styrkes elevernes motivation. Uddannelsesplan Alle elever udarbejder sammen med kontaktlæreren en personlig uddannelsesplan i Elevplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab til at kunne udnytte den fleksible struktur i erhvervsuddannelserne til imødekommelse af faglige og personlige forudsætninger og mål. Alle elever har ligeledes en uddannelsesbog i Elevplan. Uddannelsesbogen, der indeholder uddannelsesplanen, skal sammen med skolevejledninger og opnået merit, beskrive de kvalifikationer og kompetencer eleven opnår. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb. Ligeledes skal uddannelsesplan/bog sammen med fagets logbog anvendes under praktik i en virksomhed samt under eventuel skolepraktik. Uddannelsesplanen og uddannelsesbogen er omdrejningspunktet i elevens samarbejde med kontaktlæreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. Elever kan fritages for dele af uddannelsen på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen. Elever kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Mht. ansøgninger om og behandling af merit Elever der får merit i enkeltfag (grundfag) tilbydes at gennemføre faget på højere niveau eller de tilbydes supplerende faglig undervisning. 8
Vurdering af elevens forudsætninger og kompetencer: (GF 2) Forud for udarbejdelsen af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering: 1.Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan: Formelle kompetencer defineres som det, eleven har papir på Ikke-formelle kompetencer defineres som det, der kan dokumenteres, eksempelvis i forbindelse med job, beskæftigelse i foreningsliv o.l. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. Dette sker gennem praktisk opgaveløsning og/eller gennem samtale med kontaktlærer og vejleder. 2. Vurdering af elevens forudsætning for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift og om sprogkundskaberne er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, hvorvidt uddannelsen er den rigtige for eleven. Dette sker ved samtale/interview og evt. RKV-test. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse. Herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål under-støtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Euv1 Voksne, der har mindst to års relevant erhvervserfaring, skal gennemgøre et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse (euv1). Det er de faglige udvalg, der definerer kriterierne for to års relevant erhvervserfaring, og disse fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne for de pågældende uddannelser. Elever, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed. En længerevarende ledighedsperiode forstås i denne forbindelse som en periode på mindst 3 måneder. Det er skolen, der vurderer, om eleven har behov for et suppleringsmodul. Suppleringsmodulet kan tilrettelægges individuelt afhængig af den enkeltes konkrete behov for undervisning. Suppleringsmodulet kan efter behov have fokus på blandt andet arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi, opdatering af praktiske færdigheder i form af værkstedsundervisning etc. Elevens uddannelsestid forlænges med det antal 9
uger, suppleringsmodulet varer, og der er mulighed for at opnå SU, hvis eleven er berettiget hertil. Til suppleringsmodulet udløses samme taxameter som til den øvrige undervisning i hovedforløbet. Grundforløb Euv1-elever godskrives for hele grundforløbet, men optages direkte på hovedforløbet. De generelle adgangskrav gælder derfor ikke for euv1-elever, idet de knytter sig til optagelse på grundforløbet. Grundforløbsprøve Euv1-elever optages direkte på hovedforløbet og skal derfor ikke gennemføre en grundforløbsprøve, der ligger i slutningen af grundforløbets 2. del. Overgangskrav Overgangskravene vedrører ikke euv1-elever, fordi de knytter sig til overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Euv1-elever optages direkte på hovedforløbet, fordi de qua de 2 års relevant erhvervserfaring vurderes at have det nødvendige faglige niveau. Den eneste undtagelse gælder certifikater: Hvis den voksne mangler certifikater fra grundforløbet, kan uddannelsen ikke gennemføres som euv1. Hvis kriterierne for 2 års relevant erhvervserfaring i øvrigt er opfyldt har eleven 2 muligheder: 1) Uddannelsen gennemføres via euv2, hvor certifikaterne opnås i grundforløbets 2. del. 2) Certifikaterne erhverves i anden sammenhæng, fx via arbejdsmarkedsuddannelserne, forud for optagelsen til en EUV. Hovedforløb Euv1-elever skal gennemføre skoleundervisningen i det standardiserede hovedforløb for voksne (Det standardiserede hovedforløb for voksne). Euv2 Voksne, der har mindre end to års relevant erhvervserfaring eller har forudgående uddannelse, skal gennemføre et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for voksne, der består af et standardiseret hovedforløb for voksne med praktik og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del (euv2) Forudgående uddannelse omfatter andre afsluttede ungdomsuddannelser, videregående uddannelser mv. Enkeltstående kurser som fx arbejdsmarkedsuddannelser er ikke omfattet. Grundforløb Euv2-elever har mulighed for at gennemføre hele eller dele af grundforløbets 2. del. En euv2-elev kan også godskrives for hele grundforløbets 2. del. Det er skolen der, på baggrund af den individuelle realkompetencevurdering, træffer afgørelse om afkortning af skoleundervisningen på grundforløbets 2. del. Grundforløbsprøve Euv2-elever skal til grundforløbsprøve, hvis de har modtaget undervisning i det uddannelsesspecifikke fag. Hvis elevens grundforløb kun består af grundfag skal eleven ikke til grundforløbsprøve. Overgangskrav For at blive optaget på et hovedforløb, skal voksne opfylde de overgangskrav der er fastsat for uddannelsen på lige fod med de unge med mindre det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, at euv2-elever er undtaget fra kravene. 10
Hovedforløb Euv2-elever skal følge det standardiserede hovedforløb for voksne bestående af både skoleundervisning og praktikuddannelse (se i øvrigt Det standardiserede hovedforløb for voksne). Euv3 Hvis den voksne ikke har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse følges en uddannelsesvej, som i omfang og varighed svarer til et eud-forløb for unge, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse (euv3) Grundforløb Voksne, der skal følge euv3, skal gennemføre hele grundforløbets 2. del, med mindre de godskrives for uddannelseselementer. Grundforløbsprøve Voksne, der skal gennemgøre hele grundforløbets 2. del, skal til grundforløbsprøve på lige fod med de unge. Overgangskrav For at blive optaget på et hovedforløb, skal euv3-elever opfylde de overgangskrav, der er fastsat for uddannelsen på lige fod med de unge. Hovedforløb Hovedforløbet for voksne, der skal følge i euv3, svarer i omfang og varighed til hovedforløbet på en erhvervsuddannelse for unge. Undervisning i hovedforløbet Uddannelsens formål: At eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som Anlægsstruktør, Bygningsstruktør eller Brolægger Uddannelsens mål: Den uddannede Struktør skal selvstændigt kunne udføre de forekommende fagdiscipliner inden for området. Målet er desuden, at den uddannede skal opnå teknisk faglige, almene og personlige kompetencer og konkret viden til selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne vurdere, planlægge og gennemføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for faget. Den uddannede skal kunne foretage dokumentation og informationssøgning ved hjælp af informationsteknologi. Den uddannede skal desuden have opnået en bred indsigt i efter- og videreuddannelsesforhold og skal have opnået en forståelse for læringsprocessen som en løbende livslang proces. Afdelingens hovedmålsætning Struktørafdelingens undervisning bør hvile på sådanne ressourcer, at følgende forhold tilstræbes: 11
Eleverne modtager en undervisning, som er således disponeret, at den enkelte elevs evner og anlæg tilgodeses bedst muligt bl.a. gennem en særlig organisering af undervisningen på grund- og hovedforløb. Undervisningens almene karakter bør være fremherskende for bl.a. at kunne fremme den enkeltes omstillingsevne i samfundet. Hertil hører, at der løbende finder justeringer sted, som orienterer afd. mod de nye udviklingstendenser og krav, der følger af den stadige vækst på det faglige og teknologiske område. Der lægges vægt på at eleverne opnår indsigt og overblik i fagenes fagområder på en sådan måde, at det tværfaglige overblik må forekomme som en naturlig og integreret del af den faglige undervisning. Den samfundsmæssige baggrund for undervisningen på en erhvervsskole skal belyses, og forståelsen intensiveres i forløbet, bl.a. gennem udskolingsaktiviteter, som sætter eleverne i stand til at træffe afgørelser om uddannelsesvalg, som ligger i forlængelse af erhvervsskoleforløbet. Forståelsen af den enkeltes muligheder for at virke kreativ og igangsættende som samfundsborger udbygges bl.a. ved at inddrage folk fra erhvervslivet som gæstelærere. Der afsættes ressourcer til at etablere den nødvendige undervisning for elever, som kræver særlig hensyntagen. Forsøgs- og udviklingsarbejde må betragtes som et naturligt led i afdelingens udvikling, ligesom kursusvirksomhed og videreuddannelse må sikre, at afdelingens personale kan modsvare de øgede krav om alsidighed og kvalitet i undervisningen. Mester-, elev-, og forældreindflydelse skal styrkes gennem øget decentralisering og selvforvaltning, ud fra de centralt fastlagte rammer for indhold og økonomi. Det enkelte læringsrum kan således indenfor de centralt fastlagte rammer udvikle sit eget liv og særpræg. Afdelingens struktur indrettes og justeres under fælles hensyntagen til udviklingstendenserne i regionen, herunder de løbende prognoseopstillinger for befolkning og elevtal. Undervisningens tilrettelæggelse: Lærergruppen planlægger og gennemfører undervisningen i projekter. Eleverne vælger projekter, temaer og kurser udbudt igennem og styret af Elevplan. Skemaet som anvendes til valg af valgfag, valgfri specialefag og Påbygning udsendes til eleven med indkaldelsen til 3. HF. Undervisningen planlægges inden opstart af det enkelte hovedforløb. Den enkelte lærer udarbejder sammen med lærergruppen egne forløbsplaner. I løbet af elevens tid på hovedforløbet gennemføres der jævnligt samtaler omkring den personlige uddannelsesplan. Eleverne foretager endvidere ved forløbets afslutning en evaluering, der vedrører undervisningens indhold, gennemførelse og tilrettelæggelse. Denne afsluttende evaluering danner også baggrund for at lærergruppen løbende kan videreudvikle og forbedre undervisningen. Der undervises mange forskellige elevgrupper, unge som voksne. Lærergruppen skal hele tiden forsøge at anvende en undervisningsform, der passer til den enkelte elev. Samtidig skal undervisningen kunne fungere i en helhed. Direktør som Souschef har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar for uddannelsen. 12
Lærergruppen sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne hovedforløb, samt være orienteret om, og være personlig engageret i projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på hovedforløbet. Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse: Forud for hver skoleperiode udfylder eleven og virksomheden logbog (elevens uddannelsesbog), hvor de sammen tager stilling til elevens niveau i uddannelsens kernekompetencer. Når eleven påbegynder skoleperioden, gennemgår kontaktlæreren logbogen med eleven, og det afgøres, om der skal iværksættes særlige aktiviteter. Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen en skolevejledning, hvor læreren i feltet med bemærkninger anfører, hvis der er særlige forhold, der skal tages hensyn til i næste praktikperiode. Er det nødvendigt kontakter skolen virksomheden. Ny mesterlære Der er besluttet følgende procedurer for kontaktlærerarbejdet i forbindelse med mesterlæreelever: Eleven tildeles en kontaktlærer, som følger eleven gennem hele mesterlæreforløbet, og har ansvaret for elevens uddannelsesplan Kontaktlæreren kontakter virksomheden og aftaler tid til en kompetencevurdering, der fører til udarbejdelse af elevens uddannelsesplan uddannelsesplanen udarbejdes i virksomheden Uddannelsesplanen skal indeholde aftaler om skoleundervisning, med mindre eleven kan opnå godskrivning, skal han gennemføre førstehjælp og elementær brandbekæmpelse i kursusform, herunder færdselsrelateret førstehjælp, ligeledes Vejen som Arbejdsplads samt Rulle-Bukkestillads Det aftales, hvornår kontaktlæreren besøger eleven i virksomheden Kontaktlæreren sikrer, at der sker en løbende evaluering af elevens oplæring Kontaktlæreren informerer elevadministrationen om eventuel skoleundervisning for eleven, således at eleven indkaldes til den pågældende skoleundervisning Virksomheden og kontaktlæreren udarbejder i samarbejde en praktisk opgave, som eleven skal afslutte forløbet med at udføre; opgaven udføres i virksomheden Bedømmelsen af den praktiske opgave gennemføres af virksomhed og kontaktlærer i samarbejde. Bedømmelsen indgår i den samlede helhedsvurdering af eleven Der foretages en afsluttende kompetencevurdering af eleven Kontaktlæreren sikrer, at der udstedes bevis for gennemført praktisk oplæring Beviset påføres eventuel supplerende undervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet Uddannelsesplanen justeres herefter 13
2.3 Bedømmelsesplan Struktør Fagnr. Standpkt. 7-trins Eksamen 7 trins Eksamen Bestået/ikke bestået Standpkt. Bestået / ikke bestået Grundforløbsprøve / Udd. specifikke fag 15720 x Overgangskrav, anlægs-bygningsstruktør og brolægger 10907 x Matematik niveau F 10818 x x Teknologi niveau F 10826 x x Rulle bukke stillads 10878 x Vejen som arbejdsplads 10883 x Førstehjælp, mellem niveau 10851 x Elementær brandbekæmpelse 10805 x 2.4 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Alle uddannelser har et tæt samarbejde med de faglige udvalg og virksomheder inden for fagområdet. Al kommunikation mellem skole og virksomheder vedrørende elever foregår via elevplan. De lokale uddannelsesudvalg(luu) holder jævnlige møder for at være sikre et godt samarbejde og høj kvalitet i uddannelserne. Skolen sikrer at der er elevrepræsentanter i LUU. 2.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik Skolepraktik: På AMU-Vest har vi et samarbejde med AMU-Fyn om skolepraktik. Indenfor uddannelser med skolepraktik kan eleven søge optagelse efter gennemført grundforløb. Skolen indkalder eleven til informationsmøde om skolepraktik inden afslutningen af grundforløbet. Her giver eleven udtryk for, om der er interesse for optagelse i skolepraktik. Eleven vil herefter blive indkaldt til en individuel vurdering, som afgør elevens egnethed efter EMMA-kriterierne: Egnethed - her vurderes om eleven er egnet til at gennemføre uddannelsen og efterfølgende vil kunne fungere på arbejdsmarkedet. Mobilitet - faglig - eleven skal være villig til at søge praktikplads indenfor beslægtet erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Mobilitet - geografisk - eleven skal være villig til at tage praktikplads over hele landet. Aktiv - praktikpladssøgende - eleven skal dokumentere at der er søgt ordinære praktikpladser. 14
Elever, der ikke møder op til skolepraktikmøder, mister retten til optagelse i skolepraktik. En elev, der ønsker optagelse til skolepraktik, og som ikke 4 uger efter afsluttet adgangsgivende grundforløb har en uddannelsesaftale, kan optages til skolepraktik. Optagelsen kan tidligst ske to kalendermåneder efter, eleven afsluttede det adgangsgivende grundforløb. Elevens egnethed til skolepraktik vil løbende blive vurderet. Her lægges vægt på elevens udbytte af skoleog praktikophold, aktiv praktikpladssøgning samt evne til at overholde aftaler og tidspunkter. En elev, der er optaget til skolepraktik, skal påbegynde undervisningen i skolepraktik senest 3 måneder efter afslutningen af det adgangsgivende grundforløb. Skolen sender eleven et optagelsesbrev, hvoraf første arbejdsdag fremgår. Elever, der har indgået ordinær praktikplads, kan optages i skolepraktik, hvis de uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale. På uddannelser med adgangsbegrænsning gælder "først til mølle" princippet for elever, som lever op til EMMA kriterierne. Skolen indkalder eleven til informationsmøde om skolepraktik inden afslutningen af grundforløbet. Her giver eleven udtryk for om der er interesse for optagelse i skolepraktik. 2.6 AMU-Vests kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning Alle lærere skal leve op til ansættelseskravene og nyansatte lærere skal erhverve sig den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Skolen sikrer, at de enkelte uddannelser har de nødvendige ressourcer og opdateret udstyr. AMU-Vest er i gang med en generel opkvalificering af lærerstaben med uddannelse på diplomniveau svarende til 10 ECTS. 2.7 Overgangsordninger Differentiering Differentieringen tager udgangspunkt i elevens standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af elevernes kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. En anden anvendt differentieringsmetode er at arbejde med fælles emner/områder, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner. I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af stilladsering, hvor eleverne arbejder med fælles opgaver, men med forskellig grad at støtte. Elevindflydelse Lærerne på uddannelsen søger at sikre, at uddannelsen bliver så individuel, som eleven har behov for. 15
Eleven har i de enkelte læringsaktiviteter mulighed for at vælge forskellige opgavetyper alt efter sine kompetencer. Lærerroller og elevstyring Læreren fungerer typisk i tre forskellige roller: Som underviser, hvor der formidles et veldefineret emne Som holdlærer, der både arbejder med klasserumskultur og er rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan Som faglig vejleder, når eleven arbejder selvstændigt med aktiviteterne, og læreren giver råd og vejledning. Undervisningen tilrettelægges med henblik på eleven som aktiv i forhold til egne læreprocesser. 16