KLIMATILPASNING Klimahandleplaner

Relaterede dokumenter
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Retningslinjerevision 2019 Klima

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2

Handleplan for Klimatilpasning

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Handleplan for klimatilpasning

Randers Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, Forslag til indsatsområder.

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

grundvandskort i Kolding

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

LAR hvad er det og hvad kan det?

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

Klimatilpasning i Odense Kommune

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

Klimaudfordringer som følge af ekstremregn

Transkript:

KLIMATILPASNING Klimahandleplaner KLIMATILPASNINGSPLAN 2016

Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af 2 dele, et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget indeholder retningslinjer og redegørelse i henhold til vejledningen fra Naturstyrelsen om hvad en klimatilpasningsplan skal indeholde. Derudover er der en kort vejledning til, hvordan man som borger kan klimatilpasse sit hus i forhold til overfladevand. Samtidig er der en kort beskrivelse af, hvordan ansvarsfordelingen er i forhold til overfladevand i dag. Bagerst i kommuneplantillægget findes en klimaordbog, med de begreber der er centrale i klimaplanlægningen. Klimahandleplanen indeholder beskrivelse af syv handleplaner, der skal udarbejdes før der er klarhed over, hvornår Struer Kommune kan være klimasikret. Klimahandleplanerne kommer derfor til at beskrive hvad Struer Kommune, Struer Forsyning, borgere erhvervslivet og andre interessenter skal gøre, for at være sikret mod klimaændringerne de kommende 50 år. Alle syv handleplaner beskrives, men kun de seks af planerne udarbejdes i første omgang. Den sidste af handleplanerne udarbejdes ikke i denne omgang, da det vurderes at de andre handleplaner har 1. prioritet.

Indledning Struer Kommune har valgt, at der som en del af klimatilpasningsplanen skal udarbejdes en række handleplaner. Formålet med handleplanerne er at sætte fokus på en række temaer, der er geografiske eller emnebåret. Gennem handleplanerne skal der udarbejdes detaljerede planer for, hvordan og hvornår klimasikringen skal foregå. Når en aktivitet nævnes i de kommende klimahandlingsplaner kan tidshorisonten til implementering godt være 10-20 år. Gennem planerne er der mulighed for at skabe overblik og kunne prioritere de projekter, der skal gennemføres for at sikre Struer Kommune mod de fremtidige klimaændringer. Klimahandleplan 0 skal sikre, at der er klarhed over snitflader mellem handleplanerne og samle op på, hvilke tværgående data og analyser der er behov for. Der skal ligge en beskrivelse af, hvilke data der er behov for, og hvem der er ansvarlig for tilvejebringelsen af disse data, herunder økonomi. Hovedmålet med denne plan er at sætte rammerne for udarbejdelsen af de seks egentlige klimahandleplaner og rammerne for samarbejdet mellem Struer Kommune, Struer Forsyning og eksterne parter. De seks egentlige klimahandleplaner beskriver hver deres geografi eller emne. Den enkelte klimahandleplan er et katalog over, hvilke tiltag der skal udføres inden for området. Samtidig er der et overslag over de ressourcer, der skal anvendes for at implementere planen. Der vil alene være regnet på ressourcebehovet for Struer Kommune og Struer Forsyning. 3

KOORDINERING OG OPSTART HANDLEPLAN 0 Formålet med handleplan 0 er: at sikre enighed om de grundlæggende projektledelsesmæssige forhold, interessentinddragelse, samarbejde mellem rådgiver og kommune, tidsplan, arbejdsform, succeskriterier, output mv at identificere synergier mellem de seks handleplaner og det øvrige arbejde i kommune/ forsyning, ved eksempelvis at identificere muligheder for samskabelse af data, øvrige finansieringskilder til de nødvendige analyser mv at optimere tids- og procesplanen, så det bl.a. sikres, at ovennævnte synergier kan udnyttes aktivt, fordi der tages højde for grænseflader og bindinger At etablere en skabelon, der kan bruges til at udarbejde de øvrige seks klimahandleplaner efter. Skabelonerne benytter projektplatform Octopro Forventet datagrundlag og analyser Indhentning af baggrundskort, eksisterende beregninger og analyser, kortgrundlag, plangrundlag samt opsætning af systematisk visning og behandling af data på tværs af handleplanerne Screening af datagrundlag i handleplan 1-6, med henblik på at identificere mulige synergier på tværs af handleplanerne og til kommunens øvrige arbejde (med mulighed for (sam-) finansiering), samt iværksætte evt. dataindsamling Sikring af de data der skal bruges i flere klimahandleplaner eller har en lang periode for at give statistisk sikkerhed igangsættes hurtigst muligt Forventet indhold i handleplanen Opstart af samarbejde mellem Struer Kommune og rådgiver (vidensopbygning, udnyttelse af lokal viden) Procesforløb for H1-H6 (hvad der skal laves, hvem skal involveres, hvornår skal de involveres) Hvordan involveres nøglespillere som forsyningen, borgere, beredskabet mv. rettidigt og konstruktivt Ansvarsfordeling i handlingerne, der udpeges Handleplanernes mål og form (hvordan sikres operationalitet i det videre arbejde?) Udarbejdelse af fælles metode til visning af risikobillede før og efter Fastlæggelse af serviceniveau (diskussionen indledes på tværs af de 6 handleplaner i stedet for at iværksætte en politisk proces forud for hver enkelt handleplan) Igangsættelse af indhentning af dataserier der skal bruges i flere klimahandleplaner 4

STRUER BYMIDTE HANDLEPLAN 1 I denne handleplan er der fokus på at udføre de nødvendige analyser, og samle de nødvendige data fra vandløb, dræn, rørledninger og vurderinger der skal til for at nå frem til et samlet overblik for klimatilpasningen af Struer Bymidte. Heri ligger også en prioritering af de nødvendige handlinger. Det forudsættes, at en del af det grundlæggende procesarbejde omkring bl.a. interessenter mv. er foretaget i forbindelse med handleplan 0. Forventet datagrundlag og analyser Indhentning af oplysninger (kloaksystemets tilstand, evt. udfordringer med serviceniveau, miljømål, planlagte tiltag) Indhentning og evaluering af eksisterende hydrauliske modeller og terrænanalyser, herunder sikre data fra vandløb, både offentlige og private Status-beregninger på typiske klimascenarier og fastlæggelse af nedbørsmængder som skal håndteres og fra byen ud i fjorden Fastlæggelse af typiske og kritiske klimascenarier med et samspil af stormflod, nedbør i byen og nedbør i baglandet Sammenhæng med klimasikringen i projekt By og Havn Forventet indhold i handleplanen Beskrivelse af risikobilledet Udvikling af et samlet overblik for klimasikring af Struer by o Fastlæggelse af placeringen af sikringslinje og sikringsniveau o Fastlæggelse af krav til robusthed uden for sikringslinjen Delprojekter for Struer by, hvortil der knyttes en række handlinger til hver enkelt o Samspil mellem løsninger/delprojekter og forslag til prioritering, tidsplan og ansvarsfordeling o Indledende anlægsoverslag og diskussion af finansieringsmuligheder Fastlæggelse af vandveje fra fjorden ind i byen 5

SOMMERHUSOMRÅDER HANDLEPLAN 2 I handleplanen fokuseres på en screening og multikriterieanalyse af kommunens lavtliggende sommerhusområder med henblik på at udpege en retning for den videre udvikling og beskyttelse af sommerhusområderne. Der laves overordnede beskrivelser af forskellige typer af løsninger, hvortil der knyttes nogle erfaringstal. Til belysning af turistmæssige synergier forudsættes, at der etableres samarbejde med Stuer Turistforening med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om turismepotentialet. Forventet datagrundlag og analyser Indhentning af plangrundlag lokalplaner, spildevandsplan Multikriterieanalyse af alle relevante sommerhusområder Trusselsbilledet (stormflod, grundvand, skybrud) Omkostninger ved afhjælpning (vurderes på baggrund af erfaringstal for forskellige principløsninger) Vurdering af lokalplaner Overordnet cost-benefit analyse for områderne (skadesomfang, økonomi til afværgeforanstaltninger, grundværdier mv.) Vurdering af sandsynligheden for at problemer i det givne område kan afhjælpes tilfredsstillende Anbefalinger til det videre arbejde, herunder kommunikationsplan, interessentinddragelse, hvordan involveres borger og forsyningen Indhentning af økonomiske oplysninger om erstatninger og grundværdier Analyse af vand fra oven, fra neden og udefra: grundvand (indhentning af jordbundsoplysninger og analyse af eksisterende geotekniske boringer), havvand (havstigninger og stormfloder), skybrud herunder kendskab til vandløb, dræn og rørlægninger Indhentning af oplysninger fra forsyningen GIS-baseret analyse af trusselsbilledet i de enkelte sommerhusområder Forventet indhold i handleplanen Udarbejdelse af strategi for vandhåndtering i sommerhusområder med udgangspunkt i et pilotområde Beskrivelse af mulige løsningsmodeller for de tre kilder til oversvømmelse, herunder ansvarsfordeling (juridisk og politisk spørgsmål), relateret til handleplan 6, samt foreslået proces, myndighedsbehandling, lokalplaner mv 6

INFRASTRUKTUR HANDLEPLAN 3 Handleplan 3 har fokus på belysning af risikoen for alvorlige skader på/afbrydelser i infrastrukturen i Struer Kommune i tilfælde af en ekstremhændelse, samt muligheden for at afhjælpe denne risiko midlertidigt (beredskabet) eller permanent. Handleplanen udarbejdes i tæt dialog med Beredskabet, Banestyrelsen og Vejdirektoratet og andre ejere af infrastruktur af betydning for samfundet. Forventet datagrundlag og analyser Opdateret kort over udbredelse af stormfloder og oversvømmelser ved store nedbørshændelser samt gentagelsesperioder Overblik over infrastrukturen og kritiske steder Analyse af hvor der er risiko for oversvømmelse af infrastruktur Fokus på eksisteren vandløb, dræn og rørlægninger og deres betydning Forventet indhold i handleplanen Risikobilledet o Hvad er risikoen ved ikke at gøre noget, gentagelsesperioder, konsekvenser o Udpegning af kritiske steder (i dialog med Beredskabet) o Teknisk vurdering af risiko for skader på veje samt konsekvenser heraf (opblødning af bærelaget etc.) Indsatser: Vurdering af behov for afværgeforanstaltninger samt opstilling af alternativer o Midlertidige eller permanente tiltag o Dialog med beredskabet om hvad/ hvor meget de kan sikre, samt om brugen af mobile dæmninger og lignende løsninger o Afværge af vand på veje, hvor og hvordan (overordnet) (vejafvanding) o Prioritering i hvilken rækkefølge skal der sættes ind/prioriteres o Analyse af samspil med øvrige planlagte investeringer 7

BEBYGGELSER I DET ÅBNE LAND HANDLEPLAN 4 Fokuspunkter og forudsætning Handleplan 4 skal forbedre risikovurderingen for oversvømmelser i det åbne land. Således skal handleplanen give et overblik over, hvor i det åbne land bebyggelser er i risiko for skadesvoldende oversvømmelser, både fra byens vand (kloakerede områder), grundvand og overfladisk afstrømning fra marker mv. Screeningen skal give et indspark til, hvor indsatsen i spildevandsplanen eksempelvis bør fokuseres. Derudover skal der i regi af handleplanen formuleres en administrationspraksis for uvedkommende vand i det åbne land, hvilket vil ske på baggrund af den juridiske redegørelse, som Struer Kommune tidligere har fået udarbejdet. o Principiel afklaring af løsningsmuligheder for højt prioriterede udsatte områder i det åbne land (eksempelvis håndteres spildevand i spildevandsplan, som medfinansieringsprojekt, af privat lodsejer, i samarbejde med naturprojekt osv.) o Administrationspraksis for håndtering af uvedkommende vand (formuleres i tæt dialog med forsyningen og på baggrund af juridisk redegørelse) o Ansvar og forventninger til de forskellige interessenter - kommune, forsyning, borgeren, landmanden mv. o Inddragelse af relevante interessenter og berørte borgere Forventet datagrundlag Screeningskort der viser risiko og oversvømmelser fra grundvand, overfladevand, byens vand i det åbne land. Lokal viden indhentes med henblik på identificering af lokaliteter Juridisk redegørelse vedr. uvedkommende vand Indhentning af oplysninger om vandløb, dræn, rørlægninger Forventet indhold i handleplanerne Risikobilledet o Screening af oversvømmelsesrisiko i bebyggede områder i det åbne land, med fokus på byernes vand, overfladevand og grundvand. Screeningen kvalificeres ved indhentning af oplysninger fra bl.a. forsyning og beredskab Indsatsmuligheder Kloakerede områder uden for Struer by 8

DET ÅBNE LAND HANDLEPLAN 5 I handleplanen er der særligt fokus på håndtering af oversvømmelser langs vandløbene i det åbne land. Der ses desuden på samspil med havvandstand. Efter risikokortlægningen er udarbejdet, har Struer Kommune digitaliseret informationer om de offentlige vandløb, hvilket er en forudsætning for at arbejde med vandløbene i forbindelse med klimatilpasning. Der findes ingen informationer om de private vandløbsstrækninger. Derfor forudsættes, at der fra Struer Kommune kan indhentes overblik over kendte problemområder med oversvømmelse fra vandløb, herunder private vandløbsstrækninger, der ikke er digitaliseret. Det forudsættes ligeledes, at de offentlige vandløb er opmålt og regulativerne er gennemgået. Forventet datagrundlag Beregning af karakteristiske afstrømninger (Struer har ingen målestationer i vandløbene) og vurdering af datas validitet Udtræk af oplandet og strømningsveje for alle offentlige og målsatte private vandløb i Struer Kommune Kortlægning af oversvømmelse fra det naturlige opland langs de offentlige vandløb i dag og i 2050 ved lav og højvande i havet ved forskellige afstrømningssituationer Analyse af de offentlige vandløbs robusthed over for erosion (referencesituation) Forventet indhold i handlingsplanen Vurdering af oversvømmelsesrisici fra offentlige vandløb i forhold til blandt andet landbrugsinteresser, beskyttede naturtyper og bebyggelse o Samstilling af oversvømmelseskortlægning og kort over arealanvendelse og beskyttet natur til udpegning af vandløbssystemer med problemer med oversvømmelser i dag og i fremtiden Identificering af løsningsmuligheder (f.eks. etablering af vådområder, fornyelse af udledningstilladelser, administrationspraksis for udledninger, regulering af vandløb) o Beskrivelse af løsningsforslag (fordele, ulemper, erfaringstal for økonomi, konsekvenser, sikringsgrad) o Vurdering og prioritering af løsningsmuligheder i dialog med kommune og forsyning i de enkelte problemområder/typer af problemområder, samt herudfra udpegning af konkrete handlinger i det videre forløb 9

KYSTBESKYTTELSE OG PUMPELAG HANDLEPLAN 6 I handleplanen sættes fokus på at afdække mulighederne for den fremtidige kystbeskyttelse i Struer Kommune. Det gøres bl.a. ved at beskrive alternative strategier og muligheder med henblik på at identificere mulige retninger for den fremtidige kystbeskyttelse. Ansvarsfordelingen mellem de forskellige interessenter (kommune, forsyning, borger, stat mv.) analyseres, og alternative muligheder for organisering og finansiering af kystbeskyttelsen identificeres. Der arbejdes med processuelle værktøjer som eksempelvis interessentmøder og politisk temadag. Handleplanen er i karakter mere overordnet og strategisk end de øvrige handleplaner, som i højere grad udstikker konkrete handlinger. Det bemærkes, at der er en væsentlig snitflade til de øvrige handleplaner, hvorfor det vil være relevant at starte handleplanen op i forbindelse med opstart af størstedelen af de øvrige handleplaner. Forventet datagrundlag og analyser Foranalyse af private pumpelag (hvor mange, hvor velfungerende, hvor mangler de?) Sammenstilling af eksisterende offentlige og private pumpelag og risiko for oversvømmelser. Med henblik på identificering af risikoområder, i forhold til vedligehold og betydning for andre end ejer. Forventet indhold i handlingsplanen Afdækning af kystbeskyttelse i nærliggende kommuner hvilke rammebetingelser har Struer Kommune, hvordan håndteres det? Risiko og tidsplan/prioritering vurdering af, hvornår der bliver et indsatsbehov i forskellige dele af kommunen (i relation til økonomiske konsekvenser) Afdækning af fordele og ulemper ved forskellige strategier til kystbeskyttelse Ansvarsfordeling og juridiske rammer: afdækning af hvem der må og kan gøre hvad (borger, kommune, stat, forsyning) Identificering af anbefalet fremgangsmåde i forskellige typer af områder (store ubeboede, mellemstore, små lokalsamfund) samt forberedelse af beslutningsgrundlag til en strategi for Struer Kommune 10

Tidsplan For at sikre den bedste udførelse af klimahandlingsplanerne, er der udarbejdet en foreløbig tidsplan for hvornår de enkelte klimahandleplaner udarbejdes. At en klimahandlingsplan vedtages, betyder ikke nødvendigvis at der sker handling, det er derimod et udtryk for at der så er foretaget en prioritering af de forskellige tiltag og en plan for hvornår de forskellige elementer i planen evt. kan udføres. På sigt vil der derfor ske en prioritering af projekter i klimahandlingsplanerne, når alle klimahandlingsplanerne er vedtaget. 2017 2018 2019 2020 0 Koordinering og opstart X 1 Struer Bymidte X 2 Sommerhusområder X 3 Infrastruktur X 4 Bebyggelser i det åbne land 5 Det åbne land X 6 Kystbeskyttelse og pumpelag X X 11