Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Relaterede dokumenter
Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.

Samskabelse hvad betyder det?

Frivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber. Masterclass: Fokus på konsulentrollen. Linda Lundgaard, phd, professor 6.

Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen

Er samskabelse vejen til bedre og billigere indsatser på socialområdet?

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen

Samskabelse Fagligt udviklingsforløb. 1. Møde den 9.september 2015, Gentofte Centralbibliotek

Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Kursus den 23.april Gentofte Centralbibliotek

At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag Anne Tortzen

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Aktøranalysemodellen

HVORDAN KAN SAMSKAPNING BIDRA TIL FREMTIDENS MØTEPLASS?

Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Samskabt Politik i Kommunerne

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Hvad kræver industrirevolutionen 4.0 af ledelsen? V. Henrik Kolind, formand for Kommunaldirektørforeningen & Kommunaldirektør i Roskilde Kommune

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx:

Kunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet

Sæt skub i samskabelsen

Samarbejdsdrevet Innovation

At kvalificere samskabelses-dagsordenen i en kommune

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Ledelse af samskabelse og samarbejde på tværs

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende

Systemic Team Coaching

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Samskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Sundhedsfremmealternativer og sundhedsprofessioner under pres?

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

policy-innovationinnovation

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

SBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet

Tillitsreformen et regeringsbeslut med fokus på ansvar och tiltro till medarbeterne

Fagprofessionelles møde med udsatte klienter: Dilemmaer i den organisatoriske praksis

Mission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

V/ Susanne Terkelsen, Esbjerg Kommune Nyborg d

lokale kontekster Center for Sundhedsfremmeforskning - Charlotte Bech Lau, ph.d-studerende August 2011

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Samskabt Politik i den Almene Boligsektor

Borgerinddragelse, samskabelse og demokrati. Mødet mellem myndighed og borger

Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Styring og Ledelse på Helseområdet mellem Kontrol og Tillid

Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts

Ambitionen med Den Attraktive Organisation

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Netværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS


Tillidsbaseret adfærd kan ikke kræves!

Model-tilgang til partnerskaber

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Vesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser. Anne Tortzen

Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Samskabt Politikudvikling

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Lokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Hospitalsenheden VEST

Borgerinvolvering Hvad er det? Hvad vil og kan I med det? Digitale værktøjer Affaldsdage 2018

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Samskabning af Innovative Løsninger på Wicked Problems: Platforme, arenaer og nyt lederskab

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Transkript:

Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction, volunteerism. Hvordan er sammenhængen mellem dét, kommuner vil med samskabelse, og dét, de gør. Og hvad er outcome for borgerne? Er i gang med at undersøge

Co-production eller co-creation? Co-creation: Borgere inviteres som partnere og er ligeværdige, autoritative dialog- og samarbejdspartnere. Dialog på tværs af forskelle skaber større indsigt, forståelse og læring. (udviklet i private firmaer ift at udvikle produkter, som kunderne ønskede. Kommunerne i samspil m borgere og interessenter). Co-creation kan derfor forstås som en forretningsstrategi. Ad hoc ofte i en professionel ramme. Co-production: Et ligeværdigt samarbejde mellem aktører fra forskellige sektorer om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsløsninger. (social innovation, multi stakeholder governance, organisatoriske processer, democratic governance, hybride praksisser, Det lange seje tværsektorielle træk. En del af new public governance paradigmet for offentlig styring.

Volunteerism Big Society Mere frivillighed ændret opgavefordeling Tilbagetrækning af offentligt ansvar og tilskyndelse til frivillighed. Debat om grænser, opgaver, frivillige som et supplement/flødeskum, frivillige udfører opgaver for det offentlige el i stedet for det offentlige. (Vi ser diskursen i den debat, der tager udgangspunkt i opgaver frem for ønsket outcome)

Co-production: Cirkelbevægelse som proces (Governance International, 2015) Co-commission: fælles prioritering og problemformulering Co-design: involvering af målgruppen som eksperter Co-deliver: samarbejde om at udfolde løsninger Co-asses; co-monitorering og co-evaluering Co- produc)on: mikro Co- management: meso Co- governance : makro

Co-production på forskellige måder Beskrivende: alle services er afhængige af borgernes input (elever laver lektier og patienter tager deres medicin) Intermedierende: værdien af borgernes netværk anderkendes som produktive og man indgår i samarbejder m interessenter. Ikke ændringer af serviceleverancesystemer eller magtbalancer. Transformerende: Ændrer magt og kontrolbalancer via nye kollektive processer for planlægning, styring og ledelse af services. Brugeren er en af eksperterne, og samarbejdspartnere har ligeværdig indflydelse. (Needham & Carr, 2009) If co-production is to improve outcomes in social care, it will be at the transformative level, avoiding versions of co-production that simply cut costs, demand compliance or reproduce existing power relations (Needham & Carr, 2009)

Kollektiv el individuel co-production Victor Pestoff, 2014 Individuel co-produktion er nemmest, men kollektivt har en bredere impact og transformativ effekt. (Kollektiv CP ingen grænser ml borgerdeltagelse i services og civile initiativer og forskellige former for social eller politisk deltagelse) Produktionsfasen er den mest benyttede men co design og co-governance i planlægningsfasen er mere effektiv. Vi ved ikke hvad/hvor danske kommuner arbejder

Muligheder og udfordringer f.eks. Fleksibel tilpasning til borgere og kontekst. Participatorisk demokrati og legitimitet. Effektivitet: Bedre løsninger af wicked problems. Potentiale for social innovation: kombinere kompetencer og ressourcer på nye måder = nye handlerum. Empowerment af borgere, der selv definerer behov og bídrager. Borgere som eksperter. Kontekstafhængighed kan indebære øget ulighed og/ eller uhensigtsmæssige magtforskydninger. Demokrati: Hvem deltager ikke? (Kan) skabe mere bonding end bridging social kapital. Belyse det civile samfunds rolle og mulighed for at beskytte og arbejde for borgernes interesser. Manglende demokratisk transparens af løsninger. Retssikkerhed, ansvar og gennemsigtighed.

Afslutningsvis Vi mangler viden. Men man kan: Overveje perspektiver i forskellige forståelser og tilgange (co-creation, co-production, voluntarism) Afveje fordele og ulemper ved individuel og kollektiv coproduction (og co-creation) Afveje fordele og ulemper ved hhv intermedierende og transformativ co-production. Spille sin egen rolle på banen på en måde, der skaber brede deltagelsesrum. Dialog mellem praksis, forskning og politik

Tak for ordet J