HÅNDTERING AF PROBLEMSKABENDE ADFÆRD LOS Vejle 21. Movember 2013 Leif Grieffelde Psykolog Bo Hejlskov Elvén & PsykologCompagniet
Low- arousal Vlgang Hvad forstår vi ved problemskabende adfærd? Hvad er baggrunden for problemskabende adfærd? Hvordan håndterer vi problemskabende adfærd?
Problemskabende adfærd DefiniVon: Adfærd, der skader den unge Adfærd, der skader andre Adfærd, der skader Vng Eksempler Manglende e^erre_elighed Selvskadende adfærd Aggressiv adfærd Upassende seksuel adfærd
Baggrunden for problemskabende adfærd Den unges funkvonsniveau (Begavelse, eksekuvve funkvoner og personlighed) ForesVllinger og forståelse af situavonen fra både Den unge og medarb/pårør (Hvordan aflæses situavonen?) Medarb/ krav og reakvoner (Hvordan afstemmer medarbejderen sin reakvon Vl Den unges adfærd, herunder medtænke Den unges funkvonsniveau)
EksekuVve funkvoner Følgende evner er begrænsede: Evnen Vl at lære af sine fejl Evnen Vl at forbinde handling og konsekvens - ansvarsundvigelse Evnen Vl at danne overblik detaljeorientering Impulshæmning - behovsudskydelse ProakVvitet
Personlighed - Begavelse Personlighed forstås ved alle de egenskaber og den særlige organisavon af disse, som forekommer hos et individ. Fx: - robusthed/ skrøbelighed/ind- og udadvendthed Begavelse kobles Vl forskellige færdigheder, som samler giver en IQ Jo lavere begavelse jo mere umodent udviklet personlighed
Hvordan håndterer vi problemskabende adfærd? Når Den unge udviser problemskabende adfærd, er vi nødt Vl at håndtere det. Fx med magtanvendelser. Magtanvendelser har været brugt for at få mennesker Vl at indordne sig i en fast struktur at forstå, hvem der bestemmer at undgå at skade sig selv/andre/vng
Et andet udgangspunkt I dag ses problemskabende adfærd o^e som et resultat af, at personen uanset funkvonsniveau ikke har de nødvendige forudsætninger for at leve op Vl de krav, der svlles i^.: Overblik Udholdenhed KommunikaVonsevne OmsVllingsevne Tilpasningsevne E^erre_elighed
Udgangspunkt Et moderne syn på problemskabende adfærd er derfor: Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det (Ross Green)
Udsagn Magtanvendelse kan være et udtryk for omsorg Magtanvendelse kan være et pædagogisk redskab Magtanvendelse er al8d et pædagogisk nederlag (Ma_hews lov)
Stress- sårbarhedsmodellen (Uhrskov- Elvén) Kaostilstand Advarselstegn Sårbarhed Stress Tid
Low arousal- Vlgangen LA er en metode Vl at håndtere adfærd fx psa LA er en måde at møde Den unge mere respekjuldt LA er måde at håndtere (akut) stress på.
Low arousal- Vlgangen Øget fysiologisk spænding medfører o^e aggression Udvikling af selvkontrol mindsker risikoen for problemskabende adfærd generelt Jo mindre aggression, jo højere livskvalitet Aggression leder let Vl en ond cirkel
Low arousals hoveddele ForesVllinger om verden og den unge Tilpasset kravniveau Konfliktundvigelse gennem mindsket konfrontavon Vejledning i forståelse Kort sigt lang sigt
Personalets foresvllinger Man må gøre op med foresvllinger, der stammer fra Vores almindelige opdragelse Samfundets generelle fokus på Vlknytning ForesVllinger om Vores rolle og ansvar som personale Hvad der virker Den unges indlæring e^er en konfrontavon Den unges udvikling i en hverdag uden konfrontavon
Tilpasset kravniveau Krav er baggrunden for de fleste magtanvendelser 85 % af alle magtanvendelser er fremprovokeret af personer rundt omkring den unge. Forbered på krav Vi er nødt Vl at svlle krav For at få hverdagen Vl at fungere Hygiejne Udvikle personer Kravsætning medfører ansvar Al8d a;ængig af funk8onsniveau!
Low Arousal Krav8lpasning (Bo Hejlskov Elvén) Derudover kan vi gøre handlingen konkret - DelagVghed og medbestemmelse - deals (købmandshandler/ besvkkelse - valg - vi- oplevelser Al8d a;ængig af funk8onsniveau!
Low Arousal Affektregulering (Bo Hejlskov Elvén) Dæmp de store følelser Undvig at markere dig fysisk Undvig at blive smi_et af andres uro Smit andre med din ro Vent det er o^e nok Undgå berøring med spændte muskler Slap af hvis nogen tager fat i dig Al8d a;ængig af funk8onsniveau!
Low Arousal Affektregulering (Bo Hejlskov Elvén) I nødsituavoner: - Brug bevægelser, ikke fastlåsning (øger adreanalinet) - Slip akvvt e^er nogle sekunder - Undvig at påføre smerte, som øger stressen Al8d a;ængig af funk8onsniveau!
Forslag Vl Li_eratur Baron, M. G., Groden, J., Groden, G., & Lipsi_, L. P. (2006). Stress and coping in au4sm. Oxford; New York: Oxford University Press. Bohr, J. (2011). Samarbejdsbaseret problemløsning. Århus: VIA SysVme Elvén, B. H., Veje, H. K., & Beier, H. (2012). Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. København: Dansk psykologisk Forlag. Elvén Hejlskov, B. (2011). Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser Dansk Psykologisk Forlag. Fleischer, A. V., & Mølbak, R. (2011a). Vind og vreden. København: Dansk Psykologisk Forlag. Greene, R. W. (2007). Det Eksplosive Barn. Sønderborg: Forlaget Pressto. Høgsbro, K., Eskelinen, L., Fallov Arp, M., Mejlvig, K., & Berger Permin, N. (2012). Når grænser udfordres. AKF rapport. København: AKF Forlag McDonnell, A., Reeves, S., Johnson, A., & Lane, A. (1998). Managing challenging behaviour in an adult with learning disabilives: The use of Low Arousal Approach. Behavioural and Cogni4ve Psychotherapy, 1998(26), 163 171. McDonnell, A. (2010). Managing Aggresive Behaviour in Care SeKngs. West Sussex: Wiley- Blackwell Servicestyrelsen. (2011). Samarbejde med pårørende - forbyggelse og håndtering af konflikter. Odense: Servicestyrelsen.