Aktivt frem for passivt!

Relaterede dokumenter
Standard forflytninger og tips

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 17 typiske forflytninger

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Træn maven flad med måtten som redskab

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ

Vending i seng. Brehms Spilerdug ApS Tlf.:

Op at sidde og Ned at ligge

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

Til patienter og pårørende. Knæskinne. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Sådan laver du rygøvelser

Udgangsposition: Rygliggende med underbenene på en bold, bolden placeret under hælene.

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger.

1. Stræk op og sving forover

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Opvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Træningsprogram til stolemotion

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

Fysio- og Ergoterapi

ØVELSE 1 ØVELSE 2 ØVELSE 3

U T K N. Stole gymnastik

Røntgen. Horisontal Strålegang og Nephrostomi. Fokus i denne vejledning er på metoder og spilerdugsteknikker.

Ned at ligge fra sengekant

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Patientinformation. Don-joy. Træningsprogram

Træningsprogram. Bruskskader i knæet 0-4 uger. Sundvej Horsens Tlf Fysioterapien

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Det hele med det halve

ØVELSER MED ELASTIK Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning overarm. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Træningsprogram. Dette program er fagligt redigeret af Overlæge Jens Ole Storm og fysioterapeut Mia Sleimann Bevensee d

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Træning ved hofte-/lyskeskader

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

Udarbejdet af: Lena Andersen Gitte Frederiksen Liss Hervard Lisbeth Madsen - 2 -

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

Træningsprogram. Øvelser til træning efter løbestilsanalyse. Tlf Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra

Træningsprogram. Træningsprogram efter benamputation.

Sæt dig på kanten af stolen (helst uden armlæn) og sørg for, at benene er placeret i ret vinkel.

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

Indsættelse af nyt hofteled

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1

Træningsprogram. Programtitel:

Forflytningsteknikkens grundprincipper

Motionsplan: Uge 1-6

Forflytningskompendium

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge uge

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Øvelser med elastik.

Til patienter og pårørende. Skulderøvelser. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Mave- og rygtræningsøvelser

Education purposes only Thomas van Elst

Skadesforbyggende øvelser

Fysisk træning også mens du er syg

Lejringskatalog. Faaborg-Midtfyn Kommunes lejringstasker

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation.

Teknisk progression Kuglestød

Højere op i seng. Brehms Spilerdug ApS

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)

SportFys Tlf

Træning med Redondobold

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: Telefax:

Forflytning fra liggende i seng til siddende på sengekant

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Vending i seng med Spiler+

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram efter korsbåndsoperation 14 dage - 6 uger

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

Træningsprogram. Program titel: Træningsprogram MPFL-rekonstruktion 14 dage - 6 uger. Ortopædkirurgisk fysioterapi. Regionshospitalet Horsens

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

Transkript:

Vejledning til håndtering af personer med apopleksi Aktivt frem for passivt! Side 1 af 18 Udarbejdet af: TJA Godkendt af: MAM Dato for udarbejdelse: 01/05-2014 Sidst revideret 01/05-2014 Sekretariat +45 7842 7800 Sundvej 30 DK-8700 Horsens www.terapiafdelingen.dk Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen

Alle lejringer og måder at foretage forflytninger på, er forberedelse til selvstændige forflytninger senere. Mennesket er skabt til at være i bevægelse og bevæge sig kontinuerligt ind og ud af utallige positioner. Den konstante bevægelse betyder, at man mærker sin krop, men det betyder også at, efter tid i samme stilling begynder man at føle sig stiv og får lyst til at ændre position. Personer med følger efter erhvervet hjerneskade er ofte ikke i stand til selvstændigt at bevæge sig og ændre stilling, men har behov for hjælp til dette. For disse personer har det afgørende betydning at blive lejret og stillingsændre regelmæssigt. Generelt: I vurderingen af om en person er komfortabel og kan slappe af i den givne position, skal personalet: Spørge eller se på personen om de er afslappet Sikre at respirationen er fri. Sikre at der ikke er luft mellem patientens kropsdel og omgivelserne (packs, puder) Kontrollere at der ikke er hår som kan genere, og at puder ikke trykker på ørerne eller er placeret for tæt på næsen. Sikre at bryster ikke bliver klemt ved kvinder. Sikre at der ikke er generende folder i tøjet. Sørge for at der er mulighed for at tilkalde hjælp ved behov. Dette er alt sammen faktorer, som kan være årsag til, at en person søger ud af positionen positionen i sig selv er ikke nødvendigvis årsagen! Begreber: Paretisk side = mest afficeret side markeret med gaze på billederne. Rask side = Mindst afficeret side ingen umiddelbare symptomer som direkte følge af skade i hjernen. Side 2 af 18

Lejring i rygliggende Hovedet er godt understøttet med puder i en let fremadbøjet position. Skulder og skulderblad skal være i neutralstilling Den paretiske arm lejres evt. let eleveret. Hånden skal ligges i en neutral stilling. Faktaboks: Når hovedet er let fremadbøjet, er der mulighed for frit at trække vejret, synke sit mundvand og tale. Side 3 af 18

Lejring på paretisk side Hovedet skal være i midt stilling godt støttet af pude. Puden skal ikke ligge under skulderen. Det er vigtigt at der er balance i kroppen. Støt med pude/pack i ryggen. Pas på skulderen ikke bliver klemt. Paretisk arm og hånd lejres godt evt. lidt eleveret af puder. Den paretiske hofte og ben kan lejres strakt. Det raske ben kan lejres støttet af pude med knæ, hofte og fod bøjet i samme vandrette niveau. FAKTABOKS: Ved at lejre det paretiske ben strakt forbygges der kontaktur over hofte og knæ som kan opstår når patienten sidder mange timer i kørestol. Vær særligt opmærksom på at kroppen er i balance når paretisk ben lejres strakt. Side 4 af 18

Lejring på rask side Hovedet skal være i midt stilling godt støttet af pude. Puden skal ikke ligge under skulderen. Det er vigtigt at der er balance i kroppen. Støt med pude/pack i ryggen. Den paretiske arm støttes godt i neutralstillilng. Det paretiske ben lejres understøttet i neutralstilling. FAKTABOKS: Det er vigtigt at den paretiske arm er lejret med puder omkring sig så denne ikke kan falde uhensigtsmæssigt frem- eller bagover hvis patienten bevæger sig, særligt vigtigt hvis patienten ikke selvstændigt kan justere den paretiske arm. Side 5 af 18

Siddende i kørestol INTRO Kørestol er en erstatning for manglende stand- og gangfunktion. En del personer vil derfor være afhængige af kørestol i en kortere eller længere periode. Det er vigtigt at kørestolen er individuel tilpasset. En god siddestilling kan kræve, at den bygges op ved hjælp af støttende materialer som puder, håndklæder og lignende, så paretiske kropsdele understøttes. God siddestilling Generelt: At personen er i balance. At personen oplever at sidde godt At der ikke er uhensigtsmæssigt tryk fra eksempelvis armlæn, tøj m.m. Side 6 af 18

Lejring siddende i aktiv stol Sørg for at bagdelen er helt tilbage mod ryglænet Lige vægtfordeling på bagdelen. Den paretiske arm kan understøttes ved behov med kørestolsbord eller en pude Er personen stillesiddende, er det mest stabile at have begge fødder på gulvet. Kan personen gå kørestolen frem med det raske ben kan det paretiske ben placeres på fodstøtte. FAKTABOKS: Når bagdelen er helt tilbage er bækkenet sikret i en stabil position mod ryglænet, så er der skabt forudsætning for at overkroppen vil finde balance i forhold til tyngdekraften. Ødem af paretiske hånd kan afhjælpes ved at placerer hånden med fx et sammenrullet håndklæde som vist på billedet. Side 7 af 18

Lejring siddende i comfortkørestol Sørg for at bagdelen er helt tilbage mod ryglænet. Lige vægtfordeling på bagdelen. Hoved, skulder og ryg skal godt understøttes. Fødderne skal hvile på fodstøtter. Den paretiske arm kan understøttes ved behov med kørestolsbord eller en pude. FAKTABOKS: Når bagdelen er helt tilbage er bækkenet sikret i en stabil position mod ryglænet, så er der skabt forudsætning for at overkroppen vil finde balance i forhold til tyngdekraften. Ødem af paretiske hånd kan afhjælpes ved at placerer hånden med fx et sammenrullet håndklæde som vist på billedet. Side 8 af 18

Forflytning Det skal undgås, at personen trækker, griber eller skubber sig fra A til B. Generelt: Forflytningerne skal udføres sikkert. Instruér person, så han ved hvad han skal gøre hvornår. Dette giver større sikkerhed, og han har bedre forudsætning for at deltage. Fødderne skal stå godt i underlaget med ligelig vægtfordeling. Knæene skal kunne bevæge sig frem over fødderne. Den paretiske arms sikres omhyggeligt. Lad ALTID personen starte bevægelsen. Bevægelser under forflytninger udføres med lav hastighed, så patienten kan arbejde aktivt med. Udfør forflytningen i små etaper. Side 9 af 18

Forflytning højere op i seng med en hjælper Hjælper står ved den paretiske side. Hovedpuden fjernes Benene bøjes så meget som muligt. Hjælper stimulerer til bækkenløft. Personen løfter hovedet Personen skubber sig op mod hovedenden. FAKTABOKS: Placerer evt. glidestykke under skuldrene. Brug sengens indstillinger for at gøre forflytningen nemmere. Hæv evt. fodenden og/eller kip hele sengen. Side 10 af 18

Forflytning højere op i seng med to hjælpere Hjælperne står på hver side af personen. Hovedpuden fjernes. Benene bøjes så meget som muligt. Hjælper stimulerer til bækkenløft. Personen løfter hovedet eller hviler i hjælpers hånd. Personen skubber sig op mod hovedenden. FAKTABOKS: Placerer evt. glidestykke under skuldrene. Brug sengens indstillinger for at gøre forflytningen nemmere. Hæv evt. fodenden og/eller kip hele sengen. Side 11 af 18

Forflytning til siden i sengen Hjælper står denne ved den paretiske side Benene bøjes så meget som muligt Hjælper stimulerer til bækkenløft og vip til siden. Ben og fødder flyttes mod kanten. Hoved/overkrop stimuleres til løft til siden. Paretisk arm støttes ved behov Side 12 af 18

Forflytning fra liggende til siddende med en hjælper Hjælper står ved den paretiske side. Personen ligger på paretisk side. Patienten ligger i sideliggende på paretiske side. Begge ben føres ud over sengekanten. Personen støder fra med rask arm i madras. Hjælper støtter hofte og skulder og stimulerer til bevægelse. Faktaboks: Hovedgærdet kan eleveres mere eller mindre til en position, hvor patienten kan rejse sig fra uden anstrengelse og uhensigtsmæssige bevægemønstre. Benene fungerer som vægtstang i bevægelsen op at sidde. Side 13 af 18

Forflytning fra liggende til siddende med to hjælpere Personen ligger på paretiske side. En hjælper støtter benene og stimulerer til bevægelse omkring bækkenet. Anden hjælper stimulerer overkroppen. Personen støder fra med rask arm i madras. Faktaboks: Hovedgærdet kan eleveres mere eller mindre til en position, hvor patienten kan rejse sig fra uden anstrengelse og uhensigtsmæssige bevægemønstre. Benene fungerer som vægtstang i bevægelsen op at sidde. Side 14 af 18

Lav forflytning fra seng til stol og en hjælper Personen sidder skråt i bevægeretningen. Begge fødder stå godt fladt i gulvet. Paretisk arm holdes med rask arm eller begge inddrages i forflytningen. Hjælper støtter på brystkassen. Personen læner sig frem og tager vægt på benene forflytter mod stolen. Gentag flere gange. Fødderne justeres hver gang. FAKTABOKS: Ved lav forflytning forstås, at sædepartiet ændrer position uden at personen indtager en opretstående stilling. Kroppen drejer om sin egen akse med lavt tyngdepunkt, hvilket medfører sikker balance. Side 15 af 18

Forflytning fra seng til stol med lav forflytning med to hjælper Personen sidder skråt i bevægeretningen. Begge fødder stå godt fladt i gulvet. Paretisk arm holdes med rask arm eller begge inddrages i forflytningen. En hjælper støtter på brystkassen Anden hjælper står bagved og assisterer til drejningen ved at støtte under personens bagdel. Personen læner sig frem og tager vægt på benene forflytter mod stolen. Gentag flere gange. Fødderne justeres hver gang. FAKTABOKS: Ved lav forflytning forstås, at sædepartiet ændrer position uden at personen indtager en opretstående stilling. Kroppen drejer om sin egen akse med lavt tyngdepunkt, hvilket medfører sikker balance. Side 16 af 18

Op at stå Hjælperen er ved paretiske side. Hjælperne støtter det paretiske knæ og giver let tryk på benet, så hælen forbliver i gulvet. Hjælper støtter ved personens hofte Paretiske arm holdes med rask arm eller begge inddrages i forflytningen. Faktaboks: Det er vigtigt at personens fødder er placeret parallelt under kroppen så det er muligt at rejse sig med lige vægtfordeling. Side 17 af 18

Op at gå Hjælperen står ved paretiske side og støtter om begge hofter Stå med lige vægtfordeling på benene og god balance Hjælperen skal følge personens rytme Side 18 af 18