Statusrapport for 2010 Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99
Indledning I 1993 indledes en forsøgsordning med støtte- og kontaktpersoner (SKP-ordningen) som en ny arbejdsform i det sociale arbejde med de mest isolerede sindslidende. På baggrund af forsøgsordningens resultater blev der givet lovhjemmel til, at kommunerne kunne tilbyde sindslidende en støtte-kontaktperson. Med servicelovens ikrafttræden 1. juli 1998 blev kommunerne på baggrund af positive erfaringer fra forsøgsordningerne forpligtet til at tilbyde støtte- og kontaktpersoner til målgruppen. Den 1. oktober 2006 trådte en udvidelse af loven i kraft, idet målgruppen blev udvidet til ud over sindslidende også at omfatte personer med problemer som hjemløshed, misbrug eller andre særlige sociale problemer. Servicestyrelsen har for Socialministeriet gennemført en lovovervågning af kommunernes implementering og resultater af SKP-ordningen. Myndighedsindberetningen viser, at alle landets kommuner ultimo 2009 har en SKP-ordning. I Psykiatri og Handicap i Rudersdal kommune blev en egentlig SKP-ordning etableret i august 2008. Lovgrundlag Ifølge servicelovens 99 skal kommunen sørge for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. Formålet med ordningen er at styrke personens mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre personen i stand i til at benytte samfundets muligheder og de øvrige etablerede tilbud. Socialministeriets vejledning nr. 13 af 15/2 2011 beskriver formål og målgruppe og opgavens karakter nærmere. Heraf fremgår, at SKP-ordningen er et supplement til de øvrige sociale tilbud, som f.eks. personlig og praktisk hjælp efter 83 (hjemmepleje), socialpædagogisk bistand efter 85 (bostøtte), efterforsorg efter udflytning fra en boform efter 110 (forsorgshjem). SKP-ordningen skal dermed ikke erstatte disse sociale tilbud eller deres faglige indhold. Målgruppen for ordningen er de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere samt hjemløse, som almindeligvis ikke gør brug af eller kan gøre brug af de allerede eksisterende tilbud. For så vidt angår sindslidelser, er målgruppen ikke snævert afgrænset til personer med egentlige psykiatriske diagnoser. Der er tale om en målgruppe, som ikke nødvendigvis har haft kontakt med de sociale myndigheder på forhånd. Der er således ikke tale om en visiteret ordning. Alle kan henvende sig til kommunen 2
og gøre opmærksom på, at en person har behov for hjælp, ligesom kendskab til målgruppen kan ske ved støtte-kontaktpersonernes opsøgende arbejde. Opgaven for SKP-ordningerne er ved opsøgende arbejde at opbygge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløse, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. Formålet er at tilbyde en hjælp, der understøtter og styrker muligheden for et liv på egne præmisser med større personlig og social mestring. Erfaringsmæssigt kræver det opsøgende arbejde tid og tålmodighed. Tilbud om en støtte-kontaktperson gives i dialog med brugeren af ordningen og på dennes præmisser. Støtte-kontaktpersonen kan tilbyde brugeren at være anonym. Brugeren kan afslå at tage imod et tilbud om hjælp fra en støtte-kontaktperson. Det relationsskabende arbejde er helt centralt i SKP-ordningen. Opgaven bør derfor udføres på en måde, så der skabes de nødvendige rammer for, at brugeren kan knytte en relation til støtte-kontaktpersonen og dermed opbygge tryghed og tillid. Når der er skabt kontakt og tillid, vil støtte-kontaktpersonens funktion i det videre arbejde være at bygge bro til omverdenen, f.eks. de kommunale myndigheder, væresteder, behandlingssystemet, sundhedsvæsenet etc. Endelig anføres i vejledningen, at der ikke kan fastsættes tidsmæssige rammer for, hvor lang tid det tager at etablere en kontakt, og hvornår støtte- og kontaktforholdet kan afsluttes. Tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune Ingen præcis organisatorisk placering og organisering kan fremhæves som ideel. Det fremgår af Socialministeriets vejledning, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilrettelægge ordningerne. Det anføres dog, at ordningerne bør tilrettelægges på en sådan måde, at det sikres, at der sker en adskillelse af omsorgs- og myndighedsfunktion. Der peges på, at ordningerne også vil kunne etableres i tilknytning til f.eks. misbrugscentre, forsorgshjem, aktivitets- og væresteder, bostøttecentre og lignende. I Rudersdal Kommune varetages opgaverne med SKP-ordningen af 2 fuldtidsansatte medarbejdere (SKP-teamet). En medarbejder (socialpædagog) er forankret i Rudersdal Støtte- og Aktivitetscenter, Birkerød. En medarbejder (socialrådgiver) er forankret i RusmiddelRådgivning, Vedbæk og har desuden træffetid 2 dage om ugen i forvaltningen for at styrke samarbejdet med områderne og den koordinerende indsats i forhold til borgerne. SKP-teamet mødes to gange ugentlig med henblik på gensidig orientering, faglig sparring samt drøftelser vedrørende nye henvendelser. Nye henvendelser vurderes nøje med henblik på, om støtte-kontaktforløbet skal varetages af 1 eller 2 støttekontaktpersoner. Der forsøges altid forudgående aftale om kontakt skriftligt eller mundtligt. Støtte-kontaktpersonerne er primært til rådighed for personlig og telefonisk kontakt i dagtimerne i kommunens åbningstid. Hvis det vurderes for nødvendigt for muligheden for at etablere kontakt til en borger, kan arbejdet tilrettelægges om aftenen eller i weekender. 3
Målgruppen for indsatsen er borgere i alderen 18 år til 65 år. Indsatsen overfor særligt udsatte børn og unge under 18 år varetages efter servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge af Familieafdelingen i Rudersdal Kommune. Opsøgende indsats for udsatte borgere over 65 år varetages af Ældreområdet i Rudersdal Kommune. Vilkårene for støtte-kontaktarbejdet adskiller sig fra andet socialt arbejde på nogle væsentlige punkter: Målgruppen kontaktes via opsøgende arbejde og altid uden forudgående visitation. SKP-medarbejderen er bundet af tavshedspligt om borgeren og dennes forhold, indtil borgeren selv vælger at give samtykke til evt. at udveksle oplysninger. SKP-medarbejderen har ingen myndighedsbeføjelser overfor borgeren. SKP-ordningen er således et frivilligt tilbud, som borgeren kan sige nej til. Det udføres på borgerens præmisser uden myndighedsfunktioner - udover underretningspligten. Kontakten og tilliden mellem borger og SKP-medarbejder er det bærende i støttearbejdet. I arbejdet med den belastede og sårbare målgruppe for SKP-ordningen er elementer som accept, respekt, tillid, omsorg og tilgængelighed vigtige elementer for at kunne støtte til positive forbedringer i hverdagslivet. SKP-teamet har desuden i det daglige arbejde fokus på, at empowerment er en tilgang, som kan tilføre støtte-kontaktarbejdet resultater f.eks. i form af indsigt i egen livssituation, selvtillid og selvværd, tillid til og brug af etablerede systemer, samt tro på fremtiden. I de situationer, hvor forvaltningen bliver kontaktet af borgere, f.eks. en nabo, en beboerforening m.v., som vurderer, at en person har behov for hjælp, eller opleves til gene for naboer eller andre, er det som oftest SKP-teamet, der forsøger at få kontakt til borgeren, hvis borgeren ikke i forvejen er kendt i et af kommunens områder. Hvis der opnås kontakt til borgeren, tilbydes denne hjælp eller rådgivning og vejledning. Hvis borgeren afviser hjælp, kan der fra kommunens side ikke foretages yderligere, med mindre borgeren er til fare for sig selv eller andre. Hvis det er tilfældet, kan indgreb udelukkende foretages, hvis egen læge eller politiet vurderer, at der er lovhjemmel til at gøre indgreb overfor borgeren Den opsøgende indsats i 2010 Af nedenstående oversigt fremgår det, hvor mange borgere, SKP-teamets medarbejdere har haft kontakt til i 2010 og 2009 og hvilke aldersgrupper, det drejer sig om: Alder Mænd Kvinder I alt Årstal 18 82 år 32 (68 %) 15 (32 %) 47 2009 18 68 31 (56%) 24 (44%) 55 2010 Ændring fra 2009 til 2010-1 + 9 + 8 4
Som det fremgår af oversigten har SKP-teamet haft kontakt til 8 flere borgere i 2010, og der er sket en forskydning i antallet af kontakter mellem mænd og kvinder, idet antallet af kontakter til kvinder er steget med 9. Stigningen i andelen af kvinder med kontakt til SKP-teamet må følges over en længere periode, idet årsagssammenhængen ikke er entydig. En forklaring kan være, at kvinders livsvilkår generelt nærmer sig mænds og dermed også de omstændigheder, der fører til behov for et tilbud som SKPordningen. 38 % har modtaget kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag og 42 % har modtaget førtidspension. Hvad angår de resterende 20 % har der været et ligeligt antal borgere mellem sygedagpengemodtagere, selvforsørgende og borgere med ukendt forsørgelsesgrundlag. En borger har ikke noget forsørgelsesgrundlag, idet vedkommende lever af at samle flasker. Hovedparten er ugift eller skilt, og en stor del bor alene. Ca. halvdelen af borgerne er mellem 36 år og 55 år. Borgernes demografiske karakteristika i form af alder, køn og samlivsforhold i Rudersdal Kommune er således i tråd med målgruppebeskrivelsen og tidligere opgørelser over målgruppen, jf. Servicestyrelsens lovovervågning af SKP-ordningen. I størstedelen af forløbene er kontakten til borgeren skabt efter henvendelse fra anden siden. Der har været henvendelser fra naboer, pårørende, boligselskaber, samarbejdspartnere internt f.eks. medarbejdere i Jobcenter eller Ydelsesafdeling eller fra sagsbehandlere i Psykiatri og Handicap. Der har endvidere været henvendelse fra borgere, der selv modtager støtte, og samarbejdspartnere eksternt, f.eks. fra Kriminalforsorg, SKP-medarbejdere i omkringliggende kommuner og fra selvejende og private hjælpeorganisationer for socialt udsatte. Hvor kommer henvendelser fra: 14 12 10 8 6 4 2 0 14 9 6 4 4 3 3 3 2 2 2 1 1 1 RAS Psykiatri & Handicap Jobcenter Familie afdeling Ydelsescenter Familie/pårørende Netværk/venner Andre/naboer Selvhenvendelse Boligselskab RusmiddelRådgivning Kriminalforsorgen Herberg Gadejurist Antal 5
SKP-medarbejderens tavshedspligt og borgerens ret til anonymitet er nødvendig og afgørende for, at samarbejdet sker på borgerens præmisser. Samtidig er indbygget et mål i støtte-kontaktfunktionen at bygge bro til andre instanser, således at støtte-kontaktindsatsen bliver midlertidig. SKP-teamet forsøger at skabe forståelse for denne afgørende præmis for relationsarbejdet i relation til samarbejdspartnere, pårørende mv., der henvender sig, ved at informere grundigt om SKP-ordningens forudsætninger, herunder tavshedspligt og anonymitet. I praksis viser det sig, at ganske få af de borgere, SKP-teamet har kontakt med, ønsker anonymitet. Den opsøgende kontakt har fundet sted på gadeplan og ved hjemmebesøg. Der har bl.a. været opsøgende arbejde i indkøbscentre, på biblioteker og værtshuse, belastede boligområder og samlingssteder for målgruppen. Brugerne af SKP-ordningen har komplekse, mangeartede personlige og sociale problemstillinger. Problemer som hjemløshed, prostitution, kriminalitet, sindslidelser og misbrug. Borgere med hjemløshed som hovedproblem udgør en mindre gruppe. Ultimo 2010 havde SKP-teamet kontakt med 6 borgere uden bolig (11 %). I kontaktperioden 2010 fik ca. samme procentdel bolig efter en periode som hjemløse. SKP-teamet har valgt i opgørelsen at definere hjemløshed i lighed med SFI`s definition som den fremgår af SFI`s rapport om hjemløshed i Danmark 2009. Her defineres en person som hjemløs, hvis han/hun befinder sig i en af disse situationer: Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur eller lignende. Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning. Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem. Personen opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed. Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie. Personen bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontakt. Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen. Der er i de enkelte støtte-kontaktforløb med hjemløshed stor variation i, hvor længe personerne har befundet sig i en hjemløshedssituation. International forskningslitteratur peger generelt på vigtigheden af, at der tidligt i et indsatsforløb etableres både en boligløsning og gives den nødvendige sociale støtte, før det er muligt for den enkelte at komme ud af hjemløsheden. De hjemløse brugere af SKP-ordningen i Rudersdal kommunen repræsenterer samtlige ovenstående kategorier af hjemløse undtagen nødovernatning på natvarmestue/værested. I 2010 har der været kontakt med 3 borgere, der har overnattet udendørs på bænke i parker og kirkegårde samt i skovområde. 2 af disse borgere er fortsat hjemløse. Usikkerhed vedrørende boligsituation opleves generelt som meget belastende. Flere borgere opleves som fysisk og psykisk udmattet af opholdet på gaden uden bolig og belastet af afhængigheden af tilfældige bekendte, der tilbyder overnatningsmulighed. Usikkerheden på tidsperspektivet på hjemløsheden medfører en opgivende og manglende tro på fremtiden og vanskeliggør det videre 6
motivationsarbejde om løsning af de sociale problemer, der ofte knytter sig til hjemløshed som f.eks. misbrug, psykiske problemer, udadreagerende adfærd, ensomhed, økonomiske problemer mv. Som støtte til at fastholde kontakten og motivationen til ændring af årsagerne til hjemløshed kan muligheden for at tilbyde midlertidig overnatningsmulig i Rudersdal Kommune være en afgørende faktor. Det vurderes, at det er væsentligt, at et sådant tilbud tilrettelægges, således at muligheden for at benytte tilbuddet opleves af brugeren som ukompliceret; uden krav og forventninger fra kommune eller SKP-medarbejder. Borgere med misbrugsproblemer udgør 22 % af gruppen. Borgere med psykiske problemer udgør 29 %, og borgere med både misbrugsproblemer og alvorlige psykiske lidelser udgør ca. 20 % af brugergruppen. De resterende 29 % har haft andre problemstillinger. Omfanget og intensiteten af brugerkontakten i et støtte-kontaktforløb kan beskrives ved varigheden af forløbet og antal møder. Ifølge vejledningen til servicelovens 99 er det beskrevet, at der ikke kan fastsættes tidsmæssige rammer for forløbet. Da målet er, at brugeren mestrer at klare sig selv, kun støttet af etablerede tilbud, er indsatsen fra en støtte-kontaktperson midlertidig. Processen er dog tit meget langvarig og det tager tid at skabe kontakt til et menneske, der ikke sjældent har en mistillid til offentlige instanser. Forløbene varierer fra forløb med få kontakter til langvarige forløb over flere år med varierende kontaktintensitet. Behovet varierer meget fra borger til borger. Det kan blive nødvendigt at genoptage en afsluttet kontakt eller i en periode at intensivere kontakthyppigheden. Kontakthyppigheden kan variere fra kontakt dagligt, til en gang ugentlig og efter behov. I hovedparten af støtte-kontaktforløbene forsøges at opretholde kontakt ugentlig enten ved personlig kontakt eller telefonisk. Varigheden på forløbene fordeler sig således: Længerevarende forløb, kontaktbehov i mere end 6 måneder: 28 borgere. Kortere forløb, kontaktbehov mellem, 3-6 måneder: 8 borgere. Korte forløb med få kontakter inden for 3 måneder: 15 borgere. Antal borgere, der har afvist kontakt ved første kontaktforsøg: 4 borgere. Varighed på støtte-kontaktforløb i Rudersdal 30 25 28 20 15 10 15 8 antal forløb 5 4 0 afvist kontakt 0-3 måneder 3-6 måneder over 6 måneder 7
Det overordnede mål med at tilbyde støtte-kontaktperson er at styrke borgerens kontakt til omverdenen og evne til at bruge samfundets muligheder og tilbud. Støtte-kontaktpersonens rolle er at sikre, at indsatsen sammen med borgeren bliver planlagt, koordineret og gennemført. Målet med indsatsen i det enkelte støtte-kontaktforløb fastsættes i samarbejde med borgeren og er af meget forskellig karakter. Etablering af psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling, kontakt til sundhedssystemet, støtte til at få bolig/blive i egen bolig, støtte i kontakten med Jobcenter for at sikre forsørgelsesgrundlag, støtte til at undgå social isolation er eksempler på konkrete mål i et støtte-kontaktforløb. Alexander Schwaner Socialpædagog og SKP, Rudersdal Støtte- og Aktivitetscenter Liselotte Holt Socialrådgiver og SKP, RusmiddelRådgivning. 8
Bilag Henvisninger Socialministeriets vejledning nr. 13 af 15/2 2011. Servicestyrelsen: Lovovervågning af støtte-og kontaktpersonordningen 2007 2009. Udgivelsesår 2011. Rudersdal kommune, Psykiatri og Handicap, Administrationshåndbog: SKPordningen (SKPordningen) 23.02.2010. Rudersdal Støtte- og aktivitetscenter: "Støtte- og kontaktperson på RAS" ved Alexander Schwaner 15.marts 2010. VFC Socialt Udsatte, august 2006: SKP til misbrugere og hjemløse. Metodehæfte om arbejdet med de nye målgrupper for støtte-og kontaktpersonordningen. Rudersdal kommune, Psykiatri og Handicap: "SKPordning (SKP) Praksisbeskrivelse februar 2009" ved Liselotte Holt Rudersdal kommune, Psykiatri og Handicap: " Statusrapport for 2009 vedrørende støttekontaktforløb (SKP) efter servicelovens 99" juni 2010 ved Liselotte Holt SFI, Det Nationale forskningscenter for velfærd: 2 Hjemløshed i Danmark 2009. National kortlægning. 9