Reversible morfologiske ændringer som følge a f cellebeskadigelse, visende sig ved opsvulmen af celle r og cytoplasmatisk akkumulatio n

Relaterede dokumenter
Core Curriculum i anatomi (5. semester)

Absces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum.

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Eksamensopgavesæt KLADDE

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d

TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen

Immunologi. AMU kursus

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

HVAD BESTÅR BLODET AF?

5. Semester: Mik 1 Adaptationer

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Introduktion til patologi

Almen patologi præparater

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

STØTTEVÆV - almen histologi

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

Det hæmostatiske system

Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede

Introduktion til patologi

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

Introduktion til patologi

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

Leucocyt-forstyrrelser

Introduktion til patologi

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

ASC. Atypical Squamous Cells. ASC-US: Atypical Squamous Cells Undetermined Significans ASC-H: Atypical Squamous Cells Cannot Exclude an HSIL

Skriftlig eksamen juni 2018

Forord. Patologi kan anvendes af studerende ved de videregående

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Kapitel (17 i 1. udgave). Organization of the Cardiovascular System

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Eksamensbesvarelse 16. januar Karakteren 02 Opgave 1

Introduktion til patologi

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Den maligne neoplastiske celle

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi

Rigshospitalet LEVERTUMORER. Gro Linno Willemoe 20. Marts 2018

CNS infektioner. - intrakranielt

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Morten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den Medicinstuderende

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

Røntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder

ZCD Anatomi og Fysiologi

Leverbiopsiens vigtigste elementer

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Skriftlig eksamen april 2017

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Væskebalance og temperaturregulering

Principper for sårbehandling og sårtyper

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

STEATOSE, STEATOHEPATITIS OG CIRRHOSE

Skriftlig reeksamen august 2017

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Transkript:

PATOLOGI 7-8. semeste r mc A ~ r( ~' Nr. 1. CELLEBESKADIGELSE ADAPTATIO N Atrofi Hypertrofi Hyperplasi Metaplasi DEGENERATION Cellers tilpasning til reversible ændringer i mikromiljøe t Adaptiv erhvervet formindskelse af cellers størrelse og funktion Adaptiv forøget størrelse af celler ledsaget af udvide t funktionel kapacite t Adaptivt forøget celleanta l Adaptiv erstatning af en differentieret celletype med en anden indenfor samme kimbla d Reversible morfologiske ændringer som følge a f cellebeskadigelse, visende sig ved opsvulmen af celle r og cytoplasmatisk akkumulatio n Eksempler: Hydrop, fedt, protein NEKROSE Morfologiske tegn Morfologiske typer Infarkt Lokaliseret celledød in vivo Pyknosis, karyorrhexis, karyolysi s Koagulations nekrose. Kollikvations nekrose. Fedtnekrose (traumatisk, enzymatisk). Kaseøs nekrose. (Fibrinoid nekrose). Nekrose som følge af ischæmi APOPTOSIS Programmeret celledø d CALCIFIKATION Dystrofisk (cellebeskadigelse ) Metastatisk (hypercalcæmi) IUNVISNIHANDOVR.PAT

N r. 2. INFLAMMATION s. betændels e Definition : Den levende organismes svar på lokal beskadigelse eller irritamen t AKUT INFLAMMATION Reaktionen udspilles i det mikrocirkulatoriske gebet (arterioler, kapillærer og venoler) og omfatter Hyperæmi forårsaget af mediator betinget arteriole dilatatio n ødem forårsaget af øget hydrostatisk try k Ekssudation af proteinholdig væske udsivet fra postkapillære venoler me d mediator betinget øget permeabilite t Emigration af leukocytte r Vasoaktive mediatorer stammer fr a Celler. Histamin, prostaglandiner, leukotriener o a Plasma: Produkter fra komplement systemet o a Celler ved akut inflammatio n Neutrofile granulocytter adhærerer specifikt til venole væg via adhæsion s molekyler og emigrerer retnings bestemt ved chemotax i Makrofager er monocyt deriverede og emigrerer på samme måde som neutrofile granulocytter 12-24 timer efter beskadigelse/irritament Eksemplerpå inflammationstype r Serøs inflammation : Ekssudat med ringe mængde protein og få celler Catarrhalsk inflammation : Ekssudat + epithelcelle r Purulent inflammation : Ekssudat med pu s Pus: Halvflydende materiale bestående af levende og nekrotiske neutrofil e granulocytter, nukleinsyrer, enzymer og evt. bakterier og nekrotisk væ v Absces : Lokaliseret purulent inflammation Tikke- præformeret hulrum Flegmone (Eng. cellulitis) : Diffus purulent inflammation Tikke- præformeret hulru m Empyem : Purulent inflammation i præformeret hulrum ) \UNVISN\HANDOVR.PAT

Nr. 3. KRONISK INFLAMMATIO N Akkumulation af lymfocytter, plasmaceller og makrofager dagevis efter start p å akut inflammation eller de novo HELING Definition : Erstatning af dødt væv med levend e Heling omfatter følgende processer : Regeneration : Nekrotiske celler erstattes ved proliferation af samme celletype. Celler kan opdeles i følgende typer med eksempler : Labile celler. Epidermis, epithel i luftveje og tarm Stabile celler. Leverceller, tubulus epithel i nyre r Permanente celler. Neuroner, hjertemuskelcelle r Resolution (eng. : demolition) : Fjernelse af dødt væv ved inflammatorisk reaktion ; fagocytose og absorptio n Granulationsvæv -arvæ v Beskadigelse (f.eks) : Snitsår, nekrose, infektion, kemiske substanse r Akut inflammation med blandt andet udsivning af fibrin og plasmafibronektin i hulrumme t Granulationsvæv: Indvækst af endothelrør, fibroblaster, myofibroblaster, makrofager 2-3 døgn efter skaden. [Mediatorer : 1 Plasminogenaktivator, PDGF, TGF, FGF, TNF, EGF ] Organisation : Koagel og nekrotisk væv nedbrydes, fagocyteres og fjernes. Type Il l kollagen-type I kollagen. Kontraktion ved myofibroblaste r Arvæv = cicatrice = fibros e Primær heling : Vævet genvinder oprindelig udseende og funktion. Denne for m forudsætter et rent, ikke inficeret sår, hvis rande ligger mod hinande n Sekundær heling : Heling af større vævsdefekter eksempelvis gabende sår eller nekroser i myocardium. Helingen foregår ved granulationsvæv -~ arvæ v Keloid : Hypertrofisk cicatrice med øget mængde intercellular substans 'AT

Nr. 4. GRANULOMATØS INFLAMMATIO N (Granulom = lille, < 2mm korn ) Kronisk inflammatio n Granulom Ansamling af epitheloidceller, som er deriverede fra makrofager. Kæmpecelle granulo m Ansamling af flerkærnede kæmpeceller, som er fusionered e makrofager; Langhanske og fremmedlegeme kæmpeceller. TUBERKULOSE Tuberkel Specifik granulomatøs inflammation forårsaget af Mycobacterium tuberculosis. Central kaseøs nekrose omgivet af epitheloide celler (makrofuger), Langhanske kæmpeceller og lymfocytter. LUNGETUBERCULOS E Primær tuberkulos e Gohn kompleks s. primær kompleks Perifer, subpleural tuberkel med mediastinal lymfadenitis, sam t eventuelt lymfangitis. Forløb Opheling : Resolution, fibrose, dystrofisk kalcifikation. Disseminering (spredning) : Lokalt, hæmatogent (Miliær TB), lymfogent, kanalikulært. Reinfektion eller kronisk tuberkulos e Forløb Lokal apical pneumoni (heling med fibrose, dystrofisk kalcifikation). Progredierende, lokal proces (Fribrokaseøs TB). Disseminering : Hæmatogent, lymfogent, kanalikulært. SYFILI S Inkubationstid Primære stad. Latenstid Sekund. stad. Latenstid Tertiære stad. Specifik kronisk inflammation forårsaget af Treponema pallidum. 3 (1-12) uger ; formering og spredning. 3-6 uger; chanker ved indgangsport, lokal lymfadenitis. 2-3 månede r Hududslet, slimhindeaffektion, generel lymfadenitis. Flere år eller årtie r Manifestationer af den progredierende kroniske inflammation i f.eks. kar (aorta), cor, CNS, medulla spinalis, led. Gumma : e t karakteristisk syfilis-granulom opbygget af en central koagulation s nekrose, epitheloide celler, enkelte kæmpeceller og perifer fibrose. 63\6S\. (10\4( \UNVISN\HANDOVR.PAT

Nr.S. ARTERIOSCLEROSE Fællesbetegnelse for stivhed i arterievægge. Skyldes enten ateromatos e (aterosclerose), Monckebergs media sclerose, ateriolosclerose eller aldersbetinget atrofi af elastiske og muskulære fibre, fibrose og evt. intimafortykkelse. ATHEROMATOSE (ATEROSCLEROSE) Proces som viser sig ved ophobning af lipid, makrofager, glatte muskelceller, kollagen, nekrose og kalcifikation i de store arteriers intima. Ætiologien ukendt; flere hypoteser som ikke gensidigt udelukker hinanden. Stadier i den progredierende proces : Fatty streak Atheromatøst plaque Complicated lesion Komplikationer Risikofaktorer Fokal flad proces med få lag af lipidholdige makrofager og glatte muskelceller. Proliferation af glatte muskelceller. T- lymfocytter. Fokal prominerende proces i intima. Tidligt med mange la g af lipidholdige makrofager, som efterhånden ind mod lume n dækkes af fibrose og glatte muskelceller og som omdannes ti l en masse af ekstra- og intracellulært lipid (kolesterol), nekrotiske celler og forkalkning. T-lymfocytter og evt. perifer inflammatorisk reaktion. Uregelmæssigt prominerende sammenflydende proces. Stort nekrotisk centrum, udbredt dystrofisk kalcifikation, hæmorrhagi, intimalæsion med trombose og evt. ulceration. Stenose ; trombose ; hæmorrhagi ; aneurysme; ruptur til karlumen ; emboli (evt. kolesterol). Hypertension, rygning, hyperkolesterolæmi, diabetes, hankøn. MONCKEBERGS MEDIA SCLEROS E Atrofi af mellemstore arteriers media med fibrose og dystrofisk kalcifikation. Inge n lumenforsnævring. ARTERIOLOSCLEROS E Fortykkelse af karvæggen i små arterier og arterioler som følge af arterie l hypertension. Lumenforsnævring. Hyalin arterioloscleros e Benign hypertension. Karvæggen fortykket af hyalin : collagen og seru m proteiner. Hyperplastisk arterioloscleros e Malign hypertension. Voldsom vægfortykkelse s.f.a. fibrinoid nekrose, proliferation og hypertrofi af koncentrisk lejrede glatte muskelceller o g fibroblaster. IUNVISNIHANDOVR.PAT

Nr. 6. rnctnan. c K HÆMODYNAMISKE FORSTYRRELSE R Hæmorrhagi ( :blødning) tab af blod fra det vaskulære system til omgivelserne. Hyperæmi Øget mængde blod i et væv eller organ. Passiv Stase. Nedsat venøst afløb. Eksempler: lunge- og lever stase. Aktiv øget arteriel blodtilstrømning. Eksempel: inflammation. Hæmostase Standsning af blødning som reaktion på beskadigelse af de t vaskulære system. Flere samvirkende mekanismer : reaktioner fra karvæggen og endothelet; adhæsion og aktivering af thrombocytter ; sekretion fra thrombocytters granula ; koagulation ; fibrinolyse. Resulterer i strenge af fibrin i et dannet aggregat af thrombocytter. Trombe En solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende blod og dannet in vivo Trombose De processer, der fører til dannelsen af thromber. Thrombose er et abnormt resultat af de normale hæmostatiske processer. Morfologi Trombers morfologi afhænger af blood-flow på dannelsesstedet. Bleg trombe : Dannes i områder med ved hurtigt flow. Bleg og fast. Består overvejende af agglutinerede trombocytter og mindre mængde fibrin. Eksempel: mural trombe på endocardiet. Rød trombe : Dannes i områder med stagnerende flow (vener). Blød, rød, fugtig, elastisk. Består af fibrin og blodets formede elementer. Blandet trombe : Dannes i områder med moderat/langsomt flow. Består af alternerende lag af aggregerede trombocytter og rø d trombemasse (Zahnske striber). Disponerende faktorer Stimulation af endothel ; blotlægning af subendothelet ; aktivering a f thrombocytter & koagulation ; hæmning af fibrinolyse ; ændring af blodets strømning. Trombers skæbne Trombolyse ; embolisering ; organisering. Emboli (eng : embolisme) Hel eller delvis okklusion af et kargebet so m følge af en med blod eller lymfe tilført masse. Denne masse kaldes en embolus (flertal : emboli). Eksempler : Tromboembolus, fedt embolus, luftembolus. ødem øget mængde interstitiel væske med lav vægtfylde. Mekanismer øget hydrostatisk tryk ; nedsat kolloidosmotisk tryk ; øget Na + retention i nyren ; obstrueret lymfedrænage; øget permeabilitet af kar. IUNVISNIHANDOVR,PAT

Nr. 7. VÆKSTFORSTYRRELSER Non-neoplastisk e Vækstforstyrrelser Neoplastiske Maligne Benigne Neoplasi Malignitet Et neoplasme består af neoplastiske og stromaceller, der i interaktion frembyder abnorme fænotypiske egenskaber ; neoplastiske cellers proliferation unddrager sig fysiologis k vækstkontro l Et neoplasme er malignt, når det som følge af spredning, ubehandlet fører til individets dø d NON-NEOPLASTISKE VÆKSTFORSTYRRELSE R Adaptive tilstand e Atrofi Erhvervet formindskelse af cellers størrelse og funktio n Hypertrofi Forøget cellestørrelse og udvidet funktionel kapacitet Hyperplasi Forøget celleanta l Metaplasi Erstatning af en differentieret celletype med en anden indenfo r samme kimbla d Udviklingsforstyrrelser og malformatione r Hamartom Tumorlignende masse, bestående af ikke-neoplastisk væv på e t sted, hvor det pågældende væv normalt forekommer (hyppige ) Choristom Tumorlignende masse, bestående af ikke-neoplastisk væv på e t sted, hvor det pågældende væv normalt ikke forekommer (sjældne) Heterotopi Forekomst af væv, hvor dette normalt ikke forekomme r BENIGNE NEOPLASME R Epitheliale Papillomer. Udgår fra overflade epithel. Består af e n bindevævsgrundstok, eventuelt forgrenet, hvorpå det neoplastisk e epithel vokse r Adenomer. Udgår fra kirtelepithe l Mesenchynale Benævnes efter udgangsvævet, efterfulgt af endelsen -om. Eksempler : Lipom ; fibrom ; chondrom ; Ieiomyom \UNVISN\HANDOVR. PAT

Nr. 8. NEOPLASME R MORFOLOGISKE MALIGNITETSKRITERIE R Histologiske kriterier Invasio n Metastase r Abnorm struktu r Dårlig afgrænsnin g Nekrose Ulceratio n Cytologiske kriterier Polyrnorfi (synonym : pleomorfi) af celler og nucle i Forstørrede nucle i Ratio nucleus/cytoplasma forøget Uregelmæssig kromatin struktu r Hyperkromas i Nucleoli forstørrede, evt. øget anta l Abnorme mitose konfiguratione r Dedifferentierin g Aneuploidi Abnormt cellulært DNA indhol d DYSPLAS I En tilstand, hvor epithelceller i varierende grad (men mindre end ved carcinoma in situ) opfylder morfologiske malignitets kriterie r CARCINOMA IN SIT U En tilstand, hvor epithelceller opfylder morfologiske malignitets kriterier, men uden at udvise invasiv vækst. STROMA Integreret del af neoplasmer, omfattende intracellulær matrix og celler, f.eks. fibroblaster, endothel celler, lymfocytter. Mange fænotypiske egenskaber betinget a f interaktion mellem de neoplastiske celler og stromaet. \UNVISN\HANDOVR.PAT

Nr. 9. NEOPLASME R Nomenklatur Talrige undtagelser fra nedenstående nomenklaturregler. Maligne tumorer udgået fra blodets celler : Leukæm i Epithelial e neoplasmer Mesenchymal e neoplasmer Benigne Papillom Adenom Lipom Leiomyom Rhabdomyo m Fibrom Gliom Chondro m etc. Malign e Carcinom Sarcom MALIGNITETSGRADERIN G Inddeling af neoplasmer efter cellulær differentiering. KLINISK STADIEINDDELIN G Inddeling af neoplasmer efter udbredelse og størrelse. TNM-systemet: primæ r Tumors udbredelse og størrelse ; involvering af regionale lymfe Noduli ; sprednin g med distante Metastaser. \UNVISN\HANDOVR.PAT

7-8. semeste r Nr. 10. NEOPLASME R Spredning s. metastaserin g En multistep proces, som inkludere r Binding ved specifikke receptorer til basalmembrankomponenter, f.eks. lamini n Frigørelse af proteolytiske enzymer (plasmin, collagenaser), der ka n nedbryde basalmembrane n Penetration gennem den dannede defekt i basalmembrane n Alternerende frigørelse af proteolytiske enzymer, der kan nedbryde den ekstracellulære matrix, og invasion i det ekstracellulære milj ø Invasion af blod eller lymfekar ved en tilsvarende proce s Transport med blod eller lymfe Binding ved specifikke adhæsionsmolekyler til metastatiske stede r Ekstravasion ved nedbrydning af karvægge n Etablering af blodforsyning og proliferatio n Spredningsveje Direkte spredning ved invasio n Hæmatogen t Lymfogen t Intrakavitært Implantation \UNVISNIHANDOVR.PAT