Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Relaterede dokumenter
KONCEPT FOR AKTIVT MEDBORGERSKAB FOR HELE FAMILIEN

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Køn Respondenter. Hvilket år er du født? Mand 50% 50% Kvinde 0% 25% 50% 75% 100%

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Folkeoplysningspolitik

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

Slutrapport fra. projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket

Odense Kommunes Integrationspolitik

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag

EVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården

Efterårsprogram 2015

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

Drejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2017

Jens SuneJakobsen Uddannet folkeskolelærer 1999 Bach. Institut for Idræt - KU Motionsansvarlig i Projekt for familier med overvægtige børn (PlusKidz)

INDHOLD BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN S.04 ER DU FORÆLDER? S.07 HVEM ER BARNET? S.08 VIL DU VÆRE FRIVILLIG? S.

Hvilken betydning har fællesskabsaktiviteter og naturoplevelser for børn, unge og familier? VIND konference d. 18. april 2018

- Projektbeskrivelse

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Midtvejsopsamling. november Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. tlf

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Statusrapport over anvendte midler til boligsociale indsatser i Ringsted Syd i 2018.

Årsberetning Integrationsrådet

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Resumé af konferencen VEJE TIL ET HVERDAGSLIV FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I DANMARK

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ

Frivillighedspolitik. Bo42

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Temamøde om frivillighed Dialogmøde Slagelse 4. december 2018

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Medlemskab af MEDBoRGERNE INDMELDELSESAFTALE

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Medborgerskab En tværgående politik 2015

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

Handleplaner 2016/2017 Bilag til Folkeoplysningspolitik

IMCC s Grundholdninger

Handicappede i foreningslivet

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Idræt i udsatte boligområder

Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010

Pixiguide: FRIVILLIGE PÅ BIBLIOTEKET

INTEGRATIONSPOLITIK

Skt. Klemens Læringværksted

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Mænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Integration i Gladsaxe Kommune

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Det Gode Liv i Grantoften. En bæredygtig fremtid

Det aktive byrum Status 2013

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Evaluering af Ung Mor

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

En skole med indsigt

ABC for mental sundhed. Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn

Integrationsprojekt i AGF

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune

Ungepolitik Ballerup Kommune

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Strategiske fokusområder

Den frivillige integrationsindsats

Vejledning til ansøgning om støtte til fremme af demokratisk deltagelse, Ansøgningsfristen er den 25. november 2018.

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Transkript:

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker

Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der er tale om et projekt med tre delaktiviteter (familieklubber, fædreklubber og nyhedslæseklubber), hvor der er knyttet elementer af praksisnær undervisning i lokalt forankrede demokratiske indflydelseskanaler. at flere nydanskere bliver medlem af frivillige organisationer og foreninger, at flere nydanskere bliver aktive i forenings- og fritidslivet, at den sociale deltagelse blandt nydanskere, herunder deltagelse i sociale arrangementer og fællesskaber bl.a. omkring skole, hjem og arbejdsplads, styrkes.

Formålet med Familieklubberne Formålet er at skabe mødesteder, hvor der knyttes nye bånd på tværs af etnicitet, kultur og socialt ståsted og at bidrage til at nedbryde kulturelle fordomme og sociale barrierer ved at tilbyde og facilitere fælles aktiviteter, oplevelser og udveksling af erfaringer bl.a. om de lokale demokratiske fora, herunder skole- og institutionsbestyrelser, beboerdemokrati, lokalråd, kommunalbestyrelser og foreningsarbejde.

Formålet med Fædreklubberne Formålet er at skabe dialog og relationer mellem fædrene på tværs af etnicitet i boligområdet, så der kan tages initiativer til løsning af udfordringerne med børn og unge i lokalområdet. Samtidig giver organiseringen som klub/forening fædrene mulighed for at kunne agere samlet i et samarbejde med relevante partnere, hvis formål er skabe gode løsninger på udfordringerne for områdets børn og unge. Det er især et mål at få inddraget fædrene i forhold til de lokale sportsforeninger som typisk har store udfordringer med at tiltrække frivillige forældre.

Formålet med Nyhedslæseklubberne Formålet er at bringe en gruppe kvinder ud af deres isolation, give dem et fællesskab og sætte dem i stand til bedre at indgå i samfundet som aktive medborgere, bl.a. ved at give dem bedre muligheder for at følge med i samfundsdebatten(gøre dem informationskompetente) og give dem baggrundsinformation om demokrati, rettigheder og pligter. En sidegevinst vil være at kvinderne samtidig udvikler deres sprogkundskaber.

Projektets deltagere Deltagere: Aalborg, Tingbjerg, Vollsmose, Houlkær, Nørrebro, Esbjerg, Horsens, Gladsaxe, Randers og Roskilde

Koncept Der er udarbejdet en foreløbig konceptbeskrivelse for de 3 klubber, der indeholde : Erfaringer Inspiration inden start Rekruttering af medlemmer Implementering: indhold og overgang til drift

Resultater De følgende resultater er fra delprojekternes evaluering, der har haft følgende klubber: 5 Familieklubber 6 Fædreklubber 8 Nyhedslæseklubber for kvinder

Resultater 350 300 250 200 150 100 50 0 Forskellige personer har deltaget Reglemæssige deltagere Familieklub, samlet 287 139 Nyhedslæseklub for kvinder, samlet 112 81 Fædreklub, samlet 145 89

Resultater for Familieklubber De 5 Familieklubber har haft mellem 50 og 107 forskellige deltagere, hvor mellem 24 og 50 regelmæssigt har deltaget! De mest succesfulde aktiviteter har været: Sprogstimulering, læseaktiviteter for børn, arrangement om sundhed, hvor forældre og børn lavede sund mad sammen, fællesspisning i daginstitutionen, børneteater, udflugter, skralde/affalds-aktivitet, biblioteksbesøg, oplægsholdere udefra (kvindelig ssp-betjent kæmpe succes), samtaler og at lave praktisk arbejde sammen (opvask/oprydning giver gode samtaler og mange grin).

Resultater for Familieklubber Mindst 60 % (91%)af de deltagende familier angiver, at arrangementerne har styrket deres netværk Mindst 40 % (41%) angiver, at familiernes børn har fået nye legekammerater Mindst 30 % (80%) angiver, at samværet med de andre familier har været med til at nedbryde kulturelle barrierer i boligområdet. Mindst 50 % (80%) af klubberne fortsætter efter projektperioden som selvkørende netværk eller forening.

Resultater for Fædreklubber De 6 Fædreklubber har haft deltagelse af mellem 15 og 25 forskellige mænd, hvoraf mellem 8 og 20 har deltaget regelmæssigt. De mest succesfulde aktiviteter har været: Debatter om f.eks. demokrati, kontingentinddragelse og at være aktiv som forælder i en idrætsforening, mødested, træner rekruttering, fisketure, spilleaften, træning, fysiske aktiviteter hvor børnene er med, fælles spisning med socialt samvær, besøg af foredragsholder med konkret emne, film forvisning, fodboldkamp, biograftur, bordtennistræning og turnering, børnebanko samt opfølgning og personlige samtaler under forløbet.

Resultater for Fædreklubber Flere har tilkendegivet at processer er meget vigtigt: Juleaftens mad hvor fædrene og ungerne fra ungdomsklubben supplerede hinanden ift. madlavning. De så hinanden som medspillere, på samme niveau og talte med hinanden helt anderles end der hjemme. Og det samme gør sig gældende ved sommerfest og folketingstur. Her har selve inddragelsesprocessen været den største succes. Mændene har igennem hele forløbet selv været med til at definere- og udvikle projektet. Det har givet et stort ejerskab til projektet.

Resultater for Fædreklubber Fædreklubben bliver kendt af relevante myndigheder og institutioner og de deltagende fædre inddrages i aktiviteter i kommunen, som er målrettet børn og unge i området. (100%) Mindst 50 % (63%) af fædrene i klubben har været aktive i forbindelse med nogle af klubbens aktiviteter og opgaver. I over 50 % (36%) af de deltagende områder lykkes det at inddrage fædre som frivillige i klubber og foreninger for børn og unge.

Resultater for Nyhedslæseklubber De 8 Nyhedslæseklubber for kvinder har haft deltagelse af mellem 9 og 25 forskellige kvinder, hvoraf mellem 5 og 25 deltog regelmæssigt. De mest succesfulde aktiviteter har været: Sociale hygge, oplæsning hvor kvinderne er med til at vælge emner, mødes og læse avisen og samtidig være sociale, biblioteksbesøg (flere har fået lavet lånekort), udflugter med kulturelt indhold, biograftur, værdighedspolitik på ældreområdet i Esbjerg Kommune, Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts, dannelse af nye netværk, NemID og borger.dk kursus.

Resultater for Nyhedslæseklubber Flere har tilkendegivet at det er meget vigtigt med relevante emner: Nyhedsoplæsning med emner hvor deltagerne kan relatere sig selv og deres liv, og som kan føre til snak om egne oplevelser, hverdagssituationer og genkendelse i forhold til hjemland og minder. Samtaler som giver tillid, indsigt, tryghed, netværk og venskaber - og som afliver fordomme - er kernen. Vidensdeling i et ufarlig rum hvor der kan tales om mere og mere.

Resultater for Nyhedslæseklubber Mindst 80 % (98%) af de deltagende kvinder angiver, at de har lært flere beboere i området godt at kende. Mindst 40 % (88%) er blevet mere aktive deltagere i det omgivende samfund. Er ikke sket i alle klubber. 50 % angiver at de har opnået bedre informationskompetencer i håndtering af netmedier og 74% læser flere nyheder. Mindst 25 % (93%) angiver at de har opnået bedre danskkundskaber.

Rekruttering af medlemmer: Resultater Familieklubber ingen problemer med rekruttering! Fædreklubber 3 ud 6 klubber har fundet det svært at rekruttere Nyhedslæseklubber 5 ud af 8 klubber har fundet det svært at rekruttere

Fastholdelse af medlemmer: Resultater Familieklubber ingen problemer med fastholdelse! Fædreklubber 4 ud 6 klubber har fundet det svært at fastholde medlemmerne Nyhedslæseklubber 4 ud 8 klubber har fundet det svært at fastholde medlemmerne

Resultater I 17 ud af 19 klubber er medlemmerne blevet aktivt involveret i planlægningen af aktiviteterne. 5 familieklubber, 5 fædreklubber og 5 Nyhedslæseklubber fortsætter efter projektet. Klubbernes deltagere har bestået af mellem 4 og 20 forskellige nationaliteter.

Erfaringer Hvad vil projektdeltagerne gøre anderledes, hvis de skulle starte en ny klub op: 2 Familieklubber: 1. Vi har stykket tid inde i projektet set, at der kom en stor tilslutning til familieklubben, men vi skulle måske fra starten have haft fokus på at arbejde med en afgrænset gruppe, da nogle aktiviteter simpelthen indimellem havde for mange deltagere. 2. Endnu tættere samarbejde mellem biblioteket og fællessekretariatet omkring klubben og flere besøg på biblioteket. 3 Fædreklubber 1. Undgå 2 fokusopgaver, og nøjes med 1 område. 2. Det bør overvejes, om der er aktiviteter, som skal være med større eller mindre egenbetaling på aktiviteter med henblik på "opdragelse/eget ansvar, og det sidestilles med andre lokale tilbud. 3. Vi er nok har begået en fejl i kun at fokusere på en gruppe arabiske mænd, og ikke haft fokus på at en fædreklub kunne starte med andre mere engagerede mænd/fædre.

Erfaringer Hvad vil projektdeltagerne gøre anderledes, hvis de skulle starte en ny klub op: 4 Nyhedslæseklubber 1. Bedre markedsføring. 2. Behovet og deltagere skal undersøges grundigt inden projektstart. 3. Vi ville have været tilknyttet bydelsmødreforeningen fra starten. 4. Endnu tættere samarbejde mellem biblioteket og fællessekretariatet omkring klubben og flere besøg på biblioteket.