HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Hotspot Viby Syd Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje 2011 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: 50 89 45 00 info@cfbu.dk www.cfbu.dk Marts 2011 CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligt budget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at udvikle effektmålingsmetoder, der er tilpasset det boligsociale felt, at lave systematiske vidensindsamlinger på baggrund af erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

Kriminalitets- og tryghedsmåling Nulpunktsmåling

Hotspot Viby Syd Kriminalitets- og tryghedsmåling 4

Hotspot Viby Syd, Aarhus Kommune Statistiske nøgletal 2010 Hotspot Viby Syd Aarhus Kommune I alt pct I alt pct Alle husstande i alt 1.641-147.064 - Antal beboere i alt 4.105 100,0 306.650 100,0 0-24 årige 1.797 43,8 104.575 34,0 25-64 årige 1.823 44,4 163.169 53,2 65 årige og ældre 485 11,8 38.906 12,7 Arbejdsstyrken i alt 1.407 48,0 159.447 64,4 Pensionister 829 28,3 52.225 21,1 Øvrige uden for erhverv 698 23,8 36.057 14,6 Gennemsnitsindkomst i kr 178.374-256.845 - Børn med enlig forsørger 428 33,6 13.223 21,5 Indvandrere/efterkommere fra ikke-eu-lande 2.298 56,0 33.996 11,1 Beboere fraflyttet 537 13,1 - - 5 Anmeldelser af borgervendt kriminalitet 2010 5 50 16 25 28 105 Hærværk Indbrud i beboelse mv. Personfarlig kriminalitet Røveri Sædelighed Tyveri fra borger Tyveri fra personbil mv. En stor del af anmeldelserne af borgervendt kriminalitet i Viby Syd i 2010 vedrørte indbrud i beboelse mv. Herudover var det primært tyveri fra borger, hærværk og tyveri fra personbil mv., der blev anmeldt i området. Viby Syd havde i 2010 en del brandudrykninger til bygningsbrande. Viby Syds niveau for brandudrykninger lå markant over det kommunale gennemsnit. Brandudrykninger 2010 Brand container/affald 3 Brand køretøj 0 Brand bygning 13 Brandudrykninger pr. 1000 beboere 3,90 Brandudrykninger pr. 1000 beboere på kommunalt plan Sigtelser 2010 Antal sigtede 2,28 Antal sigtelser 14-17-årige 18 71 18-25-årige 35 86 Over 25-årige 42 66 Niveau pr. 1000 beboere 23,1 54,3 Niveau pr. 1000 beboere på kommunalt plan 10,3 24,6 Viby Syds niveau af sigtede og antal sigtelser lå markant over det kommunale gennemsnit, og ca. halvdelen af de sigtede var under 26-årige. Af de i alt 95 sigtede i 2009 var de 34 tidligere dømte. 57 % af alle sigtelser i 2009 vedrørte alvorlig eller personfarlig kriminalitet. Hotspot Viby Syd Kriminalitets- og tryghedsmåling 5

Beboerklager og hærværk Hotspotområdet i Aarhus har de to boligselskaber Århus Omegn og Alboa med i alt 4105 beboere (Danmarks Statistik, 2010). Det drejer sig om 1645 husstande i alt, hvoraf Århus Omegn har 840 husstande. I boligområdet har der i 2010 været ca. 100 hærværksepisoder, indbrud eller forsøg på indbrud. Nøglepersoners vurdering af tryghedssituationen De interviewede nøglepersoner angiver at der nu kun er begrænsede utryghedsskabende problemer vedr. unge, der hænger ud i området, hærværk, hash- og narkohandel, alkoholikere og chikane af beboerne. Der har dog tidligere været flere utryghedsskabende problemer i området. 2 Beboerklager er opgjort for 2010 af Århus Omegn, mens Alboa registrerer fra 2011. Århus Omegn har i 2010 haft 171 skriftlige beboerklager. Det vurderes at langt størstedelen af beboerklagerne handler om støj. Af de ca. 10-15 beboerklager som ikke er støjrelaterede, handler de fleste om husdyr. 1 1 Samtlige tal er opgjort ved hjælp af BoSoc. 2010-tallene er opgjort til og med juli 2010, og august til december -tallene er fra 2009. De opdateres efterfølgende med tal frem til december 2010. 2 Du kan læse mere om baggrunden for kriminalitets- og tryghedsmålingen i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot Viby Syd Kriminalitets- og tryghedsmåling 6

Forandringsteori og dokumentationsplan

Oversigt over temaer og aktiviteter Temaer/ mål Øget tryghed Mindskelse af hærværk og kriminalitet Fald i skolefraværet. Aktiviteter Beredskab Gadeplansindsats Mægling og samfundstjeneste Integrationsindsats overfor børn af forældre med PTSD. Aktivitetsbeskrivelser 1: Beredskab Indhold: Idéen om beredskab er inspireret af Gellerup, hvor man i de sidste ti år har opbygget et sådant. Det handler om at få mobiliseret lokale beboere og borgere fra civilsamfundet til at indgå i en foregribende indsats på gadeplan, hvor de skal være til stede og i dialog med de unge. Erfaringerne er bl.a., at det kan have en positiv og neddæmpende effekt på de unges adfærd, når de bliver konfronteret af andre borgere (og dermed ikke kommunale ansatte), som kender dem privat fra boligområdet. Beredskabet skal inddrages med omtanke i situationer, hvor der er optræk til uro, ligesom indsatsen skal forgå i tæt koordineret samarbejde med de øvrige aktører herunder gadeplansmedarbejdere og Politi. På sigt skal indsatsen gerne overgå til at blive en fast driftsopgave. Hvem skal indgå: beboere, unge med tidl. brugerbaggrund, foreninger m.fl. Beredskabet skal med tiden bestå af ca. 25 personer. Ung for unge (UTUS) bliver forhåbentligt en del af beredskabet, da det kan motivere unge til at indgå i løsningerne på problemerne på en konstruktiv måde og de dermed kan få en oplevelse af, at der er brug for dem. Relevante personer opsøges bl.a. igennem foreninger samt andre borgerrettede lokale projekter/tilbud. Mål: Skabe mere tryghed, mindre uro og kriminalitet i området. Give borgerne en fornemmelse af at tage magten tilbage, have et medansvar for løsning af problemer og bevarelse af den gode stemning i området. Risici: Opbygning af beredskab kan give et signal om, at boligområdet er utrygt. Mangel på deltagere eller hvis deltagerne giver op. Hvis grænsen mellem beredskabets opgaver og Politi/det socialfaglige ikke er ordentligt afstemt. En risiko kan være, at man kommer til at sende beredskabet til opgaver, de ikke kan håndtere. Manglende socialfaglige og pædagogiske metoder kan medføre, at beredskabets deltagere kan risikere at blive betragtet som stikkere. Uheldige episoder eller dårlig håndtering kan smitte negativt af på de socialfaglige opsøgendes ry blandt de unge. 2: Gadeplansindsats Indhold: Målet er at gadeplansmedarbejderne skal etablere kontakt til og hjælpe de unge i målgruppen. Medarbejderne skal indgå i samarbejde med de unges forældre samt de øvrige kommunale aktører, som er i berøring med de(n) unge. Indsatsen er ikke en foranstaltning, men et frivilligt tilbud, der dog skal udvikle metoder til at understøtte myndighedsbeslutningen og eventuelle foranstaltninger. Derudover skal gadeplansmedarbejderne rent forebyggende være på gaden på tidspunkter, hvor gaden typisk er overladt til de unge, hvilket ofte vil sige aftener og weekender. Gadeplansteam: en koordinator og to gadeplansmedarbejdere. Målgruppen: Gadeplansmedarbejderne skal primært have fokus på individuelle eller grupper af kriminalitetstruede og uroska- Hotspot Viby Syd Forandringsteori og dokumentationsplan 8

bende unge (såkaldte røde unge jf. Balvig) under 18 år. Mål: Gadeplansindsatsen skal skabe tryghed og mindske kriminalitet ved synlig tilstedeværelse på gadeplan. Lave brobygning af målgruppen til uddannelse/beskæftigelse og organiserede fritidstilbud o.a. Hjælpe med at nedbringe den enkeltes ulovlige skolefravær og kriminalitet. Risici: At de unge- eller deres forældre - ikke ønsker hjælp eller forandring. Gadeplansindsatsens afhængighed af øvrige systemer fx manglende skoletilbud, myndighedsbeslutninger, manglende udredninger, domstole og ventetider generelt. At mængden af røde unge i lokalområdet bliver større og de unges problemer bliver mere komplekse. 3: Mægling og samfundstjeneste Indhold: I første omgang skal gadeplansmedarbejderne uddannes til at være mæglere. Uddannelsen kommer til at bestå af et undervisningsforløb, der tilbydes udvalgte medarbejdere fra HotSpot og SSP-samarbejdet. Derudover skal andre centrale aktører fra lokalområdet også uddannes. Det er tanken, at der i HotSpot centret opbygges et korps af mæglere med forskellige specialiseringer, fx æresrelaterede- eller generationskonflikter, som hele byen kan trække på. Dette betyder også, at gadeplansmedarbejderne fra Viby Syd vil kunne benyttes i andre dele af byen til konkrete mæglingssager. Ligesom andre mæglere kan benyttes i Viby Syd. Det er tanken, at mæglerne skal have en foregribende effekt. Fx kan det være man kan mægle i konflikter i hjemmet, så en anbringelse forhindres. Eller i skolen, så bortvisninger forhindres. Behovet for en mæglingsindsats kan dermed komme mange steder fra. Der vil blive registreret, hvor ofte der rekvireres og foretages mæglingsforløb. Samfundstjeneste (restorative justice/genoprettende retfærdighed) - er en forlængelse af mæglingen eller et alternativ. Der skal være en umiddelbar konsekvens for den unge, ligesom de øvrige beboere skal se, at der gøres noget. Princippet er, at den unge kan tilbydes at udbedre en påført skade, typisk hærværk og graffiti. Motivationen for den unge kan være, at den unges gode vilje dels kan have en positiv virkning ift. en evt. strafudmåling og dels, at den unge kan blive tilgivet for sin gerning af lokalsamfundet, der har oplevet genoprettende retfærdighed. Mål: Foregribe afvigende adfærd og skabe tryghed via mindskning af konflikter mellem de unge og deres omgivelser, hvilket kan have en positiv effekt på den unges skolefravær og kriminalitet. Risici: At de unge ikke ønsker at deltage pga. tab af status ift. kammeratskabsgruppen. At man er afhængig af organisering og tæt samarbejde med fx boligforeningernes varmemestre. 4: Integrationsindsats ift. traumatiserede Indhold: Der er mange børn i området, som er mere eller mindre direkte berørt af traumatisering. Indsatsen har derfor to fokus. Dels skal de professionelle, som møder børnene i det daglige undervises i at arbejde med traumatiserede. Dels skal børnene modtage psykoeducativ undervisning omkring at være børn af traumatiserede forældre. Målgruppen: Elever fra skoleklasser på Søndervangsskolen samt professionelle fra området (fx opsøgende medarbejdere, lærer, familierådgivere, pædagoger fra daginstitutioner og klubber). Mål: At øget viden om traumatisering kan forebygge og neddæmpe konflikter, og dermed have en positiv effekt på de unges skolefravær og kriminalitet. Risici: At børnene misbruger viden til at stigmatisere og marginalisere hinanden. At Hotspot Viby Syd Forandringsteori og dokumentationsplan 9

undervisning af de professionelle ikke alene kompetenceudvikler dem tilstrækkeligt til at skabe forandring i praksis. 5: HotSpot-erhverv (fritidsjob, CSR) Indhold: Denne indsats er pt. under udvikling og det er endnu uklart hvor tæt den bliver koblet til HotSpot Viby Syd. Tanken er, at indsatsen skal være med til at skabe en meningsfuld fritidsbeskæftigelse for de unge. Udover at hjælpe lokale unge med at få et fritidsjob, skal der være et tæt samarbejde med lokale erhvervsdrivende, som kan opleve en forebyggende effekt ved at have lokale unge ansatte. Der kan arbejdes med pointsystem, fritidsjob og karriereforløb, så der bliver et alternativt statussystem ift. fx bandelignende kulturer. Det er hermed ønsket at skabe en modkultur, så de unge får noget andet at aspirere imod. Mål: En erhversrettet fremtid for de unge. Risici: At de unge, man får ansat hos de lokale erhvervsdrivende, misbruger situationen til at begå kriminalitet. At de lokale erhvervsdrivende ikke ønsker at indgå i samarbejdet. 3 3 Du kan læse mere om baggrunden for forandringsteorien i rapporten: Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje. Hotspot Viby Syd Forandringsteori og dokumentationsplan 10

Forandringsteori AKTIVITET PRÆSTATION KORTSIGTEDE EFFEKTER MELLEMLANGE EFFEKTER LANGSIGTEDE EFFEKTER Beredskab Beredskabet er etableret. Beboere i området kan se at der tages hånd om problemerne Gadeplan Gadeplansindsatsen er etableret. Målgruppen og opgaverne er identificeret. De unge har ikke det lokale offentlige rum for sig selv Der oprettes fritidsaktiviteter for udvalgte grupper ved behov. Der bliver støttet op om den plan der bliver lagt for de unge Der ses en positiv adfærdsændring hos de unge Øget tryghed i hotspotområdet Mindre hærværk og kriminalitet i hotspotområdet Mægling og samfundstjeneste Medarbejdere uddannes til mæglere Samfundstjenesten er etableret Beboerne får hjælp til at løse utryghedsskabende konflikter De unge oplever at der er konsekvenser af deres handlinger Der opstår færre konflikter og konflikterne bliver ikke så store Beboerne oplever at få genoprettet deres retfærdighedsfølelse Fald i skolefraværet for unge bosat i hotspotområdet Integrationsindsats overfor børn af forældre med PTSD Undervisningskorps i fht.traumatiserede er oprettet De professionelle får øget viden om PTSD Børnene får øget viden om PTSD De professionelle bliver bedre til at arbejde med problemer forårsaget af traumatisering Børnene bliver bedre til at mestre deres situation

Dokumentationsplan Præstationer Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Beredskabet er etableret Antal frivillige i beredskabet Koordinator Medarbejdere uddannes til mæglere Antal mægleruddannede medarbejdere Sif Kirk/Simon El-Zeinab Undervisningskorps ift. traumatiserede er etableret Korps af undervisere sammensat og uddannet Karen Ullerup Kortsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Beboere i området kan se, at der tages hånd om problemerne og har mulighed for at indgå i løsningen af problemerne Antal gange beredskabet er på gaden Beskrivelse af hvornår beredskabet inddrages til hvilke typer af opgaver Koordinator De unge har ikke det lokale offentlige rum for sig selv Antal gadevagter pr. måned Koordinator Der iværksættes fritidsaktiviteter for udvalgte grupper ved behov Antal iværksatte gruppeaktiviteter Koordinator Der bliver støttet op om den plan, der er blevet lagt for den enkelte unge Antal unge der arbejdes med og type af opgave Koordinator Beboerne får hjælp til at løse utryghedsskabende konflikter Antal mæglingsforløb Koordinator/ Simon El-Zeinab De unge oplever, at deres handlinger kan have konsekvenser og at de kan få hjælp til at udbedre skaden Antal unge, der udfører samfundstjeneste (herunder på baggrund af hvad samt hvor) Koordinator De professionelle får øget viden om traumatiserede Antal professionelle, som gennemgår undervisningsforløbet Karen Ullerup Børnene får øget viden om traumatisering Antal børn, som gennemgår undervisningsforløbet Karen Ullerup Hotspot Viby Syd Forandringsteori og dokumentationsplan 12

Mellemlange effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Konflikterne bliver ikke så store pga. tidlig mæglingsindsats Typer af konflikter Koordinator/ Simon El-Zeinab Mindre hærværk Antal hærværks- og graffitihændelser (evt. opdelt på hærværk og indbrud) BoSocData Langsigtede effekter Trin Indikator Måletidspunkt Kilde Fald i skolefraværet for unge bosat i området Skolefravær for folkeskoleelever samt status på elever fra ungdomsuddannelser. Både for hele gruppen af unge og for den specifikke gruppe, som gadeplansmedarbejderne har arbejdet med. Opgøres årligt. Dog første gang fra 2011 BoSocData Færre kriminalitetssigtede unge i området Antal sigtede unge BoSocData. Øget tryghed Beboerklager (kun for Rosenhøj) Århus Omegn. (Alboa opgør ikke dette) Øget tryghed Antal fraflytninger (målt i beboere) BoSocData Øget tryghed Beskæftigelsesfrekvens/- status hos de fraflyttede BoSocData Hotspot Viby Syd Forandringsteori og dokumentationsplan 13