Bygge- og anlægsvirksomhed Kapitel 13 Bygge- og anlægssektoren Små og større bygge-opgaver lige fra broer til reparation af vægge. Vægt i økonomien tidligere: 12% af BFI og 10% beskæftigelse nu 4-5% af BFI og 5% af beskæftigelsen 4/3/02 N.W-N 2 1
Sammensætning af medarbejdere, 2000 Arbejdere og medarb mestre % Entreprenører Murermestre Tømmermestre Malermestre Glarmestre VVS-installatører El-installatører Off virksomheder 28 10 20 8 1 11 16 6 I alt indehavere funktionærer andre 119000 2323 23034 1900 STO 4/3/02 N.W-N 3 Hvad laver de? Nybyggeri og tilbygning Reparation og vedligeholdelse Anlægsarbejde Anden virksomhed Ikke på arbejde, ferie, sygdom, dårligt vejr og lign Ialt 30 40 18 4 8 118000 4/3/02 N.W-N 4 2
Store svingninger i vækst Årlig vækst i BFI i faste priser (%) 15 10 5 B&A I alt 0-5 -10-15 -20 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 4/3/02 N.W-N 5 Svingninger i vækst Årsager til svingninger produktionen i sektoren har lang levetid, derfor ikke megen erstatningsproduktion byggeriet omfatter i betydelig grad behov for kapacitetsudvidelse, dy og dn. rente- og inflationsforventninger får stor betydning for timingen af produktionen særlig politisk bevågenhed 4/3/02 N.W-N 6 3
Input- output for b&a Inp ut: Output: Leverancer fra andre indenlandske erhverv Sten-, ler- og glasproduktion 7.2 Jern- og metalproduktion 8.4 Forre tningsservice 12.4 Øvrige indenlandske erhverv 24.9 Fra andre indenlandske erhve 52.9 52.9 Import 9.2 Indirekte skatter -0.1 Lønninger 28.6 Bruttorestindkomst 9.4 Lønninger + bruttorestindk 38 38 Produktionsvæ rdi i basispriser (input i alt)1 100 Reparation og vedligeholdelse: Privat 27.5 Offentlig 5.5 Reparation og vedligeholdels 33 33 Investeringer i bygninger og anlæ g 67 Produktionsvæ rdi i basispriser (output i alt) 100 4/3/02 N.W-N 7 Særlige punkter Forholdsvis høje bruttorestindkomst skyldes mange selvstændige reparation og vedligeholdelse udgør 33% større relativ andel af reparation i dårlige tider 4/3/02 N.W-N 8 4
Tendenser i byggeriet 1980=100 200 150 Anlæ g i faste priser 100 Byggeri ekskl. boliger i faste priser Boligbyggeriet i faste priser 50 A nta l fuld fø rte bo lig er m ed privat bygherre 0 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 4/3/02 N.W-N 9 Prisen på gamle bygninger Prisen er en funktion af fremtidige lejebeløb eller afkast omkostninger, leje nu og i fremtiden reale forrentning i samfundet udbudet af nye ejendomme så længe prisen på gl ejendomme > prisen på nye korr for forskelle, så? efterspørgselen efter specielle huse, grunde beliggenheder 4/3/02 N.W-N 10 5
Salgsprisen og kontantpris på fast ejendom 1980=100 140 Byggeomkostningsindeks: faste vægte 120 100 Byggeom kostningsindeks for enfam iliehus Kontantpris for enfam iliehus 80 60 40 1968 1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 K onta ntp ris p r. m ² fo r ubebyggede grunde under 2000 m ² 4/3/02 N.W-N 11 Kontantpris i forhold til byggeomkostn 1980=100 140 130 120 110 100 90 80 70 1968 1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 4/3/02 N.W-N 12 6
Finansiering af fast ejendom I hovedsagen lån fra realkreditinstitutter reguleret af økonomiministeriet gradvis liberalisering: fra 1993 har friværdi kunnet belånes med <80% af kontantværdi obligations- eller kontantlån 6% obligationer for fx 1 mill sælges for kurs?? Låntager får provenuet, men skal afdrage og forrente 1 mill kontantlån: kreditforeningen sælger obligationer, så lånprovenuet svarer til 1 mill, som også skal afdrages 4/3/02 N.W-N 13 Låneformer Rente Fastforrentede lån variabelt forrentede lån - flexlån Ydelse serielån annuitetslån særlige restriktioner: 1986-93 som mixlån, til andre tider andre restriktioner udbetaling, sælgerpantebrev, banklån 4/3/02 N.W-N 14 7
Boligudgift Boligudgift excl varme og el første års ydelse på lån incl lån af udbet. ejdskatter vedligeholdelsesudgifter det første år forsikringer, skorstensfejer etc -skatteværdi af rentefradrag + ejendomsværdiskat (1% af de første 2.5mill i ejendomsværdi, dernæst 3%) 4/3/02 N.W-N 15 Årlig ydelse Nettohusleje realt inkl. lejevæ rdi, ekskl. banklån Inflations virkninger på boligudgiften 100000 80000 0-pct m ed Banklån 60000 0-pct 40000 3-pct 20000 6-pct 0 0 5 10 15 20 25 30 Å r e fte r kø b 4/3/02 N.W-N 16 8
Værdien af boligen Opsparing i boligen Inflation = værdien af huset stiger gevinst afhænger af hvornår man har købt konvertering virkning af ændrede beskatningsforhold på ejd.prisen 4/3/02 N.W-N 17 Private udlejningsboliger 1.1mill udlejningsboliger, heraf 380.000 priv nyt privat udlejningsbyggeri har trange vilkår 100 m2 nybyggeri til 1mill koster pr måned 6100 (excl afdrag) + drift+vedligehold etc institutionelle investorer slipper for realrenteafgift Lejeregulering siden 1939 og egentlig tidligere omkostningsbestemt leje siden 1975 rimelige driftsudgifter, +7% af ejd værdien ved vurdering I 1973! 4/3/02 N.W-N 18 9
Almennyttige byggeri 466.000 enheder Finansiering: 84% af byggesum optages som særligt subsidieret lån som 2.5% indekslån + 1.4% i afdrag ydelsesstøtte: lejeren betaler max pr halvår 2.143% af den indeksregulerede hovedstol (ved indekslån reguleres afdrag, hovedstol og rente med prisudviklingen) hvis lønstigninger mindre end prisstign, benyttes lønstign afdragene reguleres med 75% af prisstigninger 14% kommunal grundkapital 2% beboerindskud 4/3/02 N.W-N 19 Lejeniveau Almene byggeri er støttet 1 mill krs bolig koster 36000 pr år ejerbolig meget dyrere men forskellig effekt af inflation prisstigning tvangsydelser i almennyttigt boligbyggeri, men boligstøtte ejendomsskatter 4/3/02 N.W-N 20 10
Andelsboliger 80% støttede indekslån med maks ydelse på 2.5% af indekserede hovedstol 20% indskud Opsparet indskud kan sælges ved flytning Igen tilskud 4/3/02 N.W-N 21 Boligerhvervet (afkast af boliger) Boligbestanden i 2000: 2.5 mill boliger vækst på 1.3% pr år, men aftagende men vækst i huslejen (faste priser) på 3% p.a. den store byggeperiode for parcelhuse var efter 1960 og rækkehuse efter 1980 4/3/02 N.W-N 22 11
Boligsammensætningen 1986 1998 Væ kst Husstande i alt 2148 2357 10% I S tuehuse 152 131-14% I P arcelhuse 903 971 8% I Ræ kke-, kæ de- og dobbelthuse 211 300 42% I Etageboliger 846 911 8% I Kollegier 21 28 33% I Andre boliger 15 15 0% Personer i alt 5000 5180 4% I S tuehuse 430 365-15% I Parcelhuse 2528 2557 1% I Ræ kke-, kæ de- og dobbelthuse 496 626 26% I Etageboliger 1478 1561 6% I Kollegier 28 35 25% I Andre boliger 39 34-13% 4/3/02 N.W-N 23 Boligpolitik Generel støtte til boliger, højere boligforbrug end ellers omfordeling til de med laveste indkomster off udgifter: 15 mia (1997) heraf individuel boligstøtte, boligydelse +boligsikring 8 støttet boligbyggeri 5 sanering og byfornyelse 1 4/3/02 N.W-N 24 12
Boligpolitik: Ejerboliger Tidligere lejeværdi af egen bolig endnu tidligere rentefradrag i toppen af skatten og fradrag for vedligehold og fradrag for ejendomsskatter gevinsten har bestået i ubeskattet kapitalgevinst ved salg 4/3/02 N.W-N 25 Boligpolitik i det private udlejningsbyggeri Lavere lejeindtægt end markedsleje - incitamentet til vedligehold ringe Lov om privat byfornyelse er ment som en opretning af dette - nu også renovering af bygninger 7.1 mia kr i støttemidler husleje herefter som i nyt almennyttigt byggeri. Fri husleje? 4/3/02 N.W-N 26 13
Boligpolitik - almennyttige byggeri Med støtten er man nødt til at have en max begrænsning 1997: 11.500 almennyttige og andelsboliger, heraf 4000 almene boliger, 5.500 ældreboliger samt 1000 ungdomsboliger og 1000 andelsboliger opsparing i de almene boligselskaber 4/3/02 N.W-N 27 Den individuelle boligstøtte Andre er generelle tilskud Boligsikring (til ikke-pensionister) Boligydelse (til pensionister) 1997: 496000 hustande modtog i gns 16700 kr i støtte: Gns boligsikring for familier med børn 18400 Gns boligydelse for pensionister: 19300 4/3/02 N.W-N 28 14
Kritik af boligpolitik, oecd Uheldig huslejeregulering mindsker vedligehold - off poltik for genopretning for dyr for det off. Lavt udbud af privat udlejningsbyggeri misforhold mellem husleje og boligens kvalitet fører til mindre mobilitet store prisudsving, som har skabt store svingninger i kapitalgevinster, som ikke beskattes! ukoordineret boligpolitik, hvor stor del af boligstøtten modtages af pensionister 4/3/02 N.W-N 29 15