Referat af debat på borgermøde om Plan- og Agenda 21- strategi 13. september 2007 på Frederikssund Gymnasium. Ariis 24/10-2007 Baggrundsoplysninger Frederikssund Kommune havde som led i offentlighedsfasen om kommunens Plan- og Agenda 21- strategi inviteret til borgermøde på Gymnasiet. Programmet for aftenen var: Velkomst ved borgmesteren Oplæg om planstrategien Debat med panelet Pause Debat med panelet Afrunding af mødet ved borgmesteren Paneldeltagere: Knud B. Christoffersen (A), Tina Tving Stauning (A) Carsten Cederholm (A) Jesper Thorup (V) Ole Søbæk (C) Pia Adelsteen (O) Mads Bondo Dydensborg (B) Grethe Olsen (F) Referat af debat I en række tilfælde blev der givet svar fra flere paneldeltagere. Svarene består i disse tilfælde af flere paneldeltageres svar. Spm/indlæg: Der står i Plan- og Agenda 21-strategien, at der ventes en befolkningstilvækst på ca. 3.000 borgere, men der skal udbygges med 8.500 boliger. Hvordan passer det sammen? Svar: De 8.500 boliger opføres ikke alle sammen indenfor planperioden. Vi forventer at der opføres i størrelsesordenen 300 boliger om året i den 12-årige planperiode eller ca. 3.000 boliger. Det er således slet ikke alle de 8.500 mulige boliger, som faktisk tænkes opført indenfor planperioden. Spm/indlæg: I hvilket omfang og på hvilken måde går de tidligere kommuners planstrategier videre i Frederikssund kommunes planstrategi? Svar: Vi laver en ny planlægning og vi har mulighed for at lave om på de tidligere kommuners planlægning, når vi går i gang med kommuneplanlægningen.
Spm/indlæg: Skal Plan- og Agenda 21-strategien godkendes af andre end kommunen? Og kan strategien laves om senere? Svar: Kommunen er stadig bundet af landsplandirektiver, plan- og miljølovgivning mm., men kommunerne har fået større råderum. Plan- og Agenda 21-strategien skal ikke godkendes af andre end kommunen og strategien kan laves om, hvis kommunen ønsker det. Spm/indlæg: I strategien står at byrådet vil beskytte fjorden og fjordlandets natur og kulturværdier. Hvordan kan det lade sig gøre, når der er risiko for at få en højbro over fjorden. En højbro er den billigste løsning, så den kan det let ende med. Det vil medføre en stor støjgene for Frederikssund By og for sommerhusene på Tørslev Hage. Svar: Byrådet ønsker sig brændende en forbindelse over fjorden. Kronprins Frederiks Bro er ikke stor nok. Vi vil meget gerne have en tunnel, men det kan også blive en højbro. Inden der tages beslutning om dette, skal der udarbejdes en VVM. Beslutningen om tunnel eller højbro skal ikke tages i forbindelse med Plan- og Agenda 21-strategien. Spm/indlæg: Vil Frederikssund Kommune samarbejde med de lokale almennyttige boligselskaber om at skabe boliger for alle? Svar: Der vil naturligvis være en dialog med de lokale almennyttige boligselskaber. I aften er en af lejlighederne, hvor vi indbyder til dialog med alle interessenter. Kommunen vil gerne i dialog med alle interessenter på boligområdet, som har synspunkter på de rammer, vi nu lægger med planstrategien. Spm/indlæg: Hvordan griber man trafikken an udover at få en bro eller tunnel? Det giver jo ikke færre biler. Vi skal have noget mere kollektiv trafik og tog over til Hornsherred. Svar: Kommunerne har overtaget kompetencen indenfor den kollektive trafik og har dermed fået nye muligheder. Desværre er vi samtidig i en situation, hvor vi skal spare, men på længere sigt håber vi, at vi kan prioritere den kollektive trafik højere og måske også få etableret nogle telebusordninger, så der bliver bedre muligheder for kollektiv trafik også om aftenen. Grundlæggende er det en aktiv erhvervspolitik, der skal løse problemet. Der er ubalance mellem antallet af arbejdspladser og antallet af arbejdstagere. Så jo flere arbejdspladser vi kan få skabt, jo bedre er det. Derfor har vi også forsøgt at lave en aktiv erhvervspolitik i oplægget til Plan- og Agenda 21-strategi. En bus med halvtimes drift rundt i hele kommunen vil være dejligt og også gerne tog med over en ny fjordforbindelse. Problemet er størst, når folk skal på arbejde, så vi kan ikke løse trafikproblemerne ved at lægge servicefunktioner ud i de små byer. Mange instanser er involveret i kollektiv trafik. Vi skal tænke bæredygtigt og fremtidsorienteret f.eks. på letbaner og alternative brændstoffer. Hele byrådet er positivt overfor en større andel af kollektiv transport, men når det er sagt er det vigtigt at huske, at mange mennesker i kommunen har et transportbehov, som kun meget vanskeligt lader sig løse med kollektiv transport også selvom vi udbygger den meget. Næsten ligegyldigt hvad vi gør i den offentlige transport vil der være mange som fortsat er afhængige af privatbilisme. Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan vi får løst den individuelle transports problemer med udledninger, sikkerhed, støj mv.
PAUSE Spm/indlæg: Hvad er status for den ny by? Hvornår forventer man at gå i gang med den ny by? Når man går i gang tager man så udgangspunkt i de foreliggende 5 planskitser eller laver man noget helt nyt? Svar: Status er uændret. Ny by spiller en central rolle i kommunens udvikling. Hvornår vi kommer i gang kan jeg ikke sige der er mange forhold, der spiller ind, økonomi, markedskræfter mv. Vi har 4 forslag til helhedsplan, som vi har fået udarbejdet af konsulenter og så har vi fået et supplerende forslag. Dette materiale arbejder vi videre med, men den endelige helhedsplan bliver formentlig anderledes end de foreliggende forslag. Spm/indlæg: Når I nu ikke går i gang med den ny by, hvor længe skal folk i området så vente? Der bor mange mennesker udenfor de parcelhusområder, som nu er fredet. Svar: Man må vente indtil projektet går i gang, og hvornår det er, det kan vi ikke vide. Det er den risiko, der følger med, når man bor i et område, hvor der er et stort projekt. Sådan er det også omkring fjordforbindelsen ved Tørslev Hage og motorvejen. Store nødvendige projekter kan ikke laves uden at det påvirker mange mennesker. Sådan er virkeligheden og den er ikke altid behagelig. Den uro du føler for beboerne i området, den deler byrådet. Vi er klar over, hvordan det er for beboerne. Havde det været muligt for os at gøre dette på en bedre måde juridisk og økonomisk, så havde vi gjort det. Spm/indlæg: Den eneste løsning på fjordforbindelsen er bl.a. af miljømæssige grunde en lang tunnel. Det er en totalt urealistisk løsning med en bro der vil komme omfattende støj ind over Frederikssund og fjordområdet. Vil I arbejde for en lang tunnel og sikre at der ikke kommer en bro? Svar: Byrådet er ikke interesseret i en bro, hvis vi kan få en tunnel. Men hvis vi meget bastant siger, at vi ikke ønsker en bro, kan det være vi afskærer os fra overhovedet at få en fjordforbindelse. I den nuværende situation er vi nødt til at være lidt åbne omkring den konkrete løsning. Først og fremmest skal vi gøre opmærksom på problemet med trafikken over fjorden. Der skal gøres noget og det skal være hurtigt. Nu er vi nået til et stade, hvor der er opmærksomhed om problemet i Folketinget, og nu kan vi så måske begynde at arbejde med konkrete løsningsmodeller. Der arbejder vi for en tunnelløsning. Uanset hvad det bliver til, så har det taget alt for lang tid. I spørgsmålet om bro eller tunnel skal vi være opmærksomme på at bevare vores landskab. Måske er vi, der har boet her i mange år, blevet lidt blinde for de store herlighedsværdier vi har i kommunen. Vi skal passe på ikke at tage vores smukke landskab som selvfølgeligheder både i diskussionen om bro eller tunnel, men også i mange andre sammenhænge. Af hensyn til naturen og fjorden er det selvfølgelig en tunnel, vi skal have. Vi skal ikke stå så hårdt på en tunnel, at vi kommer til at afvise en fjordforbindelse. Der er rigtig mange mennesker, som har brug for at kunne komme hurtigere frem end de gør i dag. Hvordan vil man på Tørslev Hage forholde sig, hvis valget står mellem en lang bro og en kort tunnel? Spm/indlæg: Det ser ud til, at I vil lægge flest kræfter i at tiltrække borgere til bl.a. ny by, mens man i Hornsherred ikke rigtig får noget at tilbyde. Nye borgere kan ikke komme over broen og i de små landsbyer nedlægges skolerne.
Befolkningsfremskrivningen passer ikke med en boligudbygningen på 8.500 boliger. Kan I ikke lægge de korrekte tal ud på kommunens hjemmeside? Svar: De 8.500 boliger er den totale rummelighed, vi har i Frederikssund Kommune det er den samlede boligudbygningsmulighed. I befolkningsprognosen regnes der kun på de boliger, som forventes opført i planperioden og det er langt fra alle de 8.500 boliger, som vi har mulighed for at opføre. På kommunens hjemmeside ligger der uddybende materiale om befolkningsprognosen, hvor man kan se mere om grundlaget for befolkningsprognosen. Spm/indlæg: Hvornår har I tænkt Jer, at det udlagte areal syd for Skuldelev skal udbygges? Svar: Her er vi ovre i spørgsmål om mere konkrete planer end planstrategi. I den sidste regionplan havde både Skibby og Jægerspris kommuner lagt billet ind på at få en rigtig kraftig boligudbygning, og det fik de mulighed for. I Frederikssund fik vi ny by og så havde vi Sydbyen i forvejen. I Slangerup er der ikke så meget i gang lige nu, men der er nogle muligheder. I øjeblikket er det faktisk sådan, at hovedparten af den udstykning, der finder sted foregår i Hornsherred. Så det er ikke rigtigt, at der ikke sker noget i Hornsherred. Der sker en ganske voldsom udbygning lige nu. Boligudviklingsstrategien er nødt til at ændre sig, når markedet er, som det er nu. Vi har som byråd ikke nogen interesse i at slå boligmarkedet i stykker f.eks. for de private mennesker som gerne vil sælge deres hus. Det kan ikke nytte noget at vi laver en udbygning som ødelægger boligmarkedet i Hornsherred. Når vi skal planlægge boligudvikling er det en væsentlig overvejelse, om vi overstimulerer boligmarkedet, men i Plan- og Agenda 21-strategien lægger vi ikke en rækkefølge fast for boligbyggeriet. Spm/indlæg: I planstrategien afsnit om fjordlandet står der at fjordlandet skal tilbyde ideelle muligheder for lys, luft, for fred og ro og oplevelser i naturen for alle borgere og for Øresundsregionens befolkning. Jeg vil gerne efterlyse en konkret holdning til udbygning med vindmøller og kan sige til de stakkels beboere på Tørslev Hage, at de ikke er de eneste, der er bekymrede for støj. Svar: Byrådet har drøftet vindmøller og har ikke en præcis løsning endnu. Vi forventer, at der vil komme et initiativ fra Miljøministeriet om vindmøller, og det afventer vi. Vi skal arbejde positivt på at realisere de nationale mål for vindenergi. Ingen ønsker sig at få vindmøller lige hvor man selv bor, men der er ganske enkelte steder i kommunen, hvor man kunne stille vindmøller op uden at de generer ret mange. Der kunne det militære areal ved Jægerspris måske være en mulighed. Der ligger et politisk pres i hele landet på at finde arealer til vindmøller. Og vedvarende energi har også vores bevågenhed, men måske kan vi finde andre områder, hvor Frederikssund Kommune bedre kan bidrage, så vi kan undgå det konkrete projekt i Kyndby Huse. Plan- og Agenda 21- strategien behandler ikke den her enkeltsag, men lægger jo vægt på beskyttelse af naturværdier og det vil vi følge op på. Meget kort: havvindmøller skal være på havet. Havvindmøller skal ud på havet. Og så skal vi se på andre muligheder for at anvende mere vedvarende energi i Frederikssund Kommune. Vindmøller er en god idé og de må gerne være høje og store og levere meget energi, men de skal ikke stå i Kyndby og måske slet ikke i Frederikssund Kommune. Det eneste område der
umiddelbart kunne være muligt er det militære øvelsesareal. Men der er faktisk kommuner, som gerne vil have vindmøllerne og som har både bedre vind og mere plads end vi har. Spm/indlæg: Hvordan vil kommunen sikre at kommunen har et godt sundhedsvæsen med sygehus? Svar: Det er en tværgående planlægning der omfatter alle kommunens aktiviteter vi er i gang med og alle kommunens politiske udvalg er medaktører. Sundhed og skoler skal tænkes med i planlægningen og sygehus i det omfang, vi har kompetence til det. Mht. kvaliteterne i landsbyerne så kan vi ikke svare generelt på, hvad kvaliteterne er. I skoledebatterne har vi hørt, at landsbyerne mangler både busser og skoler og institutioner, men ikke så mange bud på, hvad kvaliteterne er, men det kan indgå den fortsatte debat om. I planlægningen skal vi forholde os til, om vi skal fortsætte med små, spredte udstykninger til nye boliger, for de giver ikke basis for service i form af plejehjem, skoler og andet. Det kunne være rart, hvis kultur- og fritidsområdet havde en større plads i planlægningen. Vi bebrejdes, at vi har nogle meget dårlige tilbud på fritidsområdet, og det er rigtigt. Hvis vi vil tænke sundhed, så handler det meget om, at borgerne har mulighed for at holde sig sunde og har mulighed for at komme ud i naturen og bruge den. Samtidig er det vigtigt, at vi også vægter kultur i planlægningen. Vi skal arbejde for sygehuset i Frederikssund. Kvaliteter i landsbyer kan være mange ting og ikke kun skoler og børnehaver. Der er meget stor forskel på kvaliteterne i de enkelte landsbyer, og vi kan ikke uddybe det for hver enkelt landsby i planstrategien. Spm/indlæg: Der bør tænkes langt mht. til Skuldelev Skole og derfor bør den ikke nedlægges. Der er mange børnefamilier i Skuldelev lige nu med børn i førskolealderen og der kommer flere med den nye udstykning syd for byen. Der kan flyttes børn til fra Østby og Sønderby. Hvis man undgår en nedlæggelse af Skuldelev Skole undgår man også at skulle investere i ny skolestier, tunnel mv. til Dalby. Trafikken på Skibbyvej ved Onsved bliver yderligere forstærket, når den ny fjordforbindelse kommer og giver yderligere problemer for børn, der skal til Solbakkeskolen i Dalby. Jeg vil gerne vide, hvilke kvaliteter man tænker på i Plan- og Agenda 21-strategien, når man skriver at kvaliteterne i landsbyerne skal udvikles, og jeg vil gerne opfordre til at skolen tænkes med i Skuldelevs kvaliteter. Spm/indlæg: Jeg vil gerne foreslå en S-bus fra Roskilde og Holbæk op gennem Hornsherred til Hillerød. Erfaringer fra Norge viser at hvis man involverer entreprenørerne økonomisk i busdriften kan man få flere passager. Hvad med at bygge en DGI-by med svømmeanlæg og sportshaller? Spm/indlæg: En kommentar til spørgsmålet om vi på Tørslev Hage helst vil have en kort tunnel eller en højbro: Stil det samme spørgsmål til Sydbyen, til Strandgårds alle, til Dyrlægegårds Allé, til Sydkajen og til Gerlev. Jeg mener ikke at der er tvivl om svaret hellere en kort tunnel end en højbro. Spm/indlæg: Der står i planstrategien, at den ny by skal være selvfinansierende, så den ikke dræner de øvrige dele af kommunen og at boligudbygningen skal styres, så den ikke skaber voldsomme udgifter til at udbygge med offentlig service. Vil det sige, at jo mindre man bygger, jo bedre er det? Har man slet ikke blik for de indtægter, som nye borgere giver?
Nu har vi fået at vide, at den ny by er sat på standby og vi kan ikke få at vide, hvornår den ny by kommer i gang. Hvordan kan det så være, at det nye butikscenter i Frederikssund kan komme i gang så hurtigt? Spm/indlæg: Jeg bor på Stationsvænget og vil gerne takke for, at vi kan blive. Og så vil jeg gerne sige: Pas på I ikke bliver rendt over ende af investorer i ny by og husk at det er byrådet, der skal styre den ny by. Spm/indlæg: Jeg glæder mig over det I skriver i planstrategien om at benytte og beskytte naturen. Men hvor står der noget om friluftsanlæg for den organiserede idræt? Svar: Spørgsmålene rækker over mange forskellige emner. Det vi er i gang med nu er at lægge den overordnede vision en vision om bæredygtighed. Og så skal vi bagefter ned i alle emnerne byudviklingen, børn- og ungepolitik, stiplanlægning, kultur- og fritidspolitik og sundhedspolitikken og i det konkrete arbejde på alle disse områder skal vi arbejde med bæredygtighed. Der blev stillet spørgsmål til ny by og hvornår vækst er bæredygtig også økonomisk. Det er sådan, at hvis man ikke er utrolig højt lønnet, så er en børnefamilie en nettoudgift for kommunen i de første mange år. Så problemet er ikke bare løst ved at søge at tiltrække børnefamilier de koster mere end de betaler i skat til kommunen. Den sammenhæng gælder også, når vi snakker udvikling andre steder i kommunen. Der blev spurgt til Skuldelev og der er det sådan, at væksten er så svag at befolkningsgrundlaget for skolen ikke grundlæggende vil ændre sig. Det er en af baggrundene for skolestrukturdebatten. Den debat skal vi ikke gentage nu det har vi drøftet på et møde om skolestruktur i sidste uge. Men cykelstier som evt. måtte blive et resultat af en ny skolestruktur kan vi under alle omstændigheder godt bruge. Det er ønskeligt, at vi får mulighed for at cykle fra den ene ende af kommunen til den anden og også gerne ad lidt kortere ruter, end de naturruter vi har, men hvis man kan kombinere det, er det selvfølgelig bedst. Alt hvad vi kan gøre for at højne kvaliteten uden at det koster penge, vil vi naturligvis gerne gøre, og derfor ser vi naturligvis meget gerne på offenligt-privat partnerskab på busområdet og andre områder. Mht. butikscenter og ny by er der tale om meget forskellige processer og meget forskellige plangrundlag og derfor er der forskel på, hvor hurtigt det kan gøres. En stor udstykning regner man normalt for et økonomisk aktiv. Men kommune ejer ikke jorden i den ny by ved St. Rørbæk, og derfor er det ikke umiddelbart en økonomisk gevinst at lave byudvikling der. Det er rigtigt at der på sigt vil komme indtægter fra borgerne, men der skal først bygges en dyr infrastruktur og det kræver en stor likviditet, som vi ikke har i kommunen. Vi vil gerne have flere S-busser, men vi kan ikke selv bestemme, om vi vil have dem. Det kræver et samarbejde med de andre kommuner, som busserne skal køre i, og så kræver det i øvrigt, at vi kan betale for servicen. Vi drømmer alle sammen om et stort DGI-center. Hvis DGI gerne vil bygge sådan et, så skal vi nok få lavet en lokalplan til dem, men vi har ingen penge at skyde i det. Vi har ikke råd til det. Vi er ikke velforsynede med idrætsanlæg. Vi har bl.a. mistet Uvelse som havde et ret nyt anlæg og vi ved godt, at vi er i underskud på det område, men vi går ikke i gang med at bygge noget, før vi har nogle penge til det. Det samme gælder for St. Rørbæk. Vi går ikke i gang med at bygge, før vi har penge til det. Det er rigtigt at man lever med en usikkerhed i St. Rørbæk, men det gælder også mange andre steder. På Tørslev Hage har man siden slutningen af 60 erne levet med usikkerheden om der kommer en højbro. I Stenløse og Ølstykke lever man med usikkerheden om der kommer en motorvej gennem byen. I Kyndby er der usikkerhed om der måske kommer store vindmøller. Afrunding af debatten ved Borgmester Ole Find Jensen:
Omkring trafik tror jeg det er meget vigtigt ikke at gøre det til et valg mellem investeringer i kollektiv og individuel trafik. Det er væsentligt, at vi får arbejdet for forbedringer på begge områder. Vi skal holde fast i de store nationale trafikinvesteringer, der er på vej og få dem gennemført. Det drejer sig om først om motorvejen, som er en forudsætning for fjordforbindelsen, som kan lede den gennemgående trafik udenom Frederikssund. Disse investeringer er afgørende for vores udvikling og de skal ikke ses som et alternativ til de nødvendige investeringer i den kollektive trafik. Flere har peget på de nye muligheder som ligger i den nye organisering af den kollektive trafik i ét selskab Movia som dækker hele den østlige del af Danmark. Hvorfor kommer forbedringerne så ikke med det samme? Ja, blandt andet fordi Movia er kommet til at lide under det samme som en række initiativer i forbindelse med kommunesammenlægningen at det er født med en underfinansiering. I den situation er det klart, at der går nogle år, før man kan tage de initiativer, man gerne vil. Men på sigt ligger der muligheder i den nye organisering, og vi skal forfølge alle muligheder for at forbedre busbetjeningen, ligesom vi skal arbejde for at få etableret den S- togsstation, der er planlagt i ny by. Vi skal således arbejde for investeringer i både kollektiv og individuel trafik. I spørgsmålet om fjordforbindelsen skal ingen være i tvivl om, at byrådet foretrækker en tunnelløsning, men VVM-undersøgelsen skal rumme alle alternativer. Det kan man lære af erfaringerne fra VVM en om motorvejen. Da skar man nemlig ved den første VVM, som blev færdig i 2003, de løsninger fra som handlede om, at man kunne føre motorvejen ind gennem Ølstykke og Stenløse, så de blev ikke belyst. Derfor blev der stillet krav om en ny VVMundersøgelse. Nu er der snart gået 5 år, og vi har stadig ikke fået indstillingen fra Vejdirektoratet til Trafikministeriet. Det har altså betydet en forsinkelse på 4-5 år. Tunnelprojektet kan ikke tåle en forsinkelse i den størrelsesorden. Der skal vi have alle forhold belyst fra starten, så forbindelsen kommer hurtigst muligt, men holdningen i byrådet til hvilken løsning vi ønsker er klar, og det synes jeg også er fremgået af aftenens debat. Den standby, der blev vedtaget for den ny by, skulle sikre den nødvendige økonomi. Den skulle sikre, at byrådet ville være i stand til at gennemføre det ambitionsniveau, man fastlægger i helhedsplanen i et meget omfattende samarbejde med private investorer. Vi skal sikre forhandlinger med arealejerne og sørge for, at få tilrettelagt et forløb, som sikrer at vi samtidig med at byen udvikler sig kan få mulighed for at gennemføre de nødvendige kommunale investeringer, og de er omfattende. Det er årsagen til, at der er et særligt planforløb i et projekt som ny by. Omkring vindmøller synes jeg at det er interessant, at det faktisk er muligt at bygge vindmøller svarende til det nationale mål uden at bygge dem i områder, hvor de ikke hører hjemme. Der er faktisk en del kommuner, som gerne vil have flere vindmøller, som har store arealer med meget få beboere og som melder positivt ind til regeringen. Det kræver blot at staten anlægger en anden helhedsorienteret synsvinkel på, hvor man kan placere vindmøller. Så vil det være muligt at leve op til de nationale mål. Og det er jo en god viden at have, når vi skal videre med vores planlægning for vindmøller. Det er vigtigt, at den vedvarende energi får en mere central plads, men vi må fastholde, at f.eks. Kyndby Huse ikke er en god placering. Det er muligt at konklusionen i den fortsatte planlægning bliver, at der evt. kommer et landsplandirektiv. Om sygehuset vil jeg gerne sige, at det bedste vi kan gøre er at støtte op om bestræbelserne på at fastholde Frederikssund Sygehus. Når det ikke er nævnt i Plan- og Agenda 21-strategien skyldes det at det ikke er vores kompetenceområde men hovedstadsregionens. Der er ingen tvivl om, at vi har behov for fritidsanlæg, og der udarbejdes nu en analyse, der beskriver hvad vi har og hvad vi ikke har. Vi skal have en planlægning, men planerne kan jo først realiseres, når der er økonomi til det sådan er det jo beklageligvis.
Der er ingen tvivl om, at vi skal have formuleret en landsbypolitik, og her er det væsentligt at vi får fastholdt nuanceringen, fordi landsbyernes behov er forskellige og udvikling af en landsbypolitik sker ved at erkende og bruge denne forskellighed fremadrettet. Jeg ser frem til den fortsatte debat om Planstrategien og siger tak til planafdelingen og til panelet, men naturligvis først og fremmest tak til de fremmødte. Tak for i aften og kom godt hjem.