Vi har en drøm! en guide til etablering af frivilligt baserede drengeklubber 1
Forord... 5 Drengeklubber... 6 Frivilligheden... 6 Metoden... 6 Målgruppen... 8 Research og målgruppeanalyse... 8 Formål og gennemsigtighed... 9 Samarbejde... 9 Økonomi... 9 Forsikring... 10 Kontrakter for frivilligt arbejde... 10 Børneattester... 10 Indhold Etablering af Drengeklubben... 14 Intromøde... 14 Visioner... 14 Retningslinier for drengeklubben... 14 Mødekultur... 14 Klubbens åbningsdage... 17 Opmærksomhedskampagne... 17 Officiel åbningsdag for klubben... 17 Forplejning... 17 Udflugter i Drengeklubben... 18 Stamkort... 18 Fotografering... 18 Logbog... 18 Ansvar for drenge generelt... 18 Frivilliggruppens organisering... 21 Retningslinier for frivilliggruppen... 21 Ansvarsfordeling... 21 Ansvarsposter i en drengeklub Tovholder... 21 Den økonomiansvarlige... 22 Fundraiser og donationer... 22 Vagtplaner... 23 Sygdom... 23 Aktiviteter... 24 Rekruttering af frivillige... 28 Plakater og flyers... 28 Annoncer... 28 Pressemeddelelser og artikler... 28 Eget netværk... 28 Henvendelse på relevante uddannelsesinstitutioner... 28 2 Afsluttende note... 31
3
Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp, maj 2010 Grafisk design: Lenny Larsen / Design Now (www.designnow.dk) Foto: Jon Norddahl (www.jonnorddahl.dk) Drengene og frivilliggruppen er fotograferet i Drengeklubben, Fælleshuset Nordlys, Brøndby 4 Tryk: En særlig tak til
Forord: Siden maj 2008 har Drengeklubprojektet i Dansk Flygtningehjælp arbejdet med metodeudvikling af frivilligt baserede drengeklubber for etniske minoritetsdrenge i alderen 13-17 år i udsatte boligområder. Resultatet er 12 drengeklubber placeret rundt om i landet, 150 engagerede frivillige, spændende tværfagligt samarbejde og ikke mindst en masse glade teenage drenge, som i hverdagen inddrages i processen om at skabe det bedst mulige frirum under trygge rammer. Drengeklubprojektet har gennem to år tilegnet sig relevant viden og erfaring i metodeudvikling indenfor etablering og drift af frivilligt baserede drengeklubber. Denne viden og erfaring ønsker Dansk Flygtningehjælp at dele med andre relevante interessenter, som i hverdagen kan drage nytte og inspireres af denne viden. Drengeklubprojektet har derfor lavet denne håndbog, som præsenterer råd, vejledning, metoder, forslag og anbefalinger i forhold til etablering og drift af frivilligt baserede drengeklubber. Håndbogen kan bruges, hvis man som boligselskab, kommune, forening eller andet selvstændigt ønsker at etablere en drengeklub i et givent område. Dansk Flygtningehjælp kan på baggrund af en konkret vurdering tilbyde samarbejde, såfremt man som interessent/aktør ønsker det i forhold til etablering af en drengeklub indenfor rammerne i en humanitær organisation. Dansk Flygtningehjælp har stor erfaring med etablering af frivilligt socialt arbejde. Dette foregår i et samarbejde med Dansk Flygtningehjælps frivillige netværk med flere end 4500 frivillige og med støtte fra lønnede regionskonsulenter bredt placeret i landet. 5
Drengeklubber Drengeklubber kan under trygge og uformelle rammer engagere drenge i aktiviteter og åbne muligheder for netværk og samspil med omverdenen og dermed fungere som integrationsbroer. Formålet med drengeklubberne er at skabe et rum, hvor drengene kan opnå et fællesskab og ejerskab i samspil med andre drenge som et alternativ til gaden og destruktive sociale relationer. Derudover er formålet at tilbyde drengene struktureret voksenstøtte, hvor de i samspil med hinanden og voksne frivillige kan være med til at skabe et uformelt frirum. Drengene får via drengeklubben mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer, der kan styrke dem i måden, hvorpå de håndterer hverdagens tilbud og udfordringer. Frivilligheden Det særlige ved denne form for drengeklubber er, at det er frivilligt baserede klubber. Det er civilbefolkningen, der løfter opgaven og i samarbejde med drengene skaber det optimale frirum ud fra drengenes ønsker og behov. Det opleves positivt, at drengene møder voksne, der ikke får betaling for samværet med dem. Frivilligheden skaber grundlag for motivation og magtbalancen mellem voksne og drenge neutraliseres i takt med, at der fokuseres på inddragelse af drengene i planlægningen og beslutningsprocesserne. Frivilliggruppen må gerne afspejle det samfund, som vi lever i med hensyn til gruppens fordeling i forhold til alder, køn, etnicitet og typer. Den enkelte frivillige kommer til at fungere som rollemodel for drengene og kan i kraft af livserfaring, viden om samfundet og mentale overskud i hverdagen være med til at guide drengene og gøre en positiv forskel i drengenes liv. Metoden Der lægges vægt på empowerment som metode. Empowerment er at sætte folk til at handle selv. Empowerment kan defineres som at opnå kontrol over eget liv. Det vil sige at opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse eller afmagt, hvor de ikke har kontrollen. Drengene har behov for at skabe sig et godt liv, og det gode livs fundament er at opleve en sammenhæng i tilværelsen, således at den opleves som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Empowerment betyder magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld handlen. Empowerment er både en proces og et mål i sig selv. 6
7
Målgruppen Den primære målgruppe er drenge med etnisk minoritetsbaggrund i alderen 13-17 år. Det er dog vigtigt ikke at frasortere etnisk danske drenge, hvis de grupperer sig i et fællesskab. Drengeklubberne placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til drengene. Det kan være i udsatte boligområder eller andre nærliggende steder, hvor drengene færdes. Frivilligt baserede drengeklubber er ikke et socialpædagogisk tilbud, hvorfor drengeklubberne ikke kan rumme stærkt kriminelle grupperinger eller enkeltpersoner. Der fokuseres i høj grad på en forebyggende indsats, hvor målet er at nå den store gruppe af gråzonedrenge. Denne gruppe kan igen differentieres i op til flere undergrupper: De normale teenagedrenge, som blot ønsker et ungdomsliv som andre unge med skoletilbud, fritidstilbud og sunde interesser i fællesskab med vennerne. Der kan være flere årsager til, at disse ikke allerede frekventerer et eksisterende fritidstilbud eksempelvis økonomi eller manglende kendskab til fritids- og foreningslivet i Danmark. De kriminalitetstruede drenge som ofte udsættes for fristelsen fra det kriminelle miljø. Det er de drenge, som forsøger at navigere i dette spændingsfelt, og som har brug for et alternativ til gaden og destruktive sociale relationer og grupperinger. Fælles for drengene er, at de har behov for et frirum, hvor de bliver taget seriøst og set som individer. Research og målgruppeanalyse Det er hensigtsmæssigt at undersøge behovet i det pågældende område, så åbningstider, rammer og indhold for klubben fastsættes ud fra ønsker og behov hos målgruppen. Det er derfor en god idé at tale med forskellige samarbejdspartnere og drenge, som kan beskrive behovet i det pågældende boligområde. Det er vigtigt at beslutte sig for, om klubben er en klub med faste og særlige udvalgte drenge eller om stedet skal fungere som en mere åben klub, som områdets drenge frekventerer efter behov. Beslutningen bør tages ud fra en vurdering af, hvad der vil være mest fordelagtig i forhold til boligområdet og områdets drenge, så klubben bidrager til ro, udvikling og sammenhold og frem for alt ikke ekskluderer nogen, som indgår i den relevante målgruppe, da det kan medføre mere uro i et område. Samtidig er det vigtigt at være realistisk i forhold til, hvor stor målgruppen kan være i forhold til antallet af frivillige. Det er ikke realistisk at rumme en gruppe på 30 drenge, hvis man kun er tre frivillige. 8
Formål og gennemsigtighed Det er vigtigt med en klar og tydelig formålsbeskrivelse af drengeklubben. Dette for at sikre, at drengeklubben ikke opfattes som et konkurrerende tilbud blandt andre etablerede fritidstilbud i området. Det er vigtigt at invitere relevante aktører til et informationsmøde, da dette kan medføre et relevant samarbejde omkring klubben fremover. Relevante aktører kan for eksempel være: Opsøgende gadeplansmedarbejdere Klubber SSP Boligforeninger Beboerrådgivere Afdelingsbestyrelser Diverse foreninger Skoler Andre Ligeledes er det vigtigt, at klubbens rammer, indhold og formål er gennemsigtigt for forældrene, så de ikke føler sig udelukket og bliver i tvivl om incitamentet og intentionerne for drengeklubben. Samarbejdsaftale Det er vigtigt at lave en officiel samarbejdsaftale mellem alle involverede interessenter, så alle kender ansvarsfordelingen i forhold til samarbejdet omkring drengeklubben. Det er vigtigt løbende at justere dokumentet, såfremt der sker ændringer i navne på ansvarlige, lokaliteter, økonomiske forhold og så videre. Alle involverede parter underskriver dokumentet som bevis på et officielt indgået samarbejde (se bilag). Økonomi Det er nødvendigt at have lidt startkapital, når man etablerer en drengeklub. Beløbet behøver ikke at være højt, men skal kunne dække forskellige aktiviteter, forplejning og så videre i hverdagen. Det kan være en idé at indføre brugerbetaling i forbindelse med nogle aktiviteter som eksempelvis madlavning eller ture ud af huset. Beløbet skal være symbolsk og mest af alt fungere som signalværdi i forhold til drengene, så de bliver bekendte med, at ting og aktiviteter ikke altid er gratis. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man med en evt. brugerbetaling ikke ekskluderer nogen. Det er derfor vigtigt, at klubben har økonomi til at lave fravigelser, hvis det er relevant i enkelte tilfælde. 9
Forsikring Det er vigtig at være opmærksom på, hvorledes man som frivillig er forsikret i det frivillige arbejde i drengeklubben. Såfremt man er tilknyttet en organisation eller forening, vil det ofte være den, der tegner forsikringen i forhold til det frivillige arbejde. Forsikringsspørgsmålet kan være godt at have styr på i tilfælde af, man som frivillig eksempelvis slår sine briller i stykker under udførelsen af det frivillige arbejde. Kontrakter for frivilligt arbejde Det vigtigt at have en kontrakt, der forbinder den frivillige til klubben. Kontrakten skal beskrive de forpligtelser og rettigheder, den frivillige har i forbindelse med det frivillige sociale arbejde i klubben eksempelvis tavshedspligt, værdigrundlag, rettigheder og så videre (se bilag). Børneattester Alle der arbejder med børn og unge skal give tilladelse til, at der indhentes en børneattest hos Rigspolitiet. En børneattest er en særlig form for straffeattest, som giver oplysninger, om en person er straffet efter de bestemmelser i straffeloven, som vedrører seksuelle forhold til børn under 15 år. En børneattest indeholder alene oplysninger om en eller flere af følgende typer af straffelovsovertrædelser: Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år Børneattesterne forefindes på Rigspolitiets hjemmeside og kan frit printes ud til brug i dagligdagen. 10
11
12
13
Etablering af Drengeklubben Intromøde Her samles alle, som ønsker at være frivillige i drengeklubben. Mødet skal danne grundlag for klubbens eksistens og det fremtidige samarbejde. Det er derfor vigtigt, at alle deltager og aktivt bidrager til processen. På mødet er det vigtigt at drøfte de ting der er væsentlige for at få det bedste afsæt for klubben. Punkterne nedenfor kan betragtes som inspiration for indholdet på mødet. Visioner Hvad er formålet med klubben eksempelvis fristed, frirum, inddragelse af drengene, det menneskelige møde, respekt for individet og så videre. Forventningsafklaring i forhold til klubben, drengene og hinanden: Ambitionsniveau for den enkelte og gruppen som helhed. Det er væsentligt, at man hele tiden afstemmer sine forventninger til hinanden. Hvis man skaber en åben og ærlig dialog i frivilliggruppen og til drengene, hvor man beskriver, hvilke ønsker og forventninger man har til hinanden, kan det danne grundlag for en mere positiv og konstruktiv opstart af klubben. Retningslinjer for drengeklubben Hvordan er man sammen i klubben, så det er et rart sted at være eksempelvis man hilser på hinanden, man taler ordentligt til hinanden, man respekterer hinanden, man løser konflikter gennem dialog og så videre. Det er vigtigt, at drengene i et vist omfang er med til at formulere retningslinjer i klubben. På den måde får de ejerskab over dagligdagen i klubben, og erfaring viser, at de motiveres til at holde selvjustits med at overholde de fastsatte retningslinjer, da de selv har været med i beslutningsprocessen. Mødekultur Internt: Det kan være en god idé at afholde interne møder hver 2. måned, hvor alle frivillige samles og diskuterer hverdagen i klubben, laver vagtplaner, aktivitetskalender og drøfter den daglige drift samt fokus- og udviklingspunkter for klubben. Det er vigtigt, at der hver gang skrives referat af møderne, som sendes ud til alle frivillige i gruppen. Eksternt: Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at afholde statusmøder med relevante samarbejdspartnere kvartalsvis eller efter behov, så alle involverede er orienteret om, hvordan det går i klubben. 14
15
16
Klubbens åbningsdage hyppighed og åbningstider Antallet af frivillige danner rammen for, hvor mange gange klubben har åbent i løbet af en uge. Som udgangspunkt bør klubben holde åbent minimum én gang om ugen i to-tre timer. Åbningstiderne vil som oftest være placeret i eftermiddags og aftentimerne, når drengene har fri fra skole. Det er vigtigt at fastsætte klubbens åbningsdage ud fra målgruppens ønsker og behov samtidig med, at det er realistisk i forhold til frivilliggruppens råderum. Som frivillig er det vigtig at være realistisk i forhold til ens privatliv, så man ikke lover og forpligter sig til mere, end man kan overholde. Opmærksomhedskampagne drengenes kendskab til tilbuddet Det kan være en god idé at lave plakater, som hænges op relevante steder i boligområdet eller invitationer, som gives personligt til de drenge, man ønsker at arbejde med i klubben. Det er vigtigt, at materialet indeholder relevant faktuelt viden omkring adresse, tidspunkt, indhold og så videre. Officiel åbningsdag for klubben Det er vigtigt at markere åbningen af en drengeklub på en festlig og imødekommende måde, så drenge i lokalområdet finder tilbuddet interessant og får lyst til at komme igen. Det er vigtigt at alliere sig med relevante samarbejdspartnere, som kan være med til at sprede budskabet om drengeklubben til relevante drenge i området. Selve åbningsdagen kan indeholde forskellige elementer som for eksempel: Forplejning (mad, slik, frugt, chips etc.) En kort tale hvor man henvender sig til drengene og kort beskriver formålet med klubben. Officiel åbning hvor man eksempelvis klipper den røde snor eller drengene spiser sig igennem det røde lakrids snørebånd og derved markerer den officielle åbning af klubben. Præsentation af frivilliggruppen Konkurrencer Wii, PlayStation, bordfodbold, bordtennis og så videre (husk præmie til vinderholdet) Uformel snak og hygge. 17
Udflugter i Drengeklubben Når klubben skal på tur, mødes drenge og frivillige i klubbens lokaler. Gruppen følges i samlet flok hen til den pågældende aktivitet og tilbage til klubbens lokaler, når aktiviteten er afsluttet. Såfremt et medlem vælger at gøre noget andet end det aftalte, overgår ansvaret til forældremyndighedsindehaveren, som kontaktes af en repræsentant fra frivilliggruppen. En dreng kan ikke deltage i ture ud af huset uden forældremyndighedsindehaverens skriftlige accept. Det er vigtigt at forberede drengene inden man tager på tur. Det vil sige at gennemgå de elementer, der er forbundet med turen eksempelvis hvordan man opfører sig i det offentlige rum, hvad aktiviteten går ud på, hvordan man kommer derhen og så videre. Dette for at sikre, at drengene ikke er i tvivl om retningslinjerne og rammerne for turen. Stamkort Hvis klubben arbejder med en fast udvalgt gruppe, kan det være en idé at benytte et stamkort for at have et overblik over medlemmerne i drengeklubben. Stamkortet kan indeholde diverse oplysninger og fungere som et samlende dokument hvorpå drengenes forældre giver tilladelse til forskellige forhold eksempelvis fototilladelse, køretilladelse og så videre (se bilag). Arbejder man som tidligere nævnt med en mere åben gruppe skal forældretilladelser blot indhentes ad hoc i forbindelse med diverse arrangementer. Fotografering Det kan være en god idé at forevige de gode oplevelser i klubben ved fotografering. Billederne kan blandt andet bruges til at hænge op i klubben, så det pynter og inspirerer i hverdagen. I den forbindelse er det vigtigt, at der indhentes fototilladelser hos drengenes forældre. Det er vigtigt, at det fremgår hvordan og i hvilken sammenhæng billederne anvendes, og hvem der har ophavsretten på billederne. Logbog Det kan være en god idé at have en logbog, hvor man skriver et kort referat af hver enkelt klubaften, så næste hold frivillige kan se, hvad der er sket ugen forinden. På den måde sikrer man også en løbende opdatering og en synlig tilgang til udviklingen i klubben. Ansvaret for drenge generelt De frivillige har kun ansvaret for drengene, så længe drengene opholder sig i klubben. Såfremt en dreng vælger at forlade klubben overgår ansvaret til forældremyndighedsindehaveren. Det er vigtigt, at forældrene fra starten er orienteret om denne ansvarsfordeling. 18
19
20
Frivilliggruppens organisering Retningslinier for frivilliggruppen Det er vigtigt at drøfte, hvordan man som gruppe fungerer bedst muligt, når det handler om eksempelvis mødekultur, kommunikationsform, engagement og så videre. Det er vigtigt at have fokus på, at klubben kun fungerer i et samarbejde og ud fra et fælles ansvar for alle involverede. Ansvarsfordeling Vi anbefaler, at alle i gruppen deltager i organiseringen og koordineringen af drengeklubben. Der vil dog være særlige poster, der skal varetages for at sikre, at der er et overblik over aktiviteter, vagtplaner, antal frivillige og så videre. For at sikre den bedst mulige organisering af en drengeklub anbefaler vi derfor, at de forskellige ansvarsposter fordeles på forskellige frivillige i klubben. Ansvarsposter i en drengeklub En tovholder (denne post kan uddelegeres på flere frivillige). En økonomiansvarlig. En fundraisingansvarlig. Tovholder Registrering af frivilliggruppen. Udarbejdelse af vagtplan. Udarbejdelse af aktivitets kalender. Opdatering af adresselister. Kontakt til relevante samarbejdspartnere. Videreformidle relevant information til gavn for klubben. Det er ikke meningen, at tovholderen skal gøre alt arbejdet, men derimod sikre, at tingene bliver gjort og opgaverne også uddelegeres til andre i gruppen i et samarbejde. 21
Den økonomiansvarlige Den økonomiansvarlige i en drengeklub har ansvaret for og overblik over klubbens økonomi. I praksis betyder det, at den økonomiansvarlige har ansvaret for at holde styr på de økonomiske midler, der bruges i klubben og dertil opstille et tydeligt regnskab. Det er vigtigt, at det i fællesskab besluttes, hvad pengene skal bruges til, så alle i gruppen har indflydelse på brugen af de økonomiske midler. Fundraising og donationer Det vil være hensigtsmæssigt at lade en person fra frivilliggruppen stå for fundraising til drengeklubben. Det vil løbende blive nødvendigt at søge fonde, puljer, virksomheder og så videre om støtte, så man kan tilbyde en spændende og afvekslende aktivitetskalender i drengeklubben. I alle kommuner er det muligt at søge om de såkaldte 18 bevillinger fra kommunen. Støtten ydes til det frivillige sociale arbejde, som udføres med henblik på at forebygge og afhjælpe sociale og sundhedsmæssige problemer. Støtten kan gives til organisationer, foreninger og andre, der understøtter den frivillige indsats i hverdagen. Det er vigtigt at undersøge disse muligheder i den enkelte kommune (se bilag). Det kan ligeledes være en god idé at lave opsøgende arbejde i forhold til butikker, lokale erhvervsdrivende, forlystelsessteder og seværdigheder for at skaffe midler, donationer, oplevelser og lign. til klubben. For at sikre validitet er det vigtig at medbringe en form for dokumentation på, at man repræsenterer en reel organisering eksempelvis et boligselskab, en organisation, et frivillighus, en forening eller andet. Eksempler: Legetøjskæde, møbelforretning o.lign.: I kan rette henvendelse og høre om de evt. har gamle spil eller udstillingsvarer, som de vil donere til drengeklubben. Supermarkeder: I kan rette henvendelse og høre om de vil sponsorere en hyggeaften eller en sund madlavningsaften i klubben. Den lokale grønthandler: I kan rette henvendelse og høre om denne vil sponsorere/donere en klubaften med frugt. Tivoli, museum, biograf, gocart-center og så videre: I kan rette henvendelse og høre, om det er muligt at få fri entre eller rabat. 22
Vagtplaner Vi anbefaler, at frivilliggruppen inddeler sig i hold med minimum tre eller fire på vagt af gangen. Det er vigtigt at kigge på størrelsen af drengegruppen for at vurdere, hvilket maksimum man skal sætte for frivillige på en klubaften. Det er vigtigt, at drengene ikke oplever en overvægt af voksne, da det kan virke kontrollerende og overvågende og dermed forhindre en konstruktiv og bæredygtig interaktion mellem frivilliggruppen og drengene. Som udgangspunkt skal man som frivillig kunne investere 2 gange om måneden på frivilligt arbejde i en drengeklub. Sygdom Det er vigtigt at blive enige om en procedure for, hvordan man håndterer sygdom eller andet fravær i frivilliggruppen. Proceduren skal tales igennem, så alle er bekendte med aftalen og forpligter sig til det aftalte. Eksempel: Bliver man forhindret i at tage sin vagt, er man selv forpligtet til at finde en afløser og informere en af de andre frivillige på vagtholdet om fraværet. 23
Aktiviteter Det kan være en god idé at lave en aktivitetskalender i samarbejde med drengene, så de og deres forældre altid ved, hvad der skal ske på de forskellige klubdage. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i drengenes ønsker og behov samtidig med, at man inspirerer dem og åbner muligheder for nye og anderledes oplevelser og tilbud. I opstarten er det dog en god idé, hvis frivilliggruppen står for udarbejdelsen af en aktivitetskalender. På den måde er den første tid struktureret, så alle ved, hvad der skal ske fra gang til gang. Den fastlagte struktur for dagligdagen i klubben efterlader tid og overskud til at fokusere på relationsdannelse til drengene, hvilket er en vigtig investering, der danner grundlag for det videre samarbejde med drengene. I forbindelse med de forskellige aktiviteter er det vigtigt at vide, hvem i frivilliggruppen der er ansvarlig for hvilke opgaver. Forslag til aktiviteter: Madlavning Spil Fodbold Quiz Konkurrencer Ture ud af huset (svømmehal, biograf, museum, bowling og lign.) Højtlæsning Samtaler Skattejagt/orienteringsløb evt. med et læringsperspektiv. Kreative opgaver Lektiehjælp Film 24
25
26
27
Rekruttering af frivillige Rekruttering af frivillige til klubben er et fælles ansvar. Jo flere frivillige jo bedre, da det kan medføre flere åbningsdage om ugen og flere personer til i fællesskab at løfte opgaven. Der er flere måder at rekruttere frivillige på og følgende metoder kan anbefales: Plakater og flyers I kan udarbejde plakater og flyers, som beskriver formål, opgave, forventninger og fakta altså tid, sted, kontaktoplysninger og så videre. Det er vigtigt, at materialet har blikfang, så det fanger folks interesse, når det hænger i det offentlige rum blandt mange andre tilbud. Det kan være en god idé at hænge plakater og flyers på biblioteker, uddannelsessteder, beboerhuse og andre steder i lokalområdet. Annoncer Det er muligt at indrykke en annonce i diverse aviser og magasiner. Metoden er en dog en dyr løsning, og det er derfor vigtigt at overveje, om denne metode giver det ønskede resultat. Såfremt man repræsenterer en humanitær organisation er det vigtigt at bede om humanitærrabat. Annoncen skal ligesom plakater og flyers indeholde de nødvendige faktuelle oplysninger. Pressemeddelelser og artikler Det kan være en god idé selv at lave en pressemeddelelse eller artikel og sende til en lokalavis, lokalradio eller lokal tv. Ved denne metode kan man på en spændende og levende måde beskrive dagligdagen i den pågældende drengeklub og derigennem tiltrække nye frivillige. Også ved denne metode er det vigtig at anføre de rette oplysninger, så interesserede efterfølgende kan rette henvendelse. Eget netværk Det er vigtigt, at gøre opmærksom på tilbuddet i sit eget netværk og opfordre relevante venner og bekendte til at lave frivilligt socialt arbejde. Henvendelse på relevante uddannelsesinstitutioner Blandt studerende er der ofte stor tradition for at lave frivilligt arbejde. Det kan derfor være en god idé at kontakte uddannelses institutioner med henblik på en aftale om et besøg på en morgensamling, i en klasse eller andet, hvor man fortæller om den kommende klub, arbejdsopgaverne og på den måde hverver relevante frivillige til klubben. Det er vigtigt, at præsentationen er præcist og levende formidlet, så det skaber opmærksomhed og interesse. 28
29
30
Afsluttende note Denne håndbog er vores anbefalinger i forbindelse med etablering af frivilligt baserede drengeklubber i Danmark. Vi håber, at den som læser denne guide vil lade sig inspirere til at tage del i eller etablere drengeklubber rundt om i landet. Vores anbefaling er at kaste sig ud i det. Der er et stort behov for drengeklubber i Danmark og mødet med drengene, de frivillige kræfter, samarbejdspartnere og virksomheder er både inspirerende, motiverende og udfordrende. God fornøjelse! Drengeklubprojektet Dansk Flygtningehjælp 31
Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3.sal 1300 København K Telefon +45 3373 5000 Fax +45 3332 8448 www.flygtning.dk drc@drc.dk