Projekttitel: Mink, slanke avlsdyr med god reproduktion og velfærd Projekt F 2009 Projektansvarlig: Seniorforsker Steen H. Møller Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist Problemstilling og baggrund: Minkproduktionen adskiller sig fra andre husdyrproduktioner ved en obligatorisk årlig produktionscyklus hvor alle mink følges ad. Avlsdyr vælges traditionelt på baggrund af kropsvægt, reproduktion og pelskvalitet når hvalpene har skiftet til vinterpels i november. I vækstperioden fra juli til november fodres minkhvalpe tæt på ad libitum for at minkene og dermed skindene bliver så lange som muligt ved pelsning. Minkenes længdevækst afsluttes i september og overskydende energitildeling aflejres herefter som kropsfedt. Fodertildelingen til minkhvalpe er således tilpasset målet med vækstperioden, men tager ikke højde for at avlsdyr i moderat huld både i november og i februar reproducerer bedst. Da arvbarheden af kropsvægt er stor bliver minkhvalpe år for år ca. 2,3 % tungere, svarende til 30-60 g for hhv. tæver og hanner. Stigende kropsvægt hos de valgte avlsdyr om efteråret har imidlertid negative konsekvenser for den efterfølgende kuldstørrelse og hvalpenes overlevelsesevne (Lagerkvist et al. 1994, Hansen et al. 2008), hvilket formodentlig er relateret til minkens fedningsgrad. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at de knap 20 % af minkene der vælges til avlsdyr i november er fodret ligesom dyr til pelsning og dette kan være en medvirkende årsag til, at den gennemsnitlige kuldstørrelse for mink i Danmark er stort set uændret siden 1994 (5,26 i 1994 og 5,34 i 2007). Der er derfor et stigende behov for udvikling af avls- og fodringsstrategier, der modvirker den generelle udvikling i fedningsgraden af avlsmink. Da den nyligt udviklede teknik til individuel fodring af mink muliggør beregning af foderudnyttelse skønnes det, at reduktion af foderomkostningerne bliver en væsentlig parameter i avlsarbejde og management fremover. Minken har både genetisk og managementmæssigt potentiale for at udnytte foderet bedre (Hansen et al. 2007, Møller et al. 2006), men da tunge mink udnytter foderet bedst (Nielsen et al. 2007) vil avl for god foderudnyttelse også føre til tungere og federe mink. Foderudnyttelsen i hvalpenes længdevækstperiode er godt korreleret til hele vækstperioden (Møller et al. 2007). Hvis dette også er tilfældet genetisk set, giver det mulighed for at vælge de mest fodereffektive hvalpe som potentielle avlsdyr når længdevæksten slutter i september. Herved åbnes mulighed for at man i minkproduktionen, i lighed med andre husdyrproduktioner, differentierer fodringen af kommende avlsdyr fra fodringen af produktionsdyr. Da behovet for tilpasning af avlsdyrenes huld gennem vinteren stiger med fedningsgraden i november, afhænger behovet for huldtilpasning af, hvor fede de valgte avlsdyr er. Både hensyn til reproduktionen og opfyldelse af pelsdyrbekendtgørelsen må formodes at være bedst sikret ved at begrænse opbygningen af fedtreserver i kommende avlsdyr og/eller ved at vælge lange og slanke avlsdyr ud fra huldet i november. Ernæringsmæssig flushing er en integreret del af god reproduktion hos mink og består af en kort periode med restriktiv fodring af tæver i middel huld, fulgt af en rigelig fodertildeling op til og gennem parringsperioden. Flushing øger antallet af løsnede æg og dermed kuldstørrelsen (Tauson 1993). Den nye Pelsdyrbekendtgørelse tillader kun restriktiv fodring i 8 dage forud for parring, med ned til 80 % af den normale foderration i
forbindelse med flushing. Det er derfor uhyre vigtigt, at avlstæverne forinden er i middel huld, hvis de skal reagere på flushingen og opnå et godt hvalperesultat. Ønsket om et godt reproduktionsresultat er hovedårsagen til huld- og foderstyringen op til parring. Elementer af reproduktionen er derfor også vigtige måleparametre i dette projekt, hvor vi undersøger to alternative måder at opnå den ønskede huldstyring under hensyntagen til minks velfærd. Forsøgsbehandlingen i kombination med parring, drægtighed og fødsel kan både påvirke dyrenes hormonelle tilstand og deres adfærd. Studier fra andre pattedyr har vist sammenhænge mellem hormonspejl, adfærdsmæssige ændringer under drægtigheden (øget aggression, frygt) og antallet af unger (bl.a. D Amoto et al., 2006). Disse sammenhænge ønskes undersøgt, for at øge vores forståelse af faktorer der påvirker det endelige reproduktionsresultat hos mink, udsat for forskellig huld- og foderstyring. Pelsdyrbekendtgørelsen fastslår, at fodermængden og dens sammensætning skal være tilstrækkelig til at give minken en mæthedsfølelse. Mæthedsfølelsen reguleres dels af foderets mængde, energiindhold og sammensætning, dels af muligheden for at udføre relevant adfærd. Uanset om minken er fed, og en slankning derfor af helbredsmæssige årsager er forsvarlig, kan slankningen betyde manglende mæthedsfølelse. Udfordringen er således, at bringe avlstæver i middel huld midt februar uden at denne huldtilpasning forbindes med oplevelse af manglende mæthedsfølelse, sult og dermed reduceret velfærd. Ved længerevarende reduktion af fodermængden øges forekomsten af stereotypi hos mink (Houbak & Møller, 2000; Damgaard et al., 2004; Hansen & Møller, 2007). Stereotypi forekommer primært op til fodring (Hansen & Møller, 2007) og korrelerer med foderforbrug og kropsvægt (Damgaard et al., 2004; Jeppesen et al., 2004). Stereotypi forekommer således sjældent hos ungdyr der fodres ad libitum i opvækstperioden (Hansen og Møller, 2007), men udvikles i varierende grad hos avlsdyr i vinterperioden afhængig af fodringsintensiteten og hvor godt denne styres til det enkelte individ (Damgaard et al., 2004). Stereotypi er således en veldokumenteret indikator for minks mæthedsfornemmelse og en væsentlig parameter ved vurdering af minks velfærd i praksis. Forsøg med tilsætning af fyldstoffer i foderet for at øge mæthedsfornemmelsen har vist, at skalmelsprodukter har en mæthedsfremmende effekt og reducerer udviklingen af stereotypi, men også at effekten er kortvarig, idet minken efter ca. 14 dage kompenserer for det reducerede energiindhold i foderet ved øget foderoptagelse (Hansen et al., 2007b). Brugen af fyldstoffer bør derfor kun anvendes i korte perioder ad gangen, men er i overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen så længe minken får opfyldt sit mæthedsbehov. Berigelse af minkburet øger minkens velfærd (Hansen et al., 2007a; Jeppesen, 2004) antageligt fordi et mere komplekst produktionsmiljø stimulerer minken til aktiv varieret beskæftigelse. I lovgivningen er der som minimum krav om, at mink skal have permanent adgang til halm og til en hylde eller rør. Rør fastgjort til burloftet tjener lige som en hylde primært som tilflugts/hvileplads for minken hvorimod løst rør på bunden af buret tjener som legeobjekt. Afhængig af placeringen opfylder det lovmæssige krav om rør således forskellige behov hos minken. Der er derfor væsentligt at undersøge om den positive effekt af rør til reduktion af stereotypi og pelsgnav bedst opnås når disse er fastgjort i buret og dermed tjener som liggeplads/udsigtspunkt, eller om effekten bedst opnås når rørene er løse og kan manipuleres. På denne baggrund vil projektet teste følgende hovedhypoteser: Let restriktiv fodring i sidste del af vækstsperioden vil begrænse fedtaflejringen og dermed lette styringen af avlsdyrenes huld gennem vinteren. Derved sikres
avlstæverne en god flushing og reproduktion samtidig med, at minkenes individuelle mæthedsfornemmelse tilgodeses. Avlsdyrenes huld kan reduceres ved selektion, idet huld forudsættes arveligt betinget. To alternative avlsstrategier sammenlignes og vurderes med henblik på mindre fede avlsdyr, med heraf afledte fordele ved reproduktion og velfærd. Anvendelse af periodevis fyldfoder i vinterperioden vil lette det nødvendige vægttab hos overvægtige avlstæver samtidig med at mæthedsfornemmelse sikres. Opfyldelse af bekendtgørelsens krav om beskæftigelsesmateriale ved løst placerede rør, vil i opvækstperioden sikre social stabilitet mellem han- og tævehvalp og i vinterperioden tjene som beskæftigelsesmateriale for minken og dermed hæmme udviklingen af stereotypi. Disse tiltag vil samlet set imødegå reproduktionsproblemer som følge af stigende fedtaflejring i avlsmink og lette overholdelse af pelsdyrbekendtgørelsen. Det genetiske, adfærdsmæssige, fodringsmæssige og praktiske grundlag for hypoteserne vil blive undersøgt ved forsøg med minkhvalpe med stort potentiale for foderudnyttelse og fedningsgrad. Der vil desuden blive inddraget datasæt indsamlet i anden sammenhæng. Formål og mål: Projektets formål er at forebygge en stigende fedtaflejring i avlsmink, til gavn for minkens reproduktion og velfærd. I projektet kombineres strategier for avl, fodring og burberigelse på måder der begrænser avlsdyrenes stigende fedme. Det dermed begrænsede behov for slankning gennem vinteren imødekommes ved periodevis anvendelse af fyldfoder og forskellig placering af burberigelse. Metode: Arbejdspakke 1: Forsøgsdyr, formidling og syntese af den opnåede viden. Formål Formålet er at etablere en fælles forsøgsdyrspopulation, gennemføre forsøget og samle resultaterne i en database til brug for alle dele af projektet. På baggrund heraf afklares de problemstillinger omkring fodring, huldudvikling, burberigelse og reproduktion samt sammenhænge mellem disse faktorer både indenfor og mellem forskellige produktionsperioder, der skal munde ud i en strategi/koncept for valg, fodring og pasning af avlsdyr der efterfølgende kan testes under produktionsforhold. I projektet udvikles og afprøves viden og værktøjer til de nye avls-, fodrings- og pasningsstrategier der skal kombineres til et samlet koncept til implementering i praksis. Indhold Etablering af dyremateriale på ForskningsCenter Foulum Forældre til forsøgsdyrene er hvalpe fra 2007. Tæver er fra en produktionslinie og hanner fra avlsline selekteret for et stort potentiale for foderudnyttelse og kropsstørrelse. Der er i alt udvalgt 320 tæver og 65 hanner som forældre. Forsøget gennemføres med hvalpe født af disse forældredyr i april/maj 2008. Etablering og behandling af forsøgshold i vækstperioden fra udsætning til pelsning Minkhvalpene fordeles parvis (han + tæve) i 4 hold med 150 hvalpepar i hver. De 4 hold placeres skiftevis pr. 2 sektioner af standardbure ved udsætning i juli. Hvert kuld fordeles så vidt muligt balanceret på de 4 hold i et 2x2 faktorielt design, hvor faktorerne fra udsætning er: i) berigelse i form af fast eller løst rør i buret. ii) fra september en normal
eller forlænget tomgangstid uden foder på ca. 2 eller 6 timer. Fra udsætning til september fodres med en tomgangstid på ca. 2 timer (svarende til normal tilnærmet ad libitum fodring). Gennem hele forsøget styres fodertildeling til hvert bur individuelt via en håndterminal (Palm Pilot med programmet Individuel Fodring). Etablering og behandling af hold i vinter-, parrings- og drægtighedsperioden Alle 150 tæver samt 30 hanner fra hver af de 4 hold udvælges som avlsdyr og placeres enkeltvis gennem vinterperioden. Tæverne bibeholder deres respektive burberigelse i form af løst eller fast rør. I vinterperioden fra december til flushing i februar styres den individuelle fodring af samtlige avlstæver ud fra en ensartet tomgangstid, således at tæverne langsomt taber sig uden at vise tegn på sult/manglende mæthedsfornemmelse (se arbejdspakke 2). Alle tæver i de 4 hold fodres med normalt farmfoder fra kommercielt foderkøkken. I 3 perioder á 5 dage reduceres energiindholdet med yderligere ca. 10 % (ME) ved tilsætning af fiber til foderet til halvdelen af tæverne. Efter flushing bestående af en periode med restriktiv fodring efterfulgt af ad libitum fodring i 6 dage inden parringsstart, trappes avlstævernes individuelle fodertildeling ned til ca. 40 % over det individuelle niveau fra før flushing, som registreret i håndterminalen. I parrings- og drægtigheds perioden fodres tæverne dermed så de er i konstant positiv energibalance og stiger i vægt og huld men uden at blive fede eller blive fodret i stå sidst i drægtighedsperioden. Registreringer i vækstsæsonen fra udsætning i juli til valg af avlsdyr i november Fodertildelingen registreres dagligt gennem hele forsøget via den håndterminal, der styrer den individuelle udfodring på hvert bur. Individuelle kropsvægte registreres ved udsætning, i september og ved livdyrvurdering i november. Ud fra oplysninger om minkhvalpenes individuelle vægte og tildeling af foder til hvert bur beregnes dyrenes foderkonvertering. Alle hvalpes huldvurderes subjektivt to gange af hver af 3 personer i september, oktober, og december og kropslængden måles så huldet kan beregnes objektivt i g/cm. Pelskvalitet, pelsgnav og pelsfejl registreres ved livdyrvurdering. Skindkvalitet og skindfejl registreres på de ca. 120 hanskind fra hvert af de 4 hold. Tre dage i uge 37, 41, 45 og 49 registreres individuel adfærd, placering og foderrest en gang pr. time fra solopgang til solnedgang for de 150 hvalpepar fra hver af de 4 hold. Fodring på observationsdagene udsættes 2 timer, således at minks forventning op til normalt fodringstidspunkt indgår som mål for sultmotivationen. Hvert individ karakteriseres på baggrund af den procentvise forekomst af forskellige adfærdselementer (f.eks. aktivitet, stereotypi, ophold i redekasse og foderrest) og individets aktivitet op til det forventede fodringstidspunkt tages som udtryk for sultmotivation. Temperamentet måles med pindetest en gang pr måned på samtlige mink. Registreringer i vintersæsonen Adfærd observeres på samtlige avlsdyr to dage i uge 2, 4, 7 og 9, på samme måde som i vækstperioden og altid når tæverne fodres med normalt minkfoder, specielt fokuseres på forekomsten af stereotypi. For at belyse om der er overensstemmelse mellem minks aktivitetsniveau om dagen og om natten foretages der 24 timers videooptagelser af 32 tæver udvalgt med henholdsvis højt og lavt aktivitetsniveau i dagtimerne. Temperamentet måles med pindetest en gang pr måned på samtlige mink. Den individuelle kropsvægt registreres i januar før perioderne med fodring med fyldfoder samt umiddelbart efter den sidste periode med fyldfoder, samt efter slankning i forbindelse med flushing og umiddelbart inden parring. Fodermængden fastsættes ud fra tomgangstiden og niveauet af aktivitet op til forventede fodringstidspunkt tages som udtryk for minkens mæthedsfornemmelse (Væsentlig ændring?!). Huldet vurderes subjektivt på en 5 trins skala i januar og februar. Pelskvalitet og pelsfejl/bid registreres før flushing.
Registreringer i reproduktionsperioden Stigende kropsvægt hos avlsdyr om efteråret har negative konsekvenser for kuldstørrelsen og hvalpenes overlevelsesevne (Lagerkvist et al. 1994; Hansen et al., 2008; Møller et al. 2007). Denne negative sammenhæng formodes at være relateret til minkens fedningsgrad, men hvordan vides ikke. Reproduktionsproblemerne kan have forskellige årsager: 1) at der er en negativ genetisk kobling mellem fedme/huld/vægt og reproduktion, uanset om avlsdyrenes potentiale for fedme realiseres eller ej. 2) at der er en negativ (miljømæssig) sammenhæng mellem fedme/huld/vægt og reproduktion, der kun kommer til udtryk hvis avlsdyrenes potentiale for fedme realiseres. 3) at huldet på avlsdyr med stort potentiale for fedme er svært at regulerer og at de derfor er for fede i februar til at reagerer flushing (løsner færre æg og føder færre hvalpe) end mindre fede avlsdyr. Det er derfor vigtigt at fokusere på reproduktionsparametre på flere niveauer, hvor systematiske effekter af management og miljø undersøges hos mink med objektivt målt fedningsgradgrad. Dette gøres ved at sammenligne reproduktionen i forhold til huldet ved livdyrvurdering, forud for flushing og i forhold til fodringsstrategien gennem efterår og vinter. Der kan forventes en forbedring i reproduktionen på mellem 0,1 og 0,4 hvalpe pr. kuld i de moderat fodrede hold. Med det antal kuld pr hold der indgår i forsøget er det tvivlsomt om der kan opnås tilstrækkelig power til at påvise en sådan forskel i kuldstørrelse med statistisk sikkerhed. Hertil kræves et større dyremateriale, gerne kombineret med data fra flere farme for at belyse management/miljø effekter med den variation, der er i praktisk minkproduktion. Imidlertid vil projektet bidrage med værdifuld viden om basale årsagssammenhænge om elementer af reproduktionen, der betinger den endelige kuldstørrelse, som fx dødfødte hvalpe, tidlig hvalpedød mm. I denne sammenhæng vil en brede vifte af reproduktionsparametre, have stor værdi i afklaringen af hvilken af de tre skitserede årsager der vejer tungest og dermed hvilken fodrings- og selektionsstrategi der bedst kan forebygge reproduktionsproblemer. I parringsperioden registreres parringsvillighed og parringssucces for både hanner og tæver. Inden parring og hver uge efter parring observeres tævernes adfærdsmæssige udvikling i en standardiseret pindetest, med fokus på frygt, aggression og undersøgende adfærd, hvilket korreleres med hormoneller ændringer i perioden og antallet af fødte hvalpe. Hormonmetabolitter (fra progesteron, estradiol og cortisol) måles i fæcesprøver indsamlet inden parring, og igen ugentligt i perioden efter parring og indtil fødsel. Ultimo marts (efter parring, inden implantationen) aflives ca. 40 tæver og antallet af ovulerede æg tælles. På et antal udvalgte tæver (mindst 60) registreres fødselsforløbet vha. digitale videooptagelser i redekassen. Et antal tæver med kendt antal hvalpe født, samt et antal golde tæver aflives for optælling af implantationsar. Hos alle tæver, registreres antal levende, døde og dødfødte hvalpe (differentieres ved obduktion) det første og tredje døgn efter fødsel. Desuden tælles hvalpe efter 1 og 3 uger samt ved udsætning. Registreringer efter fravænning af hvalpe. I august og september måned registreres den lokomotoriske aktivitet i løbehjul hos 32 tæver udvalgt med henholdsvis høj og lav foderudnyttelse. Ved at registrere antal omdrejninger samt varighed af aktivitet i løbehjul er det muligt at belyse i hvor høj grad forskelle i foderudnyttelse er betinget af intensiteten af minks lokomotoriske aktivitet. Figur 1. Opdeling og forsøgsbehandling af 4 hold med 150 hvalpepar i hver i vækstperioden og 8 hold af 75 tæver i vinter og reproduktionsperioden.
Forventet resultat: På baggrund af forsøgsresultaterne og undersøgelserne i alle 4 arbejdspakker forventes der at kunne udledes mindst en, i praksis anvendelig, metode til at begrænse avlsminkenes fedtaflejring i november, hvorved uhensigtsmæssige effekter på reproduktion og velfærd af kraftig opfedning efterfulgt af slankning kan undgås. Med dokumentation af konsekvenserne for produktionsøkonomi, praktisk produktionsstyring, avlsdyrenes reproduktionspotentiale, minkenes adfærd og velfærd samt avlsmål og genetiske sammenhænge vil der blive søgt midler til en større afprøvning på en række private farme, til dokumentation af anvendeligheden og effekten på kuldstørrelse ved fødsel og fravænning. Arbejdspakke 2: Individuel fodring og huldstyring. Formål: 1. At belyse muligheden for at begrænse fedtaflejring hos potentielle avlsdyr i sidste del af vækstperioden fra september til november gennem en reduceret fodertildeling styret i forhold til minkenes ædelyst ved at øge tomgangstiden uden foder til ca. 6 timer. 2. At undersøge effekten af begrænset fedtaflejring hos potentielle avlsdyr i sidste del af vækstperioden på minkenes vækst, huld, pelskvalitet, skindlængde og - strækevne, reproduktionspotentiale og adfærd
3. At estimere omkostningerne ved reduceret skindlængde i de udvalgte potentielle avlsdyr, der alligevel ikke anvendes i avlen, i forhold til foderbesparelsen og det forbedrede reproduktions-potentiale. Herunder at vurdere hvorvidt tabet kan begrænses for de 5/6 af de udvalgte hanner der ikke skal anvendes i avlen. 4. At dokumenterer kvaliteten og værdien af subjektiv huldvurdering i minkproduktionen til brug i avlsarbejdet og styring af fodertildelingen. 5. At belyse om reproduktionsproblemer med fede avlsdyr kan undgås ved 1. Selektion af avlsdyr i middel huld i november. 2. Tidlig selektion af potentielle avlsdyr i september på grundlag af vægt, huld og foderudnyttelse, fulgt af begrænset tilvækst frem til november. Indhold: Man har længe vidst at mink har en stor kapacitet for aflejring af kropsfedt gennem vækstperioden og fedtindholdet i minkkroppe er analyseret til 38,5 og 30 % først i december for hhv. han- og tævehvalpe (Enggaard-Hansen et al., 1982). Igangværende analyser af minkkroppe fra individuelt fodrede hvalpe selekteret for høj novembervægt gennem 3 år (Møller et al., 2006) viser, at fedtindholdet i procent er næsten fordoblet i de største mink på forsøgsfarmen i 2006 i forhold til i 1980. Dette understreger behovet for at finde metoder til at begrænse fedtaflejringen i avlsdyr, inden man i praksis kommer op på samme kropsstørrelse og fedtprocent som i de omtalte forsøg. Fra september begrænses fedtaflejring hos halvdelen af hvalpeparrene ved individuel fodring ved at øge tomgangstiden (tid fra foderet er spist op til næste udfodring) til ca. 6 timer. Disse dyr repræsenterer en praksis med selektion af potentielle avlsdyr på grundlag af fodereffektivitet, vægt og huld i september. Resten af hvalpene fodres individuelt med ca. 2 timers tomgangstid i sidste del af vækstperioden fra september til november, hvilket svare til normal praksis for minkhvalpe både til pelsning og avl. Ud fra tidligere forsøg med individuel fodring skønnes det, at ca. 6 timers tomgangstid giver en tilstrækkelig reduktion i fodertildelingen til at begrænse fedtaflejringen, men ikke så stor at hvalpene oplever sult, eller på anden måde får reduceret deres velfærd. Dette kontrolleres ved vejning af en repræsentativ stikprøve af hvalpene hver 3 uge og udviklingen i huld (se arbejdspakke 1) og aktivitet (se arbejdspakke 3). På grundlag heraf justeres tomgangstiden til det ønskede niveau. Den begrænsede fedtaflejring påvirker minkenes vækst og huldudvikling hos både hanner og tæver, men da kun 1/6 del af hannerne skal bruges i avlen skal 5/6 af de huldbegrænsede hanner pelses. Da skindlængden afhænger af kropsvægten vil minkavlere i praksis få et tab i de huldbegrænsede hanner. Dette tab kan muligvis begrænses ved at øge fodertildelingen til de hanner der alligevel ikke vælges til avl, i perioden fra livdyrvurdering til pelsning. Det er imidlertid tidligere vist, at skindenes størrelse og strækevne i højere grad afhænger af kropsvægten i oktober/november end af vægten på pelsningstidspunktet (Møller, 1999). Disse resultater er baseret på produktionsdyr fodret op til pelsning efter tilnærmet ædelyst. Det undersøges derfor hvordan skindenes længde og strækevne (cm skind pr. kg kropsvægt, pr. cm kropslængde og pr. g/cm krop og pr. huldkarakter) påvirkes af de to fodringsstrategier for de hanner der pelses. På denne baggrund kan mulighederne for at begrænse tabet i skindlængde vurderes. Ved anvendelse i praksis vil minkavlerne skulle udvælge avlsdyr blandt de tidligt udvalgte potentielle avlsdyr, på baggrund af kvaliteten vurderet på de levende hvalpe efter pelsmodning i oktober. Det er derfor afgørende at dokumentere om livdyrvurdering og/eller kvaliteten er påvirket af fodertildelingen siden september. Dette undersøges ved at
gennemføre livdyrvurdering på alle minkhvalpe i forsøget og sammenligne kvalitetsbedømmelsen af de levende hvalpe fra de to fodringsstrategier. Desuden sammenlignes bedømmelsen af de levende hvalpe med bedømmelsen af de tørrede skind i begge fodringsstrategier for de hanner der pelses. Gennem vinteren opdeles hvalpene fra holdene med ca. 2 og 6 timers tomgangstid på to forskellige strategier som beskrevet i arbejdspakke 1, men henblik på at opnå et ensartet, middel huld (huld 3) den 15. februar umiddelbart inden flushing og parring. Dette sker normalt med nogenlunde samme fodermængde som i vækstperioden, men da foderets energiindhold er mindre æder minkene hurtigere den tildelte fodermængde og tomgangstiden øges. Tæverne i alle hold fodres med henblik på langsomt at komme i huld til flushing og parring, uden at vise tegn på sult/manglende mæthedsfornemmelse. Tomgangstid formodes at være en god parameter til individuel styring af fodertildelingen i forhold til ædelyst. Der vil derfor blive lagt stor vægt på at finde niveauet af den tomgangstid der er nødvendig for at opnå det ønskede huld uden at tæverne viser tegn på sult, og på at undersøge variationen i effekten mellem tæver. Den daglige fodertildeling til hver mink registreres ved at benytte individuel fodring med Farmpilot. Udviklingen i huld og vægt, der er resultatet af fodertildelingen og fodringsstrategien med hhv. almindeligt eller fiberholdigt foder, følges ved de skitserede vejninger og huldvurderinger efter en 5-trins skala. Herved kan det afklares i hvilken udstrækning det er en vanskelig huldstyring af avlsdyr med stort potentiale for fedme der gør, at de er for fede i februar til at reagerer på flushing, og dermed løsner færre æg og føder færre hvalpe end mindre fede avlsdyr. Minkens fedningsgrad kan beskrives på forskellige måder. Objektiv set er fedningsgraden bestemt ved forholdet mellem kropsvægt og -længde (evt. vægt 0,75 ). Det er dette huld man søger at beskrive subjektivt og det anvendes primært til styring af fodertildelingen til avlsdyr gennem vinteren for at bringe dem i middel guld før flushingsperioden. På grundlag af flere observatørers de gentagne huldvurderinger i september af de samme mink beregnes intra- og inter-observer reliability tillige med korrelationen til den sande fedningsgrad. På baggrund af kropslængde og minkenes vægt i september, ved livdyrvurdering i november og ved pelsningstidspunktet i december, sammenlignes de subjektive huldkarakterer med den objektive kvantificering af fedningsgrad i g kropsvægt /cm kropslængde i forskellige perioder og variationen i den objektive fedningsgrad indenfor hver huldkarakter beskrives. Konsulenterne på Landscentret Pelsdyr i Skejby har stor erfaring med huldvurdering af mink og denne ekspertise udnyttes i valideringen af subjektiv huldvurdering. Forventet resultat: Dokumentation af om uønsket fedtaflejring hos potentielle avlsdyr i sidste del af vækstperioden kan forebygges ved let restriktiv fodring styret ved at forlænge tomgangstiden til ca. 6 timer og af effekten på minkenes vækst, huld, pelskvalitet, skindlængde og -strækevne. De samlede omkostninger ved reduceret skindlængde forventes estimeret tillige med mulighederne for at begrænses taber for de hanner der ikke skal anvendes i avlen. Potentialet for reduktion af reproduktionsproblemer med fede avlsdyr ved begrænset fedtaflejring frem til november afklares. Kvaliteten af subjektiv huldvurdering i forhold til den objektive fedningsgrad og præcisionen i bedømmelsen ved gentagne målinger af samme person og mellem forskellige personer beregnes, så det kan afklares hvordan disse med fordel kan anvendes til vurdering af avlsdyr og styring af fodertildelingen. Arbejdspakke 3: Effekter af tomgangstid, burberigelse og fyldfoder på adfærd og reproduktion.
Formål: At belyse om en tomgangstid på 6 timer (let restriktiv fodring) er i overensstemmelse med lovens intentioner om sikring af minks mæthedsfølelse i forhold til 2 timers tomgangstid (ad libitum fodring) vurderet på baggrund af minks adfærds repertoire, foderforbrug, kropsvægt, huld og forventningsaktivitet op til fodringstidspunktet. At belyse effekten af de lovpligtige rør enten fastgjort til netburets loft eller frit placeret på bunden af buret på minks adfærd, foderforbrug, vægt og pelsegenskaber. Effekten undersøges dels i opvækstperioden (august november) når han og tæve går parvis sammen og dels i vinterperioden (december februar) når avlsdyrene går enkeltvis. At belyse om periodevis tilsætning af fiberholdigt fyldfoder kan reducere tævers kropsvægt uden at sultmotivation øges. At belyse hvordan kropsvægt, huld og ændringer i disse mål påvirker væsentlige elementer af minkens reproduktion. At belyse sammenhængen mellem foder effektivitet og intensiteten af minks aktivitet Indhold: Hvis minkens sultmotivation er øget ved 6 timers tomgangstid i forhold til 2 timers tomgangstid, forventes en øget aktivitet op til det forventede fodringstidspunkt og specielt en øget forekomst af stereotypi (Hansen & Møller, 2008). Derudover forventes øget konkurrence om foderet og dermed øget aggression og bidmærker på krop og hale (Hansen & Jeppesen, 2008). Effekten af 2 og 6 timers tomgangstid kvantificeres derfor på baggrund af mængden af individuelt tildelt foder (2 dyr per bur fra august til november) kropsvægt, huld, pelsegenskaber og den procentvise forekomst af forskellige adfærdselementer op til fodringstidspunktet. Burberigelse øger kompleksiteten i buret og reducerer risikoen for udvikling af stereotypi og pelsgnav hos mink (Hansen et al., 2007a). Når mink går parvis benyttes rør fastgjort til netburets tag som liggeplads/udkigspost og sikrer at det lavest rangerende dyr (oftest tæven) kan søge væk fra det dominante dyr (oftest hannen), hvilket formodes at kunne reducere aggression mellem han og tæve (Hansen et al., 2007a). Er røret placeret løst på bunden af buret kan minken skubbe, bide i og krybe ud og ind af røret. Dermed udgør det løse rør et flytbart tygge/legeobjekt der antages at have størst positiv effekt som beskæftigelsesobjekt når avlstæverne er alene og uden social kontakt i vinterperioden og som minken kan omdirigere sin fødesøgningsaktivitet imod og dermed begrænse udviklingen af faste bevægelsesmønstre/stereotypier. Der er imidlertid indikation på, at løse rør kan forringe pelsens kvalitet, da bugsiden slides når minken pacer ind og ud af rørene (Jeppesen, 2006) og det forlyder at omfanget af foder- og fæces-klatter i pelsen øges, når mink har adgang til rør. Det er således relevant at belyse omfanget af slid og snavs i pelsen når rørene er løse eller fæstet til burets tag. For at sikre, at mink får opfyldt deres mæthedsfornemmelse, i overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen, bliver den individuelle fodertildeling gennem vinteren styret ud fra tomgangstiden som beskrevet i arbejdspakke 2. Det forventes imidlertid, at tæver fodret med 2 timers tomgangstid i efteråret er federe end tæver foderet med 6 timers tomgangstid og derfor skal slankes væsentligt mere for at få gavn af flushing. For at undgå øget sultmotivation hos tæverne under slankningen anvendes fiberholdigt fyldfoder, der er påvist at øge mæthedsfornemmelsen hos mink (Damgaard et al., 2004; Hansen et al., 2007). Ved skift fra konventionelt foder til energifattigt fiberholdigt fyldfoder har man tidligere påvist et gennemsnitligt vægttab på 80-100 gram uden samtidig stigning i generel
aktivitet og stereotypi (Damgaard et al., 2004). Effekten er imidlertid kortvarig idet minken efter 8-14 dage vil kompensere for det reducerede energiindhold i foderet ved øget foderoptagelse. Det er derfor vigtigt at fyldfoderet kun benyttes i kortvarige perioder. Halvdelen af avlstæverne fra de 4 forsøgshold i efteråret vil derfor i vinterperioden blive fodret med energifattigt fiberfoder (ca. 10 % reduktion i ME) i 3 perioder a 5 dage fra start af januar til midt i februar i forhold til den anden halvdel af tæverne, der fodres med traditionelt vinterfoder. Formålet er at belyse, om periodevis brug af fiberholdigt foder kan reducere avlstævernes kropsvægt i forhold til tæver på almindeligt foder, men uden at sultmotivation målt som øget forventningsaktivitet og stereotypi op til fodring stiger. Ved at sammenholde energiindtag, vægtændringer og huld med ændringer i adfærd kan vi belyse mæthedseffekten af denne alternative fodringsmetode. På grundlag af tævernes huld den 15. februar vurderes længde og intensitet af den restriktive fodring i forbindelse med flushing. Dette vil ske med maksimalt 20 % reduktion af fodermængden i op til 8 dage efterfulgt af ad libitum fodring op til parring. Tævernes kropsvægt og huld vil efterfølgende blive sammenholdt med tævernes reproduktionskapacitet specificeret ved forskellige parametre (se senere). Udviklingen i huld og vægt, der er resultatet af fodertildelingen og fodringsstrategien med hhv. almindeligt eller fiberholdigt foder, følges ved de skitserede vejninger og huldvurderinger. Målt over 24 timer er der ikke nogen sammenhæng mellem minks gennemsnitlige døgnaktivitet og foderforbrug (Hansen & Møller, 2008). Derimod har man fundet, at typen af aktivitet og specielt den stereotype aktivitet har indflydelse på foderforbruget. Da adgang til løbehjul substituere stereotypi er det muligt at kvantificere minks aktivitetsniveau som antal omdrejninger og varighed i løbehjul (Hansen & Damgaard, 2007). Det er således muligt at belyse i hvor høj grad forskelle i foderudnyttelse er betinget af intensiteten af minks lokomotoriske aktivitet og om forskelle i foderudnyttelse påvirker minks døgnrytme. Undersøgelsen vil blive udført på 32 voksne tæver med henholdsvis høj og lav foderudnyttelse. Ønsket om et godt reproduktionsresultat er årsagen til huld- og foderstyringen op til parring. Elementer af reproduktionen er derfor også vigtige måleparameter i dette projekt, hvor vi undersøger to alternative måder at opnå den ønskede huldstyring på, under hensyntagen til minks velfærd. I arbejdspakken fokuseres på indikatorer koblet til reproduktion, i perioden fra parring, under drægtighed og fødsel samt i hvalpenes første kritiske levetid. Samlet og hver for sig er disse perioder afgørende for at minkavlerne har grundlag for at kunne opnå et godt reproduktionsresultat. Der er tidligere fundet sammenhænge mellem huld og disse reproduktionsparametre. Eksempelvis har fede minktæver en mere besværet fødsel (Malmkvist og Palme, 2008), hvilket er koblet til en højere hvalpedødelighed (Malmkvist et al., 2007). Ligeledes kan ændringer i tævernes huld i løbet af foråret være af betydning for fødselsforløbet og hvalpenes tidlige overlevelse (Castella, 2007). Forsøgsbehandlingen i kombination med parring, drægtighed og fødsel kan både påvirke dyrenes hormonelle tilstand og deres adfærd. Stresshormon-metabolitter kan måles non-invasivt i fæces hos mink vha. Enzyme-Immuno Assay (EIA) (Malmkvist et al., 2004; Hansen et al., 2007; Malmkvist & Palme, 2008). Dette assay anvendes også til drægtigheds-specifikke ændringer i fæcale progestiner og estradiol hos f.eks. Mustela nigripes (Young et al., 2001), og metoden implementeres til mink. En forhøjet embryodødelighed hos mink kan delvis være koblet til utilstrækkelig progesteron udskillelse eller forhøjet østrogen sekretion under den første uges drægtighed (McRae, 1994). Studier fra andre pattedyr har vist sammenhænge mellem hormonspejl, adfærdsmæssige ændringer under drægtigheden (øget aggression, frygt) og antallet af unger (bl.a. D Amoto et al., 2006). Young et al. (2001) fandt en signifikant korrelation mellem facale estradiol koncentrationer 12-40 dage efter sidste parring og kuldstørrelsen hos M. nigripes. Disse
sammenhænge ønskes undersøgt, for at øge vores forståelse af faktorer der påvirker det endelige reproduktionsresultat hos mink, udsat for forskellig huld- og foderstyring. Arbejdspakken omfatter observationer af parringssucces, non-invasiv måling af udvikling i hormon-metabolitter fra parring til fødsel, adfærdsmæssige forandringer under drægtigheden, estimat af antal løsnede æg, drægtigheds-længden, observationer af fødslens forløb (varighed, inter-birth interval), bestemmelse af dødfødte/levendefødte, tælling af hvalpe dag 1, 3 og 7, samt af implantationsar. Nogle af disse mål udføres på en delmængde af dyrene, grundet deres ressourcekrævende natur eller at aflivning af tæverne er nødvendig for at gennemføre indsamlingen. Disse mål er koblet til minks reproduktionsresultat og forventes at være sensitive indikatorer for behandlingseffekter, i forhold til udelukkende at registrere antallet af hvalpe efter fødsel. For at opnå valide mål for reproduktionseffekter af forsøgsbehandlingen på det anvendte antal dyr er det vigtigt at se på hele billedet, hvilket kræver at forøget udføres med en høj grad af kontrol med omhyggelige registreringer fra parring til hvalpenes første leveperiode. Forventet resultat: Afklaring af om let restriktiv fodring af minkhvalpe praktiseret ved ca. 6 timers tomgangstid tilfredsstiller hvalpenes mæthedsfølelse målt som øget stereotypi eller øget forventningsadfærd op til fodringstidspunktet. Afklaring af produktionsmæssige og velfærdsmæssige fordele og ulemper ved burberigelse i form af hylde (fast rør fæstet i loftet) og løst rør på bunden af buret. De to former for berigelse testet både efterår (når hvalpene går parvis og vinter (når tæverne går enkeltvis) Afklaring af om det er muligt at bringe avlstæver i optimalt huld til flushing ved brug af individuel fodring og periodevis brug af fiber fyldfoder, uden at øge aktivitetsniveauet og dermed udviklingen af stereotypi. Påvisning af om den ønskede huldstyring og flushing medfører flere løsnede æg, flere implantationsar, flere fødte hvalpe, samt flere overlevende hvalpe som følge af en mindre kompliceret fødsel. Tævers hormonelle og adfærdsmæssige udvikling under drægtigheden forventes at være korreleret med deres realiserede reproduktionsmæsssige potentiale i perioden indtil 7 dage efter fødslen. Arbejdspakke 4: Nye avlsmetoder for slanke mink Formål: Arbejdspakkens mål er at beskrive konsekvenser af to alternative avlsstrategier med henblik på mindre fede avlsdyr, med heraf afledte fordele ved reduceret behov for slankning i vinterperioden og forventeligt bedre reproduktion. Dette opnås ved at 1. Teste om mål for minkens fedningsgrad (huld) er arvelig (vægt/længde relationer og subjektivt bedømt huld) ved at estimere genetisk variation 2. Beskrive den genetiske sammenhæng mellem huld og vægt/tilvækst, ved at estimere genetiske korrelationer 3. Estimere sammenhæng mellem huld (og fodereffektivitet) målt på forskellige tidspunkter, ved at estimere genetiske korrelationer 4. På baggrund af ovenstående parametre at estimere konsekvensen for udvikling i dyrenes vægt, huld og reproduktion af to alternative avlsstrategier a. Selektion af avlsdyr i september b. Inddrage huld i avlsmålet Indhold: Mink bliver stadig tungere, da avlsmålet er domineret af at producere så lange skind som muligt, hvilket opnås ved så store/tunge dyr som muligt. Denne udvikling forventes at
fortsætte og det betyder at slankning af avlsdyr i vinterperioden bliver et stigende problem med mindre der findes alternative selektionsstrategier og/eller avlsmål. Arbejdspakken fokuserer på, hvordan man via avlsmål og selektionstidspunkt kan ændre denne udvikling. Ad 1) Forudsætningen for at huld kan anvendes i avlsarbejdet er at egenskaben er arvelig betinget. Derfor beregnes den genetiske variation for egenskaben huld/fedningsgrad på forskellige tidspunkter i vækstsæsonen. Ad 2) Minkens huld varierer gennem vækstperioden, idet minken først vokser i kropslængde og siden i fedningsgrad. Derfor undersøges om der er en genetisk sammenhæng mellem minkens huld, kropsvægt og tilvækst på forskellige tidspunkter gennem vækstsæsonen. Sammenhænge mellem huld, vægt, tilvækst og kropslængde undersøges i juli, september og december for hhv. han-og tævehvalpe, hvor målinger i juli er midt i længdevækstfasen, målinger i september er ved afslutningen af længdevækstfasen og målinger i december er ved afslutningen af fedtaflejringsfasen. Ad 3) Foderudnyttelse beregnes for forskellige perioder i vækstsæsonen og genetiske sammenhængen mellem foderudnyttelse i forskellige vækstfaser estimeres. Ligeledes undersøges, om der er sammenhæng mellem foderudnyttelse og hhv. subjektiv og objektivt huld. Sammenhænge mellem avlsværdier for foderudnyttelse i perioderne juliseptember og juli-december estimeres. Avlsværdi for foderudnyttelse sammenholdes med dyrets huld, vurderet subjektivt og estimeret objektivt. Ad 4) To alternative avlsstrategier sammenlignes mht. til respons i kropsvægt, huld og reproduktionsresultater. Den ene strategi kombinerer kropsvægt med huld på det traditionelle selektionstidspunkt i november, mens der i den anden strategi selekteres i september, hvor længdevæksten er afsluttet. Sammenligningen baseres på stokastiske simuleringer på grundlag af parametre estimeret i delopgaverne 1, 2 og 3. Udover data fra dette projekt vil analyserne i delopgaverne 1, 2 og 3 være baseret på data fra andre projekter. Forventet resultat: Det forventes at huld er arveligt betinget og at objektivt huld har en højere arvbarhed end huld vurderet subjektivt. Desuden forventes genetiske sammenhænge mellem objektivt huld, vægt, tilvækst og kropslængde dokumenteret. Ved anvendelse af disse sammenhænge, beregnes konsekvenserne af at anvende de to alternative avlsplaner: hhv. at flytte selektionstidspunktet eller inkludere huld i avlsmålet. Budget for 2009: Samarbejdsaftale Anden finansiering Ansøges Løn VIP 825.000 564.000 TAP 144.000 90.000 Drift 151.000 236.000 Løn+drift 1.120.000 890.000 Overhead 20 % 224.000 138.000 Ansøgt kr. 1.344.000 1.028.000 Supplerende finansiering ansøges DJF og Innovationsloven.