Karrierelæringsmodellen

Relaterede dokumenter
Karrierelæringsmodellen. Dimensioner af Karrierelæring

Karrierelæring PJECE UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF ET FØLGEFORSKNINGSPROJEKT

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Velkommen til. Den 2. oktober 2015

Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen

Erfaringer fra Ørestad Gymnasium & samarbejde med Studievalg KBH

Midtvejskonference d. 15/9 2015

Læseplan for emnet uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Oversigt læringsmål, arrangementer, årshjul og forslag til karrierelæringsaktiviteter. Studievalg Sydjylland

Hvem er Studievalg Danmark? Center Sydjylland 1 af 7 vejledningscentre under Uddannelsesministeriet

Karrierelæring og refleksionsredskaber. Ørestad 7. november 2018 Lene Jeppesen

Karrierefokus og livsvalg. Erfaringer fra et regionsprojekt på Nørre gymnasium

Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det?

Arnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen

Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv

Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt. Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016

Bliv dit barns bedste vejleder

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Studievalgs arbejde i praksis. Nina Wegener

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Karrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København

Uddannelse og job - obligatorisk emne

De fire kompetencer i oldtidskundskab

Workshop om Stressforebyggelse.

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

Pædagogisk Læreplan. Teori del

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

Skriftlighed i studieretningerne

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Vejledning for emnet uddannelse og job

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Karrierelæringsmodel

Velkommen. Organisering af Karrierelæring på OEG 6. november 2018 Erik Kristensen

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx

Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kierkegaard

Samfundsfag B stx, juni 2010

BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

Studievalgsportfolio. Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune

Karriereveiledning i skolen

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Uddannelse og Job. Skovvangskolen

8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer

Karrierelæringsmodel

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Klædt på til at træffe valg. Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående uddannelse

Nye krav til den kollektive vejledning

Karrierelæringsmodel

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kierkegaard

2018 Halvårsrapport Studievalg Østjylland

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Skole-virksomhedssamarbejde

Unges deltagelse i vejledning

Mål og Strategiske indsatsområder

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Samfundsfag B htx, juni 2010

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Karrierelæring redskaber til din praksis. Ved Ruth Axø, Lasse Bærentsen, Thomas Beksgaard og Line Pihl

Indledning. Baggrund. Formål. Visionen

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder

Formålet med Uddannelse og job er at give de unge det bedste udgangspunkt for at vælge den ungdomsuddannelse, som passer dem bedst.

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Efteruddannelsestilbud

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Fokus på elevernes læring og motivation

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Samfundsfag, niveau G

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard

At vove er at miste fodfæstet en stund ikke at vove er at miste sig selv Søren Kirkegaard

Afsætning A hhx, august 2017

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:

Forløbsbeskrivelser som læringsredskab i specialpædagogisk støtte

Transkript:

Karrierelæringsmodellen Dimensioner af karrierelæring VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Forstå Fokusere Ordne Opdage Forstå Fokusere Ordne Opdage Opdage Ordne Fokusere ERFARING MED MINE HANDLINGER OG BESLUTNINGER Forstå

...arbejdsmarkedet...ift. interesser og styrker VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG...uddannelsessystemet...i samarbejde med andre...fagene i gymnasiet...i verden...valgstrategier ift. uddannelse...omskiftelighed som vilkår ift. valg ERFARING MED MINE HANDLINGER OG BESLUTNINGER...handlekraft ift. muligheder

VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, JOB OG FAG Viden om og erfaring med uddannelse, fag og job Viden om og erfaring med de fag jeg møder i gymnasiet Viden om og erfaring med uddannelsessystemet Beskrivelse af progression i løbet af gymnasiet Fra en begyndende faglig nysgerrighed og evt. specialisering fx ift. studieretning. Hen imod et udbygget kendskab til fag og fagenes kobling til verden omkring (herunder til arbejdsmarkedet). Har evt. en ide om, hvilken faglig retning, man vil tone sin uddannelse og karriere. Fra en begyndende viden om og erfaring med andre dele af uddannelsessystemet end gymnasiet. Hen imod at kunne orientere sig i andre dele af uddannelsessystemet og derigennem opnå begyndende viden om forskellige studiemiljøer og arbejdsformer. Tegn 1. Eleven kan beskrive, hvad der karakteriserer de forskellige fag/fagligheder i gymnasiet. 2. Kan anvende fag i sammenhæng med andre fag. 3. Kan koble og eventuelt omsætte fag og studieretning ind i en praktisk/teoretisk/erhvervsmæssig sammenhæng. 1. Kan beskrive hvad en videregående uddannelse er og nævne eksempler på konkrete uddannelser. 2. Kan skelne mellem de forskellige typer videregående uddannelser fx professions-, universitets-, erhvervsakademiuddannelse osv. 3. Eleven kan ud fra et bredt kendskab til forskellige uddannelsestyper koble erfaringer og viden om uddannelser til refleksion over egne kompetencer og interesser ift. videre uddannelse og videre muligheder. Viden om og erfaring med arbejdsmarkedet Fra at have gjort sig de første erfaringer med arbejdsmarkedet fx gennem erhvervspraktik eller fritidsjob. Hen imod at foretage koblinger mellem fag i gymnasiet, arbejdsmarked og samfund. Koblingerne mellem fag, arbejdsmarked og samfund kan være af teoretisk karakter, idet de ligger i forlængelse af det teoretiske arbejde i fagene. Men koblingerne kan også være af praktisk karakter, idet de er opnået gennem praktiske erfaringer, virksomhedssamarbejde, praktik osv. 1. Eleven kan beskrive konkrete jobs og jobfunktioner. Kan sætte ord på egne erfaringer fra fx fritidsjobs. 2. Kan genkende og skelne mellem basale strukturer på arbejdsmarkedet fx forskel på private og offentlige arbejdspladser, forskellige arbejdslivsformer. 3. Eleven kan ud fra kendskab til arbejdsmarkedet reflektere over generelle og egne arbejdsmarkedskompetencer, samt hvordan de kan anvendes i en faglig sammenhæng.

VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Viden om og erfaring med mig Beskrivelse af progression i løbet af gymnasiet Tegn Viden om og erfaring med mine interesser/styrker Fra en begyndende bevidsthed om egne styrker og interesser. Hen imod en udbygget forståelse af egne styrker, interesser og kompetencer, og hvordan de kan bruges i såvel en samfundsmæssig som en uddannelses- og erhvervssammenhæng. 1. Kan give eksempler på kompetencer, der kan bruges i forskellige typer jobs og uddannelser. 2. Kan nævne eksempler på egne styrker og interesser, og koble det til erfaringer fra skole, job og fritidsliv. 3. Kan reflektere over og formulere egne faglige og personlige kompetencer i relation til en karrierevej/ fremtidsforestillinger. Viden om og erfaring med mig i samarbejde med andre Fra en begyndende bevidsthed om, hvordan jeg indgår i sammenhænge med andre fx gruppearbejde og i fritidsjob. Hen imod en udbygget viden om forskellige samarbejder og samarbejdsformer både i skolen og på arbejdspladser og refleksion over, hvordan de forskellige roller i samarbejde kan indtages. 1. Kan konkret indgå i et gruppearbejde i skolen og bidrage til at opgaven løses. 2. Kan indgå i flere forskellige samarbejder både i skolen og på en arbejdsplads. 3. Kan veksle mellem forskellige roller i samarbejder, både i skolen og udenfor. Viden om og erfaring med mig i verden Fra en begyndende bevidsthed om mig som en del af en større sammenhæng. Hen imod begyndende tanker om, hvorfor jeg uddanner og dygtiggør mig for mig selv og min omverden. Begynder dermed at gøre uddannelse og karriere til et mere personligt projekt, som forener faglige interesser, viden om muligheder og viden om, hvordan jeg på forskellige måder kan bidrage til samfundet. 1. Kan give eksempler på forskellige livsformer og deltagelsesmuligheder i samfundet. 2. Kan koble viden om livsformer og deltagelsesmuligheder med fagene og fagenes samfundsmæssige rolle og funktion. 3. Kan reflektere over egne deltagelsesmuligheder i og bidrag til samfundet.

ERFARING MED MINE HANDLINGER OG BESLUTNINGER Viden om og erfaring med mig Beskrivelse af progression i løbet af gymnasiet Tegn Erfaringer med mine handlinger og beslutninger Erfaringer med mine valgstrategier i relation til uddannelse Viden og erfaring med usikkerhed og omskiftelighed som vilkår ift. valg, handlinger og beslutninger Fra en begyndende fortælling om mine erfaringer med valg og begrundelse for valg af ungdomsuddannelse. Hen imod at gøre sig overvejelser om egne valg og handlemuligheder ud fra viden om, hvordan mennesker på forskellige måder træffer valg og har forskellige typer af karriereforløb. Fra en begyndende forståelse af sammenhænge mellem på den ene side muligheder/ønsker/erfaringer osv. og på den anden side egne handlinger og handlemuligheder. Hen imod en forestilling om at være medskaber af egne muligheder og fremtidsperspektiver. Er i stand til at kunne handle på og udforske egne ønsker og mål. Fra en begyndende forståelse for karakteren af karrierelæring og karriereplaner i et omskifteligt samfund. Hen imod konkrete fremtidsplaner for tiden efter gymnasiet, og forholder sig til eventuelle forandringer i relation til drømme, ønsker, erfaringer og vilkår. 1. Kan fortælle om erfaringer med valg af ungdomsuddannelse og det forløb, der går forud. 2. Kan skitsere forskellige måder at træffe valg og forholde sig i en valgproces, både med afsæt i egne og andres erfaringer og tilgængelige netværk. 3. Kan reflektere over forskellige valgstrategier og handlemuligheder og deres fordele og ulemper. 1. Kan fortælle om erfaringer med at have handlet i forhold til valg af uddannelse. 2. Kan demonstrere indsigt i forholdet mellem handlinger i relation til uddannelse og så ønsker, beslutninger, viden om fag, uddannelser, erhverv. 3. Kan reflektere over egne handlinger og sætte dem i forhold til ønsker og erfaringer. Herunder at reflektere over kommende valg og forholde sig til valg, som noget der opstår i et samspil mellem individ og omgivelser. 1. Kan nævne eksempler på forskellige karriereforløb eksempelvis lineære forløb, yoyo forløb osv. 2. Kan demonstrere indsigt i, hvordan samfundsmæssige forandringer kan gribe ind i individers mulighedsrum og modsat at individer også har indflydelse på egne muligheder. 3. Kan identificere et eller flere fokuspunkter for den videre karrierevej, men samtidig også afprøve og udfordre egne ideer ud fra nye input. Kan forholde sig både åbent og fokuseret til egne fremtidsplaner.

Karrierelæringsmodellen Karrierelæringsmodellen er udviklet af CeFU i samarbejde med projektet Karrierefokus i og efter gymnasiet. I modellen er karrierelæring delt op i tre dimensioner, som man kan arbejde med og som tilsammen udgør de vigtigste dimensioner i karrierelæring. Modellen er tænkt som et pædagogisk refleksionsredskab, der kan benyttes i forbindelse med planlægning og evaluering af karrierelæringsforløb. Redskabet tilbyder et fagligt sprog, som gør det muligt at indfange, tydeliggøre og konkretisere, hvordan karrierelæring kan forstås og arbejdes med i konkrete pædagogiske sammenhænge. For at læse mere om karrierelæring se følgende hjemmesider: www.cefu.dk www.karrierefokus-gym.dk