Organisationsbestyrelsens beretning til repræsentantskabet 2011 Repræsentantskabsmødet i 2010 Repræsentantskabsmødet i juni 2010 blev et godt møde. Der var et lille indlæg af Rita om regnskabet og budgettet. Beretningen blev enstemmigt vedtaget, uden kommentarer. Der var kampvalg om bestyrelsesposterne. Bestyrelsesmedlemmerne Børge, Ole og Nikolaj var på valg, yderlig stillede Alice fra afd. 5 og Christina fra afd. 4 op. Valgt til bestyrelsen blev Nikolaj, Børge og Christina. Til suppleantposterne var Sanne Larsen afd. 9 og Dorthe Lodberg afd.1 som ønskede genvalg, yderlig stillede Alice afd.5 og Jens Gregersen afd. 9 op. Valgt til suppleanter blev Jens Gregersen og Dorthe Lodberg. På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Tor Darre afd. 7 genvalgt til næstformand. Sommerhuse i PAB Vores sommerhuse på Fanø, Bornholm, Skagen og Sverige går godt. Administrationen melder om øget udlejning, men det er endnu ikke tilfredsstillende. Der er nu også mulighed for at leje fra torsdag til søndag. Der er også sat en nøgleboks op ved husene, i tilfælde af den elektroniske lås ikke virker. Inspirationstur Vores inspirationstur i 2010. Berlin i oktober måned var en fantastisk oplevelse, en spændende og lærerig tur. Alle fra afdelingsbestyrelserne og organisationsbestyrelsen var begejstret for turen. Det var en kæmpe udfordring at få arrangementet til at blive en oplevelse for alle. Med 33 personer der skulle møde til tiden og spisning og vandreture, som gerne skulle gå op i en større enhed. Side 1 af 15
Muskelhunde / kamphunde For et par år siden sendte organisationsbestyrelsen brev ud til alle afdelingerne. I brevet blev det beskrevet, at der i PAB ikke må holdes muskel og kamphunde. Langt de fleste afdelinger har nu fået det vedtaget på afdelingsmøderne og indskrevet i husordenen. Men til afdelingsmøderne i september fik vi den opfattelse i organisationsbestyrelsen at der var muskelhunde i flere afdelinger. Dette må selvfølgelig ikke finde sted. Afdelingsmøder i september 2010 Alle møder foregik i en god atmosfære og med en god tilrettelæggelse fra afdelingsbestyrelserne. Det blev til en del udskiftninger i afdelingsbestyrelserne både af formænd, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Vi vil igen også her rose afdelingsformændene for deres store arbejde i afdelingerne, idet man skal huske på, at det er frivilligt arbejde, der udføres. Tak til alle afdelingsformænd, bestyrelsesmedlemmer, varmemester og gårdmænd. Administrationen Vi vil her gerne rose medarbejderne i administrationen for det store stykke arbejde de lægger for dagen. Det er en fornøjelse at se det samarbejde, der er på denne arbejdsplads hvor der nu er 26 ansatte. En tak til samtlige medarbejdere. Den 7. maj flyttede FA09 til Stationsparken i Glostrup. Igen et kæmpe arbejde for alle medarbejderne i administrationen. Der er nu blevet meget mere plads, og der er mulighed for at udvide. Den 12. oktober 2010 holdt FA 09 åbent hus som efter vores opfattelse blev en kæmpe succes, med ca. 160 besøgende, hvor alle fik lidt til halsen og en bid brød. Ritas afsked Den 4 marts i år holdt Rita Christensen op i FA 09 (PAB) ved en reception på kontoret, hvor der var over 100 der ville sige farvel. Vores mangeårige økonomichef Rita vil nyde sit otium og flytte til Vejle. En stor tak til Rita for det store stykke arbejde, som er blevet udført i de mange år Rita har været hos os. BL. Konference Side 2 af 15
BL konferencen i Helsingør i marts 2011 for Kreds 9 s medlemmer var godt besøgt. Vi var i år mange afdelinger der deltog fra PAB. Alle var meget tilfredse med denne weekend. Vi vil her opfordre flere til at tilmelde sig konferencen, der afholdes den første weekend hvert år i marts måned. Helhedsplaner Der er afsat store beløb, både fra Landsbyggefonden og organisationen til helhedsplanerne i de berørte afdelinger 1, 2, 4, 8, 14 og 18. Renoveringer af de nævnte afdelinger er en hård nød at knække. Der er flere afdelinger, hvor nogle beboere er imod helhedsplanen, selvom afdelingen får tilført mange mill. kroner. Det kan her nævnes, at hvis et afdelingsmøde stemmer nej til et fremlagt helhedsplansforslag, kan det i sidste ende betyde, at organisationsbestyrelsen må omgøre beslutningen, idet kompetencen nu ved lovændring er tillagt organisationsbestyrelsen. Alle helhedsplaner i PAB er vedtaget med stort flertal, hvilket vi er meget glade for. Varmemestermøder Løbende gennem året bliver der afholdt varmemestermøder. Inspektørerne gennemgår de løbende sager, og informerer om de nye tiltag, som bliver gennemført i PAB. Vi vil også her takke inspektørerne for deres arbejde. Markvandringer I maj måned deltog organisationsbestyrelsen i markvandringer i afdelinger med ulige numre. På møderne fremlagde afdelingerne deres 10-års budget, og afdelingernes tilstand blev gennemgået. Der var strammet op på markvandringerne. Inspektørerne havde på forhånd sammen med afdelingsbestyrelserne og varmemestrene gennemgået afdelingerne. Organisationsbestyrelsen blev på møderne orienteret om resultatet af disse drøftelser. I afdelinger med helhedsplan, blev organisationsbestyrelsen orienteret om status for sagerne. PCB, registrering og indstilling Side 3 af 15
Teknisk afdeling i FA09 har gennemført en registrering af mulighederne af PCBforekomster i alle selskaber og deres afdelinger. Registreringen er sket ud fra følgende forudsætninger: Elastiske fuger omkring døre og vinduer, der kan være fra perioden 1955-1977 Elastiske fuger ved samling af facade-eller vægelementer, der kan være fra perioden 1955-1977 Elastiske fuger som dilatationsfuger mellem bygningselementer, der kan være fra perioden 1955-1977 Termoruder (vinduer med forseglede dobbelte ruder) der kan være fra perioden 1955-1977 Elektrisk udstyr med kondensatorer f.eks. belysningsarmaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer, pumper, der er/ eller vurderes at være fra perioden 1950-1986 Højspændingsinstallationer herunder transformatorer, kondensatorer eller strømgennemføringer der kan være installeret før 1986 Andre materialer eller komponenter der mistænkes for at indeholde PCB En gennemgang af tegninger og historisk materiale, samt visuel vurdering af bygninger, har medført at teknisk afdeling anbefaler, at der indhentes tilbud fra et rådgivende ingeniør firma, med henblik på yderligere undersøgelser af muligheder for forekomster af PCB i følgende afdelinger: 101 Postparken Undersøges i forbindelse med helhedsplan 104 Kagshusene Undersøges i forbindelse med helhedsplan, i nødvendigt omfang 106 Vinkelhusene Afventer facaderenovering 110 Middelgrundsvej Undersøges i forbindelse med vinduesudskiftning 118 Hornemanns Vænge PCB konstateret i trappetårne, renoveres i forbindelse med helhedsplan. I følgende afdelinger er der allerede igangsat undersøgelser af fuger: 108 Brøndby strand PCB i usunde mængder er konstateret. Samarbejde med DAB pågår. 129 Hermann Koch Gården PCB i tålelige mængder er konstateret Den anbefalede undersøgelse skal indeholde prøvetagning af fuger. Når resultaterne af disse kendes, vurderes det om der eventuelt skal foretages yderligere undersøgelse af PCB-indhold i bl.a. indeluften. Side 4 af 15
Økonomi Vi har fået en rente på 4,57 % for både drifts- og henlæggelsesmidler, hvilket er en god forrentning, i forhold til det lave renteniveau. Regnskab For at sikre at afdelingsbestyrelserne får en rimelig tid til behandling af årsregnskabet, har FA09s regnskabsafdeling udsendt årsregnskaberne i marts/april 2011, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende. Revisionen har over for organisationsbestyrelsen udtrykt stor tilfredshed med regnskaberne og det materiale, som administrationen har udarbejdet. Forvaltningsrevision Revisor er nu godt tilfreds med vores forvaltningsrevision. Der er fastsat målsætninger for alle væsentlige områder. Der er udarbejdet forvaltningsbeskrivelser for en række af administrationsområderne. Organisationsbestyrelsen er tilfreds med udviklingen og håber, at forvaltningsrevisionen i løbet af de næste par år kommer på afdelingsniveau. Styringsreform Der er kommet nye lovændringerne, som betyder, at der blev indført en såkaldt styringsreform. Det betyder, at der ikke fremover skal være en så detaljeret styring af boligorganisationerne, som det har været tidligere, men en mål - og aftalestyring mellem kommunerne og boligorganisationerne. Der skal i den forbindelse afholdes årlige møder mellem de enkelte boligorganisationer og kommunen. Der har været holdt styringsdialogmøder med de fleste kommuner. Det har været en helt ny måde for PAB at være i dialog med kommunen på. Kommunens repræsentanter har været velforberedte og har viste interesse for de forskellige ønsker PAB har, og de udfordringer vi står over for, og dialogmøderne tegner til at blive noget, der kan bruges konstruktivt for både kommunen og PAB. Side 5 af 15
Nybyggeri PAB undersøger stadig om der er muligheder for at bygge, hvis der er grunde til salg eller at der tilbydes andre former for overtagelser af ejendomme. PAB afd. 20 på Carl Jacobsensvej med 36 boliger er igangsat, og forventes indflytningsklar ultimo 2011. Administrationsaftaler PAB administrerer Emdrupborgkollegiet, Kvinderegensen, Dorthe Marie Hjemmet i Rødovre, Kamager i Tårnby samt Center for Døve i Gladsaxe. I 2010 fik vi i PAB administrationen af Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening, som er på 1300 lejemål. Et flot stykke arbejde lavet af administrationen. Beboerklager Der har i alt været 45 klagesager i PAB i 2010. Fraflytninger Der har været 401 flytninger i PAB i 2010. Skimmelsvamp Lejernes Landsorganisation vurderer, at hver ottende bolig er angrebet af skimmelsvamp. De kan optræde som tydelige sorte, brune, grønne, røde eller hvidlige pletter i vindueskarme, på lofter og gulve, på ydervægge eller i badeværelser. De kan gemme sig bag tapet eller møbler. Skimmelsvampe sender sporer ud i rummet, og kan gøre beboerne syge. Derfor skal vi i PAB være opmærksom på, at vore boliger ikke har eller får skimmelsvamp. Vi kan oplyse, at nogle afdelinger har haft dette problem inde på livet. Det koster afdelingerne rigtig mange penge. En af årsagerne til skimmelsvamp er fugt i lejemålet, som enten er opstået ved beboeradfærd, eller ved fejl og skader på ejendommen. Ghetto Det skader at bruge ordet ghetto Side 6 af 15
Et flertal af danskerne er enige om, at det skader mere end det gavner, når visse boligområder bliver stemplet som ghettoer. Men der skal moderne boliger til for at vende udviklingen, mener danskerne. Citat fra beboerbladet. Boligstøtte 1.100 lejere er blevet snydt. En kommune begik en fejl, da den i 2010 og i de foregående år ikke tog højde for den individuelle varme ud over deres husleje. Ændringen i beregningen til boligstøtten betød for et ældre ægtepar fik 156 kr. mere om måneden i boligydelse end de ellers ville havde fået. Når kommunen får rettet fejlen for de forudgående år, kan det betyde, at beboeren i bedste fald får et større beløb efterbetalt. Retspraksis i forbindelse med udsættelser Ifølge grundloven er boligen ukrænkelig. Dermed ikke sagt, at man ikke kan opsige lejere eller ophæve deres lejemål, f.eks. hvis lejemålet misligholdes, eller man bryder husordenen. Lejeren er sikret forskellige rettigheder, så flere retsinstanser kan vurdere, om det er af en sådan karakter, at en opsigelse eller ophævelse af lejemålet er acceptabel. Der er forskel på, om man opsiger eller hæver lejemålet. Opsigelse benyttes oftest ved alvorlige men ikke ekstreme sager. En opsigelse giver lejeren en fornuftig periode til at pakke og flytte. Hvis lejeren modsætter sig opsigelsen, kan boligorganisationen gå i boligretten. Hvis lejeren heller ikke accepterer den afgørelse, kan det blive nødvendigt ar gå i Landsretten med sagen. Turen gennem de to instanser kan vare mere end to år. Ophævelse af lejemålet bruges i ekstreme sager, hvor udlejeren mener, at overtrædelsen af regler eller andet retfærdiggør, at lejer skal flytte med dags varsel. Nægter lejeren at flytte, kan udlejer ved en ophævelse af lejemålet i løbet af ganske få dage indbringe sagen for fogedretten. Får man medhold i fogedretten, kan lejeren derefter med fogedens hjælp sættes ud. Fogedretten kræver dog ret faste beviser for de udsattes forseelser, da det ikke som sådan er en retssal, hvor der gennemføres vidneafhøringer med mere. Findes der ikke sådanne beviser, afvises sagen ofte. Boligorganisationen må gennem rumlen med boligretten og måske endda i nogle tilfælde anke til Landsretten. Nu falder hammeren hurtigere I forbindelse med efterårets boligforlig blev det vedtaget, at boligorganisationerne fremover skal kunne føre vidner ved fogedretten, der afgør udsættelsesager. Det vil gøre det betydeligt lettere at føre bevis for eksempelvis voldelige lejers misgerninger. Hidtil har fogedretterne afvist talrige sager, fordi der ikke var dokumenterbare beviser. Sagerne måtte så i mange tilfælde gennem både boligretten og landsretten, hvilket kunne tage flere år. Side 7 af 15
FA09 På nuværende tidspunkt er følgende med i FA-09 Administrationsselskab: PAB Hvidovrebo BAB Hjem Glostrup Andelsboligforening - Øresundskollegiet. Med Lone Lund Rasmussen som direktør, Preben Bansemer som formand og Georg Jensen fra Hvidovrebo som næstformand. Det bliver til 7.700 boliger at administrere. Afdelinger i drift Afdeling 1. Postparken Formand Erik Lybæk sagde at der var ikke sket ret meget i afdelingen. Beretningen var kort, men en del debat om de lukkede altaner. Det sociale i afdelingen er en del af sammenholdet hos beboerne. Traditionen i afdelingen er julestue, fastelavnsfest, loppemarked og en sommerfest, afdelingen har fået en boccia - petanque bane sagde formanden. Der er stillet flere borde og bænke op på græsplænerne. Helhedsplanen blev omtalt. Stadigvæk foreligger der ikke noget fra Tårnby Kommune. Vi modtager flere og flere klager fra beboerne som bliver generet af deres naboer. Den mangeårige formand Erik Lybæk ønskede ikke at fortsætte som formand i afdelingen. Bestyrelsesmedlem Bo Larsen blev valgt som formand. Afdeling 2. Brunevang Der var mødt få lejemål til afdelingsmødet. Formanden Jan Gøtterup sagde, at der har været en del rokeringer i bestyrelsen siden sidste afdelingsmøde. Jan omtalte helhedsplanen og sagde at urafstemningen i afdelingen om helhedsplanen blev, at over 90 % havde stemt ja. Helhedsplanen kører videre. Afdelingen har store opgaver, der skal løses i de kommende år. De fokusgrupper blandt beboerne der blev oprettet til helhedsplanen har lavet et stort stykke arbejde sagde Jan Gøtterup. Afdelingen har mange sociale tiltag: fastelavnsfest, grillfester, loppemarked osv. Der har været en del hærværk i afdelingen, derfor er der sat lys og kamera op ved garagerne. Jan Gøtterup havde fået et mistillidsvotum af 3 fra bestyrelsen og ønskede ikke at fortsætte som formand, samtidig ønskede Kaj fra bestyrelsen også at trække sig. Side 8 af 15
Der blev senere indkaldt til nyt afdelingsmøde hvor der skulle vælges ny formand og bestyrelse. På et ekstraordinært afdelingsmøde blev Trols Lihme valgt som formand. Her først på året havde afdelingen et fint besøg fra regeringen, vores miljøminister og socialminister var mødt op for at se og høre på støjgener fra motorvejen. På mødet deltog også Rødovres borgmester Erik Nielsen. Afdeling 4. Kagshusene Sidst i august 2010 afgik den mangeårige formand for afdelingen Bøgh Christoffersen ved døden. Ære være hans minde. Inden beboermødets start blev der holdt 1 minuts stilhed i anledningen af afdelingsformand Bøgh Christoffersen alt for tidlige bortgang den 27. august 2010. Der var et stort fremmøde på afdelingsmødet 65 lejemål var mødt op. Helhedsplanen etape 1 er meget tæt på at være færdig indenfor, sagde Christina fra bestyrelsen. Lone Lund Rasmussen orienterede om, at Københavns Kommune nu havde godkendt etape 2, og byggesagen kunne gå i gang til næste sommer. Byggepladsen til etape 2 bliver mellem blok D og F. Byggeriet kommer i gang juli eller august 2011. Der er kommet nye parkeringspladser ved blok C og ved garagerne på Banefløjen. Der har været problemer i forbindelse med genhusninger. Der vil blive muglighed for nye køkkener over differentieret husleje. Afdelingsbestyrelsen opfordrede også til, at beboerne overholdt husordenen. Emnet er oppe på afdelingsmødet hvert år. Forslag om videoovervågning i kældrene, blev forkastet. Forslag om husdyrtilladelse 1 kat eller 1 hund, blev forkastet. Christina Clausen blev valgt som formand. Afdeling 5. Hvidovrevej Afdelingsbestyrelsen har i år valgt at holde det årlige afdelingsmøde i Hvidovrebo`s festlokaler, sagde formand Alice Hansen. Køkkenudskiftningerne fortsætter og det har været en kæmpe succes. I år har der været 4 udskiftninger. Snart halvdelen af vores lejemål har fået nyt køkken. Trappetårnene er som planlagt blevet malet. Petanquebanen er blevet nedlagt. Der er indkøbt Side 9 af 15
nyt legehus. Den sidste kælder i blok A er nu færdigmalet. Bolignettet fungerer fint. Vi har fået et storskralds rum i afdelingen, blomsterkummerne på Hvidovrevej er malet og der er plantet smukke blomster ligeså. Afdelingen har en meget fin ordning med, at beboerne giver en hånd med i afdelingen. I år har vi fået malet kælderen i blok A, og beboerne har hjulpet med at male grillpladsens træværk. Varmemesteren fik meget ros for sit arbejde samt for pasningen af de grønne områder. Afdeling 6. Vinkelhuse Der var som altid et stort fremmøde til afdelingsmødet. Den nye inspektør for afdelingen Mikkel blev præsenteret. Afdelingsbestyrelsen omtalte i deres beretning, de grønne områder, parkeringspladserne og legepladserne. Der blev i 2009 opsat videoovervågning som har været en stor succes. Der har ikke været problemer med indbrud eller nogen form for hærværk siden ibrugtagningen af kameraerne. Selv om afdelingen ikke har husdyrhold er der nogle der ikke fatter det, eller bare lader som om, de ikke kender reglerne. Der er både hunde og katte i afdelingen. Der skal i de kommende år bruges mange penge i afdelingen. Der er udarbejdet en handlingsplan på området. Der er udskiftet vandrør og nedfaldsstammer i blok A. Afdelingen har stor succes med den årlige pensionistskovtur hvor der i år var 80 deltagere. Allan Meyer genopstillede ikke som formand. Børge Stendersø blev valgt som formand. Afdeling 7. Voldgården Den skriftlige beretning var omfattende som sædvanlig. I alt 74 lejemål deltog i det årlige afdelingsmøde. Må siges at være et stort fremmøde, selv om der var fodbold i fjernsynet. Afdelingen har problemer med rotter. De bliver løst i samarbejde med Brøndby Kommunen. Afdelingsbestyrelsen havde lejet et telt ligesom sidste år. Dagen efter afdelingsmødet holdt afdelingen sommerfest i teltet. Afdelingen gør meget for beboerne: Fastelavnsfest, sommerfest, og juletræstænding, samt andre aktiviteter f.eks. en petanquebane. Der er i afdelingen udskiftet nogle havedøre, vinduer og indvendige døre. Bolignettet fungerer rimeligt, dog med en bemærkning om, at samarbejdet med A+ er blevet bedre. Side 10 af 15
Der har i det forløbne år været enkelte klager vedr. husdyr. Der var en del forslag fra beboerne. 1-Hastighedsdæmpende foranstaltning i Grønnedammen. 2-Vinduer i udhus - Hoveddør vendes. 3-Vinduer og døre males hvide udvendig. 4-TV kanaler ind i den store pakke. 5 B-ordningen kan bruges til maling indvendig i udestuerne. Forslag nr. 1-2-5 blev vedtaget. Forslag nr. 1 skal drøftes med Brøndby Kommune. Afdeling 8. Brøndby Strand Et stort fremmøde på afdelingsmødet. Formand Ole Larsen havde lavet en meget flot skriftlig beretning som beboerne havde fået sendt ud sammen med indkaldelsen. Afdelingen er nu færdig med Helhedsplanens fase 2. Helhedsplanens fase 3 som omfatter renovering af rækkehusenes facader og isolering. Arbejdet går i gang midt i 2011. Opførelse af det nye beboerlokale i 2009 med plads til 96 mennesker, blev brugt igen i år, og alle beboere er meget tilfredse med det nye hus. Bestyrelsens beretning omtalte, nye udlejningsregler, de grønne områder, Trappe rengøring, brandtrapper og kældergange, arrangementer for beboerne, Selskabslokalet, samarbejde med de andre boligselskaber, kulturweekend, paraboler, det lokale TV, fraflytninger, hærværk, brevkasseanlæg, børneinstitutionerne, vand, fælles El og moms. Den udsendte beretning blev gennemgået og vedtaget. Der var 13 indkomne forslag. 1. Ombygning af en børneinstitution. 2. Tilføjelse til kollektiv råderet. 3. Ændringer af haveregler. 4 og 5. Ændringer af husordenens regler om husdyr. 6. Forslag om bordtennis. 7. Fjernelse af paraboler. 8. Beboermøde i Postillonen. 9. Ændring af vedligeholdelseskontoen. 10. Individuelle vandmålere. 11. Opsætning af navnetavler. 12. Automatisk dørpumpe. 13. Hegn ved P-pladsen. Afdeling 9. Televang En stor afdeling, med et stort fremmøde. Bestyrelsen har brugt meget tid på den kommende vinduesudskiftning, som er en stor mundfuld for afdelingen, og koster mange penge. Før betalte afdelingen fælles elforbrug nu er der blevet installeret bi-målere i samtlige lejemål, det betyder en ren husleje uden skjulte udgifter. Huslejen falder med 4,59 %. Forsikringsspørgsmålet omkring vandskaden kom for retten i februar med en delvis vundet sag, da der blev indgået forlig mellem parterne. Side 11 af 15
Der har igen været nogen beboerarrangementer, Fastelavns fest, sommerfest i august måned, med ca. 80-90 beboere, og loppemarked, som må siges også at være en succes. Juletræsfesten bliver holdt den 27. november i festlokalet. En tak til alle hjælpere til vores arrangementer sagde formand Torben Hovmand. Vi vil gerne lave f.eks. et festudvalg, vi mangler beboere der vil hjælpe bestyrelsen med de kommende arrangementer. Der har været en del klager over støj, altaner og knallertkørsel, Bestyrelsen henstiller til at man overholder den gældende husorden. På den fælles Containerplads med Postparken kniber det stadig med at holde orden, og der har været problemer med at låse døren.. Ejendomsfunktionærerne blev rost for det store arbejde, de har gjordt i afdelingen. I flere afdelinger har beboerne forespurgt om man kun kunne stemme om hund hvert andet år, hvis man fik det indført i forretningsordnen. Det skal her med præciseres det må man ikke. Beboerne har deres demokratiske ret til at stemme om husdyr hvert år. Man må ikke stille beboerne dårligere end normalvedtægterne. Afdeling 10. Middelgrundsvej Der var et lille fremmøde hvor 13 lejemål deltog. Der er ikke sket så meget i afdelingen i 2010, på grund af renoveringen og tagetagen. Der har været 1 års gennemgang. Beboerne er meget tilfredse med resultatet. Der er en del arbejde ved de mangler der var ved byggeriet og som er blevet udbedret. Som formand Otto Wois sagde, når vi ser på huset, er resultatet efter min mening rigtigt godt, og ejendommen står flot efter tilbygningen og renoveringen. Vores gårdsplads er renoveret, men beplantningen har været et problem. Der har været rotter i afdelingen, Kommunen er sat på sagen. Vores nye husorden er en succes, og Otto talte om en parabol på taget, men vi undersøger. Vi har fået renoveret vores opgange, en dyr omgang, sagde Otto. Afdeling 13. Møllen Der var igen i år et mindre fremmøde, hvor 8 ud af 29 lejemål deltog. Et dyrt år sagde formanden. Alle døre og vinduer samt vores udhæng er blevet malet. Taget er blevet udbedret. Der er blevet sat bokse op i vaskeriet. Der skal nu ikke bruges penge mere. Der er problemer med kodningen på maskinerne. Vi kan nu se hvem der kommer i vaskeriet med vores nye låsesystem. Det har været en dyr vinter vedr. vores varmeregnskab sagde formanden John Christiansen. Vi har haft mange udflytninger i vores lejemål, 6 stykker ud af 29 d.v.s. der bliver brugt mange penge på vores istandsættelseskonto. Side 12 af 15
Afdelingsformand John Christiansen gør en meget stor indsats i afdelingen, så at der på årsplan spares mange penge. Organisationsbestyrelsen siger hermed tak til John Christiansen for det store arbejde, han gør for afdelingen. John Christiansen blev genvalgt som formand. Afdeling 14. Holdkærparken Et pænt fremmøde, hvor 58 husstande deltog. Måske fordi der var husdyr som forslag, herom senere. Formanden Nikolai Jørgensen omtalte i bestyrelsens beretning, ejendomsfunktionærerne som blev rost. Bredbånd/Bolignet, YouSee har haft kontrakten i 2 år, bestyrelsen har ikke fået klager, men tværtimod positive indstillinger. I fælleshuset er der foretaget et mindre renoveringsarbejde. Vi ser desværre en stærk stigende tendens til ødelæggelse, hærværk, og forstyrrelse af ro og orden. Parkering i afdelingen volder stadig problemer, rigtig mange beboere har henvendt sig gentagne gange til bestyrelsen for at klage over forholdene. Ud over det ovennævnte omtalte formand Nikolai Jørgensen, byggeskader, opgangenes rengøring, og vaskeriet og visioner. Der var 4 forslag til afdelingsmødet: 1. Parkering. P-ordning af et eksternt firma. Blev vedtaget. 2. og 3. Husdyr i afdelingen. Blev nedstemt. 4. Altanudvidelse. Blev nedstemt. Afdeling 17. Højager En afdeling med 18 lejemål, hvor 11 deltog. Formand i afdelingen Leif Pedersen har gjort et stort stykke arbejde i afdelingen. Der har været fælles oprydning i afdelingen, og en arbejdsweekend, som man plejer for at holde huslejen nede. Leif roste det frivillige arbejde. Afdelingen har haft store problemer med vandet i afdelingen. Der bliver brugt alt for meget vand i forhold til vores målere. Vi har styr på vandet nu sagde Leif. Vi har et problem med sand i vores brønde. Afdelingen har fået fejemaskine, og vi har fået vores eget sne beredskab sagde formanden. Det er gået meget godt med husdyrtilladelserne, som vi fik vedtaget, sagde beboerne. Vi har et tilbagevendende problem med rotter i afdelingen. Side 13 af 15
Leif ønskede ikke at være formand mere, selv om der stod på indkaldelsen at han fortsatte. Der blev senere indkaldt til nyt møde, med valg af formand og nogle bestyrelsesmedlemmer. Den 4. oktober var der nyt beboermøde med valg af formand og bestyrelse. Frank Hansen blev valgt som formand. Afdeling 18. Hornemanns Vænge Afdelingen har en del hærværk. Som formanden Ulla Lihn sagde, det er smadder ærgerligt, og det koster afdelingen mange penge. Nålestiksprojektet i samarbejde med PAB har nu kørt 2 år. Projektet henvender sig til unge samt store og små grupper i alle aldre. Vi er i gang med mange aktiviteter i afdelingen, Bl.a. et projekt i afdelingen som er socialforebyggende her i Hornemanns Vænge. I den forbindelse er der ansat en aktivitetsmedarbejder i afdelingen. Helhedsplanen går fremad, der er nu holdt orienteringsmøde og oprettet fokusgrupper, som har holdt mange møder hvor beboerne har haft medindflydelse på blandt andet, vinduer, døre, facader, altaner osv. Andre problemer afdelingen har at slås med er: sandkasser, borde og bænke, varmeregnskab, paraboler, græsslåning, fejemaskine, cykeloprydning og Stofa. Afdelingen bliver delt, idet der blev oprettet en selvstændig afdeling for plejehjem, PAB afd. 29 og børneinstitutionen bliver PAB afd. 28. Plejehjemmet bliver ombygget i 2011 og genudlejet til Københavns Kommune. Afdeling 19. Springbo Vores nye afdeling i Glostrup (bofællesskab) som holdt deres andet afdelingsmøde med et meget stort fremmøde, 20 lejemål ud af 23 deltog. Formanden Jette Hamley bød velkommen og aflagde sin beretning. Vi har haft et travlt år, hvor der er sket en del i afdelingen. Vi har ingen ejendomsfunktionær så vi passer selv på huset og de opgaver der opstår. Vi har fået et redskabsskur ved containeren, hvor der er lavet strøm og huset er beklædt med brædder på væggen. Der er indkøbt en fejemaskine og en græsslåmaskine til afdelingen. Der er opsat blomsterkasser til afskærmning mellem skur og p- pladsen. Som i afdeling 13 og 17 har afdeling 19 deres fællesdage hvor beboerne sammen ordner udearealerne, græsslåning, fejning, fjernelse af ukrudt, og om vinteren snerydning. Enkelte beboer har tilmeldt sig faste opgaver som: Rengøring af elevatorer, rengøring af fælleshus, indkøb af div. Side 14 af 15
Der var lidt uorden i nogle forslag til mødet, derfor bliver der indkaldt til et ekstraordinært møde hvor forslagene vil blive behandlet. Kurser PAB s bestyrelse opfordrer afdelingsbestyrelserne til i større omfang at deltage i BL s kurser for folkevalgte, f.eks. afdelingsbestyrelseskursus, dirigentkursus, mødeteknik, osv. Organisationsbestyrelsen Honoraret til PAB s organisationsbestyrelse er efter lovgivningen på kr. 139.589 i 2011, som fordeles af organisationsbestyrelsen. Her ud over får organisationsbestyrelsen computer, avis, telefonpenge samt internetforbindelse. Næste års repræsentantskabsmøde. Afholdes torsdag den 24. maj 2012. Maj 2011 På organisationsbestyrelsens vegne. Preben Bansemer Side 15 af 15