Samskabelse hvad betyder det?
|
|
- Tove Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helle Hygum Espersen Samskabelse hvad betyder det? Definitioner og eksempler
2 Indhold Hvorfor denne dagsorden i kommunerne? Hvordan kan vi forstå samskabelse hvad er det + eksempel Hvordan kan man gøre i praksis? Dialog
3 Paradigmeskift i velfærd Fra fokus på resultater til fokus på effekt for borgeren. At skifte fokus fra hvilke ydelser enheden producerer til den langsigtede effekt af indsatsen (FOA Fremfærd) Borgeren som en ressource, en del af løsningen. Fokus på mestring af eget liv. Normativt: Fra passiv til aktiv skaber bedre effekt af indsatser. Men også borgeren som ekspert i eget liv. KL s fokus på velfærdsalliancer og samskabelse sammen med borgeren, den tidl. Regerings Charter for samspil mellem det offentlige og civilsamfundet + mange kommunale politikker. (Kommune 3.0, Holbæk i fællesskab, Kærlig kommune, Ny virkelighed ny velfærd m.fl.) Fokus på samarbejde på nye horisontale måder mellem sektorer. Ikke bestiller udfører/leverandør - modtager. Det offentlige og civilsamfundet har altid været gensidigt afhængige det nye er horisontale samspilsformer hvor man forventer en synergi, en læring og en merværdi i et større forhandlingsrum og gensidig afhængighed. Tillidsreform: Større fagligt fortolkningsrum. Fra borgerinddragelse til borgerdeltagelse udvikling mod borgeren som aktiv autoritativ myndig bidragsyder. Fra ydelse til kerneopgave (fx fra undervisning til læring og fra ældreomsorg til rehabilitering). 3
4 Hvorfor samskabelse, partnerskaber og samarbejde med civilsamfund? Et udvidet kvalitetsbegreb i det offentlige: Fra quality of service til quality of life (Bovaird, 2010). Faglighed midlet ikke målet. Fx ny sundhedspolitik i Kbh har fokus på livskvalitet sundhed som middel til livskvalitet. Faglig viden er ikke tilstrækkelig. OECD: New Public Management (BUM og RBS) har ikke skabt det mest effektive outcome Stigning i wicked problems : komplekse og sammensatte problemer hvis løsninger er normative og afhængige af hvem, der ser på dem. Forsøges løst med komplekse løsninger af mange aktører i horisontale frem for hierarkiske samarbejder. Indebærer behov for netværkssamarbejde fremfor traditionel planlægning. Tænke i effektivitet på nye måder ved at koble ressourcer horisontalt fremfor at udrulle indsatser vertikalt. Brug for mere demokratisk deltagelse af borgere og mere demokratisk legitime løsninger (borgernes opbakning og deltagelse) tættere på borgerne Kritik af, at offentlige ledere har fået for meget magt på bekostning af serviceleverandører og borgere. Social innovation: ønske om at skabe innovative løsninger, der er mere træfsikre i forhold til konkrete udfordringer, ved at koble ressourcer, kompetencer, borgere og aktører på nye måder. Krydspres mellem økonomi, demografi og borgernes forventninger.
5 Quality of life betyder i praksis Effekten af en sygeplejeydelse er afhængig af en hel masse andre faktorer end selve det, at såret bliver skiftet korrekt. Forholde sig til borgerens liv og ressourcer i øvrigt. (ved vi godt men også handle derefter) Eksempel: hverdagsrehabilitering fysioterapeut En masse røde lamper står og lyser, men jeg kan kun forholde mig til at træne hende..
6 Overblik paradigmer i offentlig styringstænkning Traditionel styringstænkning: Offentlige myndigheder styrer befolkningen indenfor et territorium Borgere, virksomheder og NGO er er subjekter Civilsamfundet lever sit eget liv udenfor Borgeren er klient New Public Management: Offentlige myndigheder bestiller og udbyder offentlig service Virksomheder og NGO er er leverandører; borgere er kunder Resultatbaseret styring Civilsamfundet er på kontrakt leverandører New Public Governance: Offentlige myndigheder samarbejder m relevante samfundsressourcer Virksomheder, NGO er og borgere er partnere Civilsamfundet som medproducent of offentlig styring Netværksledelse Borgeren er aktiv medskaber
7 NPG: Samproduktion/samskabelse Fra NPM til NPG Performancemålinger bruges til samlede prioriteringer på tværs af interessenter og ikke kun i egen organisation. Horisontal og gensidig afhængighed mellem aktører. Handlinger og indsatser kan ikke forstås uafhængigt af de sammenhænge de indgår i. Værdien af services og aktiviteter skabes i komplekse interaktionsprocesser ml mange aktører fremfor i enkeltstående, lineære indsatser. For kommunerne: Ikke nok at have styr på de interne off. managementsystemer også nødvendigt at interagere succesfyldt med omgivelserne for at lykkes.
8 Effekt og værdi skabes i højere grad
9 Hvor vigtige er følgende begrundelser for forvaltnings- og fagområdets samarbejder med civile aktører? Styrkelse af de civile aktørers rolle i samfundet Styrkelse af tilliden mellem borgere og kommunen Innovation og udvikling af den kommunale service Bedre løsninger af komplekse udfordringer Bedre kvalitet af services Styrkelse af borgernes mestringsevne Bedre vidensgrundlag for kommunale beslutninger Øget demokratisering af kommunale opgaver Øget omkostningseffektivitet i den kommunale drift Nedbringelse af de kommunale udgifter 75,8 74,6 73,1 67,7 67, ,1 52,2 41,3 33,6 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke
10 Hvordan kan vi mere konkret forstå samarbejde med frivillige, borgere og civilsamfund - hvad? Især to forskellige mulige diskurser når vi siger samskabelse 10
11 Co-creation? Borgere inviteres som partnere og er ligeværdige, autoritative dialog- og samarbejdspartnere. Dialog på tværs af forskelle skaber større indsigt, forståelse og læring. Kan kvalificere opgaveløsning og problemforståelse. En forretningsstrategi (udviklet i private firmaer ift at udvikle produkter, som kunderne ønskede.) Det centrale er den værdi kunder kan tilføre en vare Ad hoc ofte i en professionel ramme. Brugerpaneler, midlertidige inddragelsesprocesser, brugerdreven innovation, designtænkning
12 Co-production Et ligeværdigt samarbejde mellem aktører fra forskellige sektorer om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsløsninger. (social innovation, organisatoriske processer, democratic governance, hybride praksisser. Det lange seje træk. Både på borger/individ niveau, på organisatorisk niveau og overordnet rammesættende niveau Både individuelle løsninger og kollektive praksisformer Har rødder i civilsamfundsforskning og forvaltningsforskning Gensidig afhængighed i relationerne Er i højere grad en organisations og produktionsform end en metode Adresserer magt og kan transformere roller 12
13 Eksempler Co-creation: mange midlertidige eksempler: Århus, Holbæk el Gentofte kommune involverer borgergrupper i politikudvikling. Københavns Kommune co-creater turisme-område med professionelle redskaber og strategiske mål. Kvalificerer problemudpegning og skaber ejerskab og demokratisk legitimitet, men ændrer ikke grundlæggende på serviceleverancesystemerne el magtbalancerne.
14 Eksempler Co-production: INSP! og Roskilde Kommunes social psykiatri. De kommunale medarbejdere indtager nye roller sammen med andre deltagere i INSP!, de unge psykisk sårbare og de ansatte i INSP! 14
15 INSP! og Roskilde kommune De unge fortæller at: INSP! er på den ene side en tryg base med faglig støtte og mulighed for afskærmede aktiviteter når man har det skidt, og en organisation, hvor man gennem trygge relationer kan opbygge selvværd og kompetencer og opleve, at der er brug for en. Langsomt vokse sig stærkere recovery Afgørende, at der er et mix af professionelle medarbejdere fra social psykiatrien og andre deltagere, der møder de unge gensidigt og mellemmenneskeligt og at der er mulighed for at flekse ind og ud af rollerne Mange muligheder og fysiske rum mange deltagelsesmuligheder Oplevelse af at blive accepteret som den man er (Sivers, 2016, Kirkegaard 2016) 15
16 De psykisk sårbare unge 1. Kvalificering af dokumentationskoncept 2. Komme ind i INSP! Følges med hjemmevejleder ind i INSP! Nogle gange lange pauser og nogle gange lang tid før der opstår tryghed og kontinuerlig deltagelse Processen kan tage flere år 2.Deltage i INSP! sammen m hjemmevejleder Deltager i aktiviteter og samvær med hjemmevejleder og andre psykiks sårbare unge Mulighed for både at være passiv og sig selv - og at bidrage til aktiviteter Mulighed for at skabe relationer til andre unge i samme situation og hjemmevejleder 3. Deltage i INSP! sammen med andre Skabe relationer til andre i INSP!. Nogle gange via værtsfunktionen. Flere mulighedsrum - flekse ind og ud af rollerne 4. Exit Via relationer i INSP! og INSP!s netværk få kontakt med uddannelsesinstitutioner, jobs, mm Flere mulighedrum - flekse ind og ud af flere roller 16
17 Outcome af co-production for de unge? Mange rollemuligheder og flydende grænser mellem professionelle, medarbejdere og forskellige deltagere skaber mulighed for, at de unge kan transcendere deres marginalisering (+recovery) Det sker i trygge relationer- der tager lang tid at bygge op At få det bedre hænger sammen med at genvinde magten over sit eget liv. Det gør man ikke alene men i samspil med andre Facilitering af relationer - netværksstyring Mange mål og formål i samme setting og på mange niveauer (individuelt niveau, organisatorisk niveau, politisk niveau) Rekonfigurerering af rollefordelingen mellem professionelle kommunale medarbejdere, de unge og andre deltagere i INSP! Transformation af magt ligeværdige samspil, der former sig efter konteksten, i forhandlinger. (At få det bedre hænger tæt sammen med ens sociale rolle og position i fællesskaber og i samfundet.) Nye roller/krav til professionelle medarbejdere (katalysator, facilitator, bruge sig selv personligt, arbejde netværksbaseret) Fleksible forhandlinger fremfor handleplaner og mål. Flydende grænser fremfor faste roller. (Sivers, 2016, Kirkegaard 2016) 17
18 Co-production på forskellige måder Beskrivende: alle services er afhængige af borgernes input (elever laver lektier og patienter tager deres medicin) Intermedierende: værdien af borgernes netværk anderkendes som produktive og man indgår i samarbejder m interessenter. Ikke ændringer af serviceleverancesystemer eller magtbalancer. Transformerende: Ændrer magt og kontrolbalancer via nye kollektive processer for planlægning, styring og ledelse af services. Brugeren er en af eksperterne, og samarbejdspartnere har ligeværdig indflydelse. (Needham & Carr, 2009) If co-production is to improve outcomes in social care, it will be at the transformative level, avoiding versions of co-production that simply cut costs, demand compliance or reproduce existing power relations (Needham & Carr, 2009)
19 Co-production: Cirkelbevægelse som proces (Governance International, 2015) Co-commission: fælles prioritering og problemformulering Co-design: involvering af målgruppen som eksperter Co-deliver: samarbejde om at udfolde løsninger Co-asses; co-monitorering og co-evaluering
20 Kollektiv el individuel co-production Victor Pestoff, 2014 Individuel CP er nemmest, men kollektiv CP har en bredere impact og transformativ effekt. (Kollektiv CP ingen grænser ml borgerdeltagelse i services og civile initiativer og forskellige former for social eller politisk deltagelse) Produktionsfasen er den mest benyttede men co design og co-governance i planlægningsfasen er mere effektiv. Vi ved ikke hvad/hvor danske kommuner arbejder..
21 I praksis kræver det.. Fælles fokus på outcome for borgerne i stedet for output. Et institutionelt design og facilitering = tager tid! Netværks- og forhandlingslede Kræver tillid, engagement, oplevelse af gensidig afhængighed. Udligne magtforskelle det skaber nye deltagelsesrum strukturelt. Forhandle mening på tværs af videns- og erfaringsformer: læring og ny viden. Sætte spilleregler (normer og værdier). Redefinere opgaven sammen for derved at få en bredere problemforståelse og planlægning af løsning. 21
22 9. marts 2017 I praksis betyder det i dagligdagen NPM Offentlig institution omsætter forvaltningens ønsker i egen organisation. Kommunikation ml forvaltning og leder. NPG Offentlig institution skal etablere samarbejder med interessenter ift værdier og udgangspunkt i borgernes behov. Ikke kun navigere ift forvaltningens interesser. Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod 22
23 Samskabelse er politisk, social og økonomisk deltagelse. Victor Pestoff interview Center for borgerdialog: Idéen om samskabelse står ved en skillevej i den forstand, at den kan bevæge sig i flere forskellige retninger. Der findes ikke noget, man kunne kalde samskabelse i en ren form. Jeg ser en risiko for, at markedskræfter og bureaukrati kan udnytte begrebet til deres kortsigtede, politiske formål. På den måde bliver det udvandet og ender med at betyde alting og ingenting. For at undgå total forvirring og misforståelser må vi som forskere forsøge i det mindste at definere, hvilke kerneværdier, der er centrale i samskabelse. Det handler om borgerdeltagelse både kollektivt og individuelt og kerneværdierne angår både social, økonomisk og politisk deltagelse. Alle tre former for deltagelse er nødvendige for at vi kan kalde det samskabelse. Ellers bliver der tale om en meget overfladisk udgave af samskabelse Det er vigtigt at have den politiske dimension med, når vi taler om samskabelse. I stedet for bare at tale om at det er processer, hvor mange forskellige interessenter samarbejder, skal vi se det som demokratiske beslutningsprocesser. Er samskabelse et effektiviserings- og optimeringsredskab for kommunerne eller en transformativ demokratisering? 23
24 Hvordan? Identificere en kompleks udfordring eller et behov, som man ikke kan løse eller imødekomme alene. Identificere samarbejdspartnere bredt: Hvem har en viden og/eller en ressource, som vi ikke har? Formulere fælles formål og værdier som guideline (ikke det samme som mål). Redefinere opgaven og pulje videns og erfaringsformer og ressourcer. Identificere roller og kompetencer, og skabe fælles ejerskab. Balancere magt iht værdier. Koordinator: binde bidrag sammen, oversætte, mediere og skabe fælles ejerskab og kommunikation/fælles sprog. Sætte fælles mål, der flytter sig hele tiden (læring). Evaluere følge op på læring. Arbejde med at kombinere eksisterende aktører, indsatser og ressourcer på nye måder.
25 Kompetencer hos personalet Fra at forvalte faglighed og politiske beslutninger til at udvikle løsninger sammen med andre. Lede ud af egen organisation og ikke kun indad (netværksledelse) + vide hvem der kan samarbejdes med Faglighed faciliterende og inddragende andre aktører og borgerne selv. Være skarp på sin egen faglighed som ét bidrag af mange arbejde tværfagligt. Være meningsdanner hvorfor? Opbygge infrastrukturer institutionelt design omkring samarbejderne. At forhandle og navigere i komplekse samspil med andre. Opleve eget bidrag som gensidigt afhængigt af andre bidrag: faglig integritet og selvværd. Bruge de mange gråzoner og kompleksitet som kilde til fælles læring og ansvar fremfor konflikt 25
26 Muligheder og udfordringer f.eks. Fleksibel tilpasning til borgere og kontekst. Participatorisk demokrati og legitimitet. Effektivitet: Bedre løsninger af wicked problems. Potentiale for social innovation: kombinere kompetencer og ressourcer på nye måder = nye handlerum. Empowerment af borgere, der selv definerer behov og bídrager. Borgere som eksperter. Kontekstafhængighed kan indebære øget ulighed og/eller uhensigtsmæssige magtforskydninger. Demokrati: Hvem deltager ikke? (Kan) skabe mere bonding end bridging social kapital. Belyse det civile samfunds rolle og mulighed for at beskytte og arbejde for borgernes interesser. Manglende demokratisk transparens af løsninger. Retssikkerhed, ansvar og gennemsigtighed.
Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?
Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,
Læs mereMeningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.
Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6. september 2016 Nedslagspunkter Frivillig faglighed ramme og proces Mulige teoretiske
Læs mereSamskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen
Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereSamskabelse Fagligt udviklingsforløb. 1. Møde den 9.september 2015, Gentofte Centralbibliotek
Samskabelse Fagligt udviklingsforløb 1. Møde den 9.september 2015, Gentofte Centralbibliotek Program for dagen 08.30-09.00: Ankomst og morgenbrød 09.00-09.30: Check in-øvelse og rammesætning for forløbet
Læs mereKursus den 23.april 2015. Gentofte Centralbibliotek
Samskabelse Kursus den 23.april 2015 Gentofte Centralbibliotek Kort om formålet med dagen Samskabelse som mindset Samskabelse som metode Ansigt til ansigt Fagligheder i spil Check in øvelse Hvad hedder
Læs mereSker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen
Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD (RUC/UKON): Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereSamskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen
Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker i gang med erhvervs PhD om samskabelse mellem kommuner og borgere/civilsamfund - Fokus: Hvordan påvirker
Læs mereAt udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen
At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse
Læs mereSamskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse
Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Jacob Torfing København, 21. september, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe offentlige
Læs mereFrivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber. Masterclass: Fokus på konsulentrollen. Linda Lundgaard, phd, professor 6.
Frivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber Masterclass: Fokus på konsulentrollen Linda Lundgaard, phd, professor 6.september 2017 I denne masterclass sætter vi fokus på konsulentrollen, som belyses
Læs mereSamskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing
Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 20. Februar, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet Den danske samfundsmodel er udfordret indefra og udefra En ny model for samfundsstyring er på vej, der tager afsæt i, at dem offentlige sektor og samfundets mange aktører
Læs mereSamskabt Politikudvikling
Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle
Læs mereAktøranalysemodellen
Formål: - Primært et redskab, der er relevant for den helhedsorienterede indsats - Refleksioner om graden af offentlig styring i et samarbejde med civilsamfundet Opmærksomheder: - Simplificerede arketyper
Læs mereVesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser. Anne Tortzen
Vesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet Samarbejde og inklusion hvad taler vi om? Tværsektorielle samarbejdsformer Partnerskaber Sociale alliancer Samskabelse Leverandørrelationer
Læs mereNår kommune og frivillige organisationer samarbejder.
Når kommune og frivillige organisationer samarbejder. Helle Hygum Espersen Konsulent brobygning mellem civilsamfund og kommune www.kk.dk Side 2 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
Læs mereLedelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte. OHRC Landsmøde April 2015
Ledelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte OHRC Landsmøde 2015 28. April 2015 Hovedpointer Velfærd udvikler sig fra en ret til ydelser til en ret til deltagelse Aktuelt pisker denne udvikling
Læs mereSamskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereKunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen
Kunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen Tine Rostgaard Institut for Statskundskab Aalborg Universitet DGS national konference 2015 Ny fokus på tillidsbaseret styring og samarbejdsdrevet
Læs merePerspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereHVORDAN KAN SAMSKAPNING BIDRA TIL FREMTIDENS MØTEPLASS?
Gør tanke til handling VIA University College HVORDAN KAN SAMSKAPNING BIDRA TIL FREMTIDENS MØTEPLASS? NOKU-konferansen Bodø 12.-13. juni 2019 MBLE@VIA.DK VIA UNIVERSITY COLLEGE PRÆSENTATION VIA ledelse
Læs mereHvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?
Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat E-mail: kp@frivilligraadet.dk Helikopterblikket samskabelse lige nu
Læs mereSAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og
Læs mereNye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach
Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereSamskabt Politik i Kommunerne
Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereSæt skub i samskabelsen
Sæt skub i samskabelsen KL Kommunikationsdøgn 2016 Dag 1 spor 8 V. Mia Fihl Jeppesen Professionshøjskolen UCC Jeg er optaget af: Samskabelse Kommunikation Processer Kreativitet Praksis Erfaringer: 15
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mereFrivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen
Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde
Læs mereSæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet
Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet
Læs mereFrihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Læs mereKommunal sundhedsfremme i nærmiljøet
Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet Roskilde Universitet - Center for Sundhedsfremmeforskning Charlotte Bech Lau Marts 2011 cblau@ruc.dk Kommunal sundhedsfremme - Hvordan nås de udsatte borgere? Hvem
Læs mereSamskabt Politik i den Almene Boligsektor
Samskabt Politik i den Almene Boligsektor Jacob Torfing Nyborg, 23. august, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på styrkelsen af det politiske lederskab Vores samfund står over for
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereEr samskabelse vejen til bedre og billigere indsatser på socialområdet?
Kvalitet på nye måder Er samskabelse vejen til bedre og billigere indsatser på socialområdet? Workshop om socialområdet Kl. 14.50-16.15 4. November 2014 Oplæg fra: KORA, Glad Fonden og Kolding Kommune
Læs mereNew Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing
New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereSamskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance
Samskabelse af kriminalpræventive indsatser Jacob Torfing Roskilde School of Governance Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe ressourcer Efter
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende
Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereBorgerinddragelse, samskabelse og demokrati. Mødet mellem myndighed og borger
Borgerinddragelse, samskabelse og demokrati Mødet mellem myndighed og borger Lidt gymnastik Borgerinddragelse er en central del af demokratiet medborgerroller Vælger, medborger, kontrollant, høringspart,
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereSpørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Læs mereLegitimitet: Svært at håndtere krav fra antiautoritære og ressourcestærke borgere?
Eva Sørensen Roskilde Universitet Økonomi: Usikkert om vi har råd til at opretholde velfærden Kvalitet: Vanskeligheder med at løse ondartede samfundsproblemer Legitimitet: Svært at håndtere krav fra antiautoritære
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereEn innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar
En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereTillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv
Læs mereVærdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker. Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17.
Værdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17. januar 2019 Oplæggets pointer Hvad værdi civilsamfundet skaber, afhænger
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter
Læs mereMission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet
Mission innovation: en tilstandsrapport Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Fra NPM til NPG Temaer 2. Offentlig innovation i et NPG-perspektiv 3. Ledelsesopgaven 4. Hvad siger den nyeste
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 26. September, 2017 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mere2. Det vi skaber sammen
2. Det vi skaber sammen Inddragelse af borgere, frivillige og civilsamfund i udviklingen og løsningen af de kommunale velfærdsopgaver har vundet mere og mere indpas på både nationalt og internationalt
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereHvad kræver industrirevolutionen 4.0 af ledelsen? V. Henrik Kolind, formand for Kommunaldirektørforeningen & Kommunaldirektør i Roskilde Kommune
Hvad kræver industrirevolutionen 4.0 af ledelsen? V. Henrik Kolind, formand for Kommunaldirektørforeningen & Kommunaldirektør i Roskilde Kommune Agenda Aktuelle udfordringer & nye krav til den offentlige
Læs mereSamskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer
Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer 2. Formål Foreningens formål er: - at fastholde og fremme
Læs mereNew Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund
New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereNye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013
Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Tillykke med jeres 100 års Jubilæum Kagen kommer senere. Oversigt over oplæg Starte med lidt generel snak om,
Læs mereKokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund Agenda Forskningsmæssig rammesætning Hvad har vi undersøgt? Hvad har vi lært? Mobilisering og forankring Styringslogikker Planlæggerroller/projektledelse
Læs mereSamskabelse og partnerskaber
Samskabelse og partnerskaber Hjerteforeningen 8. april 2016 Hans Stavnsager Seniorkonsulent Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter for det frivillige
Læs mereLedelse af samskabelse og samarbejde på tværs
Ledelse af samskabelse og samarbejde på tværs Manon de Jongh, 2018 Hvem er Manon? Chefkonsulent, managing partner UKON Dr. afhandling i psykologi (NL): Hvordan påvirker gruppedynamikker resultatet af komplekse
Læs mereKompetenceudvikling og samarbejde
Kompetenceudvikling og samarbejde Socialcentret, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Odense Kommune Områdechef for Social Omsorg - Annette Blynél Chefkonsulent Plan og Projekt - Helle Kreipke Tema Kompetenceudvikling
Læs mereSyv internationale tendenser for borgerinddragelse. Økonomiforvaltningen 13. juni 2018
Syv internationale tendenser for borgerinddragelse / Økonomiforvaltningen 13. juni 2018 Anne Tortzen, Center for Borgerdialog, har identificeret syv internationale tendenser: - Borgerforslag - Borgerbudgetter
Læs mereKvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC
Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet I Danmark befinder kommunerne sig i et krydspres mellem stram økonomi, borgere med høje forventninger og medarbejdere med store ambitioner Strategien har længe været ostehøvl
Læs mereLEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereDen Nye Syntese for offentlig værdiskabelse. Kristian Dahl
Den Nye Syntese for offentlig værdiskabelse Kristian Dahl Kd@lead.eu Det store spørgsmål Hvordan sikrer vi fortsat velfærdsskabelse i en tid med faldende ressourcer, øget kompleksitet og nye forventninger
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereSamskabelse. Fra marginaliseret til ligeværdig deltager i almene fællesskaber væsentlige læringspunkter KORT & KLART
Samskabelse Fra marginaliseret til ligeværdig deltager i almene fællesskaber væsentlige læringspunkter KORT & KLART Samskabelse Fra marginaliseret til ligeværdig deltager i almene fællesskaber væsentlige
Læs mere