I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet det meste af deres skove, selvmord. Det kan virke voldsomt, at en ødelagt skov kan gøre, at man ikke føler, at man kan leve videre. Men også her i Danmark sker det, at mennesker tager livet af sig, fordi deres firma er gået konkurs. Det kan være deres livsværk, som de må se blive til ingenting. I Japan er det en gammel tradition, at mænd af ære begår selvmord, hvis de har fejlet eller svigtet den tillid, der er blevet vist dem. Rituelt selvmord opfattes som en måde, man kan tage ansvar for det, man har gjort, på. Selvmordet renser familien for skammen, og æren er genoprettet. Det kan få os til at tænke over, hvad der skal til, før livet ikke er værd at leve. Hvad er så umisteligt for os, at vi ikke føler, at vi kan leve uden det? Er det træer, er det vores penge, er det vores ære? Er det vores 1
familie, er det vores status og anseelse? Er det vores job eller vores virksomhed? Er det vores helbred? Ingen af delene kan vi tage med os i graven. Den dag vi dør, betyder det mindre, om vi i livet havde laderne fulde af korn eller lommerne fulde af penge, om vi havde en god kondition og et spændende arbejde. Den dag vi dør, er vi nødt til at give slip på det hele. Et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har i overflod, siger Jesus. Men det handler ikke kun om penge. Det handler om alt det, vi ikke vil give slip på. Vi har som mennesker nogle grundlæggende behov, både fysisk og psykisk. Vi har brug for mad, tøj, sundhed, et sted at bo, vi har brug for omsorg og kærlighed. Det er formentlig det, Jesus taler om, da han lærer os fadervors bøn om, at vi må få det daglige brød. Det daglige brød er alt det, vi har brug for, ikke i overflod, men det, der skal til, for at vi kan leve. 2
Nogle har for meget og nogle har for lidt. Både blandt kristne og ikke-kristne har man i tidens løb forestillet sig, at man kunne gøre sig uafhængig af penge, hvis man delte pengene mellem sig, så ingen havde for meget og ingen for lidt. Det har som regel vist sig, at uanset hvordan man bar sig ad, så betød pengene noget. Hvis man forestiller sig, at den fattige tænker mindre på penge end den rige, tager man fejl. Den fattige mangler pengene, men kan stadig være meget optaget af dem. Derfor er moralen i de bibelske tekster til i dag heller ikke, at vi alle skal leve på en sten for at vise, at vi ikke elsker penge, eller at vi skal have dårlig samvittighed, hvis vi har en god økonomi. Meningen er, at de ting vi har, det liv vi har, det har vi for på et eller andet tidspunkt at give det væk, for før eller senere at give slip. At være rig i Gud, som Jesus siger, er kunne leve et godt og rigt liv uden det, man har. 3
Men hvad er det, vi nødigt giver slip på? Træer, ære eller anseelse, karriere, helbred, familie? Vi vil jo nødigt af med noget af det. Men mister vi det, er livet da ikke værd at leve længere? Ingen af de ting kan vi jo være sikre på at have for tid og evighed. Siger vi til os selv, at vi har vores familie hos os altid, er det jo ren indbildning, tror vi at vi aldrig vil miste vores arbejde, vores helbred, eller at vi aldrig kan miste vores gode ry blandt folk, så stikker vi os selv blår i øjnene, for ingen kan være sikker på at have nogen eller noget om bare en uge. Alt hvad vi har her i verden, har vi på lånt tid. Men at være rig i Gud vil sige at stole på Gud. Der er masser af grunde til at klynge sig til det, man har, i frygt og bekymring. Men det der bærer os i liv og død er ikke disse bekymringer, men tillid til Gud. Livet er farligt, vi kan miste alt, men det der bærer os igennem er tillid til Gud. Til, at han vil sørge for os på den ene eller den anden måde. 4
Når vi i evangelieteksten hører Jesus fortælle om den rige bonde, der bygger lader, så er det ikke selve byggeriet, der er noget galt med, for selvfølgelig skal der være plads til kornet. Det der er galt, er, at han lever som om hans liv afhænger af det, han ejer. Bonden tror, han kan sikre sig, at han kan klare alt selv. Han har tillid til sig selv. Han lever, som om han ikke har brug for Gud. Men den fyldte lade kan ikke hjælpe ham, når det virkelig gælder. Ligesom et godt job, en spækket bankkonto eller 100 gennemførte marathoner ikke redder os, når døden kommer. Det ved vi alt sammen godt. Der er ingen lommer i ligskjorten, siger man, fordi vi går herfra uden alt det, vi har samlet sammen livet igennem. Og det er jo en sandhed, man ikke kan benægte. Alligevel knytter vi an ved ting, der kan forsvinde, som om vi har dem altid, som om vi styrer skæbnens gang. Vi ved godt, at det ikke hænger sådan sammen. Vi glemmer det bare. Det ved Jesus godt. Derfor er han ikke bleg for at sige det til os igen og igen. Han fortæller os gang på gang, 5
at vi er skabt i Guds billede, og at Guds kærlighed derfor sidder i vores hjerter. Vi ved godt, at det største er kærligheden. Den kommer fra Gud, og den forsvinder aldrig. Gud har vist os kærligheden, og viser os den igen og igen, og den skal vi give videre af, så der kan blive mere af den. Vi skal samle os skatte i himlen i stedet for at samle på det, vi alligevel mister, når vi skal her fra. Den skat, den rige mand har samlet sig, er intet værd, den dag han dør. Det er ikke meningen med penge, at man skal skrabe til sig og gemme dem til sig selv. Kort efter, at Jesus har fortalt denne lignelse om den rige mand siger han: Sælg jeres ejendele og giv almisse! Skaf jer en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger! For hvor jeres skat er, der vil også jeres hjerte være. Så det, den rige mand gør galt, er, at han samler i lader i stedet for at give til andre, der har brug for hjælp. Man har det rette forhold til penge, hvis man kan give dem videre til andre. Når vi gemmer alle vores penge for at sikre os selv, så kommer vi så 6
nemt til at sætte al vores lid til pengene, hvor det var Gud, vi skulle stole på. Hvis vi giver dem til værdigt trængende, så husker vi på, hvad penge er til for. De er til for at cirkulere, for at betale ting, ikke for at ligge i bunker, der kun bliver rørt, når pengene skal tælles. Den eneste rigdom der aldrig spiller fallit er kærligheden. Den eneste rigdom der aldrig løber tør, er kærligheden. Den eneste rigdom som døden ikke kan gøre det af med, er kærligheden. Gud har vist os hvad kærlighed er ved at sende os sin søn, som igen og igen fortæller os, hvad vi skal holde fast i og stole på. Selv om han bliver slået ihjel, vender han tilbage med sin kærlighed til os. Det gør han, fordi vi er Guds børn, og en far holder aldrig op med at elske sine børn. Det er derfor han taler til vores døve ører og bliver ved med at prøve at få os i tale, for at få os til at huske det, vi inderst inde godt ved, at den eneste rigdom, der aldrig forgår, er kærligheden. Det eneste, vi ikke kan leve foruden, er 7
Guds kærlighed, og den kan vi aldrig miste. Han er med os alle dage indtil verdens ende. Det har vi måske glemt i morgen, men Guds udstrakte hånd er der også i morgen, og i overmorgen, og alle dage til verdens ende. Uanset hvor meget vi tror, vi er vores egen lykkes smed, så står han der for at minde os om, at vort livs største lykke, det er at vort liv til evig tid er lagt i Guds hånd. Amen. 8