Zoom. på arbejdsmarkedet

Zoom på arbejdsmarkedet 2004

Zoom på arbejdsmarkedet 2004 Landsorganisationen i Danmark

Zoom på arbejdsmarkedet 2004 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: Nørhaven Layout: LO, Grafisk Værksted ISSN: 1603-5305 ISBN: 87 7735 691 8 LO-varenr.: 2136 Juli 2004

Indhold 1. Indledning og sammenfatning 5 1.1 Indledning 5 1.2 Sammenfatning 6 2. Fokus på arbejdsmarkedet 9 2.1 Arbejdsstyrken 9 2.2 Beskæftigelsen 11 2.3 Ledigheden 14 2.4 Personer med nedsat arbejdsevne 25 2.5 Efterløn 32 3. Beskæftigelsespolitikken 36 3.1 Et beskæftigelsespolitisk overblik 36 3.2 Organisering af beskæftigelsespolitikken 39 3.3 Aktiv beskæftigelsespolitik 45 3.4 Ansættelse med løntilskud 54 4. Integration på arbejdsmarkedet 60 4.1 Et integrationspolitisk overblik 61 4.2 Indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning 66 4.3 Indvandrere, efterkommere, uddannelse og job 68 4.4 Starthjælp, introduktionsydelse og virkninger 73 4.5 Integration på arbejdspladsen og løntilskud 76 3

1. Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning Der er nu tegn på, at et moderat opsving er i gang i Danmark. Det afspejler sig også i udviklingen på arbejdsmarkedet. Efter et markant fald i 2003 har beskæftigelsen ligget nogenlunde stabilt i de senere måneder, og ledigheden har udvist en lille nedadgående tendens i årets første måneder. Ledighedsfaldet på ca. 4.500 personer siden årsskiftet er imidlertid beskedent. Siden begyndelsen af 2002 er der således blevet næsten 40.000 flere ledige. Stigningen i ledigheden har ramt på tværs af køn, alder, brancher og faggrupper. Enkelte grupper er dog blevet hårdere ramt end andre. Det gælder især de unge, ældre og personer med nedsat arbejdsevne. En ledighed på knap 180.000 personer er alt for meget. I en situation, hvor den økonomiske afmatning har lagt en dæmper på virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, er der brug for at fokusere på opkvalificering af arbejdsstyrken. Øget opkvalificering af både beskæftigede og ledige vil betyde, at vi står bedre rustet til at imødekomme de kommende års samfundsøkonomiske udfordringer. Den demografiske udvikling vil i den nærmeste fremtid medføre et faldende antal personer i den arbejdsdygtige alder i forhold til antallet af personer på overførselsindkomster. I årene fremover må globaliseringen samtidig forventes at bidrage til en stadig stigende efterspørgsel efter velkvalificeret arbejdskraft i Danmark. Det er derfor vigtigt, at alle får mulighed for at anvende og udvikle sine kompetencer på arbejdsmarkedet. En vigtig vej til at øge beskæftigelsen er ved at sikre et rummeligt arbejdsmarked, hvor de danske virksomheder i højere grad end tidligere bliver i stand til at fastholde og integrere personer på arbejdsmarkedet, der traditionelt har haft svært ved at fastholde eller opnå ordinær beskæftigelse. Det vil ikke alene styrke samfundsøkonomien. Fodfæste på arbejdsmarkedet vil også bidrage til at øge levevilkårene og livskvaliteten for personerne på randen af arbejdsmarkedet. I nedgangsperioder er det vanskeligere at skabe bedre rammer for at fastholde og integrere personer på arbejdsmarkedet, der er truet af udstødning forårsaget af ændrede kvalifikationskrav eller nedsat arbejdsevne. Kort sagt er det sværere at skabe grobund for et rummeligt arbejdsmarked. Med udsigt til et fornyet opsving må virksomhedernes villighed til at rekruttere bredere forventes at blive større. Integration af personer med anden etnisk baggrund er en anden vej til at øge beskæftigelsen. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil udgøre en stigende andel af befolkningen i de kommende år. Denne gruppe er samtidig kendetegnet ved at have en lavere erhvervsdeltagelse og en højere ledighed end den øvrige befolkning. Dertil kommer, at denne gruppe har sværere ved at komme i beskæftigelse, når de først er blevet ledige. Der er derfor behov for særlig fokus på vilkårene på arbejdsmarkedet for personer 5

med anden etnisk baggrund, sådan at disse personer i meget større udstrækning bliver integreret på arbejdsmarkedet. En forudsætning for at kunne klare denne udfordring er, at der sker en holdningsændring blandt arbejdsgivere samt nuværende og potentielle kollegaer, sådan at der i højere grad end i dag bliver fokuseret på de kvalifikationer, som personer med anden etnisk baggrund besidder og i mindre omfang på de manglende kompetencer, som f.eks. erfaring med edb og danskkundskaber. Alle nyansatte har imidlertid brug for oplæring. Det er således ikke kun personer med anden etnisk baggrund, der har behov for tid og vejledning for at kunne bestride sit job på bedste vis. 1.2 Sammenfatning Kapitel 2 giver et bredt overblik over udviklingen på arbejdsmarkedet. De sidste års afdæmpede økonomiske aktivitet har kun i mindre grad påvirket erhvervsdeltagelsen blandt de 30-54 årige. Erhvervsdeltagelsen blandt de yngre og ældre aldersgrupper på arbejdsmarkedet har derimod vist større udsving. Det skyldes, at flere unge kan have valgt at forlænge opholdet i uddannelsessystemet eller har haft svært ved at finde et studenterjob. For de 55-66 årige gælder, at en del personer i denne aldersgruppe kan have valgt at trække sig tilbage tidligere end oprindeligt planlagt som følge af de dårlige konjunkturer. Den private beskæftigelse faldt med 21.000 personer i 2003. Nedgangen i beskæftigelsen ramte alle brancher. Hovedparten af faldet skete dog inden for industri, hvor de sidste årtiers aftagende tendens blev kraftigt forstærket. Det begyndende opsving har betydet, at beskæftigelsen ifølge foreløbige nationalregnskabstal har været svagt stigende siden slutningen af 2003. ATP-tallene peger dog på en mere afdæmpet udvikling i årets første måneder. En stram offentlig udgiftspolitik har medført, at den offentlige beskæftigelse påbegyndte en nedadgående tendens i begyndelsen af 2002 efter flere års konstant fremgang. Den seneste udvikling tyder dog på, at der er sket en svag stigning i antallet af offentligt beskæftigede. Siden starten af 2002 er der blevet godt og vel 40.000 flere ledige. Stigningen har primært ramt de unge i 20 erne og de ældre i aldersgruppen 50-59 år. Efter en lang periode med stigende ledighed begyndte ledigheden at falde i starten af 2004. Set i lyset af den senere tids betydelige stigning er ledighedsfaldet på ca. 4.500 personer i årets første måneder dog beskedent. Antallet af nytilkendelser af førtidspension har i 2. halvår 2003 ligget på et markant lavere niveau end i første del af året. Det høje niveau kan i høj grad tilskrives, at kommunerne har fremskyndet afgørelser efter de gamle regler, inden de nye regler trådte i kraft den 1. januar 2003. Tages der højde for en vis fremskyndelse har tilgangen til førtidspension tilsyneladende ligget på nogenlunde samme niveau som i 2002. Antallet af fleksjob er forøget kraftigt siden 1999, men det er dog langtfra lykkedes at 6

få oprettet fleksjob til samtlige visiterede personer. Antallet af personer på ledighedsydelse er derfor steget voldsomt. Der tegner sig dermed et billede af et arbejdsmarked, som ikke er i stand til at absorbere og fastholde det stigende antal personer, som enten visiteres til eller befinder sig mellem fleksjob. Efterlønsreformen fra 1999 har bidraget til at bryde den vedvarende stigning i de 60-64 åriges efterlønsfrekvens. Den største virkning af den nye ordning findes ikke overraskende for de 60-62 årige, idet incitamenterne til senere tilbagetrækning er størst for denne gruppe. I kapitel 3 er der en gennemgang af tiltagene i beskæftigelsespolitikken. Der bliver blandt andet sat fokus på de seneste aftaler, Viden er vejen til jobvækst og Flere i beskæftigelse lavere ledighed. Organiseringen af beskæftigelsespolitikken er et meget aktuelt politisk tema, som forhandles i forbindelse med regeringens strukturudspil. Hovedparten af de eksisterende analyser viser, at indsatsen i AF-systemet er mere ensartet og har bedre effekter end i kommunalt regi. LO og FTF har sammen med DA, Ledernes Hovedorganisation og SALA foreslået et sammentænkt beskæftigelsessystem forankret i staten. En sådan nyorganisering vil kunne forbedre den beskæftigelsespolitiske indsats, der vil blive langt mere ensartet og effektiv på tværs af kommuner. Flere i arbejde, som trådte i kraft den 1. juli 2003, har ført til et markant fald i aktivering af dagpengemodtagere, der i langt mindre udstrækning end tidligere opkvalificeres via uddannelse. Anvendelse af voksenlærlingeordningen er ligeledes faldet. Mulighederne for jobrotation, hvor beskæftigede opkvalificeres, mens ledige udfylder den midlertidige jobåbning, udnyttes kun i ringe udstrækning. Analyserne viser, at job med løntilskud spiller en vigtig rolle i relation til at reducere antallet af personer, der bliver presset ud af arbejdsmarkedet. På trods af økonomisk afmatning er det lykkedes at oprette flere løntilskudspladser i perioden 2000-2003. Der er især sket en markant fremgang i antallet af fleks- og skånejob. Arbejdsmarkedet lader dermed til at være blevet mere rummeligt. Analyserne tyder dog på, at der er muligheder for at stimulere virksomhedernes efterspørgsel efter at ansætte personer med løntilskud. Det gælder specielt om at få de private virksomheder mere i spil, når der skal findes pladser med løntilskud. Virksomhedernes incitamenter til at ansætte personer med løntilskud medfører imidlertid en risiko for, at beskæftigede på ordinære vilkår og fuldt kvalificerede ledige henholdsvis bliver presset ud i ledighed og må forblive i ledighed. Det er i praksis svært at vurdere, hvorvidt der er tale om fortrængning af ordinære ansatte. Analyser tyder på, at løntilskuddene giver anledning til en betydelig jobskabelse i forhold til antallet af personer, der bliver presset ud af ordinær beskæftigelse som følge af løntilskuddet. 7

Kapitel 4 omhandler vilkårene på arbejdsmarkedet for personer med anden etnisk baggrund. Analyserne understreger behovet for at styrke indsatsen for at fremme integrationen på arbejdsmarkedet. Danmarks første integrationslov blev vedtaget i 1998. Årsagen til etableringen af en samlet lovgivning på området var, at den stigende politisering havde medført en erkendelse af, at udlændinge i Danmark for det første ikke var et midlertidigt fænomen, og for det andet at man indså, at integrationen på arbejdsmarkedet var central for at sikre en velfungerende integrationsindsats. Sproget blev set som afgørende for, at flygtninge og indvandrere kunne komme ud på arbejdsmarkedet, og lovgivningen havde således et samlet fokus på sprog og arbejdsmarked. Analyserne viser, at indvandrere og efterkommere med anden etnisk baggrund har en gennemsnitlig lavere erhvervsfrekvens end den øvrige befolkning. Det gælder både for kvinder og mænd. Forskellen er dog blevet mindre i de senere år. Blandt mændene er der sket en bredt funderet stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de 16-66 årige, mens de yngre kvindelige indvandrere har opnået en stadig større tilknytning til arbejdsmarkedet. Lavkonjunkturen har tilsyneladende ramt efterkommerne med anden etnisk baggrund relativt hårdt, idet erhvervsfrekvensen har været faldende i denne periode. Antallet af efterkommere i den erhvervsaktive alder er dog fortsat begrænset, hvilket betyder, at udviklingen skal tolkes med stor forsigtighed. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end den øvrige befolkning. Opgørelsen viser, at indvandrerne fra ikkevestlige lande i større udstrækning end etniske danskere er ansat inden for hotel- og restaurationsvirksomhed samt forretningsservice. Analyserne peger på, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke i samme grad som den øvrige befolkning opnår beskæftigelse inden for det fagområde, de er uddannet til. Det vises, at personer på de nye lave ydelser starthjælp og introduktionsydelse ikke er blevet bedre integreret på arbejdsmarkedet end andre personer på højere ydelser. Derudover dokumenteres det, at der er mange danskere blandt starthjælpsmodtagerne. Andelen af indvandrere i job med løntilskud viser sig at være højere end for den øvrige befolkning. Løntilskudspladserne blandt indvandrere fordeler sig på brancher efter nogenlunde samme mønster som løntilskudsjob blandt personer af dansk oprindelse. Analyserne tyder dermed på, at arbejdsmarkedspolitikken medvirker til at opbløde det etnisk opdelte arbejdsmarked. 8

2. Fokus på arbejdsmarkedet Aktiviteten i dansk økonomi har været afdæmpet de sidste par år. Det har medført faldende beskæftigelse og en mærkbar stigning i ledigheden igennem 2003. Situationen på arbejdsmarkedet har dog udviklet sig mere positivt i de første måneder af 2004. I dette kapitel bliver der fokuseret på den seneste udvikling på arbejdsmarkedet. Løbende overvågning af arbejdsmarkedet er en vej til at forstå den måde, som arbejdsmarkedet fungerer på. Denne overvågning er dermed et vigtigt grundlag for løbende at justere og udarbejde nye politikker, der kan forbedre arbejdsmarkedet på kort og lang sigt. Udviklingen i arbejdsstyrken bliver beskrevet i afsnit 2.1. Det vises, at de sidste par års svage konjunkturer i høj grad har påvirket erhvervsdeltagelsen blandt de yngre aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen, som bliver beskrevet i afsnit 2.2, er faldet med 23.000 personer i 2003. Nedgangen har især ramt de beskæftigede indenfor industrien. Det begyndende opsving har betydet, at beskæftigelsen ifølge foreløbige nationalregnskabstal har været svagt stigende siden slutningen af 2003. ATP-tallene peger dog på en mere afdæmpet udvikling i årets første måneder. Den seneste udvikling i ledigheden bliver gennemgået i afsnit 2.3. Det seneste år er ledigheden steget med lidt mere end 22.000 personer. Set i det lys er ledighedsfaldet på ca. 4.500 personer siden december 2003 beskedent. I afsnit 2.4 gives der et overblik over udviklingen i tilkendelser af førtidspension, udviklingen i fleks- og skånejob, ledighedsydelse samt revalidering. Det vises, at konjunkturtilbageslaget har ramt fleksjobberne relativt hårdt. Denne tendens er blevet forstærket yderligere i den seneste tid. Der tegner sig dermed et billede af et arbejdsmarked, som ikke er i stand til at absorbere og fastholde det stigende antal personer, som enten visiteres til eller befinder sig mellem fleksjob. Afsnit 2.5 dokumenterer, at efterlønsreformen har bidraget til at bryde den vedvarende stigning i de 60-64 åriges efterlønsfrekvens. Den største virkning af den nye ordning findes for de 60-62 årige. 2.1 Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken, opgjort som summen af de beskæftigede og antallet af ledige, er steget med 3.000 personer i 2003, jf. figur 2.1. Denne lille stigning følger efter, at arbejdsstyrken faldt med 10.000 personer i 2002. De seneste års udvikling betyder, at regeringen får vanskeligt ved at indfri målsætningerne i 2010-planen. Det stiller krav om yderligere tiltag, der kan bidrage til at øge arbejdsstyrken. En vigtig vej til at sikre dette er at skabe et rummeligt arbejdsmarked. 9

Figur 2.1 Arbejdsstyrke og befolkning, 1981-2003 1.000 personer 1.000 personer 3.640 3.020 3.600 3.560 Befolkning 16-66 år 2.980 2.940 3.520 2.900 3.480 3.440 Arbejdsstyrke (højre akse) 2.860 2.820 3.400 2.780 3.360 2.740 3.320 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2.700 2003 Anm.: Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen 16-66 år. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og ADAM-banken. Flere faktorer har påvirket den senere tids svage udvikling i arbejdsstyrken. Den demografiske udvikling trækker i nedadgående retning, idet det stigende antal personer i den arbejdsdygtige alder i høj grad er drevet af flere unge og midaldrende. Disse grupper er således kendetegnet ved at have en lavere erhvervsdeltagelse end gennemsnittet. Den afdæmpede økonomiske aktivitet har også bidraget til udviklingen. Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen, som er baseret på interviews, har der blandt de 15-29 årige generelt været en tendens til aftagende erhvervsdeltagelse siden konjunkturafmatningen satte ind, jf. figur 2.2. Erhvervsfrekvensen for både mænd og kvinder i alderen 55-66 år ligger på et ganske højt niveau sammenlignet med 2001. Udviklingen i 2002 tyder dog på, at erhvervsfrekvensen ville have været højere uden den økonomiske afmatning. Konjunkturtilbageslaget har kun i mindre grad influeret på erhvervsdeltagelsen for de 30-54 årige, hvilket afspejler, at de unge og ældre grupper på arbejdsmarkedet i højere grad bliver påvirket af konjunkturudsving. Den faldende erhvervsfrekvens blandt de 15-29 årige tyder på, at flere unge har valgt at forlænge opholdet i uddannelsessystemet eller har haft svært ved at finde et studenterjob. Ledighedsudviklingen i 1. kvartal 2004 indikerer dog, at denne gruppes udsigter til at finde job er ved at blive forbedret. Den stigende erhvervsdeltagelse blandt de 55-66 årige skal primært ses i lyset af, at udfasningen af overgangsydelsen samt efterløns- og førtidspensionsreformerne har 10

Figur 2.2 Aldersbetingede erhvervsfrekvenser for mænd (tv.) og kvinder (th.), 2001-2004 Indeks 1. kvt. 2001=100 Indeks 1. kvt. 2001=100 116 116 Indeks 1. kvt. 2001=100 Indeks 1. kvt. 2001=100 116 116 112 112 112 55-66 årige 112 108 55-66 årige 108 108 108 104 104 104 104 100 96 2001 30-54 årige I alt 15-29 årige 2002 2003 100 96 100 96 2001 30-54 årige 15-29 årige 2002 2003 I alt 100 96 Anm.: Tallene er baseret på kvartalsvise interviewundersøgelser. De er derfor behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. haft til hensigt at øge denne gruppes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Den relativt store stigning i erhvervsfrekvensen blandt de 55-66 årige kvinder kan også tilskrives, at der i disse år sker et fald i antallet af hjemmegående kvinder i denne aldersgruppe. Den svage udvikling gennem 2002, især for mændene, peger dog på, at en del personer i alderen 55-66 år kan have valgt at trække sig tilbage tidligere end oprindeligt planlagt som følge af de dårlige konjunkturer. 2.2 Beskæftigelsen 1990 ernes højkonjunktur skabte en betydelig beskæftigelsesfremgang, men den positive udvikling stoppede brat i 2. kvartal 2001 med 2.761.000 beskæftigede, jf. figur 2.3. Som følge af den økonomiske afmatning faldt beskæftigelsen med 45.000 personer frem til 3. kvartal 2003, hvorefter det begyndende opsving ifølge foreløbige nationalregnskabstal har givet anledning til en mindre fremgang i beskæftigelsen. Antallet af beskæftigede er således steget med 6.000, svarende til et niveau på 2.722.000 personer i 1. kvartal 2004. Ifølge ATP-opgørelsen er beskæftigelsen imidlertid faldet med 12.400 fuldtidspersoner fra 4. kvartal 2003 til 1. kvartal 2004. ATPtallene peger dermed i retning af en mere afdæmpet udvikling i årets første måneder. Lavkonjunkturen har også ført til, at andelen af beskæftigede i befolkningen beskæftigelsesfrekvensen har været faldende. Den sidste tids gunstigere situation på arbejdsmarkedet har bidraget til, at beskæftigelsesfrekvensen er stagneret på et niveau på lidt mere end 75 pct. Der er dermed et pænt stykke op til niveauet i midten af 2001, hvor afmatningen ramte dansk økonomi. Udviklingen i den private beskæftigelse bestemmes hovedsagligt af den økonomiske aktivitet - en øget efterspørgsel efter varer og tjenester påvirker virksomhedernes produktionsniveau og dermed deres efterspørgsel efter arbejdskraft. Den private beskæftigelse var i 1. kvartal 2004 på 1.887.000 personer, jf. tabel 2.1. Anderledes er det i den offentlige sektor, hvor beskæftigelsesudviklingen bliver styret 11

Figur 2.3 Beskæftigelse, 1988-2004 1.000 personer 2.800 77 2.750 76 Beskæftigelsesfrekvens (højre akse) 2.700 75 2.650 74 2.600 73 Beskæftigelse 2.550 72 2.500 71 2.450 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 70 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskab, sæsonkorrigerede tal samt Folketal pr. 1. januar. Tabel 2.1 Beskæftigelse fordelt på privat og offentlig sektor, 1.000 personer 2001 2002 2003 2004 1 Privat sektor 1922 1907 1886 1887 Offentlig sektor 824 834 832 835 I alt 2746 2741 2718 2722 1) Opgjort 1. kvartal 2004. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskab, sæsonkorrigerede tal. af rammerne i finansloven. En stram udgiftspolitik vil således begrænse det økonomiske råderum til eksempelvis lønudgifter. Det har betydet, at den offentlige beskæftigelse påbegyndte en nedadgående tendens i begyndelsen af 2002 efter flere års konstant fremgang. Den seneste udvikling tyder dog på en svag stigning i antallet af offentligt beskæftigede. I 1. kvartal 2004 var der 835.000 offentligt beskæftigede. Beskæftigelsen i den private sektor Faldet i den private beskæftigelse i 2003 var bredt funderet på tværs af de forskellige erhverv, jf. figur 2.4. Beskæftigelsen inden for industri har haft en nedadgående tendens i de sidste årtier. 12

Figur 2.4 Den samlede beskæftigelse fordelt på erhverv Indeks 1998 3. kvt. =100 Indeks 1998 3. kvt. =100 110 110 Privat service 105 105 Privat i alt 100 Offentlig service 100 95 Industri Bygge-og anlæg 95 90 90 85 1999 2001 2003 85 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabs- og ATP-opgørelse, sæsonkorrigerede tal. Denne udvikling er blevet forstærket som følge af de afmattede konjunkturer. Indenfor bygge- og anlæg er beskæftigelsen steget svagt igennem 2003, efter at have været faldende gennem længere tid. Den seneste udvikling tyder dog på en forholdsvis afdæmpet aktivitet inden for byggefaget. Beskæftigelsen er således tilbage på nogenlunde samme niveau som i 1. kvartal 2003. Den svage beskæftigelsesudvikling i de private serviceerhverv frem til midten af 2003 har i stor udstrækning været drevet af faldende beskæftigelse indenfor øvrig privat service, som primært består af forretningsservice, jf. figur 2.5. Dette fald er et brud med flere års konstant fremgang i dette erhverv. Beskæftigelsesbilledet inden for serviceerhvervene lader dog til at have udviklet sig mere gunstigt i de seneste kvartaler. Den offentlige beskæftigelse Beskæftigelsen i den offentlige sektor steg med ca. 70.000 personer i årene 1995 til 2002. Antallet af offentligt beskæftigede nåede i 2002 op på omkring 834.000, jf. tabel 2.2. Siden da er den offentlige beskæftigelse blevet reduceret med knap 2.000 personer, hvilket dækker over, at der er sket et fald i antallet af ordinært beskæftigede, mens den støttede offentlige beskæftigelse fleks- og skånejob har fortsat sin opadgående tendens. Det viser sig, at antallet af beskæftigede i den kommunale sektor er støt stigende, mens det er den statslige og amtskommunale sektor, der har bidraget til den faldende 13

Figur 2.5 Beskæftigelse i de private serviceerhverv Indeks 1998 3. kvt.=100 130 125 Øvrig privat service Indeks 1998 3. kvt.=100 130 125 120 120 115 110 105 100 Personlige tjenesteydelser Privat service i alt Transport Handel 115 110 105 100 95 Finansiel virksomhed 95 90 1999 2001 2003 90 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabs- og ATP-opgørelse, sæsonkorrigerede tal. Tabel 2.2 Ordinær og støttet beskæftigelse i den offentlige sektor, 1000 personer 2001 2002 2003 Ordinær beskæftigelse 813,7 820,5 816,4 Støttet beskæftigelse 10,3 13,5 15,9 Samlet offentlig beskæftigelse 824,0 834,0 832,3 Anm.: 2003-tallet for den samlede offentlige beskæftigelse er en fremskrivning af 2002-tallet på basis af udviklingen i ATP-beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service. Kilde: Danmarks Statistik, AMFORA, Nationalregnskabs- og ATP-opgørelse. offentlige beskæftigelse i 2003, jf. tabel 2.3. Set i forhold til antallet af ansatte i de enkelte sektorer synes den statslige sektor dog at være hårdere ramt. 2.3 Ledigheden Fra godt 361.000 ledige i foråret 1994 faldt ledigheden over 8 år til et niveau på ca. 140.000 arbejdsløse i foråret 2002, hvilket var det laveste ledighedsniveau i årtier, jf. figur 2.6. Siden steg ledigheden relativt hurtigt til 184.000 personer i december 2003, hvorefter ledigheden de seneste måneder har vist en svag nedadgående tendens. Samlet set er ledigheden reduceret med ca. 4.500 personer, men op mod halvdelen af ledigheds- 14

Tabel 2.3 Beskæftigelse i den offentlige sektor 2001 2002 2003 2004 1 Ændring i alt Niveau Ændring i 1.000 personer Den statslige sektor 160,3-0,6-1,7 1,4-0,9 Den amtskommunale sektor 174,1 2,4-0,9 0,8 2,3 Den kommunale sektor 421,0 5,7 3,1 2,7 11,5 1) 2004-tallet svarer til 1. kvartal 2004. Anm.: Tallet for den statslige beskæftigelse er ikke korrigeret for privatisering af statslige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik, sæsonkorrigeret ATP-opgørelse. Figur 2.6 Antal ledige, 1990-2004 1.000 personer 1.000 personer 400 400 350 350 300 300 250 250 200 200 150 150 100 1990 1992 1994 Ikke-sæsonkorrigeret 1996 1998 Sæsonkorrigeret 2000 2002 100 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. faldet vurderes at kunne tilskrives et øget aktiveringsniveau. Stigningen i ledigheden gennem 2002 og 2003 afspejler kun i mindre grad, at antallet af personer berørt af ledighed er steget. De dårlige konjunkturer har betydet, at virksomhederne har været tilbageholdende med at ansætte folk, hvilket har medført, at antallet af længerevarende ledighedsforløb er steget, jf. figur 2.7. Antallet af personer, der var berørt af ledighed over 40 pct. af tiden, er således steget kraftigt i løbet af det sidste års tid. Antallet af personer med kortere ledighedsperioder er derimod kun i mindre grad blevet påvirket af konjunkturtilbageslaget. 15

Figur 2.7 Antal ledighedsberørte fordelt på ledighedsgrad Indeks 1986=100 Indeks 1986=100 260 260 0,8-1,0 220 220 180 0,6-0,8 180 140 100 0,4-0,6 0,2-0,4 0-0,2 140 100 60 60 20 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 20 Anm.: Rullende år årsstigningen er defineret fra 4. kvartal til 4. kvartal. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Den reelle ledighedsudvikling Brugen af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som aktivering og orlov har betydning for opgørelsen af ledighedsomfanget. I det følgende ses der derfor på begrebet bruttoledighed, der er defineret som summen af antallet af registrerede ledige, personer i aktivering samt personer på orlov fra ledighed. Dermed er bruttoledighed et mål for udviklingen i antallet af erhvervsaktive, der ikke er beskæftiget på ordinære vilkår 1. Bruttoledigheden begyndte efter flere års nedadgående tendens at stige i 2. kvartal 2002. Det er endnu ikke muligt at opgøre bruttoledigheden i 1. kvartal 2004, da der ikke foreligger tal for den kommunale aktivering. Udviklingen tyder dog på, at bruttoledigheden ligger på stort set samme niveau som i 4. kvartal 2003, jf. tabel 2.4. 1) Man kan diskutere, om personer i fleks- og skånejob, servicejob samt voksenlærlinge burde indgå i bruttoledigheden. Selvom de alle er på arbejdsmarkedet på særlige vilkår i form af tilskud eller nedsat arbejdstid, så har de et fast ansættelsesforhold og adskiller sig dermed fra eksempelvis personer i jobtræning, der er i en tidsbegrænset foranstaltning. Da offentliggørelsen af ovenstående redskaber er relativt langsom, har vi i ovenstående valgt at se bort fra dem for at kunne se den seneste udvikling. 16

Tabel 2.4 Bruttoledighed 2001 2002 2003 2003 2003 2004 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. Ledighed 145.077 144.732 170.608 170.590 180.129 182.326 AF-aktivering 42.580 44.251 34.993 35.445 30.975 31.709 Komm. aktivering 34.127 35.510 38.847 33.720 31.902 - Orlov fra ledighed 6.800 6.100 2.200 1.900 1.700 1.300 Bruttoledighed 228.584 230.593 246.648 241.655 244.706 - Anm.: Kvartalstallene er sæsonkorrigerede. Der er ikke tilgængelige tal for den kommunale aktivering i 1. kvartal 2004. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Selvom ledigheden er forøget med knap 40.000 personer siden foråret 2002 er bruttoledigheden kun vokset med ca. 14.000 personer. Da orlov fra ledighed er under udfasning, er det hovedsagligt en kraftig nedgang i brugen af aktivering, der påvirker bruttoledigheden. Det seneste kvartal har den omvendte effekt været gældende. Ledigheden er i 2004 faldet med ca. 4.500 personer, men op mod halvdelen af reduktionen vurderes at kunne tillægges en øget aktiveringsindsats. Dermed har aktiveringen givet et væsentligt bidrag til den nedadgående tendens i ledigheden. Eftersom bruttoledigheden ser ud til at være stagnerende i 1. kvartal 2004, er det dermed samspillet mellem ledighed og aktivering, der gør, at ledighedsopgørelsen viser en nedadgående tendens. Baseret på bruttoledigheden tegner der sig et billede af et afventende arbejdsmarked. Udviklingen i ledigheden Efter en lang periode med stigende ledighed begyndte ledigheden at falde i starten af 2004. Den seneste stigning i ledigheden på 400 personer i april tyder dog på, at den gunstigere konjunktursituation endnu ikke er slået fuldt igennem på arbejdsmarkedet. Generelt er relativt flere kvinder end mænd ledige, jf. figur 2.8. I april var 5,9 pct. af mændene i arbejdsstyrken ledige, mens det samme gør sig gældende for 7,1 pct. af kvinderne i arbejdsstyrken. Betragter man udviklingen i ledighedsprocenten var det primært de forsikrede, der med en stigning i ledighedsprocenten på 1,4 pct.point blev påvirket gennem 2003, jf. figur 2.9. Ledighedsprocenten for de ikke-forsikrede steg med 0,7 pct.point. Ledighedsprocenten var i april i år 7 pct. for de arbejdsløshedsforsikrede og 4,7 pct. for de ikke-forsikrede. I de første måneder af i år er ledigheden for de arbejdsløshedsforsikrede faldet, mens ledigheden har fortsat sin opadgående tendens for de ikke-forsikrede. Den lavere ledighedsprocent for de ikke-forsikrede er til dels en opgørelsesteknisk 17

Figur 2.8 Ledighedsprocent fordelt på køn 12 12 10 10 8 I alt 8 6 Kvinder 6 4 Mænd 4 2 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Figur 2.9 Ledighedsprocent i udvalgte a-kasser 12 12 10 10 8 Forsikrede 8 Metal HK 6 6 4 Ikke forsikrede 4 2 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2 Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. 18

faktor. I ledighedsprocenten sættes antallet af ledige ikke-forsikrede i forhold til antallet af ikke-forsikrede i arbejdsstyrken. Unge med fritids- og studiejob bliver registreret som beskæftigede og dermed i arbejdsstyrken, men de vil hovedsageligt ikke blive registreret som ledige, hvis de mister deres job. Dermed fremstår den relative ledighed for de ikke-forsikrede lavere end den reelle ledighed. Alle faggrupper har været berørt af ledighedsstigningen i 2003, jf. figur 2.9-2.11. Omfanget af stigningen varierer dog meget på tværs af de forskellige a-kasser. Akademikerne er blevet ramt først. Samtidig har denne gruppe oplevet den største stigning. Medlemmerne af a-kasserne for byggefagene og Metal, der typisk arbejder i meget konjunkturfølsomme brancher, har derimod fået del i det moderate opsving. Stigningen i ledigheden siden midten af 2002 har ramt alle aldersgrupper, jf. figur 2.12. Hårdest ramt blev de 25-29 årige og 30-39 årige, hvor ledighedsprocenten steg med 1,8 pct.point i perioden fra marts 2002 til december 2003. Bedre gik det for de 16-24 årige, hvis ledighedsprocent i perioden steg med 1 pct.point. Udviklingen i de første måneder af 2004 tyder på, at faldet i ledigheden kommer alle aldersgrupper til gode. De ældre på arbejdsmarkedet er blevet relativt hårdt ramt af den økonomiske afmatning, jf. figur 2.13. Det gælder især for de 55-59 årige, hvor ledigheden er steget med knap 2 pct.point til 9,5 pct. De 55-59 årige har dermed et betydeligt højere ledighedsniveau end de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Figur 2.10 Ledighedsprocent i udvalgte a-kasser 20 20 15 NNF 15 10 SiD KAD 10 5 Byggefag 5 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 0 Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. 19

Figur 2.11 Ledighedsprocent i udvalgte a-kasser 8 8 7 7 6 FOA Akademikere 6 5 5 4 Selvstændige Funktionærer og tjenestemænd 4 3 3 2 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2 Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Figur 2.12 Ledighedsprocent fordelt på aldersgrupper 14 14 12 25-29 årige 12 10 30-39 årige 10 8 50-66 årige 8 6 4 16-24 årige 40-49 årige 6 4 2 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2 Anm: Ledighedsprocenten er defineret som antallet af ledige i forhold til arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 20

Figur 2.13 Ældres ledighed 10 10 9 9 55-59 årige 8 8 7 I alt 7 6 60-64 årige 6 5 50-54 årige 5 4 4 65-66 årige 3 2000 2001 2002 2003 3 Anm.: Ledighedsprocenten er beregnet som antallet af ledige i forhold til antallet af forsikrede ledige i aldersgruppen. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Ungdomsledighed Selvom det danske arbejdsmarked er relativt fleksibelt lader der til at være en tendens til, at unge har svært ved at trænge ind på arbejdsmarkedet. Selv med historisk lav ledighed som i begyndelsen af 2002 har de 20-24 årige og 25-29 årige stadig en høj relativ ledighed, jf. figur 2.14. I 1. kvartal 2002 var ledighedsprocenten for de 20-24 årige og 25-29 årige således henholdsvis 2,2 pct.point og 1,5 pct.point højere end den samlede ledighedsprocent. Tendensen til relativ højere ledighed er blevet forstærket gennem den seneste periode med træge konjunkturer, som har gjort det sværere for unge med forholdsvis kort erhvervserfaring at trænge ind på arbejdsmarkedet. Under den seneste ledighedsstigning er spændet til den samlede ledighedsprocent således forøget til 3,8 pct.point for de 20-24 årige og 2,4 pct.point for de 25-29 årige. I 1. kvartal 2004 har de 20-24 årige haft en merledighed på 5 pct.point sammenholdt med ledighedsprocenten for de forsikrede ledige, jf. tabel 2.5. De 25-29 årige har til sammenligning en merledighed på 2,5 pct.point. Betragter man merledigheden for unge i a-kasserne, viser det, at unge i majoriteten af a-kasserne præges af en højere ledighed, men at der er en stor variation i ledigheden afhængig af hvilke områder, man er under. Endvidere var merledigheden i de fleste a-kasser højere for de 20-24 årige end for de 25-29 årige. 21

Figur 2.14 Unges og samlet ledighedsprocent 14 14 12 12 20-24 årige 10 10 8 25-29 årige 8 I alt 6 6 4 2000 2001 2002 2003 4 Anm.: Ledighedsprocenten er beregnet som antallet af ledige i forhold til antallet af forsikrede ledige i aldersgruppen. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Brugen af AF-aktivering har frem til starten af 2004 været nedadgående, hvilket i en periode med træge konjunkturer ikke har været hensigtsmæssigt. I sådan en periode er det netop vigtigt at vedligeholde og eventuelt opkvalificere de lediges kompetencer, så de kan tilfredsstille kravene fra arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender. Betragter man aktiveringsgraden for personer i AF-aktivering har de unge en lavere aktiveringsgrad end den samlede. Siden starten af 2002 har der dog været en indsnævring af forskellen således, at aktiveringsgraden i 4. kvartal 2003 for de 25-29 årige var på samme niveau som den samlede aktiveringsgrad for alle aldersgrupper, jf. figur 2.15. Udviklingen synes ikke at hænge sammen med de strenge aktiveringskrav over for unge, der burde pege i retning af en øget aktiveringsgrad for de grupper. Som før omtalt vil en stor del af en konjunkturtilpasning i ledigheden ske i varigheden af ledighedsperioden. Andelen af langtidsledige er steget markant siden 2002, men umiddelbart overraskende er det de 30-34 årige og 35-39 årige, der har oplevet den største stigning i antallet af langtidsledige i forhold til arbejdsstyrken, jf. figur 2.16. En del af forklaringen ligger dog i aktiveringsreglerne. Personer, der er fyldt 30 år, har efter de første 12 måneders sammenhængende ledighed ret og pligt til aktivering. 22

Tabel 2.5 Merledighed blandt unge - 1. kvartal 2004, pct.point 20-24 år 25-29 år I alt 5 2,5 Magistre - 13,6 Akademikernes a-kasse - 6,9 Journalistik, Kommunikation og Sprog - 6,7 Teknikernes a-kasse 16,5 6,3 Ingeniører - 5,6 Civiløkonomer - 5,4 IT-fagets og Merkonomernes a-kasse - 3,7 Kvindelige arbejderes a-kasse -0,3 2,9 Funktionærer og Tjenestemænd 3,6 2,4 Børne- og Ungdomspædagoger - 2,1 Offentligt ansattes a-kasse 2,2 1,8 Specialarbejdernes a-kasse 1,9 1,7 HK's a-kasse 5,3 1,6 DANA- a-kasse for selvstændige - 1,6 ASE - a-kasse for selvstændige - 1,4 Funktionærer og Servicefag - 1,3 Socialpædagoger - 1,3 Træ-Industri-Byg a-kasse 2 1,3 Danske sygeplejersker - 1,2 Malerfagets og Maritim a-kasse 3,5 1 Nærings- og Nydelsesmiddelarb. 1,8 1 Folkeskolelærere - 0,8 Metalarbejdernes a-kasse 7,6 0,8 Blik og Rør a-kasse 6,8 0,3 El-faget 3,5 0 Pædagogmedhjælpere -0,4 0 Kristelig a-kasse -0,9-0,2 Statstj. og Teleforb. a-kasse - -0,2 Danske lønmodtageres a-kasse - -0,7 Danske sælgeres a-kasse - -0,8 Ledernes a-kasse - -1,2 Restaurations Branchens a-kasse -3,6-1,5 Frie lønmodtageres a-kasse -1,1-1,9 Anm.: Merledigheden er beregnet som differencen mellem ledighedsprocenten i aldersgruppen og den samlede ledighedsprocent i den enkelte a-kasse. For en række a-kasser er der ikke oplyst merledighed blandt de 20-24 årige. Det skyldes, at der kun er meget få medlemmer af disse a-kasser i denne aldersgruppe. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. 23

Figur 2.15 Aktiveringsgraden i AF-aktivering for unge 40 40 35 35 25-29 årige I alt 30 30 25 25 20 20 16-24 årige 15 15 10 2000 2001 2002 2003 10 Anm.: Aktiveringsgraden er defineret som antallet af AF-aktiverede i forhold til antallet af forsikrede ledige i aldersgruppen. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Statistiske efterretninger og egne beregninger. Derefter har den pågældende ret og pligt til aktivering efter 6 måneders sammenhængende ledighed. For personer under 30 år er aktiveringsreglerne mere håndfaste. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har allerede efter 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde aktiveringstilbud, mens dagpengemodtagere aktiveres efter 6 måneders sammenhængende ledighed. Derefter er der for begge parter ret og pligt til aktivering efter 6 måneders sammenhængende ledighed. Da personer i aktiveringsforanstaltninger ikke registreres som ledige er andelen af langtidsledige under 30 år som følge af ungeindsatsen væsentlig lavere end for personer over 30 år. Uden de strengere aktiveringsregler for unge vurderes det, at andelen af unge langtidsledige ville være mindst lige så høj som for de 30-39 årige. Det kan altså konkluderes, at unge i højere grad har været ramt af de senere års økonomiske situation. Selv om man relativt hurtigt får sendt de unge ud af ledighed, vil det ikke kunne ses, om de permanent er ude af aktiverings- og ledighedssystemet eller om de vender tilbage til arbejdsløshedssystemet. 24

Figur 2.16 Andelen af langtidsledige i forhold til arbejdsstyrken fordelt på alder, 1. kvartal 2.0 2.0 1.5 2004 1.5 1.0 2003 1.0 2002 0.5 0.5 0.0 16-17 18-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 0.0 Alder Anm.: Langtidsledige defineres som personer med en ledighedsgrad på 0,8 og derover. Dvs. personer, der har været ledige 80 pct. af den pågældende periode. Rullende år. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Statistiske efterretninger og egne beregninger. 2.4 Personer med nedsat arbejdsevne Førtidspension I 4. kvartal 2003 tilkendte kommunerne førtidspension til 3.231 personer, jf. figur 2.17. Antallet af tilkendelser er dermed faldet betydeligt siden 4. kvartal 2002, hvor omkring 5.200 personer fik tilkendt førtidspension. Det høje niveau for antallet af tilkendelser især i 4. kvartal 2002 og 1. kvartal 2003 kan dog i høj grad tilskrives, at kommunerne har fremskyndet afgørelser efter de gamle regler, inden de nye regler trådte i kraft den 1. januar 2003. Tages der højde for, at der har været tale om en vis fremskyndelse, peger udviklingen igennem 2003 på, at tilgangen til førtidspension har ligget på nogenlunde samme niveau som i 2002. Antallet af afgørelser efter de nye regler har endvidere været støt stigende gennem 2003, mens brugen af de gamle regler stort set er ved at være udfaset. I 4. kvartal var 93 pct. af tilkendelserne således baseret på de nye regler. Samlet set betyder det, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere, om den nye reform har bidraget til at bryde den svagt stigende tilgang, der har fundet sted siden 1999. Den statslige refusionsprocent for kommunernes udgifter til førtidspen- 25

Figur 2.17 Tilkendelser af førtidspension til ansøgere uden pension Personer Personer 6.000 24.000 5.500 22.000 5.000 20.000 4.500 18.000 4.000 16.000 3.500 14.000 3.000 12.000 2.500 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 10.000 Kvartalvist antal tilkendelser Årligt antal tilkendelser (højre akse) Kilde: Den Sociale Ankestyrelse. sion blev således reduceret i 1999 for at tilskynde kommunerne til i større udstrækning at søge at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Det er derfor en positiv udvikling, at der i de senere år er sket en kraftig stigning i de nye pensionsansøgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger forud for ansøgningen. Alene fra 2002 til 2003 er andelen af alle ansøgere, der deltager i en forebyggende foranstaltning således steget fra 53 til 60 pct., jf. figur 2.18. Denne udvikling tyder på, at indførelsen af de nye regler har skabt et øget fokus på vigtigheden af at sikre et rummeligt arbejdsmarked. Fleks- og skånejob Et af instrumenterne i forhold til gruppen af personer med nedsat arbejdsevne er ordningen med fleksjob. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen. For at modtage tilbuddet må personen ikke modtage førtidspension og må ikke være i stand til at fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Endvidere fremsættes tilbuddet først, når alle relevante tilbud under Lov om aktiv beskæftigelsesindsats er udtømte. Ansættelse i fleksjob sker med løntilskud fra kommunen, hvor løntilskuddets størrelse afhænger af den individuelle arbejdsevnenedsættelse. 26

Figur 2.18 Nye førtidspensionisters deltagelse i forebyggende foranstaltninger forud for ansøgningen 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 10 Kilde: Den Sociale Ankestyrelse. Antallet af personer i fleksjob har de senere år været kraftigt stigende. Denne udvikling fortsatte i 4. kvartal 2003, hvor antallet af fleksjobbere steg med 900 personer til 26.300 fleksjobbere svarende til en stigning på 3,5 pct., jf. figur 2.19. I den offentlige sektor var antallet af fleksjob i 4. kvartal 13.400 personer, mens der var 12.700 fleksjobbere ansat i den private sektor. Dermed er fordelingen af fleksjob i den private og den offentlige sektor ulige, når man tager højde for, at beskæftigelsen i den private sektor er knap dobbelt så høj som i den offentlige sektor. I visitationsperioden før første fleksjob samt under sygdom, arbejdsløshed, ferie eller barsel kan personer under fleksjob-ordningen modtage ledighedsydelse. Brugen af ledighedsydelse er siden 2001 næsten fordoblet hvert år. Således modtog 6.600 personer i 4. kvartal 2003 ledighedsydelse, hvilket er 11 pct. flere end kvartalet før og 73 pct. flere end i 4. kvartal 2002. I samme tidsrum er antallet af personer i visitationsperioden før første fleksjob forøget med 75 pct. Da oprettelsen af fleksjob de seneste kvartaler har fulgt en konstant stigende tendens, kan det øgede brug af ledighedsydelse i nogen grad tilskrives en kraftig stigning i antallet af personer, der bliver visiteret til et fleksjob. Stigningen i antallet af visitationer skal blandt andet ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003. Et af formålene med reformen var således at 27

Figur 2.19 Deltagere i fleksjob fordelt på offentlig og privat sektor og i alt 1.000 personer 1.000 personer 30 30 25 25 I alt 20 20 15 Offentlig sektor 15 10 5 Privat sektor 10 5 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 0 Anm.: Statistikken er omlagt fra 3. kvartal 1999. De tidligere opgørelser skønnes at overvurdere antallet af fleksjob. Fra 3. kvartal 1999 er tallet undervurderet, idet ikke alle kommuner indberettede. Det registrerede antal personer i fleksjob steg medio 2001, fordi en del af de kommuner, der ikke tidligere havde indberettet, nu begyndte at indberette. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. sikre beskæftigelse til personer uden fuld erhvervsevne gennem fleksjob. En medvirkende årsag til den kraftige stigning i brugen af ledighedsydelse er også, at den træge økonomiske situation har medført, at arbejdsmarkedet har haft relativt svært ved at fastholde de personer, der allerede er i fleksjob. Sammenlignet med samme periode året før er antallet af personer mellem fleksjob således steget med 93 pct. i 4. kvartal 2003. Samlet set betyder det stigende antal visitationer og det større antal personer mellem fleksjob, at ledighedsprocenten blandt fleksjobbere har vist en stigende tendens i de sidste par år, jf. figur 2.20. Således var 20 pct. af personerne under fleksjob-ordningen modtagere af ledighedsydelse i 4. kvartal 2003 svarende til en stigning på 5 pct.point i forhold til samme tidsrum året før. Denne udvikling tyder samtidig på, at konjunkturtilbageslaget har ramt fleksjobberne relativt hårdt. Merledigheden for fleksjobbere har således ligget på et markant højere niveau siden 3. kvartal 2002, hvor den samlede ledighed begyndte at stige. Denne tendens er blevet forstærket yderligere i de efterfølgende kvartaler. Der tegner sig dermed et billede af et arbejdsmarked, som ikke er i stand til at absorbere og fastholde det stigende antal personer, som enten visiteres til eller befinder sig mellem fleksjob. 28

Figur 2.20 (Mer)ledighedsprocent for fleksjobbere, 2001-2003 25 point 25 20 20 15 15 10 10 5 5 0 2001 2002 Ledighedsprocent blandt fleksjobbere Forskel i forhold til almindelig ledighedsprocent (højre akse) 2003 0 Anm.: Tallene angiver henholdsvis den faktiske ledighedsprocent for fleksjobbere og forskellen til den gennemsnitlige faktiske ledighedsprocent. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Nyt fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det stigende antal personer på ledighedsydelse har samtidig medført, at de enkelte personer i gennemsnit modtager ydelsen i længere tid. Den gennemsnitlige varighed af ledighedsydelse var således 5,2 måneder i 2002, hvilket er en stigning på 0,2 måneder sammenholdt med 2001. Denne udvikling dækker over, at 13 pct. af modtagerne af ledighedsydelse i 2002 modtog ydelsen i op til en måned, mens hele 22 pct. af personerne modtog ledighedsydelse i 10-12 måneder af 2002, jf. figur 2.21. Sammenlignet med gruppen af dagpengemodtagere har de ledige fleksjobbere også længere ledighedsperioder. Den gennemsnitlige varighed af dagpenge var således på 4,7 måneder i 2002, hvilket er en halv måned kortere end fleksjobberne. Risikoen for, at der udvikler sig en gruppe af langtidsledige fleksjobbere, er således øget i den senere tid. Personer, der er blevet tilkendt førtidspension, men fortsat har nogen arbejdsevne i behold, kan af kommunen få tilbud om et skånejob. Skånejob med løntilskud oprettes til personer under 65 år på førtidspension, der ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Et skånejob er et permanent job på særlige vilkår aftalt mellem arbejdsgiveren, kommunen og den enkelte person, hvor kommunen yder et løntilskud. Personen modtager fortsat sin førtidspension dog afhængig af størrelsen af lønindtægten. 29

Figur 2.21 Varighed af ledighedsydelse i 2002 25 25 20 20 15 15 10 10 5 5 0 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr. 10-12 mdr. 0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger. I 4. kvartal 2003 var der godt 6.000 personer i skånejob, hvoraf ca. 3.300 var i den offentlige sektor, mens 2.700 var i den private sektor. Udviklingen i antallet af skånejob har siden 2000 udvist en svagt stigende tendens, men stigningen stagnerede gennem 2003, jf. figur 2.22. Det seneste kvartal er antallet af personer i skånejob således faldet med 1 pct. Nedgangen kan tilskrives et generelt fald i antallet af skånejob i både den offentlige og den private sektor. Den offentlige sektor står således fortsat for ca. 54 pct. af de udbudte skånejobs. Dermed tegner der sig igen et billede af den offentlige sektor som langt mere villig til at oprette stillinger til personer med nedsat arbejdsevne, der fortsat ønsker at fastholde deres tilknytning på arbejdsmarkedet. Revalidering Revalidering er et redskab til at afdække arbejdsevnen hos en ledig, så man kan få afklaret revalidendens arbejdsevne og kvalifikationer med henblik på en ny arbejdssituation. Før man går i gang med revalideringen, skal revalidenden sammen med kommunen have lavet en jobplan. For at opnå viden om revalidendens kompetencer skal personerne ofte gennem en forrevalidering. Under selve revalideringen modtager personen revalideringsydelse. Denne kan højest modtages i 5 år. 30

Figur 2.22 Deltagere i skånejob fordelt på offentlig og privat sektor og i alt 1.000 personer 1.000 personer 7 7 I alt 6 6 5 5 4 4 Offentlig sektor 3 3 Privat sektor 2 2 1 1 0 2000 2001 2002 2003 0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Antallet af helårspersoner på revalideringsydelse har vist en svag nedadgående tendens siden midten af 2002, jf. figur 2.23. Efter at have ligget relativt konstant i underkanten af 20.000 personer, siden Lov om aktiv socialpolitik trådte i kraft i 1998, modtog ca. 17.000 helårspersoner revalideringsydelse ved indgangen til 2004. Udviklingen dækker samtidig over, at færre personer forsøges uddannelsesrevalideret, mens længden af revalidering til gengæld er forøget. Dette forstærker en højst uheldig udvikling, idet det tyder på, at det primært er de forholdsvis stærke kontanthjælpsmodtagere som revalideres, mens de svagere kontanthjælpsmodtagere forbliver i ledighed. Antallet af personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, er også reduceret siden 2000. Denne udvikling styrker vurderingen af, at det primært er de stærke, der forsøges revalideret. Ligeledes er antallet af personer, der modtager løntilskud ved uddannelse eller optræning, faldet kraftigt siden begyndelsen af 2002. En del af forklaringen er, at staten fra 2002 hævede refusionen af kommunens udgifter i forbindelse med løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering fra 50 pct. til 65 pct. Dermed gav man kommunerne incitament til i højere grad at bruge virksomhedsrevalidering i stedet for at give løntilskud til uddannelse eller optræning. Eftersom erfaringerne med brugen af revalidering med løntilskud er positive, er det en uheldig udvikling, at man i så høj grad lader økonomiske incitamenter råde i valg af tilbud. 31