Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 7. september 2012 Uge 36 Hvad var det dog der skete? Onsdag formiddag sad jeg og skrev medlemsbrev, fordi jeg torsdag morgen skulle vand-topmøde på Fyn. Jeg ville beskrive, hvad vi forventede at få ud af mødet og de mange faglige indlæg, som vi ville bringe frem. Alle de spørgsmål vi ville stille til vandmiljøet og effekten af de mange miljøtiltag, som landbruget har lavet de sidste 25 år. Tiltag, som har kostet landbofamilierne milliarder af kroner. Tiltag, som har kostet titusinder af arbejdspladser og milliarder af kroner i manglende eksport. Tiltag, som har sendt tusinder af landbofamilier fra hus og hjem. Og tiltag, som bevisligt ikke har gavnet vandmiljøet nævneværdigt. En statistiker ville sige inden for statistisk usikkerhed. Jeg ville holde indlæg om, hvordan de nye vandplaner ville forsumpe byer og land i området omkring Lykkesholm Gods, som vi skulle holde topmødet på. Jeg havde lavet reliefkort, topografiske kort og satellitkort fra 1995 og 2010. Her kunne man tydeligt se den forsumpning, der er sket af vores landbrugsjord - også i området omkring Lykkesholm. Alt det havde Bæredygtigt Landbrug forberedt. Vi ville have en saglig og faglig debat - uden politik - med de organisationer, der lige som os har en mening om landbrug, natur og miljø. Hvad var det dog der skete? uddrag fra Den lille anemone Melodi: Egil Harder 1945 Tekst: Kaj Munk 1943 Nu står den der og nikker så sejersæl i Jyllands grus, ukuelig og sikker trods ensomhed og gus, som om alverdens modgang her har givet den et større værd, en lille amazone og dog min anemone som søens bølge skær. Lige før middag, præcis et døgn før mødet, modtager Flemming Fuglede Jørgensen og jeg følgende mail fra miljøminister Ida Auken (SF): Kære Flemming Fuglede Det er med stor forundring, at jeg læser, at du ikke har tænkt dig at overholde Danmarks lovgivning. Jeg havde ellers forstået, at den forening, du er formand for, ønskede at være med i dialogen om fremtidens vandplaner. Jeg kan nu se, at det ikke er tilfældet. I sidste uge sendte jeg et brev til jer, hvor jeg tydeligt redegjorde for forudsætningerne for at kunne indgå i den nødvendige dialog om, hvordan vi bedst og billigst sikrer rent vand i Danmark. Forudsætningerne er ganske enkle: at man overholder loven og accepterer den faglighed, som alle vores store vidensinstitutioner er enige om. Jeg har rakt hånden ud til Bæredygtigt Landbrug. Jeg har inviteret jer til at indgå i en dialog, I ikke tidligere har været inviteret med til. De kvitterer I nu for ved at sige, at I har tænkt jer at bryde loven. Det kan jeg som minister ikke acceptere og derfor trækker jeg min invitation til dig og din direktør Vagn Lundsteen til mødet på Lykkesholm tilbage. Hilsen Ida Auken Skal vi le eller græde? Situationen er grotesk og morsom. Jeg troede ikke mine egne øjne. Det måtte bero på en fejltagelse. Kunne hun virkelig gøre dette? Invitere Bæredygtigt Landbrug velvidende vore holdninger og så alligevel et døgn før mødet trække en invitation tilbage, fordi vi gør, som vi siger? Reaktionen er barnlig og et tegn på, en minister, der ikke ejer situationsfornemmelse og lader sig vildlede af embedsfolk, der på intet tidspunkt har sympatiseret med ministerens ønske om at inddrage hele landbrugserhvervet i udformningen af fremtidens miljøpolitik. Vi er nu efterladt uden for døren, som klassens uartige dreng. Det er nu ikke første gang at hverken formanden eller undertegnede har prøvet det. Så det lever vi nok med. Vi kan nu ikke deltage i undervisningen som klassens øvrige artige elever, men må tage til takke med at fortsætte selvstændig udviklende tankegang.
Lene Espersen: Ida Aukens eksklusion er ikke en regering værdig Lang tids heftig debat om både randzoner og vandmiljø tog i går en uventet drejning, der resulterede i at Bæredygtigt Landbrug som deltager i Vandtopmødet, der løber af stablen på Lykkeholm Slot på Fyn torsdag og fredag, ikke længere er velkommen. Den optrappede udvikling skete efter Bæredygtigt Landbrugs formand Fleming Fuglede på live radio i går trodsede forbuddet om at pløje de omstridte randzoner på egen mark, og hændelsen blev omgående kvitteret med en eksklusion af Bæredygtigt Landbrug fra Vandtopmødet. Eksklusionen kommer ikke kun bag på medlemmerne af Bæredygtigt Landbrug. Også tidligere justitsminister Lene Espersen (K) mener, at en eksklusion er et uhørt drastisk skridt i den forkerte retning. Jeg synes det er helt uhørt, at miljøministeren nu vælger at ekskludere Bæredygtigt landbrug. Som politiker og ikke mindst som politiker i regering er det utrolig vigtigt at lytte til alle parter for netop at få den bredest mulige opbakning til de beslutninger, der skal træffes. Og det betyder nu en gang, at man også må inddrage dem, man er uenige med. Med eksklusionen opfører Ida Auken sig som et forkælet barn, der kun vil have rygklappere i sin omgangskreds, lyder kritikken fra Lene Espersen til Bæredygtigt Landbrug i dag. Lovgivende kontra dømmende magt Men eksklusionen betyder ikke kun et moralsk dilemma påpeger tidligere justitsminister Lene Espersen, der mener eksklusionen konflikter med Ida Aukens rolle som udelukkende lovgivende magt. Jeg mener, det er utrolig uklogt af regeringen at ekskludere en organisation med så bred en folkelig opbakning. Med sin eksklusion af Bæredygtigt Landbrug, stiller miljøministeren sig i en position, hvor hun ikke længere kun optræder som den lovgivende magt, nu optræder hun også som den dømmende magt, og det er problematisk, lyder bekymringen fra Lene Espersen, der gør det helt klart, at den slags aktioner, som Miljøministeren her benytter sig af, har vi ikke tradition for at bruge i Danmark. Som justitsminister undersøgte jeg nøje reglerne med forenings- og organisationsret i Danmark. I tilfældet dengang undersøgte vi, om det var muligt at forbyde rockerne. Det var det ikke, da man ikke kan forbyde foreninger, fordi enkelte medlemmer begår ulovligheder. Nu er situationen med Bæredygtigt Landbrug en anden, men jeg synes, det er aldeles uhørt at blackliste organisationer på den måde, som det er tilfældet nu. Det er jo kollektiv afstraffelse. Det tjener ikke regeringen. Og det er ikke en regering værdig. Jeg mener, at miljøministeren med denne handling både viser, hun er umoden og uvidende. Og det er en dårlig kombination i politik, slutter Lene Espersen. Af Tina Krarup tk@baeredygtigt
Hvor var formandskabet i L&F? Vi havde et godt samarbejde med Landbrug og Fødevarer i Natur- og landbrugskommissionens kvælstofudvalg. Sammen trak vi på samme hammel og holdt fast i fagligheden, som der ikke blev gået på kompromis med. Nu står L&F alene som landbrugets repræsentant i vand-topmødet. Jeg havde et naivt ønske om at Landbrug & Fødevarer havde bakket os op og krævet vores deltagelse, om ikke andet så for at styrke landbrugets indflydelse og vægt under vand-topmødet. I stedet hører man den måske kommende formand udtale til pressen før mødets start, at han tager skarp afstand til de, som bryder loven. Man fornemmer en fryd fra den måske kommende formand, over at vi er blevet lukket udenfor. Har manden da slet ikke forstået de nye tider? L&F er ikke længere alene om at tale landbrugets sag. For hver gang L&F træder ved siden af, får vi nye medlemmer. Bæredygtigt Landbrug vokser sig stærkere for hver dag og det er gået støt fremad med tilmeldingerne siden randzoneloven trådte i kraft den 1. september. Vi har tændt et håb for andre Opbakningen er enorm både fra vore medlemmer og fra en lang række personer uden for landbruget. Mange ser os som et eksempel på en frihedskamp mod nye vanvittige love og regler. Mange ser med spænding på, hvad der sker og vil ske, og der er ingen tvivl om, at vi virker inspirerende på andre organisationer og firmaer, der ligger under for vanvittige regler. Vort samfund er i dag, for en stor dels vedkommende, styret af embedsfolk, med lange boglige uddannelser, uden praktiske erfaringer. Hvad endnu værre er, at det også er symptomatisk for mange danske politikere. Ingen straf uden en lov Det er lovligt at bryde en ulovlig lov. Det står i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi har bedt Miljøministeren om personligt at garantere, at Randzoneloven og de andre miljølove er lovlige. Det vil hun ikke. Vi har stævnet staten den 27.april for blandt andet randzoneloven. Ingen andre EUlande har en randzonelov. Ingen straf uden en lov, hedder det i den Europæiske Menneskeretskonvention. Derfor kan ingen dømmes for ikke at lave randzoner. Den første, der dømmes for at overtræde en ulovlig lov, vil blive indberettet for EU-Retten. Det vil vi fastholde. Vi har retten på vores side. Alternativet er at vente på, at de danske domstole skal tage stilling til Randzoneloven. Det kan tage op til 5 år, før der er en afgørelse på det område. I mellemtiden mister danske landmænd indtægter fra 50.000 hektar hvert år. Det svarer til (50.000 x 8.000 kr.) 400 millioner kroner i tab hvert år. Det er et tab på 2 mia. kroner på fem år, plus det at både kompensation og EU-præmien er røget oven i svarende til yderligere 1 mia. kroner. Har Landbrug & Fødevarer så tænkt sig at sagsøge staten for 3 milliarder når sagen er vundet? Nej vel? For øvrigt går der så yderligere tilsvarende antal år, inden dommen bliver stadfæstet. Der er kun en måde at bevare økonomien på de arealer, hvor randzonerne har gjort deres indtog, og det er ved at fortsætte med at dyrke dem, som vi plejer. Du kan få bøder, men vi vinder sagen. Det er ikke ulovligt at bryde en ulovlig lov. De fem spørgsmål til Miljøministeren, der udelukkede os fra det gode selskab Kære miljøminister Ida Auken Vi takker igen for invitationen til Topmødet torsdag/fredag. Vi glæder os til at deltage konstruktivt og få en faglig debat.
Inden da vil jeg høfligt anmode om at få følgende spørgsmål besvaret: 1. Under vore konstruktive faglige debatter i NLK Kvælstofudvalg, spurgte jeg eksperterne: Findes der nogen steder i det danske vandmiljø, hvor det kan dokumenteres, at det at halvere kvælstof har haft en positiv effekt? svaret var nej? Kan du bekræfte dette? 2. Eksperterne var enige om at vandmiljøet aldrig (eller i hvert fald i vor tid)kommer tilbage til, hvad det var før den menneskelige forurenings indtog. Det var der alt for megen organisk materiale i fjordene til. Måske skulle vi bruge de økonomiske midler anderledes? 3. Kun ca. 5 % af den samlede mængde kvælstof i de indre danske farvande ( iflg. rapport fra DHI), kommer fra det danske opland, herunder en del fra landbruget. Hvorfor er den lille del, der kommer fra dansk landbrug, så stort et problem for det danske vandmiljø? 4. Overholder Danmark Nitratdirektivet? (er indholdet i vores vandløb, søer eller indre fjorde, nogen steder > 11,3 mg Nitrat- N/liter.?) 5. Når Naturstyrelsen udtaler at kvælstof er et problem for vores vandmiljø, er du da blevet informeret omkring, at det er fordi at der så meget fosfor i vore fjorde? Hvis ikke generationer før os hvert år havde udledt 0,9 kg fosfor pr. personenhed til vandmiljøet, havde kvælstof været uden betydning? Jeg beklager at ulejlige dig med ovenstående. Det er vigtigt for den faglige debat at fakta er på plads, inden mødets start. Jeg vil nødig kaldes ekstremist igen. Jeg stiller bare spørgsmål. Og det fortsætter jeg med, så længe der ikke er nogen, der kan eller vil svare. Vi befinder os ikke i middelalderen, hvor man troede at jorden var flad og alle der sagde noget andet kunne trues med at blive brændt på bålet. Det gør vi ikke længere. Nu kalder vi bare hinanden for ekstremister, når vi ikke kan li det modparten siger. N.B. dette er ikke et åbent brev. venlig hilsen Vagn Lundsteen direktør Det store miljøbedrag Kort redegørelse om et kæmpe miljøbedrageri fra samfundets Miljøtop Loven om randzoner, der lige er trådt i kraft, 1. september 2012, er den 6. rammebetingelse, der har pålagt bl.a. landbruget store ekstraordinære omkostninger i forhold til alle de lande i EU, vi skal konkurrere med. VMP 1 trådte i kraft i 1987. VMP 2 i 1998. Efterfølgende kom VMP 3, Grøn Vækst, Vandplanerne og herunder loven om randzoner. Alle seks tiltag har fra Miljøministeriet / Skov og Naturstyrelsen fulgt den samme skabelon - om at begrænse især kvælstof og fosfor udledningen til vandløbene. I begyndelsen fra alle udledere til de danske vandsystemer, men de sidste mange år har fokus næsten udelukkende været på Landbruget. Samtlige medlemslande i EU har de sidste 25 år været pålagt at bruge det samme regelsæt til fastsættelse af målsætninger ved samtlige vandløbsstationer i medlemslandene. Det samme regelsæt skal efterfølgende bruges til at kontrollere, om de fastsatte målsætninger er overholdt, om der er målopfyldelse. Regelsættet er meget klart beskrevet i EU's Fiskevandsdirektiv og består af en lang række objektive målbare parametre. De enkelte medlemslande skal anvende de beskrevne parametre, da dette giver mulighed for at følge udviklingen i de enkelte vandløb og samtidig på tværs af alle medlemslande. Amterne, der indtil for 6 år siden har haft ansvaret for overvågning af og rapportering om udviklingen i det danske vandmiljø, har årligt sammen med Skov- og Naturstyrelsen udsendt rapporter om vandmiljøets tilstand
til politikerne, medier, befolkning mv. Disse rapporter bygger næsten udelukkende på resultaterne fra amternes vurdering af, om der er målopfyldelse ved vandløbsstationerne. I Danmark har man aldrig nogensinde brugt disse objektive parametre til måling af vandløbskvaliteten ved vandløbsstationerne. Amterne har kun brugt et selvudviklet faunasystem til fastsættelse og kontrol af miljøtilstanden ved de danske vandløbsstationer, hvilket er klart ulovligt i henhold til EU's direktiver. Og dette system har amterne endda selv ændret / strammet op mindst 4 gange gennem 20 år, således at enhver sammenligning af miljøtilstanden er umuliggjort. Endvidere har de enkelte amter anvendt forskellige kriterier ved bedømmelse af prøverne. Miljøministeriet / Skov- og Naturstyrelsen har kendt til den ulovlige adfærd, da man flere gange på forespørgsel fra EU kommissionen, angående brug af målemetoder i Danmark, har svaret, at Danmark anvender de metoder, beskrevet i EU's Fiskevandsdirektiv. Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen har gennem de sidste 25 år givet folketinget og dermed den danske befolkning et fagligt og juridisk falskt og billede af udviklingen i det danske vandmiljø, da man kun har brugt en ulovlig målemetode i forhold til EU's krav. Dette har medført nogle enorme og forkerte økonomiske krav til hele det danske samfund, foranlediget af embedssystemets svindel. Hvis Danmark havde brugt de EU lovgivne parametre havde udviklingen i det danske vandmiljø været en solstrålehistorie. Afsenderens navn er bekendt af redaktionen Du kan regne med Bæredygtigt Landbrug. Vi går til kanten. Ugens Gjerskov Fødevareministeren beklagede torsdag aften den kvikke bemærkning om, at landmænd hælder gylle og gift i vandløbene. Om forsamlingen tilgiver ministeren ved jeg ikke, men næppe var journalisternes blæk blevet tørt, før den næste provokation blev fremsat: langt de fleste landmænd er ordentlige folk, der gerne vil demokratiet. Vi vil gerne oplyse ministeren om, at alle landmænd er ordentlige folk, der gerne vil demokratiet. At bryde en ulovlig lov, er ikke i konflikt med demokratiet. Det er et bevis på, at vi lever i et demokrati. Det, at tvinge folk til at overholde vanvittige love, er ikke demokratisk. Det er tegn på det modsatte. At true folk, der har udtalt, at de ikke vil overholde loven, er ikke en opgave for ministeren. Det er domstolene, der dømmer folk, ikke ministre. Når nu begrebet ordentlige folk er på banen, kan vi så få ministeren til at dokumentere, at landbrugets sprøjtegifte er skyld i at 100 vandboringer lukker hvert år? Denne kvikke bemærkning vil vi bede ministeren om at dokumentere eller beklage, da den har gjort stor skade på erhvervet. Dokumentationen kan hun finde her, i et svar til hende selv fra tidligere miljøminister Karen Ellemann. http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/media/52768/svar_p 810.pdf Regnefejl sår tvivl om randzonernes areal Retention er ikke medregnet i de 2.500 tons kvælstof, som de 50.000 HA nye randzoner ifølge Fødevareministeren skal reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet med. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har ved flere lejligheder fortalt, at randzonerne har et areal på 50.000 hektar, da de skal fjerne 2.500 tons kvælstof fra fjordene og de indre danske farvande, men beregningen tager
ikke højde for retention, altså den mængde kvælstof, der naturligt forsvinder fra kvælstof løber ud i et vandløb, til det når kysten. Det siger biolog Poul Vang Nielsen fra Naturstyrelsen til Bæredygtigt Landbrug. Retentionen er ikke indberegnet i de 2.500 tons kvælstof. Det var beskeden torsdag, da Bæredygtigt Landbrug konfronterede Naturstyrelsen med en betænkning fra 10. januar 2011, hvor DMU gør styrelsen opmærksom på, at det ikke fremgår om retention var medregnet i udregningen af randzonernes effekt. Altså talte Fødevareministeren imod bedre vidende, da hun i TV Avisen den 1. september og på et møde med landbruget i Billund torsdag aften påstod, at retentionen var indberegnet i de 2.500 tons, for ifølge Poul Vang Nielsen er retentionen kun talt med i den samlede kvælstofopgørelse, og altså ikke i forbindelse med beregningerne for randzonerne. Det er først, når vi taler om de 9.000 ton kvælstof i fjordene, at retention kommer på tale, men som sagt, når vi taler om randzonerne, er retentionen ikke indberegnet, siger Poul Vang Nielsen. Randzoneareal målsat 68 procent forkert Med baggrund i de nye oplysninger har Bæredygtigt Landbrug beregnet, at randzonerne blot skulle have haft dækket et areal på 13.410 hektar, hvis formålet med randzonerne er at fjerne udledningen af ca. 2.500 tons kvælstof fra markerne til de indre danske farvande. Den udregning kommer foreningen frem til, da udledningen af kvælstof til fjordene og de indre danske farvande, med retention indregnet, blot vil ligge på 670,5 tons i gennemsnit, hvis man korrigerer for en fejlagtig opgørelse af randzonearealet og en sjusket beregning af gennemsnitstal i Fødevareministeriet. Videncentret for Landbrug har med baggrund i data fra Danmarks Miljøundersøgelser regnet sig frem til, at der gennemsnitligt sker en retention, der bevirker, at kun 32 procent af det kvælstof, der går fra rodzonen og ud i vandløbet, når frem til recipienten, og dermed rammer ministerens tal 68 procent ved siden af. Ifølge DMU s egne tal vil gennemsnitstallet, der udregnes fra et spekter fra 1.300 til 3.300 tons være 2.300 tons, hvilket af Gjerskov er blevet udlagt som 2.500 tons, og de 50.000 hektar er også fejlagtigt, da det fremkommer fra en udregning af ca. 54.400 hektar randzoner. Allerede med reduktionen fra 54.400 til 50.000 hektar er der altså væsentlige fejl i ministeriets udregning, da tallet med denne forskel skal ligge 8,8 procent lavere, altså på 2.098 tons. Hertil kommer en retention fra gødningen udvaskes i vandløbet, til den når recipienten på 68 procent (68 procent af kvælstoffet forsvinder på vej mod havet/fjordene). Tilbage er altså blot 32 procent af 2.098 tons, hvilket betyder, at var retentionen medregnet i randzoneloven, så skulle randzonerne blot fjerne 670,5 tons kvælstof. Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk og Justinus Johannesen, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk
Vigtigt: udfyld og send medlemskartotekskort til os, hurtigst muligt http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/kaere-medlemmer-husk-at-sende-skema-retur.aspx Det er af allerstørste vigtighed, at vi modtager skemaerne fra de, som endnu ikke har haft tid til at udfylde dem. Så selv om det er årets travleste tid, håber vi alligevel, at du vil afse tid i weekenden til at få udfyldt skema. Det tager så lille tid, men der er af så stor vigtighed for os. Hjælp os med at hjælpe dansk landbrug Vi har stævnet de danske særlove i forbindelse med Vandplanerne. Det er en stor sag og særdeles bekostelig. Det var en stor beslutning med store konsekvenser for vore økonomiske og menneskelige ressourcer. Hvis du synes vi gør et godt stykke arbejde og du støtte os økonomisk, er vi særdeles taknemmelige for det. Hvis du ønsker at støtte vores stævning kan du indbetale til nedenstående kontonummer. Her målrettes midlerne med det ene formål, at afskaffe de danske de danske særlove, der begrænser vore konkurrenceforhold. Kontonummer oprettet til stævningssagen er: 3208 10816831 Du vil efter indbetaling modtage takkebrev, som kan bruges som bilag i regnskabet. Vi ved, at det er svære tider for mange husdyrproducenter. Når vi så alligevel modtager donationer fra disse, er det et signal til os, om at man har stor tillid til os og vores advokat. Vi vil leve op til tilliden, ved at love at vi vinder sagen mod staten. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen