Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge
Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere? 2. Kan man tale om rehabilitering hos mennesker med demens? 3. Hvem kan især drage nytte af rehabilitering? 4. Casegennemgang og handleplaner
1. Hvad vil det sige at rehabilitere?
Definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret; 2004. 4
REHABILITERING og RECOVERY Recovery Er det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet Rehabilitering Er den hjælp, støtte samt de redskaber og metoder, som professionelle kan stille til rådighed for borgeren eller benytter sig af. D.v.s. det samarbejde om recoveryprocessen, der foregår mellem borger og medarbejder. 5
Rehabiliteringsforløbet Den indre proces Følger ikke bestemte trin, men er præget af borgerens tanker, spørgsmål, følelser, oplevelser m.m. Kan påvirke forestillingerne om fremtiden Der skal være tid og rum til at tale om det, der optager borgeren Den ydre arbejdsproces Målrettet, systematisk arbejdsform Består af bestemte faser i en logisk rækkefølge. Nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at ændre planlagt rækkefølge for at følge borgeren behov. Derfor skal professionelle lytte til borgerne og deres historie og ikke på baggrund af egen forståelse tolke på borgernes vegne
Rehabilitering bruger ICF s handicapforståelse Funktionsevne Kropsfunktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Kontekstuelle faktorer Omgivelses faktorer Personlige faktorer 7
Tom Kitwood Demensligning Hans ligning angiver hvad, der skal undersøges, for at finde frem til rehabiliteringsindsatser: Demens = P+B+H+N+SP Samt at være opmærksom på de fem vigtigste psykologiske behov; Tilknytning, Inklusion, Beskæftigelse, Identitet og Trøst
Demensligning Er udviklet af den engelske psykolog Tom Kitwood, der i mange år har forsket indenfor demensområdet. Hans ligning : Demens = P+B+H+N+SP: P = Personlighed. indeholder vores tillærte måder at klare livet: fx krisesituationer, tab, forandringer, at modtage hjælp B = Biografien. Levnedsskildringen er vores livserfaring i relation til andre mennesker, arbejde, livsroller m.m. H = Helbredet. Det fysiske helbred og sansningen. Neuropatalogien. Refererer til de neurologiske ændringer, arten af disse og deres styrke fx. evnen til at lagre og bearbejde informationer og indtryk og udføre planer. SP = SocialPsykologien. Handler om vores hverdag om denne øger eller mindsker tryghed og selvværd
Lad os tale samme sprog ICF flytter fokus fra sygdom og helbredelse til også at omfatte det, der har betydning i et almindeligt hverdagsliv i fællesskab med andre mennesker.
Korrekt titel for ICF Reference: Schøler G. Dahl, T. (Redaktion) Munksgaards Forlag 2003) Vejledninger om ICF findes på MarselisborgCentrets hjemmeside: www.marselisborgcentret.dk/icf/ 11
2. Kan man tale om rehabilitering af mennesker med demens?
Publikation: Vejledning om kommunal rehabilitering Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet har udarbejdet denne fælles vejledning om kommunal rehabilitering Publiceret: 15-07-2011
Ja. Ændringsmodellen er sådan: Jeg har nedsatte mentale funktioner Jeg ønsker at føle mig veltilpas og tryg, samt at være en værdsat person og have samvær med andre mennesker Jeg har brug for individuel tilpasset kommunikation og omgivelser, velfungerende og vedligeholdte kropsfunktioner, gode hverdags-aktiviteter og sociale kontakter, som alle skal være i overensstemmelse med mine funktionsmuligheder. Desuden har jeg natuligvis brug for relevant medicinsk behandling. På den måde kan jeg bevare det højeste niveau af uafhængighed og livskvalitet, som er mulig for mig.
Et eksempel
Rehabilitering bruger ICF s handicapforståelse Funktionsevne Kropsfunktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Kontekstuelle faktorer Omgivelses faktorer Personlige faktorer 16
Til ICF s områder for kroppens anatomi og kropsfunktioner hører: De mentale funktioner bl.a.: - Bevidsthedstilstand - orienteringsevne - energi og handlekraft - opmærksomhed - hukommelse - opfattelse - tænkning - motivation - sprog- og regnefunktioner - følelsesmæssige funktioner m.m. Funktionstab f.eks: Kan ikke fastholde struktur og vaner i hverdagen Kan ikke planlægge Kan ikke tage initiativ til aktivitet og social deltagelse Har svært ved at finde rundt på nye steder (pga. rumlige og spatiale udfald)
Til ICF s områder for kroppens anatomi og kropsfunktioner hører: De mentale funktioner - Bevidsthedstilstand - orienteringsevne - energi og handlekraft - opmærksomhed - hukommelse - opfattelse - tænkning - motivation - sprog- og regnefunktioner - følelsesmæssige funktioner m.m. Ressourcer: Har humor Kan udføre rutinemæssige opgaver i hjemmet (kaffe) Kan selv møde op til aktiviteter i lokalmiljøet Musisk begavet
Rehabilitering bruger ICF s handicapforståelse Funktionsevne Kropsfunktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Kontekstuelle faktorer Omgivelses faktorer Personlige faktorer 19
ICF områder for aktivitet og deltagelse - Interpersonelt samspil - Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab - Læring og brug af viden - Almindelige opgaver og krav - Kommunikation - Bevægelse og færden - Omsorg for sig selv - Husførelse Funktionstab, f.eks.: Faldende interesse A - spontan Passiv v. aktivitet og deltagelse Trække sig fra venner Kan ikke tænke og tale samtidigt Glemmer sociale koder Magter ikke fremmede steder Flad, ingen følelsesmæssig reaktion på forandring
ICF områder for aktivitet og deltagelse - Interpersonelt samspil - Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab - Læring og brug af viden - Almindelige opgaver og krav - Kommunikation - Bevægelse og færden - Omsorg for sig selv - Husførelse Ressourcer: Fysisk aktiv Vedligeholder hus og have på opfordring Elsker at synge og spille (kor, klaver, harmonika, spille til folkedans og fællessang)
Rehabilitering bruger ICF s handicapforståelse Funktionsevne Kropsfunktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Kontekstuelle faktorer Omgivelses faktorer Personlige faktorer 22
ICF områder for omgivelses faktorer Omgivelsesmæssige faktorer - Produkter og teknologi - Natur og menneskeskabte omgivelser - Støtte og kontakt - Holdninger - Tjenester, systemer og politikker Problemer: Konflikter i parforholdet pga Ps ændrede adfærd Hustru overvejer skilsmisse Hustru er belastet af at hun må overtage al planlægning og initiativ i hverdagen Børnene forstår ikke problemet Vennerne trækker sig
ICF områder for omgivelses faktorer Omgivelsesmæssige faktorer - Produkter og teknologi - Natur og menneskeskabte omgivelser - Støtte og kontakt Ressourcer: Hustru strukturerer hverdagen(dagskalende r og ugeplan) Det sociale netværk (ældreklub) - Holdninger - Tjenester, systemer og politikker
Eksempler på praktiske opgaver, som Peter ikke magter selv: 1. Skrive ugeplan/koordinere med andre 2. Plan for Peters aktiviteter i hjemmet 3. Lægge penge i pungen 4. Lægge rent tøj med mærkning frem 5. Vaske og stryge tøj 6. Sørge for at cyklen er i orden 7. Den daglige vin 8. Madplan til centralkøkkenet 9. Indkøb af mad, drikke og tobak 10. Rengøring af badeværelse og køkken 11. Bestille tid og følge til frisør, tandlæge, og anden behandling 12. Skat, pensionsudbetaling, bank osv. 13. Administration og vedligeholdelse vedr. huset 14. Haven VÆRE PÅ FORKANT MED ALT, UNDGÅ KATASTOFER.
Rehabilitering bruger ICF s handicapforståelse Funktionsevne Kropsfunktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Kontekstuelle faktorer Omgivelses faktorer Personlige faktorer 26
De personlige faktorer er ikke beskrevet i ICF, da de er kulturafhængige og derfor forskellige fra land til land. Har stor betydning ved rehabilitering af personer med demens. Peters tilfælde: Han var tidl. meget selvstændig og aktiv. Vant til at bestemme selv, og at tage initiativ, vant til højt aktivitetsniveau. Man kunne altså ikke bestemme over Peter så blev han vred! Han var vant til at være leder, ikke en blandt mange.
Rehabiliteringsprocessen: Rehabiliteringsprocessen kan inddeles i 6 trin: 1. Fastsættelse af en koordinerende og tryghedsskabende funktion 2. Analyse af situationen herunder kommunikation 3. Vurdering med henblik på afklaring af rehabiliteringsbehov og typer af rehabiliteringstiltag 4. Udarbejdelse af rehabiliteringsplan 5. Iværksættelse og gennemførelse af indsatserne 6. Opfølgning af rehabiliteringen
Peters handleplan: Første fase: I egen bolig Ægtefælle støtter Kommunal støtteperson Deltagelse i busture med DK Anden fase : Alene i egen bolig Ægtefælle koordinerer frivillige Med støttepersoner og hjemmepleje og daghjem DK koordinerer professionelle Tredje fase: I plejeboligen
Case 2 handleplan - et borgerforløb Torben Knudsen aktivitet og deltagelse
Case et borgerforløb Betydning af aktivitet og deltagelse Bor i helårs sommerhus Handy-mand Hjælpsom Tidl. selvstændig Havemand Har en datter og flere børnebørn Kan købe ind Korttidshukommelse og syn er nedsat Mistænksom Utryg Har mistet overblik over økonomi, hverdagens gøremål Nægter at tage i mod personlig hjælp
3. Hvem kan især drage nytte af rehabiliteringsindsatsen? Borgere med bestemte diagnoser? Borgere med særlige behov for tryghed? Borgere med mange eller få ressourcer? Borgere med særlige personlighedstræk? Rehabliteringsprocessen skal starte, når diagnosen bliver stillet. Processen strækker sig over mange år. Løbende revurdering
Konklusion vedrørende rehabilitering af demenssygdom Betydning for livskvalitet ved demens i tidlig og moderat fase og et roligere forløb i den svære fase. Fokus på personen, aktivitet, deltagelse, målrettet kommunikation og omgivelser Et godt grundlag, når pleje og omsorg skal sættes ind. Indflytning i plejebolig kan evt. blive udsat i 2-3 år (erfaring) Medvirker til at forebygge adfærdsproblemer Medvirker til at opretholde tryghed, værdighed og selvbestemmelse
Hvilke muligheder ser I for at iværksætte rehabilitering for borgere med demens i plejebolig? fx i forhold til: Tryghed Tilknytning Hverdagsaktiviteter Pårørende