DjH Nyt Magasinet for Den jydske Haandværkerskole december 2006 Fra studievejleder til job som aktiv pensionist Tage Bajlum går ved årsskiftet på pension efter 37 år på DjH HTX er på vej Fra august 2007 er HTX en realitet i Favrskov Kølemontør nr. 500 Fredag den 1. september kunne køleafdelingen fejre kølemontør nr. 500 udlært på DjH
Indhold 4 TSØ TSØ-samarbejdet er et netværk mellem otte erhvervsskoler. Læs om TSØ s organisatoriske opbygning og hvem der deltager i de enkelte arbejdsgrupper fra DjH. 3 4 7 7 8 Årsskifte TØS Erhvervsuddannelserne i fremtiden Julepynt på DjH Fra studievejleder til job som aktiv pensionist 10 Kursussekretæren og underviseren Mød Berit fra administrationen og Søren fra køleafdelingen 10 Kursussekretæren og underviseren på kølekurser 12 13 14 14 16 19 19 20 Køletekniker nr. 500 Skolelever på DjH HTX er på vej Informationsaften på Teknisk Akademi Nyt fra afdelingerne Ulykke ved Give Navne Et fortidsbillede af DjH Skoleelever på DjH Mette og Morten deltog sammen med deres klasse i tre dages præsentationskursus. 13 15 Informationsaften på Teknisk Akademi Den 7. december inviterede Teknisk Akademi til informationsaften om uddannelsen til installatør. 34 interesserede var mødt op.
af Henrik Øelund Årsskifte Året 2006 har været et år med mange spændende, men også komplekse udfordringer. Det har betydet et særdeles hektisk år for både undervisning, service og administration. Året har også været kommissionernes år, hvor både Østerlund- og Preislerudvalgene netop er kommet i mål med deres bearbejdning af det danske uddannelsessystem. Som det fremgår af artiklen længere omme, kan vi godt være tilfredse med resultaterne. Især når man husker Globaliseringsrådets noget bastante udtalelser i eftersommeren 05, hvor volumen og kvalitet blev gjort til synonymer. TSØ (Tekniske Skoler Østjylland) fik bearbejdet sit grundlag, hvilket har resulteret i en mere nutidig og operationel platform. Se oversigten længere fremme i bladet. TSØ er et netværk bestående af otte selvstændige erhvervsskoler med hver sit udgangspunkt. Målet er at samarbejde, hvor det er muligt, vel vidende at der kan være situationer, hvor man må erkende sine begrænsninger. Flytter vi blikket til DjH, var noget af det første, der skete i 2006, at salget af Lindevej faldt på plads, vel og mærke til både købers og sælgers tilfredshed. En af de fordele, vi har som selvejende institution, er, at det provenu, der er på salg af ejendomme, forbliver i institutionen. Med de planer vi har for DjH, var det derfor væsentligt at opnå et tilfredsstillende salg. Hadsten Kollegium (de 3 gule blokke) blev nedlagt som kollegium hvilket er lettere sagt end gjort og købt til kursusejendom. Afviklingen af kollegiet blev foretaget af en uvildig likvidator, hvis opgave det var at sikre så mange midler til boet efter kollegiet som muligt. Salget foregik derfor som licitation med budgivning. Det var nogle spændende uger frem til, at det hele faldt i hak. De tre blokke er nu blevet totalt renoverede for en pris af ca. tre mio. kr., og sidste blok er netop taget i brug. Renoveringen har betydet, at vi i efteråret har måttet undvære værelser. Kursusadministrationen har måttet både trylle og hekse for at minimere generne for vore kursister. Den gamle kursusejendom på Ellemosevej blev solgt til skolehjem. Denne overdragelse foregik dog rimelig smertefrit, da bygningerne og værelserne havde en sådan standard, at de umiddelbart kunne tages i brug til skolehjem. Det nye skolehjem blev færdigt til tiden næsten. De sidste uger op til St. Hans var der fuldt tryk på, ikke mindst med at få inventar bragt på plads. Administrationens nye lokaler nåede knapt at blive færdige, men dog så klar, at vi kunne holde indvielse og fejre skolens samling i en campus. Mangeludbedring og fejlretning på de nye bygninger og lokaler er fortsat gennem hele efteråret, og er endnu ikke afsluttet. De udvendige arealer er under renovering, herunder tager torvet nu for alvor form. Selve torvepladsen bliver dog ikke klar før i 2007. Jeg tror, at vi er mange, både hos os selv, vore kunder og vore naboer, der ser frem til at veje og parkering kommer i normal gænge. Af mindre synlige aktiviteter, men som dog alligevel er af stor betydning, er opgraderingen af vores IT-net, herunder trådløs netadgang. Telefonanlægget er fornyet både system, central og omstilling. Intranettet er nu etableret og udbygges løbende, ligesom den elektroniske journalisering er blevet hverdag. Ser vi frem mod 2007 og længere, er de udfordringer, der venter os, særdeles synlige. På bestyrelsesmødet i december kunne bestyrelsen godkende budgettet, som siden 2004 viser en stigning på 124 årselever på EUD, svarende til 28%. I væksten ligger der en tredobbelt udfordring. Vores ambition er fortsat at være ikke kun en mulespids, men et hestehoved foran. Det udfordrer os til at kunne tiltrække ikke kun nye medarbejdere, men også de rigtige nye medarbejdere, der vil og kan medvirke til at opfylde DjHs målsætninger. Endvidere udfordrer det os på de fysiske rammer i form af et øget antal kvadratmetre. Endelig udfordrer det vores økonomi, så den på den ene side medvirker til at gennemføre de to første udfordringer, og på den anden side fortsat er så stabil og sund, at vi bevarer vore manøvremuligheder. Lige for ligger for- DjH Nyt december 2006 3
handlingerne om køb af Industrivej 1, byggeplan for tilbygning til værkstedsbygningen på Skovvej samt påbegyndelse af ændring og renovering af A-fløjen. En udfordring er også, at vi udvikler os i takt med, at de unge og deres kultur udvikler sig. Vores undervisning og vores undervisningsmiljø skal følge med, men på vores egen unikke måde. De pædagogiske tiltag, der allerede er gjort, peger på, at vi kan klare den udfordring, men også et endnu mere aktivt skolehjem og vores mentorordninger er skridt i den rigtige retning. Endelig ligger der en udfordring i sammen med Amtsgymnasiet i Hadsten snart Favrskov Gymnasium at udvikle, gennemføre og integrere en HTX-uddannelse i særklasse. Alle ønskes glædelig jul med ønsket om en særdeles velfortjent ferie. Den direkte anledning var udløbet af strategipapiret TSØ 2001-2006. Arbejdet er forestået af TSØ-direktionsgruppen, der udarbejdede et oplæg til behandling i TSØ-bestyrelsesaf Henrik Øelund TSØ Som det fremgår af artiklen Årsskifte, er samarbejdsgrundlaget for TSØ blevet revideret og moderniseret. gruppen. Det endelige resultat har slutteligt været forelagt i de respektive bestyrelser. De væsentligste elementer er beskrevet nedenfor. TSØ-samarbejdet - et netværk mellem otte erhvervsskoler Samarbejdsgrundlaget revideret og moderniseret i 2006 TSØ Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland (TSØ) er et netværks-samarbejde mellem 8 tekniske skoler: Dansk Center for Jordbrugsuddannelse, Beder Den jydske Haandværkerskole, Hadsten Grenaa Tekniske Skole Randers Tekniske Skole Silkeborg Tekniske Skole TEKO, Herning Vitus Bering Danmark, Horsens Aarhus tekniske Skole Skolerne er selvstændige skoler, der hver især betjener elever, studerende, kursister og virksomheder på deres eget skolegrundlag. 4 DjH Nyt december 2006
Formålet med TSØ Samarbejdet skal sikre rationelle og optimale løsninger af fælles drifts- og udviklingsopgaver ved anvendelse af skolernes samlede kompetence. TSØ-samarbejdets kunder er i første omgang skolerne selv og deres medarbejdere. TSØ skal styrke den enkelte skole og dens medarbejdere gennem: Lærings- og udviklingsaktiviteter, bl.a. kvalitetsudvikling, innovation, medarbejderudvikling og fælles løsninger Netværk og partnerskaber, herunder også netværk på alle personaleniveauer bl.a. for at fremme gensidig læring og nytænkning Forening af ressourcer, f.eks. via en rationel koordinering af udbud af uddannelser og henvisning af elever og kursister til hinanden Deltagelse i tværgående samarbejder for at sikre et optimalt grundlag for skolernes virksomhed Strategi Det er strategien, at TSØ-samarbejdet realiseres ved: At skolerne arbejder som et forpligtende netværk med årligt fastlagte indsatsområder At samarbejdet fremstår som en uddannelsespolitisk aktør, som når det er aftalt skolerne imellem - medvirker til at skabe politik At der benchmarkes og benchlearnes skolerne imellem, bl.a. gennem best practice At der opnås resultater inden for human ressource, og at der opleves tilfredshed hos medarbejderne med hensyn til den kompetenceudvikling, der skabes gennem samarbejdet At alle for området relevante erhvervsuddannelser til sammen udbydes af TSØ-skolerne, og at der etableres relevante partnerskaber At hver enkelt skole synliggør de øvrige skolers tilbud At videndeling er organiseret systematisk, f.eks. gennem fælles databaser, erfagrupper og driftsgrupper Motivations- og succesfaktorer Skolerne har opstillet en række succes- og motivationsfaktorer ved deltagelse i samarbejdet: Succesfaktorer: Samarbejdet opleves som givende den enkelte skole værdi, bl.a. i form af kvalitetsløft Skolerne får gennem TSØ-samarbejdet større volumen og rådighed over flere kompetencer Samarbejdet giver uddannelsespolitisk indflydelse Motivationsfaktorer: Skolerne forpligter sig til at betragte TSØ som det forum, der har førsteprioritet ved udvælgelsen af samarbejdspartnere Skolerne stiller ressourcer til rådighed for samarbejdet Der er formuleret spilleregler med succeskriterier for udviklingsgruppernes arbejde Der er åbenhed mellem skolerne, når de konkurrerer, og skolerne er loyale i deres omtale af hinanden Det er muligt at sige nej til dele af samarbejdet Der foretages en årlig evaluering af TSØ s grundlag og indsatsområder. Der følges op på evalueringen Samarbejdsstruktur Det daglige samarbejde udøves primært gennem TSØ s udviklingsgrupper, drifts- og netværksgrupper og øvrige arbejdsgrupper. Det overordnede ansvar for TSØ s drift og udvikling er placeret i direktionsgruppen, bestående af skolernes øverste ledere og souschefer. Det overordnede politiske ansvar for TSØ varetages af bestyrelsesgruppen, bestående af de otte skolers formandskaber. Sekretariatsfunktionen for TSØ varetages af formanden for direktionsgruppen. Østjylland, august 2006 DjH Nyt december 2006 5
Bilag 1 Indsatsområder for 2006: Der er fastlagt følgende indsatsområder for 2006: 1. Uddannelsespolitik og fremtidsscenarier Direktørgruppen gennemfører en uddannelsespolitisk analyse med henblik på at afklare handlemuligheder Der gennemføres et fremtidsværksted inden årets udgang Begreberne om branche-, henholdsvis masterskoler, i TSØ-regi afklares 2. Kvalitet Arbejdet med benchmarking og tilfredshedsundersøgelser fortsættes Der sættes fokus på frafald Kvalitetsgruppen påbegynder arbejde med akkreditering med henblik på at sikre, at TSØ-skolerne er på forkant med centrale tiltag på området 3. Medarbejderudvikling Medarbejderudviklingsgruppen fortsætter sit arbejde med at udvikle relevante efteruddannelsestilbud til skolernes medarbejdere 4. Uddannelser og pædagogik Der er fokus på udvikling af uddannelser og pædagogik Der er særligt fokus på muligheder og konsekvenser i forbindelse med internationalisering, bl.a. via erfaringsudveksling mellem skolerne og medarbejderne Direktionsgruppen sikrer, at indsatsområderne omsættes til handlingsplaner for de nedsatte grupper Ud over de særlige indsatsområder samarbejdes der i dagligdagen på en række mere driftsprægede områder, bl.a.: Lønadministration Koordinering af økonomiske rammer, f.eks. EVE-rammer Generel administration, herunder styringsredskaber Markedsføring, hvor ikke mindst den interne markedsføring af arbejdet med indsatsområderne vil have høj prioritet i 2006 Bilag 2 TSØ s organisatoriske opbygning Bestyrelsesgruppen: TSØ s øverste politisk valgte organ. Sammensat af formandskaberne for de otte TSØ-skoler Direktionsgruppen: Ansvarlig for det daglige arbejde i TSØ - overordnede beslutninger, iværksættelse af projekter, udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner, opfølgning, evaluering m.v. Udviklingsgrupper: Praktisk pædagogisk udvikling (PPU-gruppen) Den primære opgave er at tage initiativer til og fremme fælles løsninger inden for det pædagogiske område Medarbejderudviklingsgruppen (MUGgruppen) Den primære opgave er at analysere behovet, udvikle og gennemføre fælles kompetenceudviklingsaktiviteter for TSØskolerne Kvalitetsgruppen (Q-gruppen) Den primære opgave er at fremme kvalitetsarbejdet på TSØ-skolerne via udvikling af fælles løsninger, redskaber og metoder, benchmark, analyser m.v. Voksenuddannelsesgruppen (VEU-gruppen) Den primære opgave er at følge udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen, at sikre TSØ-skolernes interesser i forbindelse med arbejdsmarkesmæssige-, beskæftigelsesmæssige eller sociale initiativer, samt at tage initiativ til uddannelsesmæssige løsninger i samarbejde med relevante organer Driftsgrupper: Administrationsgruppen: Arbejder for optimering af skolerne økonomi, ressourceforbrug og administrative belastning Markedsføringsgruppen Arbejder med fælles markedsføringsprojekter, intern og eksternt Netværks-, arbejds- og øvrige grupper: - Nedsættes primært inden for forskellige driftsområder til gensidig støtte og inspiration i det daglige arbejde, på baggrund af konkrete fælles arbejdsopgaver eller som inspirations- og debatforum. Indsatsområder for 2006 DjH deltagere: Kvalitet: Allan Rasmussen Medarbejderudvikling: Flemming Jensen Uddannelse og pædagogik: Jesper Kofoed DjH s repræsentanter i TSØ-grupperne er: Uviklingsgrupper: Praktisk pædagogisk udvikling: Jesper Kofoed, Medarbejderudviklingsgrupper: Flemming Jensen, Kvalitetsgruppen: Allan Rasmussen, Voksenuddannelsesgruppen: Ib Bæk Jensen Driftsgrupper: Administrationsgruppen: Flemming Jensen, Markedsføringsgruppen: Anne Hansen Aamand 6 DjH Nyt december 2006
af Henrik Øelund Erhvervsuddannelserne i fremtiden På Globaliseringsrådets møde den 25. og 26. august 2005 blev Erhvervsuddannelser i verdensklasse præsenteret, og der blev peget på fem centrale udfordringer. De fem centrale udfordinger er: Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Der skal være nok praktikpladser i virksomhederne Erhvervsuddannelserne skal indrettes, så de er attraktive og kvaliteten i top Balance mellem hensynet til nutidens og fremtidens arbejdsmarked i erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne skal følge med udviklingen på arbejdsmarkedet Efterfølgende nedsatte regeringen to udvalg med hvert sit kommissorium udarbejdet efter høring af involverede parter. 1. Kommissorium for udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse Preisler-udvalget Udvalget skal fremlægge forslag til en handlingsplan om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse. 2. Kommissorium for fremtidssikring af erhvervsuddannelserne Østerlundudvalget Udvalget skal udarbejde forslag til en fremtidssikring af erhvervsuddannelsernes indhold, struktur og styring. Endvidere fik velfærdskommissionens arbejde afsmittende effekt på uddannelsesområdet ved: Aftale om fremtidens velstand og velfærd, omhandler bl.a. Hurtigere gennem uddannelserne Ungdomsuddannelser til alle Ansvar og redskaber til kommunerne Fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser Her i 4. kvartal barslede udvalgene så med forslag og anbefalinger. Der forestår en politisk behandling, hvor der sker prioritering og yderligere bearbejdning. Det er ikke muligt at komme ind på dem alle, men her er 10 punkter, som bliver interessante at følge udviklingen af: En styrket overgang fra grundskoler til ungdomsuddannelser med klar ansvarsfordeling mellem parterne, herunder et styrket samarbejde med UU-centrene. Trin og niveaudeling for henholdsvis den svage og stærke elev. EUD skal være adgangsgivende til KVU En national kvalifikationsnøgle Mere målstyring og mindre detailstyring Større frihedsgrader på grundforløb Resultatvurdering og obligatorisk deltagelse i benchmark Obligatorisk brug af Elevplan Fravalg af fag, som ikke er kernekompetencer Minimum et internationalt projekt for alle elever Hele Østerlundudvalgets rapport kan findes på: http://pub.uvm.dk/2006/fremtidssikring/ Jul på DjH Julekasserne er fundet frem af gemmerne og stillet pænt på række. I kurve står fade og skåle, og bunker af gran og pyntegrønt ligger rundt omkring klar til i skøn symfoni at minde om, at julen står for døren. Rengøringsafdelingen har hidkaldt assistance, for nu skal der produceres juledekorationer, og alle er i sving. Pensionerede medarbejdere er igen trådt ind i arbejdsfællesskabet for en dag. Snakken går om grankviste, kugler og sløjfer, og gode råd bliver byttet, mens ivrige hænder skaber det ene kreative værk efter det andet. Snart spreder julehyggen sig ud i DjH s hjørner og kroge, og vi kan alle igen i år glæde os over lyset i en mørk tid. DjH Nyt december 2006 7
af Anne Hansen Aamand Fra studievejlederfunkt et job som aktiv pensio Den 31. december kan DjH sige farvel til en god medarbejder gen har valgt at trække sig tilbage og blive aktiv pensionist. Han kend underviser og erhvervsvejleder. Da Tage Bajlum i 1961 for første gang satte sin fod på DjH s grund, anede han ikke, at dette var stedet, hvor han skulle tilbringe de fleste år af sit arbejdsliv. Tage var i lære som elektriker. Det var lidt af en tilfældighed, at det netop var elektriker, Tage blev udlært som. Faderen var landmand, men mente Tage egnede sig bedre som smed. Han tog ham med op til Alfred Priess A/S i Vinderup, der både husede smede og elektrikere. Der blev han vurderet af mester, som synes han mere lignede en elektriker, og sådan blev det. Fire gange måtte Tage afsted for at komme på skole på DjH, der dengang havde adresse på Lindevej. Han kan måske af alle bedst forstå, hvad der foregår blandt de unge på skolehjemmet. Han har selv boet der, og kan fortælle gode historier, som til forveksling ligner dem, vi hører i dag. Under et af sine skoleophold lærte Tage en sød ung Hadstenpige at kende, og gennem de næste år skrev Kirsten og Tage jævnligt sammen. Efter veloverstået svendeprøve i 1965 tog Tage hyre på skibet Kirsten Skov, der sejlede med stykgods i Caribien, Sydamerika, Sydstaterne og i Østen. Jeg nåede halvanden gang rundt om jorden, mindes Tage. Der både har været langt op af Mississippi og på samme tur i østen oplevet fra 40 graders varme i syd til 40 cm tyk drivis i det nordligste Kina. Faglærer på DjH Hjemme igen blev Tage installatøruddannet i Århus, og i 1968 flyttede han til Hadsten, og giftede sig med Kirsten. Året efter ringede han til DjH og tilbød sin arbejdskraft. Jeg ville gerne undervise i laboratoriet, som jeg kendte fra min egen elevtid. Jeg vidste der blev undervist meget i motorer, og det havde jeg erfaring med fra min tid som skibselektriker, fortæller han. Tage blev ansat som vikar og få måneder senere, den 1. september 1969, blev han fast faglærer ved elskolen på DjH. 8 DjH Nyt december 2006 Studievejlederfunktionen Efter gennemført PG i 1972 var næste milepæl i Tages karriere en uddannelse som studievejleder, der blev afsluttet i 1980, hvorefter han har fungeret som sådan på DjH. Kateteret blev udskiftet med et skrivebord, og arbejdsdagen fyldt med kontakt til kommende elever, forældre og mestre. En kontakt, der de fleste gange, gik over i sagsbehandling og udarbejdelse af uddannelsesaftaler. Tage blev koordinerende vejleder med ansvar for LOP funktionen (Lære- og praktikpladsformidling) i 1992. Undervisningen blev nedtonet, men aldrig helt sluppet, da han tog sig af at lære DjH s elever om førstehjælp. Måske linket til et andet væsentligt emne i Tages liv, nemlig arbejdet indenfor redningsberedskabet i Hadsten. Der er han beredsskabsinspektør med ansvar for indkvartering og forplejningsopgaver i forbindelse med katastrofer. Det kan være orkan, sne, fly- og togulykker eller brandulykker, hvor en masse mennesker pludselig står uden tag over hovedet. Det oplevede Tage tæt på, da Hadsten plejehjem sidst i 80 erne brændte ned til grunden. 1992. Tage blev uddannet studievejleder i 1980 og har som sådan taget sig af sagsbehandling og uddannelsesaftaler.
ionen til nist nem 37 år. Tage Bajlum er skolen både som elev, Jeg sad på mit kontor og kunne se flammerne mod himlen, fortæller Tage. Der gik bare et par timer fra branden startede til alle beboere var reddet ud og indkvarteret på den da ny kursusejendom her på DjH. Vi var glade, da vi kunne se, at alle var reddet fra flammerne. Markedsføring af DjH Tage har sideløbende med vejlederfunktionen taget sig af markedsføring af skolen. Han var med til at starte det forløb, vi i dag kalder præsentationskursus for folkeskolelever, og til at markedsføre efg-uddannelsen sidst i 70 erne. I mange år har Tage været primusmotor i forbindelse med åbent hus dagen på DjH. Kunstgangen Tage er meget kunstinteresseret og maler selv. Han har været elev hos den nu afdøde Randersmaler Finn Johansen, tidligere faglærer på smedeuddannelsen på DjH. Sammen med tidligere direktør Per Tønder har Tage bygget skolens kunstsamling op til det, den er i dag og blandt andet etableret kunstgangen med Ole Gjermandsens værker. Da han kom her til skolen, ejede den kun få malerier. Nu har DjH en kunstsamling på flere hundrede billeder og skulpturer. Malerkunst interesserer mig meget. Det er noget af det, jeg gerne vil tage op igen. Både det selv at male, men også at besøge udstillinger og museer, siger Tage. Aktiv pensionist Ved årets udgang går Tage på pension efter godt 37 års arbejde på DjH. Der kan vi sige farvel til en god kollega og ønske ham held og lykke med de aktiviteter, han vil fylde sin pensionisttilværelse med: Beredskabsarbejdet og malerkunst på forskellig vis. Tage fortæller Da jeg gik på skolen først i 60 erne, startede vi dagen med morgensang dirigeret af forstander Tommesen og med fru Tommesen på klaver. Det var sådan lidt højskoleagtigt. Om aftenen blev døren låst kl. 22.30, og kl. 23.00 blev al lys slukket, så skulle der være absolut ro. Det samme gjaldt i weekenden. Dengang var der tit mange, der blev i weekenderne, og når vi så gik til kobal på kroen, skulle vi sørge for at være hjemme før døren blev låst. Vi kaldte det kobal, fordi det var arrangeret af landboforeningen. Så var det en gang, vi havde aftalt med vagten, at han ville lukke os ind kl. 24 præcis, og vi skyndte os meget for at nå hjem til tiden. Men jeg skulle lige have den sidste dans med Kirsten, så vi kom fem minutter for sent hjem, og døren var låst. Så måtte vi bruge plan B. Vi kravlede op på et cykelskur og fik listet et vindue op, der stod på klem, og så hjalp vi hinanden med at få alle firet op og ind. Næste morgen ved morgenmaden styrede læreren direkte hen mod vores bord, og alle prikkede til mig, for det var jo min skyld vi var forsinkede. Jeg måtte finde på noget, men det eneste læreren sagde, var: Nå I kom nok tidligt hjem i aftes, jeg hørte jer ikke engang. Hans blik antydede dog, at han tænkte noget andet. Tage Bajlum (i cirklen) som elektrikerlærling på skoleophold på DjH i 1961. Billedet er taget i ellaboratoriet på Lindevej, hvor Tage senere kom til at undervise som faglærer. Tage på kunstgangen med Ole Gjermandsens værker. Tages har gennem årene været med til at opbygge DjH s kunstsamling til det den er i dag. DjH Nyt december 2006 9
af Anne Hansen Aamand Kursussekretæren og und Søren Lange underviser kursister i køleteknik og elever på Søren Lange Yngste mand i køleafdelingen er Søren Lange 29 år. Han tiltrådte som underviser den 1. oktober 2006, hvor han tager sig af grundforløbet og efteruddannelse. Før Søren kom hertil, havde han eget IT-firma, men da muligheden for, at drengedrømmen om at undervise kunne gå i opfyldelse, bød sig, sprang han til. Søren er uddannet maskinmester fra maskinmesterskolen i Århus år 2000. Han sejlede i 2 1 2 år i farvandene omkring Grønland, Færøerne og Island med Søværnets inspektionsskibe Hvidbjørnen og Vædderen. Vædderen kender vi fra Galethae 3 ekspeditionen, hvor den nu er på vej rundt om jorden med et større forskerhold. Da Søren var ombord lød opgaverne på fiskeriinspektion, farvandsovervågning, redningsaktioner og militær øvelsesvirksomhed. Inden for Søværnet fik Søren også sine første undervisningserfaringer, hvor han satte værnepligtige, kadetaspiranter og sergenter ind i mysterierne omkring maskinlære, søsikkerhed og generel militærlære. Privat bor Søren sammen med sin kæreste Rikke. Han er lige blevet far til Emilie, der har tre større søskende: Marcus på 8, Kathrine på 6 og Lukas på 4 år. Familien bor i Låsby men har lige købt hus i Rostrup nord for Hobro, hvor de flytter til 1. januar. Den 7. juli næste år gifter Søren og Rikke sig i Låsby Kirke. Fritiden bliver brugt sammen med familien, men Søren beskæftiger sig også gerne med akvarier og programmering af hjemmesider. Søren har i 24 år spillet skak, heraf en del år i klub, hvor han også deltog i mesterskaber. Oprindeligt var det Sørens plan, at han skulle være diplomingeniør, og han startede derfor på teknisk skole i Frederikshavn, men hurtigt indhentede skoletrætheden ham. Han valgte om, og syntes uddannelsen til maskinmester lød spændende, men måtte sande, at den også var hård. Godt igennem den har han nu fået opfyldt drømmen om at blive underviser. 10 DjH Nyt december 2006 SØREN LANGE
erviseren på kølekurser grundforløb. Berit Nielsen er ansat som ny kursussekretær. Berit Nielsen Berit Nielsen, 37 år, startede på DjH den 1. august 2006 i administrationen som kursussekretær. Her tager hun sig af efteruddannelsen, og skal pr. 1. januar 2007 også fungere som webredaktør for området. Berit har tidligere arbejdet som kursussekretær i en privat konsulentvirksomhed. Før hun kom til DjH var hun ansat i byggeteknisk afdeling i det tyskejede firma Lidls danske hovedkontor i Kolding. Berit er uddannet allround kontorassistent hos Anva stormagasin i Esbjerg. Hun stammet fra Ølgod, men bor nu i en lejlighed i midtbyen i Randers, hvor hun flyttede til midt i august. Berit plejede at være en aktiv sportskvinde med både svømning og løb flere gange om ugen, men hun er endnu ikke rigtigt kommet i gang igen efter flytningen. Hun følger dog gerne alverdens sportsbegivenheder på tv. Rejser har en vis tiltrækningskraft på Birgit, men det skal ikke være charterferie. Som ung var hun i kibbutz i Israel og plukke avocado. Her havde hun stor glæde af mødet med andre unge af forskellige nationaliteter. Da hendes svoger i en toårig periode arbejdede som tømrerlærer på en form for teknisk skole i Nigeria, greb hun chancen for en tur dertil. I tre uger oplevede hun den nigerianske kultur på tæt hold. Drømmen er nu at opleve Grønland og den storslåede rene natur. Da Berit kom til DjH slog det hende, hvor anderledes en arbejdsplads DjH er sammenlignet med hendes forrige job i en tyskejet virksomhed, hvor alt kører meget strammere end på danske arbejdspladser. Hun har erkendt, at netop forskelle kan være med til at åbne øjnene for hverdagens goder. På et tidspunkt i Berits karriere formulerede hun et ønske om at komme til at arbejde på en handelsskole eller lignende og glemte det så igen. For nyligt gik det pludselig op for hende, at ønsket var gået i opfyldelse, da hun kom til DjH. BERIT NIELSEN DjH Nyt december 2006 11
af Anne Hansen Aamand Køletekniker nr. 500 på DjH Køleafdelingen kunne den 1. december i år fejre køletekniker nr. 500. I 1986 startede det første hold køleelever på DjH. Først i december 2006 fejrede køleafdelingen, at køletekniker nr. 500 kunne forlade skolen efter vel overstået svendeprøve. Forud for uddannelsens start havde to aktive herrer gennem to år holdt mange møder i DA og fagbevægelsen. Det var Birger Johansen, Birger Johansen var sammen med nu afdøde Morten Arnvig pionerer i arbejdet med at få uddannelsen til kølemontør skudt i gang på DjH. Bo Kristensen og Peter Mazanti delte titlen som køletekniker nr. 500. De begyndte og slutter uddannelsen på samme dag. grundlægger af kølefirmaet Birton A/S, og Morten Arnvig, formand for AKB, der herefter gik til daværende undervisningsminister Bertel Haarder for at få uddannelsen godkendt. Vi sad simpelthen udenfor hans dør og ventede på at få foretræde. Vi ville ikke gå, før vi havde talt med ham, fortæller Birger Johansen, der er mødt op på DjH for at være med til at fejre køletekniker nr. 500. Og tålmodighed lønner sig. Birger Johansen og Morten Arnvig forlod ministerkontoret med bevilling og statsstøtte forhandlet på plads. Statsstøtten rakte dog ikke helt, så de kreative hjerner måtte på arbejde igen. Jeg støbte kuglerne og Morten fyrede dem af, siger Birger Johansen, og igen var heldet med dem. Det lykkedes at få rejst de sidste penge, og i 1986 bød DjH velkommen til den første kølemontørlærling. Birger Johansen har mange rosende ord til de lærerkræfter, der siden har fået uddannelsen bragt på det niveau, den er i dag. Kølemontøruddannelsen ændrede for et par år siden navn til køleteknikeruddannelsen, men omdrejningspunktet er det samme: Moderne køleteknik, der lever op til det, omverdenen forventer. Den 1. december 2006 oprandt dagen, hvor årets sidste svendeprøve var slut, og de nye svende skulle fejres. Samtidig skulle køletekniker nr. 500 udråbes en sag der dog viste sig ikke at være helt enkelt. Da uddannelsesleder Ib Bæk Jensen gennemgik elevernes ansættelsesdatoer, erfarede han, at der ikke var en men to, der opfyldte kravene til at blive køletekniker nr. 500. Bo Kristensen og Peter Mazanti var begyndt uddannelsen den samme dag, og det samme var gældende for svendeprøven. De delte derfor titlen og modtog begge gaver og lykønskninger fra DjH og Danfoss, der havde sendt en repræsentant til festlighederne. På dagen blev der udlært i alt 11 køleteknikere, og bemærkelsesværdigt er det, at der var medalje til syv af dem: En guldmedalje, to sølvmedaljer og fire bronzemedaljer. 12 DjH Nyt december 2006
af Anne Hansen Aamand Skoleelever på DjH Mette og Morten er sammen med resten af 8. b og 8.a fra Hadbjerg Skole på tre dages præsentationskursus på DjH. De bliver på kurset informeret om, hvad der foregår i de enkelte afdelinger, og får også lov til at prøve kræfter med praktiske arbejde. I plastværkstedet prøvede vi at svejse, fortæller Mette Og vi vacuum/termoformede nogle store kapselbakker, som vi fik med hjem, supplerer Morten. Begge er de enige om, at besøget på DjH er sjovt, og de lærer noget om nogle forskellige uddannelser. Anden dagen på kurset skal bruges i el- og køleafdelingen og besøget afsluttes i tømrerafdeling, hvor Mette og Morten glæder sig til at skulle bygge fuglehuse. Selvom dagene på DjH er lærerige, er det hverken Mette eller Morten, vi vil se på skolen i fremtiden. Mette vil være designer af tøj eller møbler, og Morten overvejer noget med pyroteknik. Det skal handle om fyrværkeri og teknik. Men det med plast var alligevel spændende. Morten (yderst til venstre) og Mette (forrest i midten) var sammen med deres klasse på tre dages præsentationskursus på DjH. De kom rundt i alle afdelinger og er her på visit i styring og regulering, elafdelingen. DjH Nyt december 2006 13
af Troels Nymark Petersen HTX er på vej DjH er gået ind i et samarbejde med AiH (amtsgymnasiet) om at tilbyde HTX fra august 2007. Som alle nok ved, arbejdes der i øjeblikket på højtryk for at kunne starte HTX op i Favrskov til august 2007. Tanken bag HTX er, at den skal bygge på et reelt samarbejde mellem AIH (Amtsgymnasiet i Hadsten) og DjH. Derfor har vi fra begyndelsen arbejdet med en HTX-arbejdsgruppe hvor både AIH og DjH er repræsenteret. Vi har et ønske om, at de der vælger HTX i Favrskov, møder det bedste fra begge verdener. I øjeblikket arbejder vi med at lægge sidste hånd på grundforløbet. I den forbindelse har vi sat nogle spilleregler op for, hvordan vi gerne vil tænke projekter på grundforløbet, 1. Alle projekter skal være produktorienteret. Det vil sige, at de færdigheder eleverne opnår i almene fag som fysik, matematik, biologi, dansk m.m skal afprøves og indgå i teknologifagene (byg, plast, el), hvor eleverne bygger et produkt. 2. Alle fag skal i så vidt muligt omfang være gennemgående gennem alle 20 uger. 3. Der skal være sammenhæng indbyrdes imellem fagene og mellem teori og praktik. Ud fra ovenstående fandt vi en model, som gør, at eleverne skal lave fire projekter / arbejde med fire temaer på grundforløbet. Her af Kim Topp Informationsaften på Te Torsdag den 7. december var der annonceret en informationsaften på Teknisk Akademi om Installatøruddannelsen. Vores H3el og H4el, kommende installatørstuderende og andre interesserede var inviteret. 34 interesserede mødte op for at høre om uddannelsen til installatør, da Teknisk Akademi slog dørene op og holdt informationsaften. 14 DjH Nyt december 2006
har vi prøvet at finde en rød tråd, som kan være gennemgående mellem de fire temaer. Temaerne er følgende: Krop og sundhed (er obligatorisk for HTX uddannelsen). Produktet her bliver at bygge en svedekasse. Biogasanlæg Solcelle (solenergi) Vindmølle Dette er alle projekter, som for det første passer i kontekst med pensum på AIH, og for det andet er nogle produkter, som eleverne kan producere på DjH, og som passer med de kompetencer, vi ligger inde med. I forbindelse med grundforløbet afviger HTX i Hadsten måske ikke meget fra, hvad man gør andre steder - på papiret forstået. Bag ved ligger en reel tro på, at vi kan og vil skabe en synergieffekt mellem AIH og DjH, som eleverne på HTX vil kunne mærke. Efter grundforløbet forsætter eleverne på en af to studieretninger henholdsvis Byggeri og energi / Produktion og design. Og det vil primært blive på 2. 6. semester, at vi håber og tror på, at vi kan lave et HTX-tilbud, der adskiller sig positivt fra, hvad man tidligere har set. Herunder vil vi benytte nogle af DjHs og AIHs samarbejdspartnere - det være sig både nationalt og internationalt. Disse har i første omgang meldt positivt tilbage på diskrete følere. På 2. 6. semester vil vi endvidere arbejde meget på at kunne sende eleverne ud på en art studieophold hos virksomheder både i ind- og udlandet. knisk Akademi Jesper Kofoed Pedersen bød de 34 fremmødte velkommen på denne regnfulde, kolde og mørke decemberaften. Der blev informeret om hvilke støttemuligheder, der er til installatøruddannelsen. De vvs-interesserede fik orientering om den nye fjernundervisningsmodel af Flemming Egelund, og Kim Topp gennemgik uddannelsesindholdet med de el-interesserede. Efter indtagelse af lidt til halsen fortalte Thomas fra 2.sem. EL, om sine oplevelser indtil videre på uddannelsen, og Peter fra 4.sem. EL fortalte videre om sin oplevelse med uddannelsen som helhed. En ting, der var gennemgående i de to fortællinger, var, at her på stedet kommer man ikke sovende til sit eksamensbevis. Derimod var hårdt arbejde og megen lektielæsning de gennemgående ordvalg. Et anden ting, der også blev fremhævet fra begge studerende, var den projektorienterede undervisningsform, der bliver brugt i slutningen af hvert semester. Denne undervisningsform er interessant, og resulterer i en god og brugbar uddannelse. Aftenen sluttede af med en rundvisning i laboratoriet og resten af bygningen. Alt i alt en succesrig aften, der resulterede i endnu et par tilmeldinger til vores 1. semester klasse af el-installatører med start den 15. januar 2007. DjH Nyt december 2006 15
Nyt fra afdelingerne Elafdelingen af Jesper Kofoed Den 1. oktober 2006 fusionerede el- og installatørafdelingen på Teknisk Akademi, hvor der uddannes vvs- og elinstallatører. Fusionen er sket for at opnå et større samarbejde mellem de to afdelinger og udnytte de kompetencer, der er i afdelingerne, på tværs af afdelingerne og uddannelserne. Som opstart for denne sammenlægning havde vi en fusionskøkken-aften i slutningen af september. Sammen med en af vores kokke, Michael, gik eftermiddagen og aftenen med at lave en god middag. Vi blev inddelt i hold, som hver især havde en opgave i køkkenet eller med borddækning. Med hård styring fra Michael og Erik Kristiansen, som er med som konsulent i denne fusion, fik vi sat en rigtig god middag sammen, og vi havde en hyggelig aften, hvor vi fik mulighed for at får snakket fremtiden igennem. Som udgangspunkt for det nye samarbejde bruger vi teorien om værdikæden og værditilvækst i en organisation. Vi ser på udannelsesforløbet som en værdikæde, hvor de studerende påbygger kompetencer op igennem uddannelsesforløbet; startende med grundforløbet, gennem hovedforløbene og videre på Teknisk Akademi med en installatøreksamen som slutmål. Det vil sige, at vi målrettet arbejder med hele studieforløbet og forsøger at få en rød tråd igennem alle holdene. Blandt andet er en arbejdsgruppe godt i gang med at udarbejde en dokumentation og dimensioneringsvejledning, som er tænkt som et hjælpeværktøj, som vi kan bruge fra grundforløbet og hele vejen op til og med installatøruddannelsen. Der vil i fremtiden blive flere af sådanne projekter, som vil hjælpe med at få udannelserne til at hænge bedre sammen. Vi vil for eksempel også arbejde for, at vores vvs-installatører får en tættere tilknytning til vores køleafdeling, således de to afdelingerne kan hjælpe hinanden med at skabe et fælles udannelsesmiljø. I januar tager vi alle på et to dages strategiseminar for at se på fremtiden og de arbejdsopgaver, der ligger og venter på os. Der er blandt andet planlagt en formiddag med et diskussionspanel, hvor forskellige interessenter fra EVU, DEF, Tekniq, industrien og installatørvirksomheder møder op for at hjælpe os med at styre rigtigt ud af denne fusion og arbejde os i en retning, som vi alle kan have fordel af. Fusionskøkken. Da el- og installatørafdelingen fusionerede, blev det nye samarbejde prøvet af i køkkenet. Afdelingens medarbejdere skulle tilberede fælles middag under vejledning af kok Michael Fanø og konsulent Erik Kristiansen. 16 DjH Nyt december 2006
Tømrerafdelingen af Finn Døssing Grundforløbene Fra uge 44 overgik teknologi og kommunikation samt håndværk og teknik til den uddannelsesrettede del af grundforløbet. Eleverne på bygge og anlæg var i uge 38 i praktik hos et tømrer- eller tækkefirma. I uge 42 var der 42 elever med uddannelsesaftale, der påbegyndte grundforløbet bygge og anlæg. Disse elever følger det delte grundforløb, der medfører, at de slutter den første del til jul, og kommer igen uge 15 2007 for at slutte uge 25. Tilmeldingerne til grundforløbene teknologi og kommunikation samt håndværk og teknik er begyndt at komme ind. Disse grundforløb begynder uge 3 2007. Bygge og anlægs grundforløbet begynder uge 15 2007. Tækkemandsafdelingen I 2006 blev den praktiske svendeprøve udført på skolen. Der har været tilfredshed med forløbet, og Brancheudvalget for tækkespecialet har besluttet, at der skal udarbejdes en ny praktisk svendeprøve, der skal udføres på skolen i 2007. Den nye svendeprøve er en mindre tagkonstruktion med mønning, halvvalm og kvist med skotrende. Tidsmæssig er opgaven efterfølgende vurderet til, at skulle kunne udføres på 20 timer. Det er besluttet at tækningen, af miljøhensyn, skal udføres i det fri. I tidsplanen indlægges der mulighed for, at der kan være vejrlig, der medfører at arbejdet skal afbrydes. Der var otte elever på tækkehovedforløbet 4, der blev gennemført uge 42-47. Den praktiske tækkeopgave var en opgave, der ikke skulle nedtages. Eleverne udtrykte tilfredshed med opgaven og uddannelsesudvalget med udførelsen. Mestrene var inviteret til at komme i forbindelse med, at Velux demonstrerede montage af et ovenlysvindue. Tømrerafdelingen Året 2006 har været et travlt år med meget aktivitet og en konsekvens af dette blev, at Per Zeidler efter sommerferien blev ansat som faglærer, og fra uge 41 blev Henrik Paarup ansat som timelærer. Velkommen til Per Zeidler og Henrik Paarup. Vi ser frem til, at der kan blive et udviklende samarbejde til gavn for alle, der er sammen om at undervise eleverne på Den jydske Haandværkerskole. Tømrerafdelingen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Plastafdelingen af Allan Rasmussen Vi startede vores nuværende 3. modul på grundforløbet med 29 elever. Et pænt hold, rent størrelsesmæssigt, og en fortsættelse af den fremgang vi ligeledes oplevede på grundforløbet i foråret. Men samtidig kan det dog være et lidt svært antal, idet 29 elever er for få til to hold, men lidt mange til ét. Praktisk, pædagogisk og økonomisk vurderede vi situationen og løsningen blev, at vi gennemfører holdet samlet med dobbeltlærer i en del af timerne. Elev i praktik blev i oktober gennemført med 45 elever fra skolernes 9. og 10. klasser. Foruden folkeskolerne var der repræsentation fra efterskolen i Gram. I år deltog desuden et par vejledere og fire undervisere. De to dage elever og lærere var på DjH, fik de et godt indblik i, hvad det vil sige at gå på en teknisk skole og arbejde som plastmager, samtidig med at de prøvede at bo på skolehjemmet. Nedenunder er udtalelse fra en UU-vejleder fra Nordsjælland: Derudover skulle jeg meget hilse fra Patrick og Kristina her fra Helsingør, som jo var afsted til Hadsten, og sige 1000 tak for et alle tiders indblik i plastindustrien. Ikke mindst Patrick er hooked på en uddannelse og et job, når han er færdig med skolen. Der er en stor koncentration af plastvirksomheder i Nordsjælland, hvilket er en væsentlig grund til, at vi igen i år deltog på ungdomsmessen i Frederiksborgcentret i Hillerød. Af de 10 sjællandske elever vi i øjeblikket har på grundforløbet, har de seks besøgt os på messen i 2005. Besøgstallet var i år ca. 12.000, hvilket var en del flere end de foregående gange, messen har været afholdt. Vi havde igen stor søgning på vores stand, hvor de besøgende, foruden at få oplysninger om plastmageruddannelsen, kunne lave deres egen plastkapsel, se den nye plastmagerfilm og få en snak med en plastmagerelev. Det vurderedes, at vi havde ca. 1.500 besøgende på vores stand i løbet af de tre dage messen varede, og det bliver spændende hvor mange af disse, vi ser igen som plastmagerelever på skolen. Besøg I starten af oktober havde vi på DjH besøg fra Schweiz, England, Sverige, Spanien og Bulgarien. Grunden hertil var, at vi i forbin- DjH Nyt december 2006 17
delse med vores deltagelse i Leonardo projektet, skulle være vært for et tredages møde. Gæsterne blev indkvarteret i den nye kursusejendom, og mødeaktiviteterne foregik i vores nye mødelokale og grupperum. Jeg må sige, at jeg disse tre dage var særdeles stolt over at være ansat på DjH. Alt klappede som det skulle, og alle ydede en stor indsats for, at vore gæster skulle få en god oplevelse og et godt indtryk af skolen. Der er stor ros til køkken- og rengøringspersonalet og andre, som var med til at få besøget afviklet helt efter bogen. Ny pædagog Vi har i plastafdelingen fået en ny pædagog! Klaus A. Nousiainen har netop bestået den praktiske del af PG, hvorved jeg ved, at et tungt åg lettes fra hans skuldre. Stort tillykke til Klaus! Studievejledning Pr. 1. januar 2007 har Tage Bajlum valgt at gå på efterløn. Tage har i en lang årrække været fungerende studievejleder, og vi har i forbindelse med Tages afgang valgt at omorganisere vejlederfunktionen. Vejledere fra det nye år er Kim Topp, som vil varetage vejledningen for KVU og El, Chris K. Thomasen bliver vejleder for køl og tømrer, mens Hans Henrik Conrad vil være overordnet vejleder for grundforløbet og for plast. I oktober var skolen vært for et Leonardomøde, og havde gæster fra Schweiz, England, Sverige, Spanien og Bulgarien Fælleskontoret bliver det nuværende vejlederkontor på Skovvej, som udbygges med et forkontor, og de tre vejledere vil have faste åbningstider på alle formiddage. Den endelige vagtplan er under udarbejdelse. Foruden at have fast kontortid, vil vejlederne blive synlige for eleverne. Hver gang der kommer nye klasser, bliver eleverne præsenteret for vejlederen indenfor hver deres ansvarsområde, og de bliver bekendte med, hvordan de kan komme i kontakt med en vejleder, og i hvilket omfang han kan være behjælpelig. En stor del af Tages daglige arbejde har gået med registrering af elever, den såkaldte LOPfunktion (Lære- Og Praktikplads funktion). Fra 1. januar overgår denne funktion helt til Lars Nørlund, hvorved vejlederne kan koncentrere sig om vejledningsarbejdet. Omlægningen skal ses som en styrkelse af vejlederfunktionen, hvor vejlederen fremover skal bruge mindre tid på administrative opgaver og mere tid på vejledning. DjH s stand på messen i Frederiksborghallen i Hillerød var godt besøgt af unge mennesker der var interesseret i plastuddannelsen 18 DjH Nyt december 2006
af Henrik Øelund Ulykke ved Give Det var med stor forfærdelse, at vi på Den jydske Haandværkerskole modtog besked om, at fire af vore tømrerlærlinge på grundforløbet fredag den 8. december blev dræbt i en bilulykke ved Give. Lærlingene kørte sammen, og var på vej hjem for at holde weekend. Det tyder på, at højre hjulpar er kommet ud i rabatten, hvorefter bilen kom i skred, og er kommet over i venstre vognbane. Her blev den blevet ramt af en lastbil med det resultat, at alle fire omkom. de virksomheder, hvor de unge var ansat. Mandag morgen blev alle klasser informeret om ulykken, og der afholdtes fællessamling for tømrereleverne. Efter en højtidelighed stod Frank Gotfredsen, Hans Henrik Conrad og Finn Døssing til rådighed for eleverne, og det blev besluttet at inddrage en ekstern psykolog fra Institut for Psykisk Arbejdsmiljø. Ulykken er dybt tragisk og ganske meningsløs, og vi har den dybeste medfølelse overfor de ramte familier, venner og bekendte samt Navne Velkommen til Ilona Almskou Elgaard Rengøring, tiltrådt 1. juni Søren Lange Underviser i køleafdelingen, tiltrådt 1. oktober Henrik Paarup Timelærer i tømrerafdelingen pr. 9. oktober Kit Wiegers Lade Vikar i administrationen, tiltrådt 23. oktober Michelle Nymark Horsted Café, tiltrådt 30. november Helle Gössler Christensen Café, tiltrådt 1. december Erik Hald Smedemark Underviser i elafdelingen, tiltræder 1. januar 2007 Tillykke til Jubilæum: Niels Dalsgaard Med 25 års jubilæet den 1. februar 2007 Fødselsdage: Flemming Egelund Med 50 år den 4. januar 2007 Peter Winge Med 50 år den 11. februar 2007 Claus Frøslund Jensen Med 40 år den den 13. marts 2007 Jesper Kofoed Petersen Med 40 år den 26. marts 2007 Malene B. Olsen Vikar i administrationen, tiltræder 1. januar 2007 DjH Nyt december 2006 19
ADrESSE Den jydske Haandværkerskole Skovvej 30 8370 Hadsten Tlf. 8698 0755 Fax: 8691 5240 E-mail: djh@hadstents.dk www.hadstents.dk redaktion Henrik Øelund (Ans.) Anne Hansen Aamand ProDuKTIoN Concept Tryk Aps Tlf. 87 610 610 Deadline for næste nummer: Den 9. marts 2007 Et fortidsbillede af DjH