Elevers læring i den åbne skole

Relaterede dokumenter
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

MILIFE & Horsens Ungdomsskole

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Forord. og fritidstilbud.

EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ

Guide til klasseobservationer

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Evalueringsresultater og inspiration

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

MILIFE indsats i Horsens Kommune

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Oplæg for deltagere på messen.

Læring, trivsel og personlig mestring

Karakterbogen - læring i en præstationskultur

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Unge, motivation og læringsmiljø

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Forsøg og udviklingsprojekter

Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Skole-virksomhedssamarbejde

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

I Assens Kommune lykkes alle børn

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Velkommen til Stavnsholtskolen

Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Linjer og hold i udskolingen

HVAD ER SELV? Til forældre

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Spørgsmål og svar om den nye skole

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Fokus på elevernes læring og motivation

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

10 principper bag Værdsættende samtale

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Transkript:

Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, 1

Oplægget idag Kort om baggrunden for projektet: Åben skole og understøttende undervisning Tværgående elev-perspektiver fra caseskolerne Tættere på de enkelte forløb: Læringsmuligheder og opmærksomhedspunkter

Folkeskolereform: åben skole og understøttende undervisning I den åbne skole skal eleverne møde virkeligheden uden for skolen: Skolerne skal ud i samfundet, og samfundet skal ind i skolen, så eleverne oplever en sammenhæng og mening, der bidrager til, at de bliver så dygtige, de kan og trives. (KL 2015:2) Formålet med understøttende undervisning er ( ) at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og at give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bl.a. ske gennem en højere grad af kobling mellem teori og praksis i undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der af eleverne opleves som relevante og interessante. (UVM 2015)

Forskningsspørgsmål Kort om undersøgelsen Hvordan bidrager de forskellige undervisningspraksisser, som kommer ud af mødet med den åbne skole, til forskellige elevers læring? Hvordan indgår de konkrete undervisningsforløb i elevernes øvrige læringsudbytte og trivsel? Hvilke anbefalinger kan der formuleres på baggrund af caseskolernes undervisningsforløb Forskningsdesign Miniworkshop med koordinatorer og ledere fra caseskolerne Undervisningsmateriale mm. fra caseskolerne På alle 7 caseskoler: Fokusgruppeinterviews med elever i udskolingen (4-6 elever) Interviews med undervisere, koordinatorer o.a. fagprofessionelle Observation af undervisning (1 dag)

Centrale begreber i relation til åben skole Anvendelsesorienteret undervisning Virkelighedsnær undervisning i autentiske læringsmiljøer Læringsunderstøttende undervisning

Forløb med fokus på det læringsunderstøttende (MiLife Randers og MiLife LæringsCamp Horsens) Forløb med fokus på virkeligheds-nære og autentiske læringsmiljøer (Udeliv -Norddjurs, Dykning Kolding, Art Lab Ung Nord) Anvendelsesorienter ede og produktbaserede forløb (Filmprojekt - Egedal, Iværksætteri - København)

Tværgående elevperspektiver Et positivt afbræk fra skolehverdagens rutiner Et frirum fra bedømmelse og vurdering Jeg synes også i faglige timer, hvis man får stillet et spørgsmål, kan man være bange for at svare forkert. Men her, der er ikke rigtigt noget forkert svar, der er kun forskellige rigtige svar, så det er meget nemmere, og man svarer ikke forkert på samme måde. (Elevinterview. Randers) Underviserne: - Anderledes lærerfagligheder; professionalisme - At møde eleverne der hvor de er og i øjenhøjde Elevernes indbyrdes relationer: - at komme tættere på hinanden et bedre sammenhold

Tættere på forløbene

Forløb med fokus på virkelighedsnær undervisning i autentiske læringsmiljøer

Naturen som læringskulisse Altså, jeg tænker, at kulissen for at skabe noget læring er rigtig god og det er blandt andet derfor at der er højt til loftet. Jeg synes også, at når man lader dem tage ansvar for noget læring, så sker der noget ude i naturen, som er ret uventet og som i min optik er ret positivt. ( ) (Underviser) Kobling mellem teori og praksis: Jeg synes, det er nemmere at forstå sådan nogle faglige ting, når man har det foran sig. De fortæller også noget fagligt om det, mens man står og er i gang med det ( ). (Elevinterview, Norddjurs)

At tegne uden for stregerne Fordybelse og flow: ( ) omme på skolen, der er det meget sådan, nu skal I gøre det her, og nu skal I gøre det her, og det er bare at gå i gang lige nu, I har ti minutter til det eller et eller andet, og det er sådan, vi føler os meget pressede. Her er der sådan god tid, og man kan ligesom gøre sig umage og være grundig, det kan man ikke rigtig omme i skolen, fordi der er meget presset tid. (Elevinterview, Odense) At tænke kreativt: Åbne læreprocesser: Ja, jeg har lært at der ikke er noget, der kan være forkert, man behøver ikke sådan at tænke over, ej, men er det nu rigtigt, fordi man ved, det er rigtigt, og så at være mere kreativ, sådan at tænke mere kreativt. (elevinterview, Odense)

De virkelighedsnære forløb i autentiske læringsmiljøer understøtter: Elevernes nysgerrighed og undersøgende tilgang til det faglige indhold Elevernes oplevelse af meningsfuldhed og relevans i undervisningen Elevernes fordybelse og erkendelse gennem kreative læreprocesser Opmærksomhedspunkter - Kobling mellem aktivitet, dialog og refleksion - Understøtte kobling mellem læring i ungdomsskolen og folkeskole

Anvendelsesorienterede og produktbaserede forløb

Ansvar og samskabelse: Learning by doing Jeg har lært meget om at have mere fokus på mine ting og sådan noget. På grund af jeg er instruktør, så skal jeg tænke på alle folk hele tiden, og jeg har også været mere god til at være i gang, i stedet for bare at holde en lille pause, det får man ikke tid til, for det meste. (Elevinterview, Egedal) Frihed og afprøvning: I det her fag får man bare lov til at komme ud med alle sine ideer og få det lavet. Mens i de andre fag, så får du jo at vide, hvad du skal lave i en bog eller et eller andet, så her får man lov til at give slip. (Elevinterview, KKU)

De anvendelses- og produktbaserede forløb understøtter: Elevernes samskabelse, involvering og engagement i undervisningen Elevernes oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis gennem arbejdet med udformning af et konkret produkt Opmærksomhedspunkter - Åbne og elevinvolverende læringsforløb kræver både klasserumsledelse og elevinddragelse - Fokus på deltagerforudsætninger - Samarbejde mellem folkeskole og ungdomsskole

Læringsunderstøttende forløb

Samarbejde og mestring Det sociale læringsmiljø i klassen: Line: Jeg synes i hvert fald, vores klasse har fået et meget bedre sammenhold efter denne her uge. Vi er blevet meget mere åbne alle sammen i klassen, også når vi sidder i rundkreds og snakker, så er der flere, der snakker, som måske ikke plejer det. (Elevinterview, Randers) Faglig mestring, selvtillid og vedholdenhed: Jeg har lært mere om mig selv, altså at jeg kunne noget mere fagligt, end jeg selv havde troet. Vedholdenhed har jeg også lært, at jeg bare skal blive ved og ved, selvom det godt kan være hårdt, skal jeg bare blive ved, fordi jeg kan godt. (Elevinterview, Horsens)

De læringsunderstøttende forløb skaber mulighed for at arbejde med: Elevernes faglige kunnen, mestrings-strategier og bredere sociale kompetencer Det sociale læringsmiljø i klassen At (gen)skabe faglig selvtillid og motivation hos elever med faglige udfordringer Opmærksomhedspunkter - Fokus på overgange og koblinger til folkeskolehverdagen. Hvordan fastholdes positivt udbytte? - Vigtigt at læringskoncepter ikke blot kopieres men tilpasses elevgruppens forudsætninger og udfordringer

Samlet set Undervisningsforløb, som adskiller sig fra folkeskolehverdagen og som ikke har samme fokus på præstation og karakterer skaber mulighed for åbne og undersøgende læreprocesser Undervisningsforløb, som har fokus på virkelighedsnære og anvendelsesorienterede problemstillinger understøtter elevernes oplevelse af mening og retning i undervisningen Undervisningsforløb med læringsunderstøttende elementer - understøtter elevernes faglige progression og mestring, samt understøtter det sociale læringsmiljø i klassen Men væsentligt at overveje - hvordan forløbene kan kobles til almenundervisningen så der skabes kontinuitet og sammenhæng i de unges læreprocesser - Hvordan kan det foregå med blik for de særlige styrker og perspektiver, der udgør ungdomsskolens tilgang til læring