Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere og sætte sig ind i den kritiske socialismes tanker og den anden halvdel sætter sig ind i liberalismens tanker omkring magt. 2. Derpå går i sammen i grupper på 4 (2 fra hver side i hver gruppe) og præsenterer samt diskuterer ud fra den holdning I havde i starten af timen! 3. Inviter evt. politikere fra de danske partier ud til at holde et oplæg om magt, fordeling og hvordan den sociale mobilitet bedst sikres i samfundet Øvelse 2) Multiple choice Sæt ring om det korrekte svar 1. Valgdeltagelsen i Danmark ved nationale parlamentsvalg fra 1976-2004 er a. steget b. faldet c. forholdsvist uændret 2. Parlamentarisme betyder a. en regeringsform med et parlament med to kamre: eks. i England der har et over- og et underhus b. det tekniske udtryk for folkesuveræniteten i det borgerlige demokrati hvor regeringen skal have parlamentets tillid og lede den udøvende magt i overensstemmelse med vælgernes ønske gennem deres repræsentative organer c. det tekniske udtryk for folkesuveræniteten i de vestlige demokratier hvor regeringen kun kan regere med det suveræne folks kontrol hvilket bl.a. sikres gennem en høj inddragelse af befolkningen i form af eks. folkeafstemninger og offentlige høringer.
3. Blokpolitik betegner a. et politisk system præget af to store blokke. Venstre- og højrefløjen der regerer uden at inddrage den anden blok b. betegnelse om perioden under den kolde krig, hvor to store blokke: henholdsvis øst og vest stod stejlt overfor hinanden, men samtidig var perioden præget af en magtbalance mellem de to blokke c. den måde politik foregår på, når embedsmændene får mere magt over ministrene, nemlig at de politiske forslag serveres i store blokke, som allerede er forarbejdet af embedsmændene. som eksempel kan nævnes Pinseblokken, som Nyrup Rasmussen regeringen lancerede i 1998 og som bl.a. indeholdte en øget beskatning på bilejere og en nedsættelse af skatten på privat bolig. Eller kartoffelblokken (opkaldt efter tidsrummet den blev indført i omkring efterårsferien (tidligere kartoffelferien) i 1986 af den tidligere statsminister Poul Schlüter. 4. Kapitaler betegner a. ens ressourcemagt, dvs. hvor stor magt en person har i kraft af sin indkomst b. særlig skrivemåde indenfor kancellisproget, som er med til fastholde ressourcesvage personer som magtesløse, fordi de ikke kan tyde skrivelser fra det offentlige, eks. (skrivelse fra Kirkeministeriet til borgerne) : Høring om ny bekendtgørelse om kapitaler. Kontekst for bekendtgørelse. Dags dato er udkast til ny bekendtgørelse om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler sendt i høring. Bekendtgørelsen er udsendt til de på vedlagt adresseliste anførte. (Kirkeministeriet 15. december 2006) c. ressourcer som mennesker kan besidde og som afgør hvordan mennesker klarer sig i livet. herunder hører: økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital. 5. relationel magt er a. A har magt over B, hvis han /hun kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort b. A udøver magt over B, når A formår at få B til at mene noget, som B ellers ikke ville have ment. c. A udøver magt over B, når A s mening afspejles i B s mening ubevidst 6. Liberalisterne kritiserer den strukturelle magt i velfærdsstaten fordi
a. den skaber en slavementalitet, hvor individet mister magten, fordi den placeres i systemets hænder b. den skaber et ulige samfund, hvor de der har ressourcerne har adgang til magten c. samfundet er for individuelt indrettet og ikke tænker på det brede flertals ønsker, hvilket kun giver magt til den enkelte. 7. når forfatteren Lars Olsen taler om, at vi lever i et 5/6 dels samfund mener han a. at magten er placeret hos den sidste 1/6, som er der har ressourcerne til at klare sig godt i uddannelsessystemet og forstå de sociale koder i skolen. b. at samfundet er et brøk -samfund, hvor de, der kan tænke logisk og være dygtige i naturvidenskabelige fag klarer sig god og ender med magten, mens humanister og de kreative omvendt bliver magtesløse fordi de ikke får hjælp hjemmefra til dette, mens samfundet heller ikke understøtter deres tankegang c. at samfundet tilgodeser de 5/6 der klarer sig godt i uddannelsessystemet, mens den sidste 1/6 står tilbage uden at forstå de sociale koder der er i uddannelsessystemet, bl.a. fordi de ikke kan få hjælp hjemmefra og dermed bliver marginaliserede 8. Symbolsk magt betegner a. Den magt en aktør har til at bestemme betydningen af forskellige symboler. Et eksempel kunne være Bjørn Lomborgs fokus i miljødebatten på prioriteringer. Dermed fastlåses debatten til at handle om økonomiske aspekter. b. Den magt en aktør har til at skabe symboler i politik. Et eksempel kunne være Bjørn Lomborgs fokus i miljødebatten. Hvor miljøet blev et symbol på venstrefløjens kamp mod uretfærdighed, mens Bjørn Lomborg mere fokuserede på de økonomiske aspekter c. Den magt en aktør har til at ændre symboler i politik. Et eksempel kunne være Bjørn Lomborgs symboler i miljødebatten. Bl.a. så han med skepsis på effekten af udledningens af drivhusgas på det globale miljø, hvilket gjorde den tidligere amerikanske demokratiske præsidentkandidat Al Gøre til symbolet på en ond virksomhedsleders kamp mod miljøet. 9. for marxismen er endemålet a. et samfund med stor ulighed b. et samfund uden ulighed
c. et samfund med stor social mobilitet 10. Pluralistisk magt betegner a. En samfundsstruktur hvor magten er samlet på én elite, der opnår en hegemonisk status. Et eksempel er Italien under den tidligere præsident Silvio Berlusconi, som samtidig med, at han var præsident bl.a. ejede flere tv-kanaler og dermed kunne kontrollere medierne b. En samfundsstruktur hvor magten er spredt ud på mange forskellige politiske eliter og grupper i samfundet. Et eksempel kunne være Danmark, hvor der er en klar adskillelse mellem eksempelvis eliten i medierne (f.eks. chefredaktørerne), den politiske elite og den økonomiske elite. c. En samfundsstruktur, hvor den politiske elite formelt er adskilt men reelt gennem forskellige netværk alligevel overlapper hinanden. Et eksempel er Danmark, hvor mange fra den politiske elite samtidig uformelt kender personer fra andre eliter. Dvs. at de forskellige eliter i form af personlige bekendtskaber kan påvirke hinanden. 11. Målinger af magten i samfundet gennem eliterne og befolkningens opfattelse af magten er et problem fordi a. både eliten- og befolkningens opfattelse af magten er fordrejet af de budskaber der leveres i medierne, som ofte fokuserer på at samfundet er præget af en stor magtspredning og et velfungerende demokrati b. det er umuligt at sammenligne eliten og befolkningens opfattelse af magt, da elitens syn er præget af en stor viden og positivitet omkring magt, mens den brede befolkning ofte er mere skeptisk. eksempelvis vil forretningsfolk ofte mene at deres magt er stor, fordi de har mange penge, mens magten måske alligevel er placeret hos politikerne. c. det at folk opfatter noget om magten ikke er det samme, som at magten dermed ser sådan ud i samfundet. Eksempelvis fordi folk ofte udtrykker magt som en ønsketilstand, dvs. en idé om det gode samfund. 12. Storkapitalen betegner a. de folk der besidder alle de forskellige kapitalformer. Dvs. både økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital og dermed har magt på alle niveauer i samfundet.
b. virksomheder med stor kapacitet. Denne kapacitet ses for det meste gennem pengemagt, som kan bruges til at påvirke det politiske system med og vidensmagt, dvs. at hyre eksperter og bestille rapporter for at påvirke holdningen til et emne. c. en samfundsstruktur, hvor pengene alene bestemmer magtens fordeling i samfundet. Dvs. hvor det ikke er det politiske systems valgte repræsentanter der har magten, men nogle erhvervsledere. Eksempelvis Maersk McKinney Møllers magt.