Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V Værts-institution/Universitet: UTTC Praktikplads/Hospital: Ramathibodi Hospital Speciale: Ped 5 (børneafdelingen) Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Jeg valgte at tage på udveksling til Thailand, fordi jeg rigtig gerne ville ud og se og prøve, hvordan de i en anden kultur håndterer sygehusvæsenet. Jeg syntes, at det kunne være rigtig spændende at få lov til at lære en masse om den thailandske kultur og se de forskelligheder, der er mellem den thailandske kultur og måde at køre sundhedssystemet på i forhold til den danske måde. Herved syntes jeg også, at det ville gavne min uddannelse at lære og opleve disse forskelligheder. Ved at jeg kunne prøve, hvad det vil sige at arbejde i et andet land med en anden kultur, vil jeg mene, at det har udvidet min forståelse for andre nationaliteter, som jeg også vil møde på de danske sygehuse. Alt i alt mener jeg, at et udenlandsophold vil give mig en masse både personligt, men også fagligt og kulturelt. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Mit valg faldt på Thailand, da jeg utrolig gerne ville opleve en kultur, der var så anderledes end den danske og vestlige kultur. Jeg var nysgerrig efter at se, hvordan det thailandske sundhedssystem fungerer i et land med så mange indbyggere og så stor en forskel på rig og fattig. Da jeg aldrig havde været i Thailand før, synes jeg også det kunne være rigtig spændende at komme tæt på thailænderne og lære lidt om deres mentalitet og måde at håndtere tingene på. Din forberedelse til udvekslingsopholdet (Fx økonomi, rejsen, vaccinationer) Jeg gik i en længere periode og overvejede mine muligheder for at rejse ud og til hvilket land det skulle være. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at rejse ud og opleve nyt og dermed også få mere selvtillid og personlig erfaring. Jeg snakkede meget med mine forældre om ideen og de støttede mig i det og syntes også det kunne være godt for mig at komme ud og stå på egne ben. Efter længere overvejelser besluttede jeg mig for at jeg ville til Thailand. Med hensyn til økonomien, fandt jeg i andres rejsebreve navne på fonde, der uddelte legater. Jeg søgte om legat hos Dansk sygeplejeråd, men dog uden held. Hos Den Obelske Familiefond hvor jeg fik 4000 kr. og i min egen bank Nordea, hvor jeg fik 2000 kr. Vaccinationer var der rigtig mange af og jeg undersøgte derfor anbefalingerne på Statens Serum Institut og spurgte efterfølgende min læge til råds. Jeg fik vaccinationer mod Difteri, Hepatitis A og B, Jap. Enceph. plus Malariapiller (som jeg dog aldrig fik brug for, så undersøg hvilke steder der er malaria og ellers er myggespray guld værd). Jeg valgte at få tuberkulose vaccinationen, fordi vi kom så tæt på lokalbefolkningen på hospitalet. Der var dog ingen tuberkulose smittede børn på vores afdeling, men tuberkulose er udbredt i Thailand.
Fagligt udbytte Hvordan arbejdede du med læringsmål? Vi fik af vide hjemmefra, at vi ikke ville kunne opnå det samme læringsudbytte i Thailand, som vores medstuderende derhjemme. Dog fik vi læringsmålende med for vores modul, så vi havde lidt at forholde os til. Jeg var overbevist om, inden jeg tog af sted, at jeg godt ville kunne nå at indhente det manglende, når jeg kom hjem i praktikken igen. På afdelingen var der god mulighed for specielt at lære en masse anatomi, fysiologi og sygdomslære. Men vi var også selv nødt til at spørge og få vores vejleder eller sygeplejerskerne til at give os noget at arbejde med, da de var lidt tilbageholdende og generte overfor os. Det kunne til tider godt gøre os frustrerede, da vi alle havde vores individuelle mål at forholde os til og bare ville prøve at opfylde lidt heraf, så man ikke følte, at man var helt bagud i forhold til ens medstuderende derhjemme. Hvordan var kontakten til vejledere? Min vejleder på ped 5 var Ajan Oo. Hun var rigtig sød og tog godt i mod os, da vi kom på afdelingen. Jeg syntes, at vi havde et godt forhold og en god kontakt. Der var dog lidt sprogvanskeligheder indimellem, men jeg syntes, at vi var rigtig gode til at få forklaret hinanden, hvad vi mente. Jeg syntes kommunikationen mellem Ajan Oo og os studerende på afdelingen var god og hun var god til at forklare og fortælle om de forskellige patienter og deres sygdom, men også til at stille os spørgsmål omkring patienterne og deres sygdomme og måde at pleje den enkelte patient på. Det gav os mulighed for at tænke selv og undersøge forskellige problemer og problemstillinger. Kommunikationen mellem os danske studerende og de andre sygeplejersker på afdelingen var lidt sværere, da mange af sygeplejerskerne kunne meget lidt eller slet ingen engelsk. Dertil skal det siges at sygeplejerskerne på afdelingen og også var meget generte, men hvis man først havde fået åbnet op for en samtale med vores få gloser thai, var de også mere villige til at forsøge sig på engelsk. Billedet her er fra legerummet på afdelingen fra venstre: Jeg kan ikke huske navnet på kvinden i den sorte jakke, Jeanette, Ajan Oo, Tina L, Sophie og til højre mig selv Emily.
Det er Ajan Oo i midten af billedet Hvordan var kontakten til patienter? Min kontakt til de patienter jeg havde, var ikke særlig meget, da alle var under 2 år gamle. Jeg prøvede da at få lidt kontakt til de af deres familier, der var til stede, men det meste af kommunikationen gik igennem Ajan Oo, fordi familierne generelt ikke kunne tale engelsk eller kun meget lidt. Jeg synes dog selvom jeg ikke kunne kommunikere med familierne sprogligt, at jeg med non verbal kommunikation kunne vise familierne min med følelse dem og patienterne. Kulturelt udbytte Hvad lærte du om landets kultur I vores to første uger i Thailand var vi på sprog- og kultur kursus. Det hjalp os til at forstå rigtig meget om den thailandske kultur og måde at opføre sig på. I Thailand viser man dem der er ældre end én selv, undervisere, læger, osv. respekt og ydmyghed, ved at bukke sig ned under deres højde, når man går forbi dem. Det var en ting, der var meget uvant for os og det krævede en del tilvænning. En anden ting man skal være forberedt på, er at de i Thailand er meget ærlige og direkte og siger det, de tænker om én. Det oplevede vi specielt fra lærerne på universitetet, der gik meget op i, hvad vi vejede, og hvor meget vi spiste. De syntes, at vi var store i forhold til dem. Om kulturen i landets sundhedsvæsen Den første uge på hospitalet var introduktions uge. Vi var ude i en forstad til Bangkok og se et mindre hospital (Community Hospital), der hedder Phutthamonthon Hospital, som var et lille hospital med kun 4 læger, 3 tandlæger, 3 apotekere og 40 sygeplejersker. Det var utroligt at se alle de opgaver, de på et så lille hospital kunne tage vare på. Kun store operationer og kritiske patienter blev overflyttet til de større hospitaler, der lå langt væk derfra. De følgende dage blev vi også undervist omkring den thailandske helbredsforsikring. Vi fik udleveret et skema over helbredsforsikringen fra 1991-2001, hvor vi kunne se at der i 2001 var registreret 71 % af befolkningen. Forsikringen er inddelt i forskellige grupper alt efter hvor meget man tjener og hvilket job man har. Der var dog en speciel gruppe (Social Welfare for the Poor), der
kunne modtage gratis behandling. Denne gruppe var tildelt de ældre over 60 år og personer med lav indkomst det vil sige under 2800 baht om måneden. Det lød til, at der stadig var mange der var utilfredse med regeringens tilbud om behandling og derfor også mange, der ikke ville modtage tilbuddet om forsikring. Det virkede også til at alt efter hvilken gruppe man tilhørte, fik behandling derefter. De fortalte os, at regeringen arbejder på at forbedre tilbuddene om behandling til befolkningen. Om sygeplejekulturen Jeg syntes, at det var tydeligt at se, at de thailandske sygeplejersker ikke gik så meget op i omsorg i deres sygepleje. De varetog den grundlæggende sygepleje, men jeg savnede meget at se dem varetage behovet, hvor patienten får lov til at udtrykke sine følelser og også styrke kommunikationen omkring sine følelser og frustrationer hos de lidt ældre børn der kunne tale. Jeg savnede også lidt at se sygeplejerskerne lave lidt aktiviteter f.eks. lege med børnene, så det ikke kun var de basale behov de varetog hos børnene. Det var ingen tvivl om at sygeplejerskerne var dygtige, specielt når det galt fysiologien, anatomien og sygdomslære, men instrumentelt var de rigtige dygtige. Social erfaring Hvordan blev du modtaget af kolleger De første indtryk jeg fik da vi startede på afdelingen var, at de var meget generte overfor os. Jeg tror også, at de syntes vi var lidt sjove, fordi vi var så meget anderledes. De grinede i hvert fald lidt af os i starten. Ajan Oo var rigtig god til at præsentere os for personalet og hun var også god til at få sygeplejerskerne til at hjælpe os med de forskellige opgaver vi havde, men også til at få sygeplejerskerne til at forklare, hvad de lavede og foretog sig hos deres patienter.
Havde du kontakt til lokalbefolkningen Vi havde kontakt til lokalbefolkningen det meste af tiden. Både på hospitalet, men også i fritiden når vi tog rundt i byen og rejste rundt i landet. Mit indtryk af lokalbefolkningen var, at de også var meget generte overfor os. Man skulle lige vænne sig til at lokalbefolkningen kiggede meget på os, men efterhånden lagde man ikke så meget mærke til det. Min kontakt med lokalbefolkningen var ganske god. Hvis man bare prøvede at sige et par gloser på thai vandt man hurtigt deres tillid og det gjorde dem også mere åbne overfor os og de turde forsøge sig lidt på engelsk. De der ikke kunne engelsk brugte thai ord og fagter, og efterhånden kom man til at forstå lidt flere ord og deres non verbale sprog. Det var derfor egentlig ikke et stort problem, at vi ikke kunne kommunikere på samme sprog. Jeg har fået et rigtig positivt syn den thailandske lokalbefolkning, og de var meget venlige overfor os, og jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig utryg. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Det er rigtig godt at holde sammen med det hold man er af sted med. Vi var rigtig gode til at mødes alle sammen f.eks. til fødselsdage og gå ud og spise og få snakket. Det er rart, at der er nogle man kan dele sine oplevelser med både gode og mindre gode, for det vil der komme, når man er af sted så længe og i et andet land, hvor alt er anderledes end man er vant til. Andet du synes andre bør vide om udveksling Hvis du går og overvejer, om du skal tage af sted, er det bare med at komme i gang og undersøge, om det er noget for dig. Jeg brugte meget mine forældre til at søge den støtte, jeg havde brug for. Også omkring økonomien syntes jeg, at det var lidt stressende. Hvordan jeg lige skulle få råd til det, om jeg skulle tage studielån og hvad jeg skulle gøre med min lejlighed i mellemtiden. Men efter jeg fik styr på alt det økonomiske, havde jeg meget mere overskud til at undersøge mere omkring landet, kulturen, det sprog- og kulturkursus, vi skulle på og snakke med andre studerende, der havde været ude og rejse. Det var rigtig godt at høre om deres oplevelser og hvilke forventninger, der er til én når man rejser til Thailand i praktik. Så hvis du går og overvejer, om du vil af sted og går med nogle spørgsmål, du mangler svar på, er du meget velkommen til at komme og snakke. For mig har det været en oplevelse for livet, og jeg er så glad for at jeg tog chancen og tog af sted!!