ESSAY 2 VIRKELIGHEDSBILLEDER OG FJENDEBILLEDER EFTER 11. SEPTEMBER

ESSAY 2 VIRKELIGHEDSBILLEDER OG FJENDEBILLEDER EFTER 11. SEPTEMBER 1

INDHOLD Indledning s. 3 1. Den virtuelle virkelighed og søgen efter Det Reelle s. 3 2. Den globale Undtagelsestilstand s. 4 3. Fjendebilledet og Homo Sacer s. 5 4. Afslutning s. 7 2

INDLEDNING Julie Richard Fjeldsted I årene siden 11. september 2001 har udtryk som krigen mod terror, fundamentalisme, ondskabens akse og demokrati og frihed været med at illustrere en verdenstilstand, der, hvad enten den grundlæggende er magen til eller adskiller sig fra den forhenværende, kan betegnes som virtuel 1. Der er ifølge Slavoj Zizek tale om falske udtryk, der er med til at mystificere vores opfattelse af situationen i stedet for, at vi reflekterer over den, og udtrykkene er dermed byggesten i den forestillede virkelighed, man har opbygget, siden 11. september, hvor der blev slået hul på den sfære, der beskyttede den amerikanske befolkning mod virkeligheden. Zizeks værk Velkommen til Virkelighedens Ørken tager udgangspunkt i, hvad der sker, når den reelle virkelighed bryder ind i den virtuelle virkelighed, der bliver opretholdt blandt andet af magthaverne. Zizek tager udgangspunkt i, at virkeligheden er et diskursivt produkt, en symbolsk fiktion, og kernen i hans psykoanalytiske kritik af postmodernismen er, at vi må undgå at tage virkeligheden for denne fiktion, for eksempel ved, at vi tager stilling til vores egen medvirken til den og i den. Giorgio Agamben er yderst kritisk overfor USA s reaktioner på 11. september, og hans synspunkt er, at disse reaktioner har manifesteret sig som en permanent tilstand, der legitimerer en undtagelsestilstand på ubestemt tid. I teksten State of Exception diskuterer han, hvordan de suveræne magthavere i krisetider forstærker magtstrukturerne ved at etablere en undtagelsestilstand, og hvordan spørgsmål om borgerskab og individuelle rettigheder bliver reduceret og fortrængt i processen. I dette essay vil jeg se nærmere på, hvordan Zizek og Agamben i deres analyser forstår virkeligheden i krigen mod terror, for eksempel i det synspunkt, at vores søgen efter og frygt for Det Reelle har resulteret i nogle fjendebilleder og en undtagelsestilstand, der har legitimeret et særligt menneskesyn og nogle ganske særlige handlinger. 1. DEN VIRTUELLE VIRKELIGHED OG SØGEN EFTER DET REELLE I modsætning til det 19. århundredes videnskabelige og utopiske fremtidsprojekter var det 20. århundrede ifølge Zizek kendetegnet af en, med Badious ord, lidenskabelig dyrkelse af Det Reelle. Det var en stræben efter at levere varen og direkte erfare Det Reelle i modsætning til hverdagens sociale virkelighed. Man stræbte efter at pille lagene af virkeligheden og konfrontere det Reelle i al sin voldsomhed. Problemet er dog, at når man kommer for tæt på 1 Zizek 2002, s. 12. 3

det begærede objekt, skifter fascinationen til væmmelse. Julie Richard Fjeldsted Dét var tilfældet 11. september 2001. Den såkaldte fundamentalistiske terror var et udtryk for den lidenskabelige dyrkelse af Det Reelle, og dens mål var at vække den amerikanske befolkning fra deres ideologiske univers en handling, der ramte dem lige i hjertekulen, eftersom den største amerikanske frygt er, at virkeligheden omkring dem i realiteten er en forfalskning 2. Kendsgerningen er, ifølge Zizek, at angrebene lang tid forud havde været genstand for den folkelige fantasi som en mareridtsagtig katastrofevision. Men eftersom angrebene er udtryk for Det Reelle (og dermed er af traumatisk og overdreven karakter), er man ude af stand til at integrere oplevelsen i dét, man erfarer som virkeligheden. Derfor ender man med kun at dyrke Det Reelles skin, hvilket Zizek betegner som den Virtuelle Virkelighed. Denne virkelighed leverer selve virkeligheden, men uden dens substans Zizek sammenligner den med koffeinfri kaffe, som smager og lugter af kaffe uden at være det. Der er altså tale om en virtualiseringsproces, der ender med, at man begynder at opfatte den Reelle Virkelighed som et virtuelt væsen. Men i denne Virtuelle Virkelighed fortsætter vores søgen efter det Reelle, og denne søgen kan manifestere sig på forskellig vis, for eksempel som en søgen efter legemliggørelse af smerte. Zizek henviser til cutter-syndromet 3, men det kan diskuteres, om man ikke kan betragte for eksempel den løbende debat om og anvendelse af tortur af terrormistænkte samt billederne af Saddam Husseins hængning som et led i denne søgen. Problemet er blot, at den lidenskabelig dyrkelse af Det Reelle gennem det 20. århundrede og frem har været den ultimative strategi til at undgå konfrontation med Det Reelle, eftersom identifikation med magtens obskøne underside er en forudsætning for søgningen 4. Dvs. at man påtager sig ansvaret for dét, der nødvendigvis må gøres, men samtidig kamuflerer man Det Reelle (det traumatiske), for eksempel ved at henvise til specielle forhørsmetoder, når der egentlig er tale om tortur 5. 2. DEN GLOBALE UNDTAGELSESTILSTAND Ifølge Bush-administrationen er USA et land i krig 6. Der er dog flere ting, der ifølge Zizek peger i retning mod, at der faktisk er tale om en såkaldt undtagelsestilstand. Udstillingen af amerikansk patriotisme og legitimeringen af flere og flere ophævelser af legale og andre 2 Zizek 2002, s. 29. 3 Zizek 2002, s. 19. 4 Zizek 2002, s. 40. 5 Zizek 2002, s. 34. 6 Zizek 2002, s. 123 4

rettigheder peger imod undtagelsestilstandens logik; retsstaten er potentielt ophævet og krigen er egentlig kun en sag for statsorganerne. Offentligheden billiger tilstanden, da man forstår den som værende en søgen efter Det Reelle. Effekten af undtagelsestilstanden er dog det modsatte, nemlig bevaring og reproduktion af den Virtuelle Virkelighed. Hvor undtagelsestilstanden i moderniteten betegnede en krigstilstand, synes den i dag at være blevet til en permanent tilstand som følge af denne verdensomspændende borgerkrig, hævder Agamben i State of Exception 7. Tilstanden er tilknyttet en Suveræn (for eksempel Bush, efter han erklærede sig for Commander in Chief of the Army), som kan erklære tilstanden gældende, ved at indføre et såkaldt anomisk rum, hvor den gældende lovgivning sættes ud af kraft. Agamben peger på Bushs udstedelse af den Military Order, som autoriserer internering på ubestemt tid af ikke amerikanske statsborgere samt The Patriot Act, der tillader varetægtsfængsling af enhver fremmed, som eksempler på tilsidesættelse af gældende lovgivning og menneskerettigheder til fordel for en særlovgivning. Ved at en sådan særlovgivning bliver fastsat af en Suveræn, får bestemmelserne kraft, selvom de ikke har lovstatus 8. Undtagelsestilstanden implicerer altså bemægtigelsen af et rum, som på en gang befinder sig indenfor og udenfor den juridiske orden - en slags ingenmandsland mellem lov og politiske kendsgerninger. Det nye ved Bush-administrationens love er, at de sletter ethvert spor af individets juridisk status og dermed producerer et uklassificerbart væsen 9. Adskillige af de tilfangetagne i krigen mod terror får hverken status af krigsfanger i henhold til Geneve-konventionen eller af almindelige forbrydere, men går slet og ret under betegnelsen detainees og ulovlige kombattanter. Agamben identificerer her undtagelsestilstanden med magten over liv. Indenfor undtagelsestilstanden truer magten altså ikke blot med at destabiliserer loven, men individets humanitet er også i farezonen. 3. FJENDEBILLEDET OG HOMO SACER I diskussionen om fjenden efter 11. september tager Zizek udgangspunkt i det vestlige behov for at skematisere fjendebilledet. Der er tale om skiftende skematiseringer, der siden de kommunistiske staters sammenbrud har bevæget sig mellem narkobaroner og krigsherrer i de såkaldte slyngelstater uden at kunne stabilisere sig på noget centralt. Men med 11. september genvandt vesten sin indbildningsevne ved at skabe et billede af Bin Laden, den islamiske 7 Agamben 2003, s. 2 8 Agamben 2003, s. 3 9 Agamben 2003, s. 3 5

fundamentalist, og hans usynlige netværk, al-qaeda 10. Men der er ifølge Zizek sket et skift i fjendebilledet, da den nye fjende, terroristerne, er usynlige og flygtige 11. Heltene derimod, magthaverne, er synlige, og man tvinges derfor til at identificere sig med den synlige gruppe. Det resulterer i, at man forkaster de socio-politiske forklaringer på terror, da enhver forklaring forstås som en skjult begrundelse. Zizek understreger, at et af de fundamentale træk ved tiden efter 11. september (den-senkapitalistiske ideologi) 12 er frygten for fanatikeren, som overidentificerer sig med en given position. Men i krigen mod terror, kaster man ligesom fundamentalisterne sig egen frihed væk i ivrigheden efter at bevise, af fundamentalisme er den største trussel mod frihed 13. Fangerne på Guantánamo samt de mange andre, der i krigen mod terror betegnes som ulovlige kombattanter og dermed ikke beskyttes af Geneve-konventionen, svarer ifølge Zizek til vore dages Homo Sacer, eftersom de frarøves deres fulde humanitet 14. Agamben anvender blandt andet begrebet Homo Sacer i forbindelse med undtagelsestilstanden. Begrebet stammer tilbage fra romersk lov og dækker over et menneske, der som følge af en forbrydelse er blevet forvist fra samfundet og frataget sine rettigheder 15. Som Homo Sacer bliver individets biologiske og politiske liv splittet ad, og individet står tilbage med det blotte liv og er dermed underkastet den Suverænes undtagelsestilstand, som fratager individet dets juridiske status. Ifølge Zizek skyldes accepten af den politiske skabelse af Homo Sacer, at der bliver mobiliseret en uvidenhed i undtagelsestilstanden, der gør, at det bliver accepteret som en normal tilstand. Derfor bliver det i undtagelsestilstanden i stigende grad svært for menneskeheden at handle imod Staten. Det er derfor Agambens synspunkt, at grænsen mellem borgere og Homo Sacer ikke er til forhandling i dagens samfund 16. Der er altså tale om, at fjendens logiske figur bliver skematiseret, den får konkrete, sansbare træk, som gør den til et passende mål for had og strid. Ifølge Zizek bliver fjenden ikke længere forstået som et ondt rige men som et hemmeligt, næsten virtuelt, verdensomspændende netværk, hvor lovløsheden falder sammen med fundamentalistisk fanatisme. Og eftersom denne entitet ikke har nogen positiv legal status, betyder den nye konfiguration enden på folkeretten 17 10 Zizek 2002, s. 127 11 Zizek 2002, s. 50 12 Kay 2003: s. 142 13 Zizek 2002, s. 98 14 Zizek 2002, s. 106 15 Wikipedia 16 Zizek 2002, s. 115 17 Zizek 2002, s. 127 6

4. AFSLUTNING Julie Richard Fjeldsted På grund af Det Reelles traumatiserende og overdrevne karakter, afviser Zizek, at mennesket grundlæggende er nysgerrigt 18. Der er tværtimod tale om en grundlæggende indstilling, der lyder: Jeg vil ikke vide noget om det. På denne må forsvarer mennesket sig instinktivt (og underbevidst) mod Det Reelle, og man reproducerer derved den Virtuelle Virkelighed. Men Zizek diskuterer også, om instinktet indeholder en underliggende præmis, nemlig en forestilling om, at den ultimative etiske pligt består i at beskytte andre menneske mod smerte ved at holde dem hen i uvidenhed. Det vil forklare tvetydigheden i undtagelsestilstanden; offentligheden accepterer og billiger den, da man forstår den som værende en nødvendig tilstand i søgen efter Det Reelle, mens undtagelsestilstanden samtidig (eftersom den selv eksisterer i en Virtuel Virkelighed) beskytter offentligheden mod Det Reelles traumatiske styrke ved at reproducere den Virtuelle Virkelighed. Frygten for og beskyttelsen mod Det Reelle er derfor også (foruden uvished) årsag til accepten af skabelsen af Homo Sacer. Zizek understreger, at det værste man kan gøre er at ophøje angrebene til at være det absolutte onde 19. Man bør derimod stille spørgsmålstegn ved sin egen uskyld. I Velkommen til Virkelighedens Ørken diskuterer Zizek, hvordan mennesker forstår og agerer i tiden efter 11. september. Hans synspunkt er, at krigen mod terror har mange sider og opererer på mange niveauer på samme tid, hvorfor man ikke bør forsøge at samle hele problematikken i en enkelt stram kritik. I stedet bør man for eksempel diskutere de menneskerettighedsovertrædelser og ekstreme lovændringer, der har fulgt i kølvandet, og hvordan de kan ses som led i en reproduktionen af den Virtuelle Virkelighed gennem reproduktion magtstrukturer. Agamben identificerer Undtagelsestilstanden som en magt, der både kan destabilisere loven men også bringer menneskets humanitet i fare, som det for eksempel er tilfældet med Homo Sacer. Opretholdelsen af tilstanden finder også sted ved, at befolkningen påtvinges et valg mellem udtryk som fundamentalisme og demokrati. Derved skabes der et fjendebillede, ikke udfra hvad terroristerne egentlig er, men hvordan de forekommer os at være. 18 Zizek 2002, s. 75 19 Zizek, 2002, s. 156 7

PENSUM Agamben, Giorgio (2003): The State of Exception as a Paradign of Government, i State of Exception, The University of Chicago, USA 41 ns. Bauman, Zygmunt (2003): Fællesskab, Hans Reitzels Forlag, København 188 ns. Cowan, Jane (2001): Part II: Claiming Cultural Rights, i Culture and rights: anthropological perspectives, Cambridge University Press, Cambridge 36 ns. Hastrup, Kirsten: Collective Cultural and Cultural Rights, i Hastrup, Kirsten (2001): Legal Cultures and Human Rights, University of Wisconsin Press 24 ns. Hastrup, Kirsten (2004): Kultur Det fleksible fællesskab, Århus Universitetsforlag, Århus 233 ns. Kay, Sarah (2003): The Lacanian account, i Zizek, A Critical Introduction, Blackwell Publishing, Cornwall 4 ns. Mette Mortensen (2005): Fjendens fysiognomi. Fjendebilledet efter 11. september 2001, i Bogh, Mikkel / Bruhn, Jørgen / Lübecker, Nikolaj / Madsen, peter: Europas Andre, Tiderne Skifter, København 9 ns. Sjørslev, Inger: III: Copyrighting Culture: Indigenous Peoples and Intellectual Rights, i Hastrup, Kirsten (2001): Legal Cultures and Human Rights, University of Wisconsin Press 31 ns. Zizek, Slavoj (2002): Velkommen til virkelighedens ørken, Informations Forlag, København 217 ns. I alt 783 ns. 8