Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015

Relaterede dokumenter
12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne

Kvalitetsstandard Ledsageordningen jf. 97 i Lov om Social Service

Ny tekst Forslag til ny kvalitetsstandard for ledsagerordning jf. Servicelovens 97

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Ledsagelse

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard. Ledsageordningen. Center for Social og Psykiatri Voksenafdelingen-Myndighed

KVALITETSSTANDARD. Ledsageordning Vedtaget Hjørring Byråd xx.xx Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen?

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard ledsageordning Servicelovens 97

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Ledsageordning for årige

Information om Ledsageordningen

Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale juni 2015

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard For Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Byrådet den xxx

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale juni 2015

Standarden er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den Denne kvalitetsstandard revideres en gang i hver byrådsperiode. 1.

Retningslinjer Retningslinjer for ledsageordning efter Servicelovens 97 Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Serviceloven 97. Ledsageordningen

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ledsagelse Serviceloven 97

Skanderborg Kommunes kvalitetsstandarder

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Ledsagerordning for handicappede

Serviceloven - sagsbehandlingstider

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger.

I Odsherred Kommunes kvalitetsstandard 2010 om ledsagerordningen. er i strid med servicelovens 97, stk. 7.

Statusnotat: Ledsagelse i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for ledsagerordning

Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse

Svendborg Kommune. Kvalitetsstandard. for. Ledsageordning

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Sag: 14/ Kvalitetsstandard. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Botilbud. Kvalitetsstandarder. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

Formålet er at sikre borgerens mulighed for selv at udvælge og ansætte de nødvendige hjælpere mhp. at

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Lov om social service 103

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens

Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne

2 Kvalitetsstandard om forebyggende indsatser, ledsagelse og aflastning/afløsning på børne- og ungehandicapområdet

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

GRANBOHUS Få gode oplevelser med LEDSAGEORDNINGEN

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance. Udkast til Vedtaget af Byrådetsocialudvalget den 31. august

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud

Lov om social service 107

Kvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter efter Lov om Social Service 102

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Formålet med indsatsen

SOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance

Kvalitetsstandard - Rehabiliteringsophold. At borgeren genskaber et så godt hverdagsliv som muligt.

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens Rammer

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103

Høringssvar om de kommende kvalitetsstandarder på socialområdet - Fra Pårørenderåd Nord Voksen Bo ved Bent Lunø

Midlertidige botilbud

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens Rammer

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Ankestyrelsens principafgørelse om ledsageordning - personkreds - psykisk nedsat funktionsevne - sindslidelse - botilbud

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (Serviceloven 103 og 104)

Information om. Ledsageordningen

Ledsageordning for handicappede

Kvalitetsstandard for 95 kontant tilskud

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Handicap, psykiatri og socialt udsatte Serviceloven 108

DUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse

Kvalitetsstandard: Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for merudgifter

Transkript:

17 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Til Politisk behandling den 22. april 2015 1

Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. En kvalitetsstandard er således en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp at ens situationer behandles ens. Kvalitetsstandarderne gælder for hver deres lovgivningsmæssige område. Imidlertid er det vigtigt, at der i forvaltningen samarbejdes med borgeren med baggrund i den samlede livssituation. Derfor kan borgerne også opleve, at myndighedssagsbehandleren vil foreslå inddragelse af andre kommunale samarbejdspartnere, for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder. Der er forskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte områder. Nogle af fristerne er lovbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kommune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kommunens hjemmeside, hvis der søges på ordet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard for ledsagerordninger: Område Målgruppe Lovgrundlag Ledsagerordning tilbydes til personer mellem 12 og 67 år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet. Personkredsen omfatter borgere mellem 12 og 67 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Børn Servicelovens 45. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som har et døgnophold efter 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7. Voksne Servicelovens 97. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formål med indsatsen Formålet med ledsagelse er at medvirke til normalisering og integration i samfundet af personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Ledsageordningen skal ses som et led i bestræbelserne på at øge 2

handicappedes muligheder for selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse. Indhold Personer der opfylder betingelserne for ledsageordningen, har ret til 15 timers ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. Ledsagelse for borgere på døgnophold, på botilbud mv. Børn mellem 12 og 18, som er i døgnophold efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, har ikke ret til ledsagelse. For voksne borgere, som er berettiget til ledsagelse efter 97 gælder retten til 15 timers ledsagelse uanset boform. Det skal indgå i vurderingen af ledsagelse i hvilket omfang der i forvejen ydes ledsagelse til selvvalgte aktiviteter som et led i det samlede tilbud, der ydes den pågældende, f.eks. i form af bofællesskab eller anden støtte i hjemmet. Den enkelte borger har således ret til 15 timers ledsagelse i alt om måneden, og det vil sige, at ledsagelse, der fx foregår som en integreret del af indsatsen på borgerens botilbud, skal indregnes i de 15 timer. Borgeren vil således ikke være berettiget til 15 timer ud over botilbuddets ledsagelse. Borgeren vil derimod være berettiget til 15 timers ledsagelse i alt. Borgere på botilbud ledsages i vidt omfang til aktiviteter eller aftaler som en integreret del af tilbuddet. Borgere, som er omfattet af målgruppen for ledsagelse efter 97, og som er placeret på kommunens egne eller regionale tilbud, har ret til, at op til 15 af disse ledsagetimer pr. måned tilbydes som ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. Personer på disse tilbud vil derfor ikke kunne få bevilget ekstra ledsagelse via 97, da maksimum på 15 timer allerede er opnået i botilbuddet. Det forhold, at ledsagelse foregår i grupper udelukker ikke, at dette kan betegnes som individuelt selvvalgt aktivitet, såfremt de enkelte borgere selv har valgt den pågældende aktivitet med ledsagelse. Et eksempel kunne være, at en borger ønsker at gå i biografen. Andre borgere i samme bofællesskab har samme ønske, fratager dette ikke ledsagelsen dens selvvalgte karakter. Ligeledes vil en fællestur til festival, som den enkelte borger gerne vil deltage i, også blive karakteriseret som selvvalgt, mens en fællestur, som ligger uden for den konkrete borgers interesseområde ikke kan regnes med i de 15 timer. Opsparing Borgeren kan inden for en periode på 6 måneder spare timer sammen til eksempelvis længere ture eller ferier. Timer, der er opsparet, men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 måneder. Ved opsparingsordningen forudsættes det således, at ikke forbrugte timer, der overstiger et antal på 90 automatisk 3

falder bort, alle timer i den indeværende måned skal anvendes, inden den opsparede tid bruges, brugen af den opsparede tid skal ske i rækkefølge fra den nærmest foregående måned og videre månedsvis bagud inden for de seks måneder, og at ikke forbrugte timer fra den første af de 6 måneder vil falde væk efter udløbet af 6 måneders perioden, såfremt de ikke er blevet anvendt. Det betyder, at borgeren inden for en 6 måneders periode maksimalt kan disponere over 90 timer til forbrug eller opsparing og således ikke i en given måned kan have mere end 90 timer til rådighed. Opsparingsaftalen kan indgås, når der er behov for det og således også hen over et årsskifte. Ved ledsageopgaver uden for lokalområdet, skal alle ledsagerens lønnede timer medregnes som ledsagelse. Det vil sige, at hvis fx ledsageren rejser tilbage uden borgeren, skal denne tid også regnes som ledsagelse, og det samme gælder for søvn, ventetid osv. Dog vil det være sådan, at hvis ledsageren ikke får fuld løn for nogle af timerne, skal de timer omregnes til fulde løntimer, og det vil kun være disse beregnede timer, som regnes med i ledsagelsen. Ledsagetimer kan ikke bruges på forskud. Ledsageordningen skal ikke fungere som en erstatning for den socialpædagogiske bistand og anden form for hjælp. Visitation Borgeren ansøger via ansøgningsskema eller henvendelse til Socialafdelingen. Ansøgningen vurderes derpå af en myndighedssagsbehandler. Hvis borgeren skønnes at opfylde ledsagerordningens kriterier, meddeles dette borgeren skriftligt. Voksne borgere tilbydes desuden en handleplan i henhold til Lov om social service 141. Ved vurdering af, om en person er berettiget til ledsager lægges vægt på at borgeren ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne at borgeren efterspørger individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold at borgeren kan give udtryk for - ikke nødvendigvis verbalt - et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter, og om borgeren er 4

bevidst om indholdet i aktiviteten. Igangsætning, opfølgning og afslutning Borgere, som er berettiget til ledsagelse, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Randers Kommune skal godkende og ansætte den udpegede person. Alternativt kan borgeren få en ledsager fra Randers Kommunes ledsagekorps. Der kan normalt ikke udpeges personer, som har en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse. Randers Kommune kan beslutte at tilbyde voksne borgere, som er berettiget til ledsagelse, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som borgeren selv antager. Borgeren beslutter selv, om han ønsker dette, eller om Randers Kommune skal sørge for ledsagelsen. Såfremt borgeren ønsker at tage imod tilbuddet om selv at ansætte ledsageren, tilbydes borgeren, at Randers Kommune varetager lønadministrationen. Der følges løbende op på behovet for ledsagelse, oftest årligt. Ved opfølgningen bliver der lagt vægt på om borgeren fortsat opfylder ordningens kriterier om borgeren benytter ordningen Kvalitetsmål Ledsagerordningen har til formål at øge selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse hos personer med handicaps. Ordningen skal give mulighed for at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet. 5